I dagens indlæg skal vi ikke se tilbage i tiden, men derimod kommer det til at handle om et ganske aktuelt hit.

Cee Lo Creen er en sanger/rapper fra Atlanta, USA. Han har lavet musik siden 1992, blandt andet i rapgruppen Goodie Mob og Dungeon Family.
Men han er nok mest kendt som 50% af gruppen Gnarls Barkley der blandt andet havde et
temmelig stort hit i 2006.
Han har dog også kørt en solokarriere ved siden af, og det har resulteret i to albums. Senest i 2004.

Dagens nummer er derimod et helt nyt nummer fra hans kommende album, The lady killer, der gerne skulle udkomme engang til december i år.
Nummeret med den meget radiovenlige titel “Fuck you” giver umiddelbart dårlige associationer for os her i Danmark, men det her nummer er i en helt anden klasse. Og lad os da så håbe, at den ikke også kommer i en tysk version 🙁

Det er lang tid siden, at jeg har hørt et nummer der fangede mig lige fra første sekund. Sangen er virkelig catchy, rigtig soulet og Cee Lo er i absolut topform, og er bakket op af et fantastisk kor.

Det her nummer var ugens uundgåelige på P3 for et par uger siden, og det ligger pt. 9 på den danske iTunes liste, så det er da dejligt at se, at han har fået et godt fodfæste allerede.

Nå.. Ikke så meget mere snak: Nyd nummeret, hvis du da ikke allerede har hørt det, og glæd dig til det nye album udkommer 🙂