Jeg kan stadig huske mit første rapalbum på CD. Året har nok været omkring 1997. Det var Humleriddernes debutalbum Jeg Gir’ En Omgang Hvis Du Gir’ to!!, som jeg fik af en af min brors venner. Det første jeg faldt for, var nok humoren. Så var der det der rap, som jeg vist aldrig rigtig havde hørt før, men det var nu altså ikke helt dumt. Herefter gik det videre til Østkyst Hustlers, G-Bach og Rent Mel i Posen.

I forbindelse med Mund de Carlo netop har droppet sin nye single, der hylder mangfoldigheden på Nørrebro, tænkte jeg at det kunne være interessant at se tilbage på andre danske rappere der har hyldet det sted som de kalder hjem. Dét at hylde sin hjemstavn er et klassisk emne i rap, og på den anden side af Atlanten er der lavet et utal af hyldester fra New York til Los Angeles og alle byer imellem det.

Så er Vanguard Festival endnu engang slut og endnu engang var det en overvejende succes.
De forskellige kunstnere gik (næsten alle sammen) på til tiden, der var ingen aflysninger til lørdagens program, som det desværre var tilfældet dagen før og alle kunstnerne lod til at have en god dag/aften.

Vanguard skal også have ros for de interssant konstellationer i form af DJ Noize til at bakke R.A. the Rugged Man op, Lord Finesse & Large Pro var ligeledes en kombination der aldrig var set før, og så den afsluttende koncert med The Roots featuring en meget hyped Yasiin Bey, var en helt fantastisk overraskelse, selvom jeg ikke tror at Vanguard havde en finger med der.
En ting der dog ærgrede mig, var den manglende fokus på danske/skandinaviske navne. Kidd kunne uden problemer være erstattet med et meget mere passende navn i form af Suspekt, Hefty & Jøden, Pede B, Tudsegammelt eller svenske Timbuktu der alle er kendt for at levere virkelig gode liveshows, samtidig med at de passer rigtig fint ind i Vanguard-segmentet.

Man kan altid brokke sig over line-uppet til den her slags festivaler, men jeg er overordnet godt tilfreds, men jeg synes dog også, at det ville klæde festivalen primært at fokusere på hiphoppen, da jeg hørte flere udtale at fredagens program ikke havde været super interessant. Der var dog også klart flere mennesker til lørdagens program, så jeg tænker at det taler sit tydelige sprog.

I fremtiden ville jeg elske at se store kunstnere som Dilated Peoples, Jurassic 5, Cypress Hill, Nas og Common, samt mere fokus på undergrundsnavne, såsom Atmosphere, Brother Ali, Sage Francis eller Run the Jewels.

Men det er jo også ønsketænkning, og så længe Vanguard kører videre i den her stil, så har jeg tænkt mig at dukke op, for jeg synes virkelig at det er værd at støtte op om en hiphopfestival her i København

Så endnu engang skal der lyde et “Tillykke med festivalen – ses til hiphop i 2015” for Vanguard er bestemt kommet for at blive!

Så er årets Vanguard Festival overstået, og jeg kan afsløre at det endnu engang var en stor succes! I kan forventer anmeldelser af lørdagens koncerter, i løbet af de næste par dage.

Vi starter dog ud, med en billedreportage med de skarpeste skud fra Søndermarken.

OBS: Klik på billederne for at se større versioner.

Unge PTA fungerede endnu engang som veloplagt konferencier

Kidd var klar med flabet rap til de formiddagsfriske

Dâm-FunK sørgede for chillout-stemning tidligt på eftermiddagen

Lord Finesse & Large Professor gav en lektion i klassisk 90’er hiphop

50% af The Pharcyde skabte højt humør i Søndermarken

The Coup slyngede politiske paroler ud til publikum

Der var ingen tvivl blandt publikum, at Method Man & Redman var én af dagens topnavne

Mos Def stod for ganske alternativ hiphopkoncert

The Roots lukkede årets Vanguard med et brag

Så er der ikke længe til, at hiphoppernes svar på juleaften er her, i form af årets Vanguard Music Festival der løber af staben den 1-2. august i Søndermarken mellem Vesterbro og Valby.

Sidste år var en rigtig flot debut på festivalen og jeg håber at vejret endnu engang er med os, så vi kan få de optimale rammer for et par gode dage med masser af sol og dope musik. 

Jeg vil, ligesom sidste år, dække lørdagens program så godt jeg kan så i enten kan læse om hvad i missede eller se om i havde samme oplevelse som jeg havde.
Her følger lidt omtaler af lørdagens navne og hvad jeg forventer mig af dem.

