Efter fire imponerende singleudspil plus et enkelt bidrag til Ordet På Gadens “Stærkt” udgivelse, er den Aarhus-baserede trio, Manus Nigra endelig klar med debutalbummet “Blind Vej”, som jeg personligt har set utroligt meget frem til.

Manus Nigra består af rapperen Ham den Lange, sangerinden Fönix og produceren Swab. Sammen har de formået at skabe et unikt og interessant univers, der ikke minder om noget man tidligere har hørt her i landet. Der er ikke tale om hverken fest- eller feelgood musik, og der er langt fra Langes tidligere projekt, Klub Dovensmart til Manus Nigra.
Men er man til reflekterende tekster der kredser om temaer som kærlighed og samfundet, kombineret med et dystert og mørkt lydbillede, så skal man gøre sig selv den tjeneste at tage Manus Nigra i hånden og dykke ned i deres univers.

Som tidligere nævnt, kom der fire singler inden albummet udkom, og der er ingen tvivl om at gruppen har taget de helt rigtige valg i forhold til valg af singler. Det er nemlig disse numre der efterlader det største indtryk efter et par gennemlytninger af pladen.

Åbningsnummeret “Blind Vej” og det efterfølgende “Dukke” er dog også et par virkelig stærke numre, der sammen danner en smuk start på albummet.
Der er dog også et par numre der er mindre interessante, og det er bestemt ikke fordi de er dårlige eller uinteressante. De blegner desværre bare en smule i forhold til singlerne og de førnævnte numre.

Jeg er dog ret vild med mellemspillet “Den Sorte Hånd” der åbner op for anden halvdel af pladen, med sit bombastisk trommesample, leder tankerne hen på Fat Joe & Raekwons gamle nummer “Respect Mine”, og kender man sin danske filmhistorie, genkender man vokal-samplingen fra film-klassikeren “Det forsømte forår” fra 1993. Derved finder man også ud af både hvor gruppens har fået sit navn fra, og hvad Manus Nigra betyder, skulle man ikke være latin-kyndig.


Lyden på pladen er et sammensurium af triphop, neo-soul og hiphop. Jeg er selv virkelig glad for trip hop, og har længe savnet at den britiske genre fra midthalvfemserne kom til at danne grundlag for en mere trip hoppet lyd i dansk rap. Derfor er det en ren fornøjelse, at netop denne genre lader til at være en stor inspirationskilde for Swab på denne plade, og det ganske tydeligt at især Portisheads udgivelser har fyldt meget i Swabs bevidsthed under skabelsen af dette album, hvilket bestemt ikke er et skidt udgangspunkt.
Langt de fleste beats fremstår gennemførte, velproducerede og yderst stemningsfulde og man lægger især mærke til trommerne, der fremstår knivskarpe. Tag bare et lyt på afslutningsnummeret “Ingen Udgang” der i de første par minutter er helt uden trommer, men så rammer de pludselig lytteren med et brag. Det er sådan det skal gøres!
Nummeret “Den Anden Vej”, der med slæbende trommer og et vokalsample der leder tankerne hen på noget som franske Chinese Man kunne have stået bag, er bestemt også værd at fremhæve.

At produktionerne til tider bliver direkte smukke, hører man tydeligt på Fantastisk Svært”, der er et lille mesterværk af en produktion, hvor strygere, piano og trommer går op i en højere enhed, der danner et en perfekt lydtæppe til Langes og Fönix’ melankolske vokaler.  

Det er desuden en ren fornøjelse at sangerinden Fönix ikke bare er reduceret til korpige eller “hende der synger omkvædet”, men derimod har en ligeså betydelig rolle som Ham Den Lange har. Fönixs vokal er ganske unik og hun har en inderlighed i sin stemme, der gør at man lytter ekstra godt efter når hun synger.
Dette kommer bedst til udtryk på førstesinglen “Bag Dig”, hvor man som lytter har fornøjelsen af at have de første to minutter udelukkende i selskab med Fønix, inden Lange starter på sit vers. Det styrker virkelig udtrykket på pladen, at samspillet mellem Fönix og Lange kører så smooth som det gør og at de ligger i en naturlig forlængelse af hinanden.

Ham Den Lange gør også god figur på pladen. Han lyder som han plejer, og selvom jeg aldrig har været kæmpe fan af hans stil, så virker det som om han har fundet sig rigtig godt til rette i de tunge produktioner, og det er helt klart noget der klæder ham.
Tekstuniverset er desuden et godt stykke fra de klassiske hiphoptemaer. Det er personlige tekster der kredser omkring livet, kærlighed, politik og næstekærlighed. Tag bare og lyt på “Den Anden Vej” hvor Lange nok gør bedst figur. Her er indignationen over det vestliges samfunds mangel på næstekærlighed meget tydelig. Nummeret bliver i øvrigt gæstet af en anden Aarhus rapper, nemlig Marki Snøre, der leverer et glimrende vers. Han har i øvrigt lige gjort rigtig god figur på den nye “Spytbakken 6” udgivelse, og han er bestemt en rapper der er værd at holde øje med.


Der er ingen tvivl om at de tre medlemmer sammen har skabt et unikt og vedkommende univers, der giver et godt alternativt indblik i hvad man kan med dansk rap.
Man kan mærke at ambitionerne er skyhøje og talentet ligeså, og projektet er gennemarbejdet og virkelig solidt håndværk. Albummet lever på en håndfuld rigtig stærke numre, der pt. kan placeres i kassen med noget af det bedste dansk rap i år. Derfor bliver det til et stort


4