Hiphop startede som en samplekultur. I New Yorks ghettoer var der ikke mange der kunne spille guitar eller trommer, så alt man havde, var ens stemme. Og pladerne. Alle de der plader som deres forældre spillede til langt ud på natten. Soul, jazz og funk. De skulle vise sig, at være den perfekte underlægning til ordene. Det er det, som hiphop i den grad handler om. At skabe nyt af gammelt. At få det til at fungere med de midler man har. Derfor kom de gamle plader til at danne grundlag for den den amerikanske, og senere den danske rap.

Men dansk rap er ikke bygget på dansk musik. For de danske rappere og producere har ikke dyrket den danske sangskat på samme måde, som de i USA dyrkede den amerikanske musik. Der blev i steder skævet til idolerne i New York, for man ville gerne være ligesom dem. Dansk musik var ubeskriveligt kikset, ufunky og umoderne, og der var langt fra John Mogensen til James Brown.

Der var naturligvis undtagelser. I 1988, på det første danske rap-album nogensinde, Den Nye Stil af pionererne MC Einar, var sampling – som hos de amerikanske forbilleder – et naturligt greb. Her bliver der, blandt James Brown, Syl Johnson og The Incredible Bongo Band, samplet fra både Gasolin og Gitte Hænning. Gennem de sidste 30 års danske rap har der naturligvis været flere der har søgt inspiration i den danske musik, men det var, og er, stadig den udenlandske musik, der oftest bliver benyttet til at skabe ny musik.

Der er dog masser af glemt guld i den danske sangskat. I hvert fald hvis man spørger Per Vers. Det er nemlig en håndfuld mere eller mindre glemte danske numre, der er grundstenene i hans nyeste og mest ambitiøse projekt til dato: Hans femte soloalbum, der har fået titlen Kunst Kunst. Men før vi dykker ned i det, spoler vi tiden tilbage til 1989 og tager en tur til 6510 Gram i Sønderjylland.

Dansk musik er noget lort

Her sidder en 12-årig Per klinet til radioen, med ørene slået helt ud. Han lytter nemlig til radioprogrammet Mandags Hip-Hop på P3. Her får han den åbenbaring, der hedder hiphop, og samtidig finder han ud af at der er noget der hedder sampling, og at det er et vigtigt element i hiphop.

“Jeg kan huske, at Soulshock havde en fast bit der hed Dagens Breakbeat. Så allerede dengang stod det helt klart, at man tager andres musik. Helt fra starten var jeg fascineret af hele collageteknikken. Før jeg hørte rap, havde jeg blandt andet hørt Beat Dis med Bomb the Bass, der er fire minutter med 25 samples, uden sang eller omkvæd. Der er bare et fedt groove med lyde fra alle mulige steder. Det var udgangspunktet.”

Fascinationen ved sampling har altid fulgt Per, og han er en af de få danske rappere, der nærmest går ligeså meget op i at finde den helt rigtige sample, som at skrive den helt rigtige tekst.

“Jeg har altid lavet samplebaseret musik, fordi det var den eneste mulighed, da jeg startede. Det var jo sådan, at rappere var adskildt og udskældt fra alt andet musik, og blev set ned på. Så lukker man sig om sig selv, og så bliver man stolt af, at man ikke kan spille instrumenter. Det som var så fascinerende for mig, var det her med at vi har alle de andre der spiller musik. Vi spiller med musik. Så det har hele tiden været udgangspunktet at finde de fede bidder. Jo mere hemmelig jo bedre.”

Dengang handlede det kun om, hvad der foregik i New York. Hvad der skete i dansk musik, var fuldstændig uinteressant for ham.

“Jeg var en af dem, der stolt stod som teenager og sagde at dansk musik var noget lort. Fordi det syntes jeg det var, da jeg var 12 år gammel og fandt ud af at der var noget der hed hiphop. Jeg var bare vred og militant, havde fundet de vise sten og popmusik var bare det laveste. Vi skulle til The Bronx for finde noget, der tændte os 100%. Dem i The Bronx byggede så bare videre på noget, vi ikke kendte dengang. Den generation de blev inspireret af, havde også nogle jævnaldrende herhjemme, som blev inspireret af det samme.”

