Så er 2012 ved at være slut og det betyder naturligvis, at det er tid til at se tilbage på det bedste den danske rapscene har haft at byde på i det forgangne år.
Derfor vil der være en top 5 der består af de bedste danske hiphop udgivelser, hvadenten det er albums, EP’er eller mixtapes og vi slutter af med en top 10 over de bedste enkeltstående numre.
TOP 5: DANSK RAP UDGIVELSER
5. DJ Static – Rolig Under Pres (ALBUM)
Er det bare mig, eller var det kun mainstream medierne der gik fuldstændig apeshit over det her album?
Bevars, der er bestemt en del rigtig gode numre på dobbeltalbummet, men jeg kan personligt skære albummet ned fra 28 til 10 skæringer som jeg gider at høre. Men de 10 skæringer er til gengæld også af det høje niveau som man kan forvente af en veteran som DJ Static.
Så hvis albummet var holdt til en 10-12 skæringer, så var det helt klart et virkelig stærkt album, men alle de numre som bare er fyld, trækker desværre en hel del ned.
4. Orgi-E – Klamfyr (ALBUM)
3. Tudsegammelt – Tudsegammelt (ALBUM)
2. Koldfront – Fimbul: 1. vinter (EP)
I øvrigt, så udkommer 2. del den 1.1.2013 og vil kunne hentes lige her, hvor du også kan hente den første EP.
1. Dialekten – Spis rester II (MIXTAPE)
Når årets udgivelse er et mixtape med “kaserede” numre, så siger det lidt om hvad der ellers er udkommet i år, men det viser også, at Dialekten har et ernormt potentiale til deres debut fuldlænge album, kaldet “Stiplede linjer” der gerne skulle udkomme i 2013. Alt går op i en højere enhed på den her udgivelse, lige fra de virkelig velproducerede og støvede beats til den lyrisk og teknisk veludførte rap fra begge rappere.
Mixtapet er i øvrigt ganske gratis og kan hentes lige her, så der er absolut ikke nogen undskyldning for ikke at hente det. Det er jeg sikker på at du ikke vil fortryde.
TOP 10: DANSK RAP TRACKS
10. Tudsegammelt – Ingen Som Tudse
(Findes desværre ikke på youtube)
9. Koldfront – Kan Du Mærke Det?!
8. DJ Static ft. Peter Sommer, Shaka Loveless & Tue Track – Fucker Rundt Alene
7. Benal ft. Nixen og Pede B – Tung Mand Tid
6. DJ Static ft. Joe True – Ram Gulvet
Joe True er tilbage som vi kender ham: med sublime ordspil og en overlegen levering som ikke ret mange kan hamle op med og når man tilmed har fornøjelsen af at høre ham over et bombastisk og klassisk beat fra DJ Static, så kan man ikke andet end at elske det.
5. Orgi-e – City2Musik #HvaGlorDuPå
Jeg er så vild med det her track! Det er et vestegnsanthem og en solid banger og det får mig næsten til at ønske at jeg var fra vestegnen. Beatet er vildt tungt og flowet kan man naturligvis ikke sætte en finger på.
Og så er omkvædet så tilpas dumt, at man ikke kan gøre andet end at elske det og skråle med.
4. L.O.C. ft. Jokeren – Jeg Er Judas
Jeg er kæmpe Cypress Hill fan og det er der vist noget der tyder på, at Es også er. Han er i hvert fald bagmanden bag dette monster af et track. L.O.C. lyder næsten som han gjorde i de gode gamle westcoast dage og det er en sand fornøjelse at høre. Det er uden tvivl sådan jeg bedst kan lide ham. Jokeren leverer desuden et rigtig lækkert spoken word vers der giver nummeret en ekstra dimension.
3. Dialekten – Grobund
Det her track er det perfekte åbningsnummer og det er nok det smukkeste og mest stemningsmættede danskproducerede beat jeg længe har hørt. Det er forbandet smukt og sætter virkelig stemningen for resten af mixtapet. Har du husket at hente det?
2. Nemo – Tre Om Natten
Det her nummer er så sindsygt fedt, at lidt over 2 minutter slet ikke er nok. Det er dystert, intenst og sindsygt fængende. Nemos nye stil er noget der i dén grad klæder ham og jeg har efterhånden ret store forventninger til hans kommende album, for hvis de tre numre der indtil videre er offentliggjort, er en indikation for hvordan albummet kommer til at lyde, så er der rigtig gode ting i vente.
1. Mund de Carlo – Kan De Forstå Os?
Nummeret stammer fra opsamlingsalbummet “Spredehagl” der udkommer i morgen på både iTunes og Spotify.
Hva’ med 2013?
Og nu hvor vi er ved radio, så glæder jeg mig ekstremt meget til at tjekke op for Radiosyndikatet, som er et nyt internetradiokoncept som Spol Op er en af bagmændende bag. De sender første gang i januar og jeg sidder i hvert fald klar til at lytte når de går i luften.