Samples er en af grundstenene i rapmusik. Men når det kommer til amerikansk rap, så er det primært gammel soul og jazz der bliver samplet. Men af og til sker det, at producerne bliver inspireret af den klassiske musik.
Nu skal jeg med det samme sige, at jeg bestemt ikke er den store ekspert i klassisk musik, og det er meget sjældent (læs: aldrig) at jeg kommer forbi P2 på radioen, men derfor betyder det ikke at jeg ikke kan nyde den klassiske musik når den bliver brugt til at skabe ny musik i form af rapmusik.
De klassiske samples tilføjer en helt ny dimension, og når der bruges klassiske virkemidler som f.eks. stygersektioner, kan det virkelig løfte en produktion op på et højere niveau.

Jeg har derfor valgt, at samle en håndfuld eksempler på tracks hvor der er blevet samplet fra den klassiske musik.

Nas ft. Puff Daddy – Hate Me Now
(1999 – produceret af Trackmasters)

Her er der samplet og taget inspiration fra Carl Orffs “Carmina Burana”
Det er intronummeret (det hedder det sikkert ikke i klassiske termer, men det er altså det første nummer) “O, Fortuna”
Dette stykke musik, er et af de mest brugte stykker klassisk musik i nyere tid. Det er blevet brugt i et utal af film, reklamer, tv serier og sports arrangementer.
Når man hører den bombastiske intro og den episke fornemmelse der er over det, er man ikke i tvivl om hvorfor. Det er virkelig storladent og er med til at gøre “Hate Me Now” til en banger af karat.

Coolio ft. 40 Thevz – C U When U Get There
(1997 – produceret af Coolio)

Coolio har her haft fat i komponisten Johan Pachelbels “Pachelbel’s Canon”
Du skal omkring 1:52 ind før det rigtigt er til at høre, men der bliver det også meget tydeligt.
Det er rigtig godt gjort, og det giver nummeret en let og opløftende lyd, der virkelig gør det til et smukt og velproduceret nummer.

Ludacris – Coming 2 America
(2001 – produceret af Bangladesh)

Dette fantastiske track er baseret på to klassiske stykker musik.
Til introen er der brugt Mozarts “Requiem” (du skal cirka 1 minut ind)

Og til selve grundbeatet har Bangladesh lånt fra Antonín Dvořák – Symphony No. 9, “From the New World” (her skal du cirka 24 sekunder ind i klippet)
Begge samples giver en storladen produktion der virkelig fanger. Dét kombineret med Ludacris’ humoristiske rap gør dette track til en af mine absolutte favorittracks med sydstatsrapperen.

Nas – I Can
(2002 – produceret af Salaam Remi)

De fleste kender nok originalen til denne. Det stammer naturligvis fra Beetovens “Für Elise”
Der er ikke så meget at sige om dette track, udover at det er en god sample der fungerer som grundspor igennem hele nummeret.

A+ – Enjoy Yourself
(1999 – produceret af Tyrone Fyffe)

Det er egentlig lidt snyd, at dette nummer er med her, da den er ikke direkte baseret på et klassisk stykke, men derimod på et nummer der er baseret på Beetovens 5. symfoni.
Men da der egentlig er brudstykker, såsom introen der ligeså godt kunne være fra Beetoven, har jeg valgt, at tage den med alligevel.
Nummeret er super poppet og jeg syntes faktisk ikke at det er ret godt, men det giver en vis genkendelsesglæde med sådan et kendt stykke som grundlag for nummeret.

Det var det for denne gang.
Det næste indlæg i denne lille serie, kommer udelukkende til at handle om Jedi Mind Tricks, da de har brugt rigeligt med klassiske samples til at kunne fylde et helt indlæg.
Så hvis du er til storladne produktioner og rap om død og ødelæggelse, skal du helt sikkert se frem til næste indlæg 😉