,
Efter koncerten med Pharoahe Monch var det blevet tid til besøg fra svensken. Looptroop Rockers gik på scenen og lagde ud med åbningsnummeret Flimmer fra deres helt nye, svenske album: Mitt hjärta er en bomb.
De er nogle erfarne herrer og de har spillet et utal af koncerter i Danmark. Jeg ville nok bare ønske at jeg havde set dem dengang de bare hed Looptroop. Udover navneskiftet er lyden nemlig også blevet gevaldigt mere poppet og det er vildt ærgerligt, når man tænker på at de virkelig var undergrundsdarlings før i tiden.
Den “nye” lyd betød derfor også at vi fik gamle numre som Don’t Hate the Player og Promoes graffitihyldest These Walls Don’t Lie i nye “Rockers” versioner, hvilket jeg personligt synes er vildt ærgerligt. Jeg vil sgu hellere høre originalversionerne.
Vi fik således en god håndfuld numre fra Rockers æraen og det er ikke noget jeg føler helt vildt meget, lige bortset fra On Repeat der blev leveret med et skud ud af den absolut negative art, til vores alle sammens Pia Kjærsgaard. Der var dog også plads til nogle af de ældre numre i originalversionerne og især Fort Europa er et sikkert hit blandt publikum.
Promoe, Supreme, Embee og CosM.I.C. kan dog stadig rocke scener og det var også tilfældet under Fat Cats teltdug. Der blev danset synkrodans i bedste boyband stil, de har en god energi og god kontakt med publikum og det et tydeligt at de har et stærkt tilhørsforhold til Danmark.
Om det var en god koncert, afhænger nok lidt af om man bedst kan lide Looptroop eller Looptroop Rockers. Jeg hører helt klart til i den første kategori, så derfor var jeg ikke helt oppe at ringe over vores svenske naboer.
Dette var min første Looptroop Rockers koncert, men jeg ville bare ønske at den havde fundet sted for seks år siden.
3