2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Årets bedste udgivelser

10. F L E M M I N G – Luftkys & Ambitioner

F L E M M I N G er en af de kunstnere på den danske rapscene som fortjener langt mere opmærksomhed end han får. Han er efterhånden en garvet rapper og det kan høres på hans unikke stil. Tekstuniverset på albummet kredser om kærlighed og hverdagssituationer med et til tider melankolsk udtryk. Det udtryk kommer virkelig til sin ret, på grund af det lydunivers som Lord Akton har skabt. Det er et afdæmpet og dejligt jazzet univers, hvor det er helt fint at have følelserne uden på tøjet.

9. Suspekt – 100% Jesus

På Suspekts sjette album bliver stilen fra V kørt videre, samtidig med der bliver trukket tråde tilbage til deres første udgivelser. Og det er netop her albummet fungerer bedst. Man begynder dog at ane en smule manglende opfindsomhed fra de to rappere og det er Rune Rask og Jonas Vestergaards produktioner der trækker gruppens niveau op. Suspekt er dog stadig et interessant bekendtskab på den danske rapscene, og de kan stadig lave numre som ingen andre i dansk rap kan matche.

8. Pede B – Sparring 

Siden 2010 har Pede B droppet et album om året. Man kan efterhånden ikke sige noget om Pedes produktivitet, der ikke allerede er sagt. Han er en rapper der nægter at hoppe over hvor gærdet er lavest, og den tete bygger han videre på, på sit nyeste album. Her samlede han ikke mindre end 24 gæster, med det formål at sparre med dem for at gøre ham til en bedre rapper. Et ambitiøst projekt der kastede mange stærke numre og gæstevers af sig, og jeg er spændt på at se hvad det næste udspil vil byde på.
Læs anmeldelsen her.

7. Kaput – Sputnik

Albummet blev teknisk set udgivet i 2016, men da det udkom efter sidste års liste var udgivet, har jeg alligevel valgt at tælle den med. Siden de første numre fra gruppen så dagens lys helt tilbage i 2012, har Kaput haft en solid fanskare der længe har hungret efter et helt album fra gruppen. Det har vi endelig fået og albummet skuffede bestemt ikke. Jeg har ført nævnt den symbiose som de de tre medlemmer har sammen, og der er ingen tvivl om at gruppen lever i deres egen lille verden som vi som lyttere, heldigvis er blevet inviteret indenfor i.

6. L.O.C. – Dominologi XV Veteran

Den her havde jeg godt nok ikke set komme. Dansk raps største stjerne genopfinder sig selv og lyder som han gjorde på debuten. Bare endnu skarpere, mere aggressiv og en teknisk dygtigere rapper. I forbindelse med 15 års jubilæet for debutalbummet Dominologi gik han i studiet for at lave musik der lå tættere på lyden på debuten end den lyd han har haft på sidste mange år efterhånden. Det kommer tydeligt til udtryk på åbningsnummeret Uimponeret, hvor L.O.C. lyder helt revitaliseret og hold da op hvor det klæder ham. Der er dømt tung og nostalgisk westcoast, der på ingen måde fremstår forældet.

5. Vigsø – Brud

Vigsøs anden EP, opfølgeren til sidste års Under Overfladen er et stort spring for den unge rapper. Det er stadig DJ Noize der står for lydsiden, og sammen har de skabt en stærk udgivelse i form af EP’en med den tvetydige titel Brud. Vigsø bliver ved med at udvikle sig som rapper, og der er sket rigtig meget med hendes tekniske kunnen og tekstskrivning siden hun battlede i RSB. Med en selvsikker levering der elegant veksler mellem at være tilbagelænet til at være agressiv og kælen, spytter Vigsø rim der blandt andet kredser om mænd, (forbudt) kærlighed og fortvivlelse. Hvis Vigsø fortsætter i den her bane og på det her niveau, så er jeg meget spændt på at høre hendes næste udspil.

4. Chewbacca – Patina

Det er efterhånden ved at være længe siden vi sidst hørte fra Dialekten. Til gengæld blev 2017 det år, hvor vi fik nye udspil fra begge af gruppens medlemmer. Chewbaccas Patina er et sammenkog af alt det der gør ham til en af bannerførerne for den klassiske hiphoplyd herhjemme. Med sine sublime boombap-produktioner der oser af sjæl og sin tilbagelænede rapstil, beviser han at han sagtens kan stå alene som kunstner.
Læs interview med Chewbacca i forbindelse udgivelsen af Patina.

3. Benal – Hvis Det Virkelig Er Vigtigt

Benal er ikke længere den undergrundsgruppe som de startede ud med at være. De er efterhånden blevet til en af dansk musiks darlings, og hiver priser og gode anmeldelser hjem, som var det ingenting. Det har været helt fantastisk at opleve deres udvikling siden de første Soundcloud-numre i 2011, men man kan efterhånden også mærke at de ikke længere er fejlfri på deres udgivelser. Deres andet album er nok deres svageste udspil hidtil, men niveauet er stadig skræmmende højt. Benal er i den heldige situation, at når de er gode, så er de virkelig gode, og det er de heldigvis på størstedelen af det nye album.