Husk at du kan høre min playliste med det bedste hiphop fra lørdagens program på Spotify lige her.

Er jeg den eneste, der ikke rigtig forstår denne booking? Kidd er sat sammen med legender og gamle drenge inden for amerikansk hiphop, så jeg kan slet ikke se hvordan han følger samme tråd som resten af programmet. 
Klogt nok har Vanguard valgt at sætte Kidd på som den første optrædende på lørdagens program. Det er nok et ganske klogt valg, og jeg er ret overbevist om at der er mange der vælger at skippe hans show. Det skal dog lige nævnes, at Kidd er backet af et yderst kompetent liveband der blandt andet består af StunnGunn og Abdullah S.

– 12.00 @ Fat Cat Stage

R.A. The Rugged Man w/ DJ Noize
Rugged Man indtager søndermarken bevæbnet med det forholdsvis nye album “Legends Never Die”, som jeg stadig hører en del, da der er en hel del virkelig fede skæringer på. På trods af at manden har lavet musik siden de tidlige 90’ere, er dette album blot hans anden udgivelse.  
Jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at opleve Rugged Man live, men han skulle efter sigende være noget at en oplevelse. Med et af de allervildeste flows i hiphop og super meget energi, indtager Rugged man scenen i et ret interessant setup. Bag de to hjul af stål, står ingen ringere end DJ Noize nemlig. Deres venskab går over 15 år tilbage, men det er første gang  at de to skal optræde sammen. 
Rugged Man er kendt for at være ret eksplicit under sine koncerter, så hvis man vil have et hardcore hiphopshow med en række undergrundsklassikere kombineret med DJ Noizes fantastiske evner bag to pladespillere,  så skal man 100% se frem til denne koncert. Det gør jeg i hvert fald!

– 13.00 @ Sun Ra Stage

DâM-FunK
Efter en forhåbentlig hefttig oplevelse med Rugged Man, er det tid til at sætte tempoet lidt ned og det er jeg overbevist om at DāM-FunK nok skal sørge for.
Bag aliaset gemmer der sig sanger, DJ og producer Damon Riddick. Den Californiske musiker hører under det amerikanske pladeselskab Stones Throw, men har samarbejdet med så forskellige folk som Snoop Dogg, funk-musikeren Steve Arrington og indiebandet Animal Collective. Hans musik er inspireret af funk og boogie som det lød i 70’er og 80’erne, som han også selv er eksponent for, når han DJ’er rundt omkring på klubber i hjembyen Los Angeles. 


– 13.45 @ Fat Cat Stage

Lord Finesse og Large Professor
Hvis der er nogen der virkelig repræsenterer den klassiske newyorker hiphop-lyd fra 90’erne, så må det være disse to herrer. Large Professor stod for en stor del af produktionerne på det som mange betegner som værende det bedste rap-album nogensinde, nemlig Nas’ Illmatic. Udover at være en af bagmændene bag dette mesterværk, var han også frontrapper i gruppen Main Source der havde sin storhedstid i de tidlige 90’ere. 
Lord Finesse er nok mest kendt som medlem i gruppen D.I.T.C. der blandt andet også talte medlemmer som den afdøde Big L, O.C. og Fat Joe. Som producer har han stået for en hel del 90’er eastcoast klassikere.
Large Pro og Lord Finesse vil garanteret sørge for at alle 90’er hovederne kommer til at nikke i en god times tid.

– 14.45 @ Sun Ra Stage

Seun Kuti & Egypt 80
Seun Kuti & Egypt 80 er, for mig, et totalt ukendt navn på årets festival. Rollen som frontmand for Egypt 80 er gået i arv fra Seuns far, afrobeat pioneren Fela Kuti, og bandet tæller stadig mange originale bandmedlemmer. Bandet leverer en blanding af jazz, funk og psykedelisk rock, som skaber lidt variation i det ellers så hiphop-tunge program. 

– 16.00 @ Fat Cat Stage

The Pharcyde
Lørdag eftermiddag byder på en gruppe der om nogen forstod at skabe et alternativ til den hårde wescoast-lyd der prægede de tidlige 90’ere. Selvom The Pharcyde var fra Los Angeles, var det noget helt andet end hvad man ellers kunne høre fra rappere som Dr. Dre og Snoop Dogg. Lyden var mere alternativ, mere laid back og teksterne var næsten så langt fra at være seriøse som man kan komme. Der var mange der tog godt imod denne alternative vinkel på westcoast-rap, hvilket gjorde at gruppens debutalbum “Bizarre Ride II the Pharcyde” i dag anses af mange hiphopheads, som at være en af de helt store hiphopklassikere. 
Jeg ser i hvert fald frem til at stå og nikke med nakken til numre som Drop, Oh Shit og Ya Mama. 

