Jørgen Ryge (tidligere kendt som Jacob Valbjørn) er en produktiv rapper. Tidligere på året udgav han EP’en som en del af gruppen Skævstikker. Nu er han så aktuel i en ny duo, der går under navnet Tandsmoer. Det andet medlem er rapper/producer Antik, der sidste år udgav albummet “Mesterværk”. Begge to har står for rap og produktion, men Antik er dog primært på beats og Jørgen Ryge er primært på rap. Gruppen arbejder i skrivende stund på at færdiggøre deres debutalbum, der er sat til at udkomme i starten af 2017.
Duoen beskriver deres musik som langsomt, atmosfærisk, luftigt og mestendels feel good musik. Mange af numrene er velegnede til at høre når man er ude på sin yacht, eller på charterferie et herligt sted. Målet for duoen har været at lave en rapplade der er behagelig for ørene, med lidt mere utraditionelle arrangementer.
På den kommende plade, kan man desuden se frem til et hav af gæster som Esben, Skævstikker, Machacha, Fabeldyret, Meller, Trepac og Loke Deph.
For at holde dig opdateret om den nye duo, kan du tjekke deres Facebook-side.
Nedenunder kan du høre den stemningsfulde førstesingle “Påvirket”, der har Def Star Audio Emperor på cuts.
Kommenter