Lørdag den 2. november giver Lars Virkli og Vigsø fælleskoncert på Spillestedet Stengade på Nørrebro. I den forbindelse har de slået sig sammen på deres allerførste fælles single Modsat Køn.
Som den opmærksomme læser måske allerede har opdaget, er der en ret fin dobbeltbetydning i titlen. Netop legen med ordspil og billedsprog er med til at drage lytterne ind i et univers, der ikke drejer sig om kønnene mand/kvinde, men bare dét at være køn. Og vigtigst af alt; at være det modsatte.
Bag knapperne er Lars’ bror og faste samarbejdspartner Ingredijens. Han har bygget nummeret op af hvirvlende indiske samples og trækker desuden referencer “jungle”-genren, der understøtter rappernes dragende og skæve tekster der, på trods af den gamle kliché om ulykkelig kærlighed, gør musikken spændende, anderledes og ikke mindst dansabel.
Vigsø og Lars Virklis stærkeste forbindelse til hinanden er deres kunstneriske udtryk og stædighed. Med skæve tekster og tunge rytmer, er de aldrig bange for at være anderledes og skille sig ud med deres musik. Frem for alt, er de begge virkelig dygtige på mikrofonen, og ved begge hvordan man indtager en scene.
Vil man gerne få syn for sagen, kan jeg kun anbefale at tropper op på Stengade den 2. November. Billetter kan erhverves for kun 100 kr lige her.
Hør deres nye nummer Modsat Køn på din yndlings streamingtjeneste.
Kommenter