Knust Kunst

Vi spoler tiden frem til 2008. Her bliver de første tanker omkring, hvad der senere vil blive til Knust Kunst grundlagt i Pers hoved. Der er sket rigtig meget med hans musiksmag, siden han opdagede hiphoppen. Dansk musik er kommet i kridthuset igen, og jo mere obskurt det er, des bedre. I 2008 var streaming endnu ikke danskernes foretrukne måde at høre musik på, men der er ingen tvivl om at der var en masse musik der allerede dengang, ikke var lige til at få fat i.

“Jeg tænker at det er vildt svært at sætte sig ind i for en digital indfødt, at musik kan være sjælden, men det kan det faktisk stadig. Der er nemlig gået en masse tabt, hver gang vi har opgraderet musikmediet. Der gik noget tabt da vi gik fra vinyl til cd. Der gik noget tabt da vi gik fra cd til download og igen da vi gik fra download til stream. I alle de perioder er der blevet produceret vanvittigt meget musik, hvoraf det kun er noget af det, der er blevet hevet med over.”

Per blev altså fascineret af tanken omkring alt det musik, der i princippet er blevet mere eller mindre glemt, fordi det ikke længere er tilgængeligt for den almindelige musikforbruger. Derfor begynder ideen om at lave et helt album, der udelukkende er bygget på danske samples, at opstå. Per finder også glæden i netop det at sample, og prøver med dette album at bringe noget af den uskyld tilbage, som den tidlige hiphop havde. Som det ofte er med Per, så ligger der også en dobbeltbetydning i titlen Knust Kunst.

“Vi knuser noget eksisterende kunst for at lave ny kunst. Man tager et eller andet musik, der enten er fedt hele vejen igennem eller har et fedt element og knuser det til atomer og laver et nyt værk ud af det. Det kan også betyde, at samplebaseret musik er en knust kunstform, fordi den er blevet knust af jura, økonomi og store selskaber. Der er rent faktisk pengemænd der er gået ind og har købt alle rettighederne til George Clintons musik, som minutiøst har sagsøgt alle der har brugt det mindste millisekund. Imens George Clinton sidder og siger “Hey lad være at fucke med Ice Cube. Jeg synes, det er fedt det han laver”.

Per puster støv af de gamle plader

Per har altid sat en ære i at holde sine samples så hemmelige som muligt. Denne gang er han dog gået i stik modsat retning. Alle de benyttede samples skulle cleares, og kunstneren bag skulle desuden anerkendes for det originale værk.

“Vi har valgt at henvise meget tydeligt til kilden, så den også lever videre. Det er befriende at være ærlig, og det føles godt at alle er med på at deres DNA og hjerteblod er blevet omfortolket og omsat til et nyt værk.”

Per fik hurtigt en kontakt hos Universal Music, der på nærmest én gang fik clearet fire samples, og derefter kunne han se projektet gå fra at være en fiks idé, til et projekt, der reelt kunne føres ud i virkeligheden. Sneboldeffekten gjorde derefter, at det var nemmere at få de resterende kunstnere med om bord. Det resulterede rent faktisk i, at ingen af de kunstnere, som Per kontaktede, sagde nej tak til at medvirke.

Det at kunstnerne sagde ja, var en vigtig faktor for Per. For det første, var der de rent lovmæssige fordele. For det andet betød det, at kunstnerne blev anerkendt for deres musik, og for det tredje syntes de, det var fedt, at der var nogen, der havde hørt noget i deres musik, der rørte lytteren.

Folk har efterhånden fået et andet syn på samples, fordi alle nu efterhånden ved, hvad en sample er, og hvordan det fungerer. I den accept ligger der egentlig også en accept af hiphop og hvad den kan som genre. Før i tiden, og til dels stadig blandt nogle die hard rockhoveder, var det ofte sådan at der blev set ned på det at sample. Det var for folk der ikke selv kunne spille musik, og sampling var for nemt, fordi man bare trykkede på nogle knapper. Alle der kender bare lidt til sampling, ved at dette langt fra er tilfældet. Det var desuden sådan, at den amerikanske Grammy ikke ville godtage sange der indeholdt samples i kategorien “Record of the year” indtil 2014. Der findes utallige sager hvor af kunstnere der føler at deres musik bliver udvandet når de bliver samplet. Det har Per en ganske klar holdning til.

