Det danske pladeselskab Copenhagen Crates har siden sin opstart i 2019 haft fokus på at udgive solid, amerikansk undergrundshiphop på vinyl med stor succes.
Men hvordan ender en økonomiarbejder fra Nørrebro med at stå bag et etmandspladeselskab med fokus på amerikansk undergrundshiphop?

Jeg har taget mig en snak med Martin, der er manden bag Copenhagen Crates.

Momma said knock you out!

For at kunne fortælle historien om Copenhagen Crates, skal vi først lige en tur tilbage i tiden til sluthalvfemserne, hvor den 10-årige Martin sidder foran skærmen og bliver facineret af genudsendelser af det klassiske program Yo! MTV Raps samt Rap City, som en vens storebror havde brændt ned på cd’er.

“Jeg husker tydeligt navne som DMX, Mobb Deep, E-40 og Canibus. I hukommelsen står dog tydeligst LL Cool J, hvor han sidder på et toilet i studiet og skider på rappere, billedligt talt selvfølgelig, herunder Canibus. Det var sgu fedt! Jeg havde den vildeste optur over det, og så begyndte nørderiet vel egentlig derfra.”

“Så jeg vil nok sige, at min første kærlighed til rap var LL Cool J. Jeg vil i hvert fald mene at både ”Mama Said Knock You Out” og ”Radio” affødte en større interesse for at dykke ned i genren.”

Efter at have set lyset, gik stort set alle Martins penge til at opbygge en samling af hiphop-cd’er. Alle de surt optjente sparepenge, der blandt andet blev skrabet sammen ved at samle pant, blev brugt hos Moby Disc i Odense.

“Moby Disc havde et stort udvalg af rap, og hvis ikke de allerede havde det, så bestilte de det hjem. Jeg har brugt så vanvittigt mange timer derinde, hvor jeg har stået og lyttet til alverdens plader. Eric B. & Rakim, Digable Planets, Onyx, Brand Nubian, Chubb Rock og Wu-tang Clan. De har nok været lidt trætte af mig inde hos Moby Disc, men jeg nød det fandeme!” 

Da Martin er omkring 14-15 år, begynder han at tage til koncerter i København. Her får han en masse oplevelser, hvor han blandet andet møder Mobb Deep på KFC og som den eneste oplever en ædru Joe Budden, der bestemt ikke var i humør til at optræde den aften.

“Det er koncerterne der har været med til at forstærke min kærlighed til hip-hop. Især via fede koncerter med KRS-ONE, Big Daddy Kane, Percee P, Tech N9ne, Jay-Z, Nas, Masta Ace, Elzhi, Redman, De La Soul osv. Alle de her oplevelser har bestemt været med til at cementere min kærlighed for musikken og kulturen.”

Efter mange år med en masse gode oplevelser oplevde Martin dog at stå i den situation, hvor han skulle genfinde kærligheden til rapmusik.
En følelse som jeg også selv har oplevet flere gange. Heldigvis er genren nærmest utømmelig for nye indtryk, så der er mange muligheder for at genforelske sig i musikken.

“00’erne var jo en ret trist periode, efter min mening – i hvert fald midt til slut 00’erne, hvor interessen for rap måske også falmede en smule. Men så kom der en type som Roc Marciano med sit album Marcberg i 2010, og siden dengang har jeg været besat på ny, og er det stadigvæk. Der sker nogle virkelig fede ting i undergrunden i øjeblikket.”

Big L og den amerikanske forbindelse

Gennem alle årene var der dog én ting som Martin virkelig var passioneret omkring. Efter Big L’s død i 1999 blev Martin nærmest besat af myten omking den legendariske rapper.

“Hvis der var nogen som fulgte ham dengang omkring hans død, så ved de at det var småt med materiale og informationer om ham, udover det som var udgivet, altså Lifestylez Ov Da Poor & Dangerous, The Big Picture, samt nogle få liveoptagelser.
Jeg kan tydeligt huske følelsen af at jeg synes han var den mest vanvittige rapper, og så pissede det mig af at der intet var at finde om ham – alt omkring var meget mytisk og mystisk. Når man googlede ham, eller hvad man gjorde dengang, så var der ingen informationer, ingen billeder, ingen videoer, og meget få sange som ikke var på hans albums.”

Det lykkes for Martin at skaffe adressen på Big L’s yngste storebror, Leroy aka. Big Lee, som nogen måske kender til igennem Big L’s tracks, hvor han er benævnt en del.

