”Min scorereplik er idiotsikker / hej jeg er en kæmpeidiot, skal vi kneppe, jeg er musiker”.
Den ovenstående linje stammer fra nummeret Idioterne Kommer og ophavsmanden er Ham den Lange. Linjen hang ved og dannede grundlag for navnet til et af de mest interessante hiphoppladeselskaber her i landet. I perioden 2006-2016 var Idiotsikker Records nemlig kendt for at at udgive dope dansk hiphop. Kompromisløsheden var i højsædet for bagmanden Jesper Nyboe. I perioden på de 10 år, nåede selskabet at udgive intet mindre end 21 vinyler med blandt andet Supardejen, Manus Nigra, Jøden, Kejser A, Ham den Lange og Bumsestilen. Jeg har altid været imponeret over ambitionerne for udgivelserne og man har virkelig kunnet fornemme, at alle udgivelser er blevet taget seriøst.
Nyboe har valgt at tage afsked med titlen som pladeselskabsboss med stil og udgiver den 21. april (Record Store Day) opsamlingsalbummet Force Majeure, der indeholder intet mindre end tre vinylskiver i hver sin farve, proppet til randen med uudgivne numre fra de sidste 10 år. Vinylen er et flot afsked med en forholdsvis lang karriere, og derfor har jeg taget en snak med ham, for at høre lidt om det omfattende projekt.