“Det kan godt være at kunstneren ikke selv kan forstå eller lide den nye udgave, men hvis opdateringen tiltrækker et nyt publikum kan jeg love dig for at den originale ophavsmands aktie stiger blandt den nye generation.”

Benspænd og barnlig glæde

Det er ikke første gang, at Per prøver kræfter med at forene nyt og gammelt. I 2014 lavede han projektet Rødder, der er skabt til undervisningsbrug. Her kan man opleve ham og en håndfuld af andre dygtige rappere som Kasper Spez, Pede B og Mund de Carlo fortolke danske digte fra Jens Sehested og Adam Ohlenschläger til Michael Strunge og Benny Andersen. Tidligere på året medvirkede han desuden i Rune Skyums Operap-koncept, hvor opera og rap på fantastisk vis blev kombineret og fremført på Roskilde Festival og i Tivoli. Dette projekt har dog været det største, og samtidig en udfordring at få færdigt, men som kunstner handler det om at udfordre sig selv. Når Per først har sat sig noget for, så nægter han at give op.

”Jeg tænder på benspændet, samtidig med at jeg på ingen måde kan overskue, hvor det benspænd fører mig hen. At det så blev sådan en fiks ide og en besættelse ­ – det er ret vildt. Jeg kan ikke forsvare over for nogen at bruge 10 år på at lave en plade, men sådan skulle det altså bare være. Det var for god en ide.”

Han fortsætter:

“Man skal ikke forelske sig i en ide, bare fordi den er svær at udføre. Der er aldrig nogen der har gjort det her før, og det er der nok en grund til. Jeg har altid syntes, at når mine kollegaer fandt noget dansk, så havde det bare noget særligt over sig. Vores amerikanske inspirationskilder har sgu da aldrig hørt om Birgit Lystager eller fundet det der ene fede Bjørn & Okay nummer, blandt alle de hæslige. Det er blevet lidt af en besættelse, og de sidste par år har jeg nærmest kun købt danske plader.”

For rapperen har det desuden handlet om at taget hiphoppen tilbage til udgangspunktet igen, tilbage til den tid hvor alt var tilladt og hiphop stadig var en ung genre.

“Jeg er sådan set inspireret af den der helt barnlige glæde der var, dengang sampleren blev tilgængelig for almindelige mennesker. Plader som De La Souls 3 Feet High and Rising, Beastie Boys’ Paul’s Boutique og Public Enemys It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back. Coldcut og Steinski. Alt sådan noget collage-mix, hvor alt var tilladt og ingen tænkte på noget som helst med rettigheder, fordi der ikke var noget fortilfælde.”

At knække opdateringskoden

Til albummet har Per gravet dybt i den danske musikhistorie og fundet frem til en håndfuld numre fra en bred skare af kunstnere. De fire første singler er bygget på samples fra så forskellige kunstnere som Anisette, Marie Key Band, Carpark North samt Janus og Venner. På resten af albummet finder man desuden kunstnere som Benny Holst, Jomfru Ane Band og Peter Belli, for blot at nævne nogle af de mest kendte.

I takt med at Per fandt de numre der skulle samples, begyndte tankerne omkring hvordan han skulle gribe selve numrene an. Selvom Per elsker sin 90’er-hiphop, så var det ikke den lyd han ønskede at ende op med på albummet.

“Vi skal lave moderne hiphop ud fra en traditionel synsvinkel. Jeg ville ikke have, at vi lavede noget der kunne lyde som om det var fra 1996. Det ville være en fiasko. Det skal lyde som intet andet. Som 2019! Det er i hvert fald ikke noget der prøver at ramme en eller anden bestemt lyd der lige er hot i seks måneder. Den er i sit helt eget univers.”

