Lars Virkli debuterede, under navnet Klaes, med albummet Dedikeret tilbage i 2008. Efterfølgende fandt han et musikalsk fælleskab i hiphoporkesteret Tudsegammelt og derefter i duoen Asbestose, sammen med produceren og broderen, IngrediJens.
I 2017 kom så solodebuten Gennemrejse, under navnet Lars Virkli. Igennem den tid er ripenseren gået fra at være en lidt generisk rapper, til at have fundet sin egen unikke stil og udtryk.

Nu er Lars så aktuel med albummet Udslukt, hvor han, som en anden kødflue, kredser over den uundgåelige død, der på et tidspunkt rammer os alle.

Sidste år bragede rapperen Funch ind på min radar, da han gæstede Binærs album Gods, på det fænomenale nummer Højt. Med et solidt vers, spillede han godt op imod Trepac og Mund de Carlo, og det var tydeligt at man her havde med en sulten rapper at gøre, der var klar til at komme ud til bredere publikum. Nu er Funch så klar til at stå på egne ben, med solodebuten Flytilstand.

Det er nu tre år siden, at d’herrer Trepac og Mund de Carlo fra henholdsvis Echo Out og Struglaz, debuterede med fællesalbummet Umage. Det var en rigtig solid debut, og det blev blandt andet belønnet med en 4/6 herfra. Nu er de så klar med opfølgeren Gods.

Jeg har lyttet til albummet, for at finde ud af om de to rappere stadig gør sig umage, og om de kan overgå debuten, nu hvor de endnu engang har slået sig sammen i supergruppen Binær.

Det er ikke mere end seks måneder siden, vi sidst hørte fra nye toner fra Trepac. Det var på albummet Ronkedor, hvor fokus i høj grad lå på battlerap. En disciplin som Trepac om nogen mestrer. Men Trepac er ikke kun en battlerapper, der bruger al sin tid på at sætte sjollerrappere på plads. Tværtimod.

Derfor er han endnu engang klar med en ny udgivelse, denne gang med et album der nærmest fungerer som antitesen til Ronkedor. Blikket bliver vendt indad, og lytteren bliver endnu engang inviteret indenfor i den rodebutik, der er Trepacs sind. Det nye album kan derfor ses som en spirituel efterfølger til debuten Fatamorgana fra 2011. Teksterne kredser blandt andet om emner som utilstrækkelighed, usikkerhed og andre ømtålelige emner, som det var tilfældet på debuten, der den dag i dag stadig står som en milepæl i dansk rap.

Efter mere end 20 år på den danske hiphopscene, og utallige udgivelser med blandt andet Sphaeren, Ashtiani Drops, Koldfront og Claus Høxbroe, er Stik Op endelig klar med sin solodebut. Et album der, i min verden, har været længe ventet. Stik Op har været én af mine absolutte yndlingsrappere, siden jeg første gang hørte ham på Sphaerens album Kugleregn tilbage i 2001. Projekter har der været masser af, men vi har måtte se langt efter en soloplade – indtil nu. Tiden er nu moden til solodebuten, men kan den erfarne rapper stå på egne ben for første gang?

Knap tre år er gået siden udgivelsen af Mund de Carlos forrige album, ordspilsextravaganzaet Ordene Først. Nu er han aktuel med sit tredje album. Titlen er Hovedet På Blokken, og netop blokken er omdrejningspunktet. Bydelen Nørrebro, hvor Mund har boet hele sit liv, indtager nemlig hovedrollen på de 12 numre, der udgør rapperens tredje album.

Velkommen til Pede Bs sparringssession
Efter den personlige Byggesten og den fiktive historie Gin & Cocio, er det blevet tid til endnu et nyt album fra Pede B. Her er Pede dog gået i en helt anden retning. Denne gang bliver lytteren inviteret en tur med i bokseringen, hvor Pedes niende album, der har fået titlen Sparring, finder sted.Konceptet for albummet er simpelt: Der er i bund og grund tale om en antitese til Pedes fortid som battlerapper. Nu er det nemlig tid til sparring – ikke for at vinde over andre rappere, men for at blive en bedre rapper.

Tandsmoer er en duo bestående af  Jacob Valbjørn og Antik. Hver for sig, har de slået deres folder i den danske undergrund i et godt stykke tid, men nu har de slået sig sammen og dannet gruppen Tandsmoer. I september sidste år kom det første udspil fra dem, i form af debutsinglen Påvirket, der lovede godt for det kommende album, der nu er udkommet.

Syv år er der gået siden Struglaz-rapperen Balthasar sidst var aktuel med en udgivelse: debut-EP’en “Produktet”. Siden da har der været forholdsvis stille fra den københavnske rapper. Det er primært i Rap Slam Battles, at han har gjort sig bemærket, hvor han i skrivende stund stadig er i besiddelse af den eftertragtede Champ-titel. Sideløbende med RSB-titlen, er kun blevet til et par enkelte udegivede numre her og der. Det skyldes, at de sidste syv år af rapperens liv samtidig har været de hårdeste at komme igennem. Arbejdet med debutalbummet har efter sigende været færdigt fire-fem gange, men har så skiftet form og retning. Overordnet er der dog tale om et dybt personligt album, der kredser om seriøse emner og fortæller historien om hvordan frustration førte til stress, som første til misbrug, som førte til angst og slutteligt udmundede sig i en dyb depression.

I år kan Marwan fejre 10-års jubilæet for debuten “P.E.R.K.E.R.”, der skulle vise sig at være et album, der satte den dengang 26-årige dansk-palæstinensiske rapper på danmarkskortet. Albummet blev godt modtaget, og rapperen blev især hyldet for sit brutalt ærlige billede af livet som indvandrer i Aarhus V. Her var en rapper, hvor troværdigheden var i højsædet, og når Marwan proklamerede, at han “sælger det hvide”, så troede man på ham. Siden debuten har Marwan udvidet sit tekstunivers, fået et bredere perspektiv, og blevet et væsentligt dygtigere rapper.

I 2014 kom tredje album “Marwan”, der viste nye sider af rapperen. Albummet var en af mine favoritter fra det år og uden tivl Marwans bedste album indtil da. Nu er Marwan endelig klar med opfølgeren, der har fået titlen “Partisaner”. Har Marwan overgået sig selv? – lad os hoppe ned i albummet og finde ud af det.