Jeg kan stadig huske mit første rapalbum på CD. Året har nok været omkring 1997. Det var Humleriddernes debutalbum Jeg Gir’ En Omgang Hvis Du Gir’ to!!, som jeg fik af en af min brors venner. Det første jeg faldt for, var nok humoren. Så var der det der rap, som jeg vist aldrig rigtig havde hørt før, men det var nu altså ikke helt dumt. Herefter gik det videre til Østkyst Hustlers, G-Bach og Rent Mel i Posen.
For en ung teenager, der havde svært ved at finde sin identitet, kom hiphoppen ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt. Langt om længe fandt jeg ud af, hvad jeg skulle være. Jeg skulle være hiphopper! Jeg gik fra en kikset tøjstil til (set i dag – næsten ligeså kikset stil) med den klassiske hiphopuniform med baggypants, oversize t-shirts, kæder og cappen på sned.
Jeg husker tydeligt togturene fra forstæderne ind til København, til hvad der blev mit Mekka: Pisserenden i indre by. Drop Dead, Baryske, Blackout og U.S. Style samt en håndfuld andre butikker blev porten ind til en anden verden. Der blev købt cd’er i stakkevis. I toget på vej hjem til teenageværelset sad jeg og tjekkede liner notes i de nyindkøbte cd’er, og glædede mig til at finde ud af, om jeg havde opdaget et nyt mesterværk.
Der gik ikke længe, før jeg forstod, at rap var en del af en hel kultur, og jeg blev hurtigt betaget af alle elementerne i hiphop. Koncerter og jams var det vildeste, man kunne tage til, og det er blevet til utallige gode oplevelser på VEGA, Pumpehuset, Stengade, Loppen, Amager Bio, K.B. Hallen og en masse andre steder. DM i Mix, Fight Night og Århus Took It blev årets højdepunkter, og især Fight Night var som juleaften for en ung hiphopper.
Jeg husker også cyphers i Drop Dead, hvor jeg første gang oplevede Per V freestyle. Jeg så de lokale helte USL (der senere blev til Nexus) optræde til byen festival, og glemmer aldrig første gang jeg så, hvad DJ Noize kunne bag to 1210’ere, til DM i Mix.
I takt med internettets udbredelse blev det endnu nemmere at blive opdateret på, hvad der skete – både herhjemme og på den amerikanske scene. Her blev danskrap.dk, Rapspot, Undergrunden og Flavourz de trofast bookmarkede sider der – når man fik lov til at gå på nettet – blev skamlæst, og der blev downloadet mp3’er i stor stil. Siden fulgte sider som Syke, ToBeAnnounced/Spol Op og Hiphopanmeldelser. Alle sammen sider som jeg står på skuldrene af i dag og som har inspireret mig til at starte denne blog.
Siden jeg startede, er blogs kommet og gået, og i dag er der ikke ret mange, der dækker den danske hiphopscene på trods af, at den nærmest aldrig har været mere aktiv end den er nu. De etablerede medier giver ikke meget spalteplads til “klassisk” hiphop, med undtagelse af en lille håndfuld kunstnere, som de stadig finder interessante. Hiphop har aldrig været større, men mainstreamlyden/soundcloudrap/trap/mumblerap er ikke genrer, der rører noget i en gammel hiphopfan som mig. Mange tror fejlagtigt, at klassisk hiphop er død, men det er langt fra tilfældet. Sidste år kom der mere en 40 udgivelser og det lader til, at frekvensen ikke aftager lige foreløbig. Genren bliver stadig udforsket, og selvom vi er et lille land, med endnu færre der dyrker rap, er der så mange forskellige fortolkninger og originale idéer. Bevares, der vil altid være en del ligegyldige udgivelser, men generelt synes jeg, at niveauet herhjemme er højt, og der er mange, der stadig holder fanen højt for den lyrisk funderede rap, med fokus på avancerede rim, komplekse flows og substans i deres tekster.
Jeg ELSKER hiphop og den danske scene har altid betydet meget for mig. Jeg er ikke rapper, breaker, maler eller DJ, men jeg er en fan, der har fundet min plads i en kultur, der har givet mig så uendeligt meget værdi i mit liv. Jeg håber, at du vil blive ved med at læse med, og at du sætter pris på min dækning af hvad jeg synes er god rapmusik.
Nu tænker du måske “Hvad er egentlig meningen med denne lange smøre?” Der er en ganske god grund til, at det netop er i dag, at dette indlæg bliver udgivet. I dag fejrer vi nemlig et jubilæum af de helt store.
… og ordet var hos Einar
Vi skruer tiden tilbage til 1988. For i dag, for præcis 30 år siden blev en af de første grundsten lagt, til den dansk rap som vi kender den i dag.
”Jeg provokerer, onanerer, ryger masser af hash/
Jeg drikker køkkensprit og sumper, sniffer lightergas/
Jeg er på bistandshjælp og jeg går over for rødt/
Jeg har været psykopat lige siden jeg blev født/
Jeg siger ord som din mor aldrig før har hørt/
Så gå væk eller få smæk for dit løb er kørt”
Sådan åbner MC Einars debutalbum Den Nye Stil, der blev det første danske rapalbum. Albummets titel lever i den grad op til sit navn. Albummet indvarslede nemlig i den grad et nyt kapitel i dansk musik. Rap blev dengang dømt som værende en døgnflue af de fleste etablerede medier herhjemme, men dansk rap har for længst etableret sig som en af de mest populære og mest betydningsfulde genrer i både international og dansk sammenhæng.
Jeg vil dog ikke dykke ned i albummet. Der synes jeg i stedet man skal høre Den Nye Stil på P3, der fortæller historien om dansk raps fødsel på en formidabel vis.
Albummets betydning for dansk rap kan man dog ikke diskutere, og arven fra MC Einar kan høres på en lang række af udgivelser, der er kommet i de efterfølgende år. De samplende er blevet de samplede og utallige linjer fra Peyks pen og Einars mund er både blevet samplet og genfortolket i et væk. Blandt andet af Clemens, Den Gale Pose, Pede B, Rent Mel, Hvid Sjokolade, Mass, Per Vers og Joe True, for bare at nævne en håndfuld.
Den Nye Stil holder efter min mening stadig i dag. Især Sorgenfri Rap, der er storytelling udført til perfektion. Albummet indeholder så mange interessante kommentarer til det danske samfund i senfirserne, gode tekstmæssige påfund og en legesyge der unægteligt må have været, nu hvor rap på dansk var helt nyt territorium.
Derfor vil jeg bare benytte lejligheden til at ønske Den Nye Stil og dansk rap verdens største tillykke med de 30 år. Det er et album der – direkte og indirekte har påvirket mig og en kæmpe stor gruppe af mennesker, der alle fandt deres identitet og nogen deres levevej gennem musikken. Jeg vil i øvrigt gerne komme med en opfordring. Kan du nikke genkendende til noget som helst i min historie, så del din egen historie og lad os på den måde fejre dansk rap. Det fortjener den.
Tillykke med fødselsdagen – vi ses de næste 30 år til endnu mere dansk rap!
