Knap tre år er gået siden udgivelsen af Mund de Carlos forrige album, ordspilsextravaganzaet Ordene Først. Nu er han aktuel med sit tredje album. Titlen er Hovedet På Blokken, og netop blokken er omdrejningspunktet. Bydelen Nørrebro, hvor Mund har boet hele sit liv, indtager nemlig hovedrollen på de 12 numre, der udgør rapperens tredje album.

Med Mund de Carlo på blokken

Mund de Carlos sidste album var noget af sværvægter, når det kommer til innovative flowpassager, dobbeltbetydninger og avancerede rimsstrukturer. Det er der skruet lidt ned for her, men tag ikke fejl – han er stadig i besiddelse af en af de skarpeste penne på blokken, og hans tilgang til ord er på et niveau, der ikke kan matches af mange andre end Per Vers.

På dette album er det dog historierne fra blokken, der er omdrejningspunktet. Mund de Carlo fungerer som et talerør for den bydel, der har formet ham og som i løbet af det sidste år har været på mange folks læber, blandt andet på grund af de stigende udfordringer med bandekriminalitet. Det er også bydelen, der er omdrejningspunktet på de to første singler, Stenbroen og Slaver af Bølgerne. Førstnævnte tegner et portræt af den mangfoldige bydel med alt hvad det indbærer:

“Ray-bans og burkaer, vækstlagskulturbærere
Stagehands og au pairs, ravegangs og Romaer
Nørrebro, troslære, spraytans, Jehovaer
Ekstreme personaer, fællesskab der kurerer”

På nummeret skildrer Mund de Carlo bydelen med lyriske snapshots med et sædvanligt stærkt flow, der oser af overskud og legesyge. Det tonstunge beat som han lægger på, er leveret af Milad Genius, og der er her tale om et beat, der uden tvivl hører til blandt hans bedste. Her mikser han blandt andet reallyd af politisirener og horn ind i beatet, der er med til at give en nærmest dokumentarisk og autentisk lydside.

På Slaver af Bølgerne bliver der dog tegnet et væsentligt mere dystert billede af Nørrebro. Nummeret åbner op med vokalbidder fra lokale beboere, der alle føler sig utrygge ved at færdes i deres nabolag. I første vers rapper Mund de Carlo om nogle af de ubehagelige oplevelser han uundgåeligt har været vidne til, gennem et helt liv på Nørrebro. I andet vers ser han så det hele fra et bredere perspektiv, og reflekterer over hele situationen samt mediernes rolle. Han kommer desuden med et par tanker om, hvordan nogle havner i den kriminelle løbebane. Det er godt skrevet og man kan mærke, at det er et emne, der ligger ham nært.

“Visitationszoner på stenbroens struber
Mediernes positioner fodrer frygt og fostrer modpoler
når de læser blokkens nye bloddonorers horoskoper
Med skræmmende overskrifter og manglende fodnoter”

Et andet nummer med Nørrebro som tema, der er værd at fremhæve er Bekendt. Det er et mere afdæmpet og jazzet nummer end de to førnævnte. Her introducerer Mund de Carlo os for fire bekendte med hver deres historie, der alle er med til at tegne billedet af et mangefacettet Nørrebro. Det fungerer helt vildt godt.

Nørrebro er også omdrejningspunktet for numrene Igen og Igennem. Det førstnævnte tager udgangspunkt i Carlos’ gentagne besøg hos den lokale kaffepusher. Det jazzede nummer gør dog ikke det store væsen af sig rent lyrisk, men det bliver dog løftet op af produktionen fra Genius og Rest In Beats, hvor især Rezwans dejlige hook også skal fremhæves. Igennem er inspireret af Dan Turèlls digt Gennem Byen En Sidste Gang og minder til tider lidt om Gaden fra hans sidste album, bare uden at være helt ligeså interessant.

Fra hovedet til blokken

Selvom den røde tråd på albummet løber gennem Nørrebros gader, er det ikke alle numre, der har bydelen som omdrejningspunkt. På Inde i Mit Hoved går Mund de Carlo meta på den i bedste Nas-stil. Man får fornemmelsen af, at Carlos sidder bag tastaturet og skriver på et nyt nummer. Linjer bliver gentaget, ændret og manglende rim bliver mumlet igennem. Det hele bliver serveret med et varieret flow, der starter i staccato og bliver mere roligt henimod slutningen. Man får altså et indblik i skriveprocessen, og jeg har lidt på fornemmelsen, at nummeret måske kommer ud i en “færdig” udgave en dag, hvilket nok vil gøre det endnu mere interessant. Jeg synes egentlig, at det var et lidt spøjst nummer, de første gange jeg hørte det, men jeg må indrømme, at umiddelbarheden i nummeret gjorde, at jeg bedre kunne lide det efter hvert lyt.

“Har aldrig været god til at lyv’
Nogle gange har jeg brug for at tro jeg kan flyv’
Når hver A&R er en nar der forvandler roser til støv
De vil euro jeg vil ha’ ro til at øve”

Selvom Mund de Carlo har sat sit til tider vanvittige flow et par gear ned på albummet, så bliver lytteren ikke snydt for en ordentlig omgang speedrap. Det sker på nummeret Flåw Det i Stykker, der bliver gæstet af labelmate Balthasar og veteranen Yepha. Her er det uden tvivl Mund de Carlo, der imponerer mest, selvom de to gæster bestemt gør sig fortjent til at at være med på nummeret.

