Storytelling inden for rap, er kunsten at kunne fortælle en historie (sand eller opdigtet) og formå at gøre den interessant, skræmmende eller humoristisk.
På den amerikanske scene har rappere som Slick Rick, Big L, Atmosphere, Nas, Eminem, Aesop Rock og Immortal Technique alle lavet klassiske historiefortællinger.

På den danske scene er der bestemt også folk der er dygtige til at fortælle historier.
Her må man især fremhæve Østkyst Hustlers’ albumdebut kaldet Verdens Længste Rap, fra 1995, der med en imponerende spilletid på 78 minutter tager lytteren med en tur fra Vesterbro til Randers der bestemt ikke er kedelig. Da pladen skal ses som en lang sammenhængende historie synes jeg ikke at det er til at udvælge specifikke numre til listen, så hele pladen får i stedet en “honorable mention” for selvom den er temmelig gammel efterhånden, så er det sgu stadig en klassiker, der varmt kan anbefales.

De numre som jeg har udvalgt til min personlige top 10, kredser om emner om alt fra drukture og stalkere over ulykkelig kærlighed til kriminelle løbebaner.

1. L.O.C. – I Kender Det

Klassisk nummer fra L.O.C.s debutalbum. Her bliver der fortalt en røverhistorie om en scoring der tager en sjov drejning.

Kasper Spez – Ham og Hende

Kasper Spez viser her sine evner som historiefortæller. Spez fortæller her om utroskab og hvad det i værste fald kan føre til. Et dybt sørgeligt nummer, som altid giver mig gåsehud.

2. MC Clemens – Strandvasker

Endnu et fantatisk nummer fra Clemens. En klassisk historie om en mands fald.

Es og Lex-L – Lurern

Es og Lex-L giver den her som et par perverterede, vamle, gamle og klamme drankere der har det lidt svært med det der med damerne.

Hvid Sjokolade – Lidt For Smart

Lasse fra Hvid Sjokolade sætter her fokus på konsekvenserne ved at være lidt for smart.

MC Clemens – Skaden

Så er det sgu blevet historietime igen. Endnu en lille fortælling fra det virkelige liv. Klassisk nummer fra et klassisk album, fra dengang Clemens lyrisk var på toppen.

Ataf – 3 Små Perkere

Ataf fortæller her en klassisk historie om hvordan det sjældent er nemt at tjene nogle hurtige penge.

MC Einar – En Af De Slags Dage

Ét af de første eksempler på storytelling i dansk rap.

8. Ufo Yepha – Rige Svin

Yepha dropper her linjer om en tur derhen hvor græsset er lidt grønnere end hvad man er vant til.