Der er en stærk trend for tiden på den dansk hiphopscene, i at ikke før udgivne, eller svært tilgængelige album udkommer på vinyl. 
Selvom der er rigtig mange udgivelser der efterhånden er udkommet, så gemmer den danske hiphopdiskografi på en masse skiver, der kun er ude på CD eller digitalt, som i den grad fortjener at komme ud på vinyl.

I den forbindelse har jeg sammensat en liste over hvilke allerede udgivne titler der fortjener en vinyludgivelse. Listen er ikke rangeret, men sat efter hvilket år originalen udkom. Jeg kan også afsløre, at der er mere guld at komme efter, så det her er nok ikke det sidste indlæg om det her emne.

Den Gale Pose – Mod Rov (1996)

Den Gale Poses debutalbum er en klassiker, som man ikke kan komme udenom. Medmindre man selvfølgelig prøver at opstøve den på vinyl. Udover at være en betydningfuld plade med stor betydning for den videre udvikling i dansk rap, så er det en plade der garanteret har en stor plads i mange hiphopelskeres hjerte. Så må man i øvrigt ikke glemme at albummet indeholder essentielle numre som Flere Ho’s, Den Danske Skole, Fest i Min Egen og Beskyt Din Nakke.

Gramsespektrum – Greatest Hits 1996-98 (1998)

Er man fra min generation, så er Gramsespektrum ikke til at komme udenom. Deres betydning for dansk komik er fuldstændig indiskutabel og jeg husker tydeligt de gode folkeskoledage hvor albummet røg på CD-afspilleren nonstop. Man lå flad skiftevis flad af grin på grund af sketches som Aggeman-manden, Søvand og tilingerne, og var ovenud imponeret over Peder og Simons produktioner og rapskills på eminente numre som Bademestrenes Storhedstid (hvem sagde landets bedste dobbelttemponummer?) Uprockens Historie og selvfølgelig den mest ægte i spillet: Gert K og hans Midt i En Drøm.

Outlandish – Outland’s Official (2000)

Det virker lidt som om, at man i dag har glemt at der fandtes et Outlandish før Aisha. Deres debutalbum hører til blandt de bedste engelsksprogede rapalbum herhjemme. Med et vildt producerteam i ryggen, der blandt andet talte Madness 4 Real, Jay-B, Ezi Cut og Jesta formåede Outlandish at skabe deres eget udtryk og take på hvordan hiphop skulle lyde, og det skal jeg love for at lykkedes med. Pladen havde en international lyd man ikke havde hørt herhjemme før, og de formåede at have P3-venlige numre som Walou til straight up bangers som possecuttet Renovadores.

Street Mass – Kronisk Halsbrand
(2003)

Den her ved jeg, at der rigtig mange der der gerne så udkomme på vinyl. Street Mass’ debut-EP er en sand tour-de-force i rå, velskrevet rap, der hvis man lige ser bort fra sproget, ligeså godt kunne være kommet fra Brooklyn. Med producer-legenden Context i ryggen leverede Mass her en af de bedste EP’er i dansk hiphop, med seks numre der efterlod lytterne hungrende efter et fuldlængde album, der desværre aldrig så dagens lys.
Jeg har dog hørt at Mass ved flere lejligheder har sagt nej til en vinyludgivelse, så jeg er bange for at det har lange udsigter. Men hey, så få den lige på streamingtjenesterne så.

DJ Typhoon – Gadeplan (2004)

Gadeplan hører til i toppen af danske kompilationer, med et ualmindeligt stærkt hold af toppen af dansk rap anno 2004. Rent Mel, Orgi-E, Joe True, Jokeren, Sphaeren, Kasper Spez og Clemens, for bare at nævne en håndfuld. Dengang vandt Joe True mit hiphophjerte på titlennummeret. Hold nu kæft hvor bragte han sit A-Game på det track! Det samme kan man sige om producerlisten, der blandt andet tæller en god del af Nobody Beats The Beats-crewet og FredNukes der gjorde virkelig god figur. Ud af de 22 numre på albummet, er det kun ganske få der ikke holder niveau, og alene det er en bedrift i sig selv. Det her er nok min personlige favorit på listen.

FredNukes – Deconstructing Fred (2007)

Det bedste engelsksprogede rapalbum herhjemme? Damn right. Som nævnt ovenstående var FredNukes på manges læber efter Gadeplan, og tre år efter kom debutalbummet, der ligesom det var tilfældet med Outlandish, formåede at lave et album af internationalt niveau, samtidig med at det stadig føltes som noget lavet med et dansk mindset. Lyt bare til åbningsnummeret Conveys an Emotion, Keeping Up Apperances eller Player of the Year 1995. Fred havde noget på hjerte, og som han selv sagde på Gadeplan-albummet: “De kalder det hiphop, men det er bare soul med nye trommer.”

Per Vers – Danish Operation (2010)

Der er vist ikke nogen der kan være i tvivl om at Per Vers hiphophjerte er en stor bankende organisme, og det er tydeligt hvor meget han elsker og respekterer kulturen. Det viste han på fornemmeste måde på det her album. Konceptet var simpelt. Per Vers og venner rappede over deres yndlingsbeats fra DJ Premier. Et simpelt koncept, og med en af de vildeste producere nogensinde, samt 18 dygtige danske rappere der tydeligvis hyggede sig i studiet under indspilningerne. Af højdepunkterne kan nævnes vers fra Joe True (igen!), Jooks, Strøm, Henning Winther og Pede B.

Dialekten – Spis Rester II (2012)

Min favoritudgivelse fra 2012 var det her mixtape, der oser langt væk af højt niveau fra d’herrer Nota Bene og Chewbacca. Dengang skrev jeg:

“Når årets udgivelse er et mixtape med “kasserede” numre, så siger det lidt om hvad der ellers er udkommet i år, men det viser også, at Dialekten har et enormt potentiale til deres debutalbum, kaldet Stiplede Linjer der gerne skulle udkomme i 2013. Alt går op i en højere enhed på den her udgivelse, lige fra de virkelig velproducerede og støvede beats, til den lyrisk og teknisk veludførte rap fra begge rappere.”

Det her er klassisk hiphop, uden så mange dikkedarer, lavet af nogle af mine favoritter i dansk rap. Lyt til åbningsnummeret Grobund, de to solonumre Røgringe og Hva’ Det Er med en veloplagt gæsteoptræden af Trepac.

Sigma – Frisk Valuta (2013)

I spidsen for midt-10’ernes 90’er-bølge stod Sigma, der med albummet Frisk Valuta viste at man sagtens kunne lave rå og autentisk hiphop, uden at det kom til at lyde bagstræberrisk. Semih, Novum og Telepa-T udgjorde den vildeste kombination, der kom nærmest ud af det blå og viste hvor skabet skulle stå. Det er en plade hvor musikken nærmest skriger på at blive hørt på vinyl, så det ville være et stort hul i manges samling der ville blive lukket, hvis den en dag skulle udkomme på vinyl.

Marwan – Marwan (2014)

Marwans tredje album er med længder hans bedste. Der er dømt rendyrket westcoast-stil, og jeg skal love for at det er gennemført. Marwan bliver en bedre rapper for hver udgivelse, og det kan virkelig høres her. Gæsterne tæller blandt andet Jooks, Troo.l.s., Just, L.O.C. og Sivas, der alle er med til at hæve pladen til et endnu højere niveau. Det er et album, der for alvor fik mig til at få øjenene op for Marwan og et album som jeg bliver ved med at vende tilbage til.