“Jeg finder efterfølgende ud af, at Big Lee var en bad mutha.. Nå, men jeg sender ham så et fysisk brev, som sandsynligvis har været skrevet på et rigtig lavt niveau af engelsk, men efter en måneds tid får jeg et brev retur! Derefter skriver vi lidt frem og tilbage, og han havde optur over at den her lille hvide dreng fra lille Danmark, synes at hans lillebror var for vild. Det var også dengang Big L’s popularitet ikke helt havde nået det stadie som det har i dag. Langt fra faktisk.”

Gennem Big Lee får Martin altså en næsten direkte linje til den afdøde Big L, og bliver derved klogere på myten omkring ham. Martin spørger ham så om de kunne finde ud af noget med en hjemmeside til Big L, hvor de kunne samle nogle ting og mindes ham, og samtidig lave et forum for hans fans og supportere.
Det synes Big Lee lød rigtig fedt. Han sender derefter informationer, billeder, og han “introducerer” Martin til Big L’s mor, Gilda og hans ældste og sidste bror, Big Don aka. Don Ice, der sad i fængsel på det tidspunkt. 

“Det var faktisk starten på et godt forhold til Big L’s familie og hele ideen om at lave en hjemmeside til hans minde. Desværre blev Big Lee dræbt kort efter, i 2002, men jeg fik derefter et rigtig godt og venskabeligt forhold til den sidste bror, Big Don. Så her sad jeg pludselig som en 12-13-årig knægt og skrev med den her mand i et amerikansk fængsel. Set i bakspejlet må det have set meget mærkeligt ud, hvis nogen vidste at jeg sad og skrev med fængselsindsatte og gangstere fra Harlem! Men jeg var så pisse nysgerrig, og jeg måtte bare finde ud af mere!” 

Kommunikationen med Big Don, der som sagt sad i fængsel på det tidspunkt, var dog lidt svær, da brevene ofte blev tilbageholdt i længere perioder. Men ham og moren gav så Martin rettighederne til at lave en hjemmeside samt at bruge deres navne til at skaffe informationer og få udleveret ting i deres navn, da de havde fuld råderet over Big L’s ejendomme. Det blev i første omgang til harlems-finest.com i samarbejde med en gut fra New York. Den blev sidenhen til biglonline.com. 

Martin tager arbejdet med websitet virkelig seriøst. Han skaffer videoer og
hundredevis af billeder fra Japan, Kroatien, England, Holland osv. Så hvis du billedgoogler Big L, så er der en ret god sansynlighed for at det i sin tid er Martin der har skaffet de billeder der dukker op. Igennem sin research får Martin desuden kontakt med en bred skare af rappere og producere fra østkysten. Her taler vi navne som D.I.T.C., Shyheim, Smoothe Da Hustler, El Da Sensei og DJ Premier for bare at nævne et par stykker.

Martin kommer også i kontakt med Jewlz the Director, der er en af Big L’s barndomsvenner. Martin fortæller at han har været i gang med en dokumentar om Big L i 15-20 år, og at Martin også har samlet rigtig meget materiale til ham. Martin fortæller lidt mere om dokumentaren:

“Hvorvidt den kommer ud, ved jeg ikke. Desværre døde Big L’s mor i 2008 – og jeg ved ikke om det er en ting der er ude offentligt, men Big L var rent faktisk adopteret fra Gilda Terry’s bror, som i sin tid ikke kunne håndtere at få et barn, og derfor valgte han at bortadoptere Big L, og Gilda valgte at tage ham ind i sin familie.
Så for at gøre det kort, da Big L’s mor døde, så endte dele af rettighederne hos hans biologiske far, og det er den helt klassiske historie med, at alt hvad der tjenes på Big L’s navn, det vil han selvfølgelig gerne have et stort cut af, på trods af at han aldrig har haft et forhold til Big L. Så jeg ved de er i gang med advokater osv. For at prøve at få alle rettigheder hjem, så han ikke tjener på det, men så længe han vil få et cut, så vil dokumentaren formentlig ikke blive udgivet.”

Men som Martin blev ældre, kom der andre prioriteringer i livet, samtidig med at han følte at han ikke rigtig kunne komme videre med projektet, da det også var begrænset hvad en mand der dør som 24-årig efterlader.
Han har dog stadig kontakt med mange af de folk han lærte at kende dengang. Han ærgrer sig dog over at hans efterkommer ikke kunne holde hjemmesiden ved lige, så den døde ud. Mange ting blev tabt, herunder en masse dope interviews. Nu er domænenavnet udløbet og så har nogen opkøbt det og fyldt det med en masse mærkelige ting.

Copenhagen Crates bliver en realitet

Efterfølgende blev interessen for hip-hop dog holdt ved lige, og Martin bestiller jævnlig vinylplader hjem fra USA. En dag modtog han en pakke med vinyler efter mere end otte måneders ventetid. Det fik ham til at tænke.