Hvem går man så til, når man har brug for netop det? En mand der forstår at skabe hiphop der lyder som helt sit eget. I Pers hoved var der kun en mand der var den rette til opgaven. Superproducer Esben “Es” Thornhal. Manden bag knapperne hos dygtige folk som Kasper Spez, L.O.C. og Jokeren.

“Es er muligvis den bedste til den her opgave, men samtidig vil jeg også gerne udfordre ham. Ligesom han udfordrer mig, ved at lave nogle ting der ikke lyder som noget jeg har rappet over før. Så jeg vil gerne udfordre ham så det ikke lyder som et nummer med Supa, Jokeren eller L.O.C. Det skal lyde som vores fælles ting. Det kunne jeg gøre ved at sætte dette skib i søen.”

Da Per havde fundet alle de plader han ville sample, samlede han et hold af kompetente musikere, der alle havde en forståelse for hiphop og samtidig kunne spille alt. De bookede et studie i en uge, og Per præsenterede dem så for pladerne, én skive ad gangen, hvorefter de så gik i studiet og jammede over de de havde hørt. Per forklarede dem desuden, at de skulle prøve at forestille sig, at han ikke skulle rappe over det. Den eneste regel var, at musikken blev holdt i samme toneart som originalen, for at give Es de bedst mulige byggeklodser, når han skulle til at sætte det hele sammen til nye numre.

“Vi formår at vise mange forskellige måder at sample på. Der er Annisettes nummer hvor hendes omkvæd er mit omkvæd, til numre hvor man ville kunne spille det færdige resultat for kunstneren og de ikke vil kunne høre at det er deres nummer.“

Foto: Jesper Skoubølling

Mere end musik

I mellemtiden gik Per og skrev lyrikken til numrene. Resultatet er blevet en plade med en bred række af emner: Stjernelivets fortrædeligheder, om at danse dårligt men gøre det alligevel, kærlighed, politik og meget mere. På flere af numrene spiller Per op ad den originale vokal, og derved kommer det til at fremstå som var det en feature og ikke en sample, hvilket fungerer helt efter intentionen. Man mærker tydeligt kærligheden til projektet og den energi der er lagt i at sammensmelte nyt og gammelt.

I sin helhed består Knust Kunst af 12 numre, der som sagt alle bygger på ældre danske numre. Hertil kommer otte interludes, der binder det hele sammen. Her møder vi blandt andet Erik Clausen, Anders W. Berthelsen og Lasse Rimmer. Hele albummet bliver desuden akkompagneret af en 100 siders booklet, der indeholder essays af Informations Ralf Christensen, historier bag numrene samt lyrik til hvert nummer. For at skabe en visuel reference til musikken, har Per Vers desuden allieret sig med den britiske illustrator Dan Lish, der har fået til opgave at remixe de originale pladecovers, så de afspejler de nye numres indhold.

Kulminationen på hele processen munder ud i en gallakoncert på Bremen teater den 21. september, hvor Per vil spille hele det nye album. Han er ikke meget for at røbe setuppet til koncerten, men mon ikke at man kan forvente en unik oplevelse, der nok skal imponere. Til lejligheden har Per desuden inviteret alle de samplede kunstnere, og da det langtfra er alle der har hørt det færdige resultat. De få kunstnere der har hørt det, har dog været positive omkring Pers take på deres gamle numre.

“Allan Mortensen var meget glad. Jan Kaspersen fra Sølvstjernerne var meget glad, men der er nogen der først kommer til at høre det inde på Bremen. Jeg håber at stort set alle kan komme og sidde i VIP sektionen og se sig blive fortolket.”

Til koncerten kan Per endelig sætte et flot punktum på en 10 år lang proces, og noget tyder på, at han ikke er den eneste, der er glad for, at albummet endelig er ude. Undervejs har Per lyttet til et utal af dårlige danske plader for at finde frem til guldet, der kunne samples.

“Min kone er ulykkelig. Hun siger “Jeg troede at det at bo sammen med en musiker betød at man skulle høre en masse god musik. Men du spiller bare kun fucking lortemusik.” griner Per.