Sidst vi hørte nyt fra Lars Virkli var tilbage i oktober sidste år, hvor ham og lillebror ingrediJens udgav deres andet album under navnet Asbestose.
Nu er Lars tilbage i eget navn med sin helt egen kendingsmelodi. Nummeret Lars Er Virkli hylder halvfemserne med alt hvad det indebærer af samplebaseret boom bap-lyd, dobbeltrim, blære-rap og godt med cuts. På nummeret viser Lars endnu engang sine evner udi de klassiske rapdicipliner, og med en ironisk distance til ”ægtheden” og dét at være den bedste guider Lars lytteren igennem nummeret med referencer til alt fra The Notorious B.I.G. til Ludo-spil og Mr. Poxycat.
Er man til den klassiske hiphoplyd, så går man sjældent galt i byen med Lars’ musik, og det samme gør sig altså gældende for det her track. Det er i øvrigt produceret af ingrediJens og gæstes af DJ FMD. Hør nummeret herunder, og så kan det også findes på diverse streamingtjenester.
Kommenter