“Det her kan jeg gøre bedre – alene, og med lukkede øjne, og uden arme og ben. Så jeg brugte omkring seks måneder på at undersøge alverdens ting: vinylproduktion, materialer, forsendelsespakker, hjemmeside og opsætning, aftaler med postforsendelsesfirmaer, aftaler med artister, juridiske dokumenter, skatteregler m.v. Så forsøgte jeg at skabe en smule struktur og skrive en masse ideer ned – og det passede lige med at jeg kunne nå at oprette et iværksætterselskab for én krone, inden den mulighed udløb.
Og for at være helt lowkey corny, så var det faktisk DR-programmet ”Løvens Hule” som fik mig til at gå fra tanke til handling, og lave mit eget. Så jeg sprang ud i det.”

Da det altid har været den amerikanske scene der har tiltalt Martin, var det en no-brainer, at han skulle fokusere på det. Han havde allerede et stort netværk, så det var bare med at række ud. Martin udnyttede sine kontakter, da han skulle have den første udgivelse ud. Igennem hans arbejde med Big L lærte han en fyr ved navn Pucci at kende, og han havde forbindelsen til produceren af den plade, som blev den første udgivelse.

Den første vinyludgivelse fra Copenhagen Crates så dagens lys i marts 2019. Det var EP’en New Crack Era af Eto & Vinyl Villain. Den blev udsolgt på cirka 30 minutter.
Siden da er det faktisk gået uden de store udfordringer, og i dag har Copenhagen Crates stået bag mere end 70 udgivelser.

Når et nyt projekt skal udgives, så kender Martin som regel en, der kender den han skal have fat i. Nogle gange kan han også tage direkte fat i de relevante artister. Som udgangspunkt vælger han alle sine udgivelser selv, eller vælger de artister som han godt kunne tænke sig at udgive, og har de så et fremtidigt projekt på vej, så kan vi godt indgå en aftale om det. Martin udgiver også rigtig mange udgivelser af lidt ældre dato, som ikke lige har fundet vej til vinylen.

Men for Martin er er ingen tvivl om, at den helt store tidsrøver i Copenhagen Crates er kontakten til artisterne, samt at opretholde den gode kontakt.

“Det tager vanvittigt mange timer, men jeg lærer rigtig meget af de her mennesker, og alle dem jeg udgiver noget med, er nogle rigtig fede personer, så på den måde er det jo yderst berigende at være en del af. Men respekt, lyst og fælles interesse – det kommer man langt med, og det er typisk det grundlag som gør at artister lander i min udgivelseskalender.” 

Respekt og passion for musikken

Der er ingen tvivl om at Martin er virkelig passioneret omkring Copenhagen Crates, selvom det “bare” er en hobbyvirksomhed, som han skal balancere med sit rigtige arbejde samt rollen som familiefar.

“Jeg brænder bare for hiphopkulturen, så det er bare en kæmpe fornøjelse, og jeg føler mig privilegeret, at jeg kan være med til at skabe noget glæde rundt omkring i verden, og folk godt kan lide det jeg laver og udgiver.”

“Al forretning jeg laver, tager udgangspunkt i en fælles respekt for hinanden, og jeg arbejder kun med folk som brænder for det de laver, og tager ansvar og interesse i deres eget produkt. Man skulle tro det var en selvfølge, men det er langt fra sådan, desværre.” 

Martin elsker at dykke helt ned i musikken, og tjekke artisterne ud for deres musik og personligheder, og for ham handler det ikke så meget om hvor mange følgere de har, eller hvor meget omtale de får.

“God musik altid været god musik, og så er det ligegyldigt om du er et etableret navn som Roc Marciano eller om du er det lokale postbud fra den østlige del af Baltimore, som tilfældigvis også bare er den vildeste rapper.”

Og selvom Martin efterhånden har arbejdet sammen med en bred skare af artister, så er der stadig mange på hans ønskeliste.

“Jeg har en kæmpe liste, som jeg forsøger at holde mig opdateret på hele tiden. Men af navne jeg ikke har udgivet, så gi’ mig da Roc Marciano, Skyzoo, Meyhem Lauren og O.C. fra D.I.T.C.”

Machacha og den danske forbindelse

Indtil for nyligt har CPH Crates udelukkende udgivet amerikanske artister, men nu er der også begyndt at dukke danske udgivelser op. Han prøver at have en nogenlunde rød tråd igennem hele Copenhagen Crates. Det vil sige, at de danske udgivelser skal læne sig lidt op ad den lyd, som han udgiver på den amerikanske del – og dem synes Martin ikke at der er mange af herhjemme.  

