Nu er det efterhånden ved at være syv måneder siden Pede B udgav albummet Sparring. Det har dog ikke afholdt ham fra at smide en helt ny video ud, til en af de mere atypiske numre derfra. Der er nemlig tale om det glimrende storytelling-nummer Hende Der Slap Væk, der bliver gæstet af Vigsø. Det er langt fra noget nyt at Pede fortæller historier, men nummeret skilte sig ud fra de andre numre på Sparring, da de var mere punchlineorienterede.

”Hvad nu hvis…” er en tanke, som mange kan forholde sig til, og er som oftest et spørgsmål om, hvordan valg, konsekvenser og tilfældigheder er med til at udforme livet. Det er netop denne tanke der bliver præsenteret fra henholdsvis det kvindelige og mandlige perspektiv på nummeret. Musikvideoen står som en visuel genskabelse af tematikken, hvor den tydelige historiefortælling bliver vækket til live med hjælp fra MørkeLeg Film, som Echo Out-rapperen Illusionisten står bag.

Det er ellers ved at være længe siden (i Pede B-tid) man har hørt noget fra den produktive rapper, men jungletrommerne lyder at han og DJ Noize arbejder hårdt på Over Askeskyen 3, der gerne skulle ramme gaden senere i år.
Til vinylentusiasterne er det desuden værd at nævne, at Pedes tredje album Jungleloven udgives af Run For Cover på vinyl for første gang til Record Store Day den 21. april

Den nye video kan ses herunder: