Benal startede deres karriere med en en lille håndfuld numre på Soundcloud tilbage i 2012, der tog mig med storm. Aldrig før havde jeg hørt dansk rap der lød sådan. Det var energifuldt og havde på det tidspunkt en god snert grime over sig. Allerede dengang stod det klart for mig, at Benal var en ener i genren og meget mere end en døgnflue, som det meste af den danske grimebølge endte med at være.
I 2013 kom deres første EP til verden, i form af “Baby”. Året efter kom de to små søskende: “Hiphop” og “Hvad Med Nu”. Alle EP’er blev godt modtaget af både anmeldere og fans, og Benal blev hyldet for Alberts futuristiske beats og Benjamins unikke tilgang til rap.
Sidste år var der dog relativt stille omkring duoen, der dog udgav EP-trilogien i en samlet udgivelse i form af “Opstigning”. I kulissen blev der dog arbejdet hårdt på det uundgåelige debutalbum.
I oktober sidste år kunne Benal så endelig præsentere deres debutalbum live, til en intet mindre en formidabel koncert i Lille Vega på Vesterbro. De nye numre lød helt fantastiske, og noget tydede på at Benal bestemt ikke havde tænkt sig at sætte tempoet ned på det kommende album.
Nu skriver vi så 2016, og debutalbummet “Nu” er endelig klar.

Endelig Nu

Når man åbner op for Benals nye album, skal man forberede sig på at komme ud på en rejse. For Benal forstår og formår, om nogen at skabe et univers omkring deres musik. Det er ikke bare en håndfuld numre på en plade, men en stemning og en tilstand man bliver inviteret til at være en del af. Duoen har en utrolig egenskab til at fænge lytteren fra første færd, og først slippe igen når pladen er slut. Der er en klar rød tråd gennem albummet og det skinnner igennem, at der er lagt tid, god karma og masser af kærlighed i albummet.
Benal har, siden sidst vi hørte nyt fra dem, forædlet deres lyd og det er stadigvæk yderst imponerende hvordan de kan blive ved med at holde et så højt kvalitetsniveau. Jeg tror faktisk ikke at jeg kan nævne et decideret dårligt nummer fra dem og det har ikke ændret sig på debuten.
Det er desuden skønt, endelig at få et helt album fra duoen. De beviser nemlig at de uden problemer kan lave numre nok til et helt album, uden at det går ud over kreativiteten, eller kvaliteten af numrene. Vi får derfor fornøjelsen af 14 helt nye skæringer. Ingen gamle numre, og så alligevel. For førstesinglen “Badesalt” indeholder både vokal og lydbidder fra deres rigtig gamle nummer “Elvis”. Det skal bestemt ikke tages som en kritik, da jeg ikke ser noget galt i at bygge videre på gamle numre, og så er det jo heldigt, at Badesalt er endt med at blive et af pladens absolutte højdepunkter. På et tonstungt beat dropper Benjamin mindst ligeså tunge linjer i klassisk Jeg-er-bedre-end-dig-stil. 
Da jeg for en måneds tid siden lavede en liste over 2015’s bedste numre, var “Sprog” med på en 3. plads. Dette nummer er stadig et af de stærkeste numre på albummet. Omkvædet bliver leveret af sangerinden Katinka, der giver nummeret et dejligt opløftende udtryk. Nummeret er endnu et bevis på, at Benal formår både at lave aggressive samt rolige numre, begge med lige stor behændighed.
 
Et andet højdepunkt er “Fri” der bliver gæstet af ingen ringere end Suspekt. Umiddelbart ikke den mest oplagte kombination, men det fungerer glimrende, og især omkvædet der bliver leveret af Orgi-E, er et af de bedste jeg har hørt længe. Hele nummeret har den her anthem-stemning over sig, og jeg kan sagtens forestille mig at nummeret er en kommende live-favorit.
Der er dog også numre på pladen der fremstår mere anonyme end andre, og her tænker jeg på “Jeg Venter” og “Jeg har brug for vin og du har brug for at være mere sød”. Der er bestemt ikke tale om dårlige numre, bare numre der ikke gør lige så meget væsen af sig som det er tilfældet med resten.

 

Tankestrømme og varieret levering

Benjamins store force er hans evne til at variere sin levering, så den kan gå fra helt stille og tilbagelænet til super aggressiv og råbende. Dét kombineret med et solidt og ubesværet flow gør, at man ikke kommer til at kede sig, når man lytter til albummet.
Den kombination gør at han skiller sig ud fra resten af rapperne i Danmark. Det samme kan man sige om hans tilgang til sin lyrik. Benjamins tekstunivers er nemlig bygget op omkring en form for tankestrøm der blander filosofiske overvejelser, hverdagsbetragtninger, tanker om kærlighed og klassiske punchlines. Teksterne bliver skrevet ned løbende og er meget fragmenterede, som små snapchats af tekstbidder. Efterfølgende bliver de så bliver samlet op og flettet sammen til de tekster der ender på pladen.
Han er desuden god til at artikulere forskellige ord i sin levering, som det især er tydeligt på den fremragende “Det Blæser op”, der bliver gæstet af vel nok to af de mest interessante undergundsrappere pt. nemlig Loke Deph fra Kaput og Semih Automatisk fra Sigma, der begge leverer fremragende vers, som man da også forventer fra de to rappere.

 

Elektronisk voksenhiphop

Når det kommer til produktionerne, så bliver man endnu engang imponeret over Alberts evner på dette album. Her er han ude i flere elektroniske undergenrer, som på “Du har aldrig savnet nogen” ft. Bashir Billow, der sender en direkte tilbage til 90’ernes housemusik. Eller på den fremragende “Kniv”, hvor Nixen i øvrigt leverer et skarpt vers. Nummeret har antydninger af en grime-vibe over sig. Han fortsætter stilen fra de tidligere udgivelser og bygger videre på det Benal’ske lydunivers der er så unikt, at man aldrig er i tvivl om hvad man sidder og lytter til.
Et af de produktionsmæssige højdepunkter kommer på “Outrovert”, hvor Albert har skabt et utroligt smukt beat, der leder tankerne hen på “Arrested Development” fra deres EP “HipHop”. Beatet starter stille, men folder sig løbende ud, og bliver til noget der minder mig om en melodi fra en gammeldags spilledåse. En ganske flot afslutning på albummet.
Det er kort sagt en fornøjelse at lytte til musikken på “Nu”, og langt størstedelen af tiden resulterer det i en nakke der nægter at holde sig stille.

 

Ingen har hvad Benal har

Benal er klart det mest interessante der er sket i dansk hiphop i mange år. De trancenderer genrer og skaber derved noget unikt der ikke er hørt før. De leverer tung elektronisk voksenhiphop der mere lyder som fremtiden end som Nu. Det er musik af voksne, til voksne, hvor der ikke bliver leflet for den laveste fællesnævner, men derimod giver lytteren en masse livsbetragtninger og sonisk forkælelse, hvis man er villig til at dykke ned i deres univers. De formår på fornemmeste vis, at overføre energien og stemningen fra deres EP’er, til et helstøbt album, uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller integritet.
Nixen siger det faktisk ganske godt på ”Kniv”: “Giv mig Benjah på beats fra Albert, for ærligt ingen har hvad Benal har”.