“Den lyd som jeg dyrker og elsker, det er bare ikke noget du finder på den danske rapscene, udover måske hos en lille håndfuld artister.”

Men der er dog især en MC herhjemme som virkelig har imponeret Martin, og det er den gamle Helt Sikkert-legende: Machacha.

Det er blevet til et stærkt samarbejde mellem de to, som rent faktisk mødtes ganske tilfældigt, det sted hvor hiphoppere nu mødes, i pladebutikken Rekords på Nørrbro i København.

“Machacha havde købt et par af mine plader. Jeg har et samarbejde med Rekords, hvor kunderne kan hente deres plader og derved spare fragten. Machacha hentede så helt tilfældigt sine plader samtidig med at jeg afleverede dem, og omgivelserne taget i betragtning, så fik vi os en helt naturlig snak om rap, og hiphop generelt – og det føltes bare helt naturligt, og det var som om jeg havde kendt ham i flere år.”

Som tidligere nævnt, så er Martins kendskab til dansk rap ret begrænset, derfor vidste han ikke hvem manden som han talte med, var. Men de holdt så løbende kontakt og en dag inviterede Machacha, Martin på et stort glas rom og en ordentlig gang musik. Her hørte Martin en masse af Machachas musik. Det var også her han hørte albummet I Zonen første gang. I oktober 2020 blev det album så den første danske udgivelse på Copenhagen Crates.

Nu er størstedelen af deres samarbejde med Machacha som producer. Martin syntes nemlig at Machacha havde lige præcis den lyd som han ellers ikke før havde hørt i Danmark, og det var præcis den lyd han dyrkede, og som han godt kunne tænke sig at udvikle Copenhagen Crates med. Machacha havde altid ønsket sig at lave ting amerikanske rappere, og Martin havde kontakterne. Machacha er ligeså passioneret som Martin er, så i dag er han helt sikkert en stor del af Copenhagen Crates, og samtidig også en der kan opdatere Martin på den danske scene.

“Sammen gør vi hinandens brands stærkere, og sådan skal det også være! Vi har så mange sindssyge ting på vej, så det kan I godt glæde jer til!”

Der er dog også andre danskere der har formået at imponere Martin.

“Det er ingen hemmelighed, at jeg synes det kunne være fedt at udgive noget med Nota Bene. Jeg sidder faktisk og lytter til hans nye album nu her – det er et mega fedt album! Homie Cracksøn er en af de få danskere, som minder om den lyd jeg også kører på amerikansk, så det kunne være sindssygt at udgive hans næste plade! Jeg synes Stik Op er virkelig dope! Supardejen, eller Joe True, hvis han snart disker op med noget nyt.
Og fucking Strudsigallop, mand! Han er super dope. Jeg kender ham ikke, men hvis du taler med ham, så sig til ham, at han skal få lavet det album med Machacha, og det vil jeg meget gerne udgive!

Og så er Machacha og Trepac flere niveauer over alle andre jeg har hørt. Altså det må slet ikke være sjovt at være en af de utallige, middelmådige rappere i Danmark, hvor man på sidelinjen bare kan se hvordan de to splitter lortet fuldstændig ad, og kan gøre det uden nogen form for indsats. De er for mig eliten herhjemme. Det hjælper måske også at omgås de to, hvor jeg kan se den passion de har for deres musik. Det er vanvittigt inspirerende, og det er en energi der smitter!”

Copenhagen Crates i fremtiden

Snakken falder på hvordan fremtiden mon ser ud for det lille lokale pladeselskab med det store udsyn.

“Jeg har ærligt talt ikke haft tid til at sætte mig ned, og tænke over hvad mine drømme er for selskabet, fordi det tog fart ret hurtigt. Jeg synes selskabet er et fint sted lige nu, så det kan jeg godt hvile i. Det hele giver mening når mulighederne byder sig, og det skal nok bestemme hvad næste skridt er for Copenhagen Crates.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke har mange idéer til at tage det videre, fordi det har jeg, men det hele handler bare om timing. Jeg er passioneret og professionel, og det skal nok bære selskabet i rette retning. Men i bund og grund, så handler det om at give mindre artister muligheden for at blive hørt igennem min platform, og naturligvis blive trykt på vinyl.
Drømmen har altid været og er stadigvæk, at skabe nogle fede relationer, som man kan lære noget af hver dag, og som kan inspirere en. Tilføres ingen af de ting, så giver det heller ikke mening for mig at lave det mere, og det ville være den dag jeg stopper.”

Er du blevet nysgerrig på at høre lidt af det allerbedste fra Copenhagen Crates’ bagkatalog, så har Martin herunder samlet sine egne favoritnumre.
Webshoppen finder du lige her: Copenhagen Crates.