Udover Yepha, så har Mund de Carlo allieret sig med en anden veteran, nemlig Clemens, der gæster nummeret 24/7. Nummeret handler om at blive ved med at køre sin egen stil uanset, hvad man måske burde gøre i stedet. Vi ved, at Clemens kan levere, når han virkelig vil, og det er egentlig ikke fordi han er dårlig herpå, men Mund de Carlos niveau er bare så tårnhøjt, at det er de færreste der kan være med. Det er et nummer med mange højdepunkter og Carlos sætter virkelig barren højt, med et eminent flow og en levering uden lige. Det fungerer især rigtig godt, når han hylder sin gæst, og beatet pludselig skifter over i klassikeren Den Lyriske 9mm fra Clemens’ debut fra 1997.

“Siden 7.ende bar det præg af det typisk litterære
Blev til lyden af kick og snare livssynet det kom tilbage og
”Den anden verden” på hylden med CD’er
Kynismen blev lageret så dybt i mit DNA og
Flyttede barrierer, mine synonymer ku’ blyanten kurere
Tydeligt i dag at den Lyriske 9mm fik en løs kanon til at skyde helt i vejret”

Albummet bliver rundet af med tredje del af – hvad der indtil nu udelukkende har været en Youtube–ting – nemlig Rap Godt III. Numrene har fungeret som det ultimative bevis på Mund de Carlos evner udi at forene form og indhold, og det er bestemt en værdig efterfølger til de to første. Det siger sig selv, at flowet oser af legesyge og er uden sammenligning blandt alle andre rappere i landet. På nummeret bliver der blandt andet langet ud efter den “nye” bølge af rappere, musikbranchen, og fortiden i Rap Slam Battles. Det er en sand fornøjelse at lægge ører til. Sådan et nummer her er for folk, der elsker kompromisløs rap, der ikke bliver dikteret af pengemænd eller lefler for den laveste fællesnævner. Det kræver, at man lytter. Mange gange. For det tager tid at dechifrere rappen i det hæsblæsende tempo, den bliver leveret i. Men gør man det, er gevinsten også tilsvarende stor, og man trækker gang på gang på smilebåndet over, hvor højt niveauet her er. Det er uden tvivl en flot afslutning på albummet.

“Det så nemt at hylde stofferne til din ven OD’er i et S-tog
Det så nemt at lave GANGGANG til du ser lillebror med vest på
Det så nemt at kalde kvinder hoes til du forelskes og får en af de små
Så nemt at holde ironisk distance til det rammer tæt på”

Træfsikker Genius

Kender man til Mund de Carlos bagkatalog, er det næppe nogen overraskelse, at det endnu engang er Milad Genius, der står for lydsiden. Han og Carlos komplimenterer hinanden rigtig godt. Genius leverer flere solide beats i forskellige stilarter, og mestrer både den klassisk tunge boombap-lyd samt den mere jazzede stil. Der er ingen tvivl om at hans håndværk ikke fejler noget, og når Genius laver et godt beat, så er det altså virkelig godt. Det er blandt andet tilfældet på Stenbroen, Bekendt og Slaver af Bølgerne, der er noget af det bedste han har leveret. Der er dog også et par af hans produktioner, som jeg ikke finder vildt interessante, og som derfor bliver en smule kedelige i længden. Det er blandet andet Igennem, Ekskærester og Hvorfor Ik’. 

Det fulde potentiale er endnu ikke nået 

Overordnet set er Hovedet på Blokken en rigtig god oplevelse, og der er ingen tvivl om, at Mund de Carlo har et af de højeste bundniveauer herhjemme. Fortællingerne om Nørrebro fungerer glimrende som den røde tråd gennem hele albummet, og Mund de Carlo skal have ros for at sætte fokus på en bydel, der efterhånden har fået et ret blakket ry i medierne. Kærligheden til Nørrebro er det, der binder albummet sammen, og selvom Mund de Carlo også har mærket bydelens skyggesider, er det tydeligt, at det er de positive oplevelser der vejer tungest.

Da Mund de Carlo bruger en stor del af albummets spilletid i byzonen, kører han i et lavere gear end normalt. Det adrætte flow der kendetegner ham, er derfor skruet ned på meget af albummet. Der er nogle der står af, når Mund de Carlo begynder på sit “flippedi vippedi-flow” og selvom jeg digger hans imponerende flow, så har han for længe siden bevist, at han mestrer det, så det klæder ham faktisk at tempoet er sat ned.

Selvom der er mange stærke numre på Hovedet på Blokken, så er det som om at ambitionsniveauet er sænket en smule, og man har på fornemmelsen, at Mund de Carlo kan levere et endnu bedre album end dette, og jeg synes ikke, at albummet er lige så helstøbt som hans sidste. Der er desuden et par mindre interessante numre, der trækker helhedsintrykket lidt ned. Ordspil og dobbeltbetydningerne når ikke sidste album, men det tænker jeg heller ikke, er meningen, da det var en del af konceptet. Man kan dog ikke sætte en eneste finger på det tekniske niveau. Flowet er stadig milevidt fra alle andre i landet, og er man en sucker for det, er der masser af komme efter her.

Mund de Carlo er det perfekte eksempel på en rapper, der formår at sammensmelte form og indhold uden, at gå på kompromis med nogen af delene. Det gør ham til en af Danmarks bedste rappere, og det er altid en fornøjelse, når der kommer nyt fra ham. Det er også tilfældet her, men jeg ved, at han har endnu mere at byde på.