Så fik Vanguard endelig åbnet op for godteposen, og de har nu afsløret de 8 første navne til årets program der, ligesom sidste år, kommer til at foregå i Søndermarken i København.

De har gjort noget af et scoop allerede, og kunne derfor tidligere i dag annoncere at de har booket The Roots, Method Man & Redman og The Pharcyde (de resterende 5 navne er ikke hiphop relatede, så dem kommer jeg ikke ind på her)
Det er allerede nu, et rigtigt imponerende line-up og det er tydeligt at se, at Vanguard kører stilen videre fra sidste år, ved at booke navne der falder i kategorien klassisk hip-hop. Det er bestemt noget som jeg sætter stor pris på.

Jeg er specielt rigtig glad for at The Roots er booket. Dem har jeg aldrig fået set, men jeg har kun hørt positive ting om deres liveoptrædender. De passer helt perfekt til Vanguard, så det kunne simpelthen ikke være bedre.

Method Man & Redman spillede sidst i landet tilbage i 2008. Det var en sindsyg vild koncert og når de to rammer scenen, er man garanteret at man får en underholdende show med masser af bangers og feststemning.

Jeg har aldrig haft det tætteste forhold til The Pharcydes musik, men det jeg har hørt har været rigtig fedt, så det at de kommer til Vanguard, er en perfekt mulighed for at få tjekket lidt mere op for dem.

Alt i alt, en rigtig god start for årets Vanguard. Jeg glæder mig til at se hvilke navne de yderligere disker op med.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt Vanguard er noget for dig, så tjek mine reportager og anmeldelser fra sidste år, lige her, det skulle gerne give en god fornemmelse af hvad du kan forvente dig.

Læs mere på Vanguards officielle site.