2. Marki Snøre & Swab – Livets Arabesk 

Den århusianske rapper Marki Snøre har teamet op med produceren Swab, og resultatet er imponerende. Sammen har de formået at skabe et album, der oser af stemning og samtidig formår at favne flere aspekter ved rap. Der er dømt barsk battlerap, når Marki Snøre maler himlen rød med sjollerblod – samtidig med der også blevet plads til mere reflekterende tracks, som blandt andet Stockholm Syndrom og den helt eminente Højdeskræk. Niveauet matcher ambitionerne og samspillet mellem Marki Snøre og Swab fungerer særdeles godt.

1. Balthasar – Dysfunktion og Klarsyn

Debutalbummet fra Struglaz-rapperen, er et stærkt eksempel på at der ofte kan opstå noget helt unikt, når musik bliver brugt terapeutisk. Der bliver vendt tunge og seriøse emner som angst, depression, det at miste, samt manglende tro på sig selv. Emner der uden tvivl har været svære at dele, men som har et stort potentiale for at ramme lytteren på et dybere plan. Med en skræmmende ærlighed og et solidt teknisk niveau rapper Balthasar de linjer der udgør årets mest rørende, barske og bedste album.
Læs anmeldelsen her.

Årets bedste tracks

10. Chewbacca – Vi Ku (prod. Chewbacca)

Der er rigtig mange stærke skæringer på Patina, men den her er nok den bedste. Smukt beat, som lyder umiskendeligt som en Chewbacca-produktion og en tekst om håb, der rammer lytteren.

9. L.O.C. – Uimponeret (prod. Es)

L.O.C. som jeg er sikker på at der er mange der foretrækker ham. Der er ikke så meget pis her, hvor veteranen bruger et par vers på at sætte de unge rappere på plads. Det er sådan her L.O.C. skal lyde!

8. Vigsø – Danser På Tæer ft. Peter Pagh (prod. DJ Noize)

DJ Noize har produceret et virkelig stemningsfuldt og organisk lydende nummer, der leder tankerne hen på en røgfyldt jazzbar en sen lørdag nat/søndag morgen. På nummeret dropper Vigsø, i selskab med Peter Pagh fra Parlør, poetiske linjer der viser at Vigsø er en rapper, der går igennem en rivende udvikling for tiden.

7. Kaput – Fuck (prod. Boone)

Kan man andet end et falde totalt for Kaputs univers? De tre medlemmer skaber et unikt univers og det er gør sig også gældende på det her nummer. På nummeret viser Loke Deph for 117. gang, hvorfor han i dén grad fortjener al den anerkendelse som han får.

6. Suspekt ft. Benal – Linen Ud (prod. Jonas Vestergaard & Rune Rask)

Nummeret åbner flot med et stærkt vers fra Benjamin Hav fra Benal, over en gudesmuk produktion. Suspekt og Benal kan altså noget sammen, og er uden tvivl en af de mest interessante kunstner-samarbejder vi har set på det seneste.

5. Pede B – Halvtreds Stærke (prod. Adam Sampler & LuxXx)

Usandsynligt stærkt flow og en tekst der rammer hårdt, over et helt sublimt og minimalistisk beat. Det her er Pede B når han er allerbedst.

4. Balthasar – 89’er (prod. Milad Genius)

Realistisk storrytelling på højt plan. Balthasar gennemgår i store træk hele sin opvækst og hvad det har indebåret for ham. En perfekt afslutning på et stærkt album, der på trods af meget dystre tematikker rummer håb for fremtiden.

3. Marwan ft. L.O.C. – Århus V Veteran (prod. Es)

Marwan og L.O.C. på et track der lugter langt væk af beskidt westcoast-rap. Marwan har aldrig været skarpere og L.O.C. giver det ekstra lille pift i omkvædet. Nummeret har i øvrigt årets flotteste video, så sørg for at få den tjekket på linket.

2. Benal – Uh Babe (prod. Albert Wancher)

Et uptempo-nummer som man umuligt kan sidde stille til, og en af gruppens bedste numre. Opbygningen med de stille passager der leder op til nummerets klimaks er eminent udført. Benjamins mere skrøbelige sang i hooket står også i god kontrast til hans normalt mere selvsikre levering. Hvis du i øvrigt ikke har set live-versionen fra P3 Guld, så skal du se den, da det giver en helt ny dimension til nummeret

1. Marki Snøre – Højdeskræk (prod. Swab)

Swab har for længst vist at han hører til i den absolutte top når det kommer til producere her i landet. Over et pianodrevet beat med storladne trommer og et nærmest spirituelt udtryk, rapper Marki om hvad der må antages at være et forlist forhold. Billedsproget er helt fantastisk og nummeret rammer alle de tangenter som jeg synes gør rapmusik interessant.