– 17.00 @ Sun Ra Stage

The Coup 
Californiske the Coup har i mere end 20 år leveret politiske budskaber på et bagtæppe af funk- soul- og punkinflueret hiphop. Gruppen er erklærede kommunister, men i the Coups revolution, skal vi imidlertid ikke op ad muren, men ud på dansegulvet. Musikken er uptempo, og basdrevet, mens omdrejningspunktet i frontmanden Boots Riley’s tekster er politiske, sociale og økonomiske udfordringer i USA. 
Gruppen minder på mange måder om The Roots, så The Coup er en rigtig god opvarmning til aftenens hovednavn. 

– 18.15 @ Fat Cat Stage

Method Man & Redman
Jeg er ret overbevist om at udtrykket “dynamisk duo” er opfundet for at beskrive Meth & Red. Du får simpelthen ikke et federe show, end det de to rappere er kendt for at levere. Energien plejer at være helt i top, og med med et massivt bagkatalog af både solo og fælles numre og en helt utrolig energi på scenen, er jeg overbevist om at de vil gøre alt hvad de kan, for at skabe en fest.
Method Man var jo også på Vanguard sidste år sammen med resten af Wu-Tang og de gav en af de bedste hiphop-koncerter som jeg længe har set. Så derfor er jeg sikker på at Method Man endnu engang er klar til at få Søndermarken helt op i gear og gå amok.  

– 19.30 @ Sun Ra Stage

Yasiin Bey
The artist formerly known as Mos Def, er den næstsidste kunstner der skal optræde på årets Vanguard Festival. Mos Def har været en undergrundsdarling siden han debuterede i sluthalvfemserne sammen med Talib Kweli i gruppen Black Star. Han har efterfølgende udgivet en række soloalbum af lidt svingende kvalitet. Men der er ingen tvivl om at Mos Def er en interessant kunstner og hvis han bringer sit a-game, så skal det nok blive en koncert proppet med hiphop-klassikere og masser af positive vibes. 

– 20.30 @ Fat Cat Stage

The Roots
Årets absolutte topnavn er det legendariske Philly-crew The Roots. 
Sidst de besøgte landet, var i 2012 hvor de spillede på Roskildes Orange scene, til hvad der efter sigende skulle være et brag af en koncert.
Det bliver ikke meget mere live end når det otte mand store orkester endnu engang vil give danskerne en opvisning i hvor meget federe hiphop lyder, når det hele er håndspillet. 
Med den karismatiske trommeslager Questlove og rapperen Black Thought i front, kommer vi forhåbentlig til at opleve et veloplagt band der udover deres efterhånden ernorme bagkatalog, er kendt for at spille en del lækre covernumre. 
Så der er helt sikkert grobund for en fantastisk afslutning på årets festival, hvor spilleglæden og den gode musik går op i en højere enhed.     

– 21.45 @ Sun Ra Stage

—

Det var hele lørdagens program. Jeg glæder mig helt vildt til at få hørt en masse god musik.
Jeg håber vi ses i Søndermarken!

Så er verdens allerførste Vanguard Festival, slut og jeg kan allerede røbe nu, at det var en stor succes. Faktisk så stor, at det allerede er besluttet at der også kommer til at være festival i Søndermarken de næste fem år. Det er da en fantastisk nyhed!

Jeg må dog indrømme at jeg havde taget munden for fuld, da jeg havde planlagt at anmelde alle lørdagens koncerter. Jeg havde, i min naivitet, troet at det ikke var noget problem at anmelde, snakke med folk, drikke lidt øl og få noget at spise i 10 timer, uden at misse noget. Det forløb naturligvis ikke sådan, så derfor er Nicole Willis koncerten slet ikke blevet anmeldt (brugte til gengæld den koncert på at få en ret så velsmagende gourmet hotdog) og et par af de andre koncerter er nok ikke så uddybende som jeg gerne ville have dem til at være, men sådan er det jo nogle gange.

Jeg har dog haft en kanon god festival og jeg synes at afviklingen forløb rigtig fint, men det virkede dog som om der var en del flere mennesker om lørdagen, hvilket dermed også resulterede i længere kø til mad- og ølboderne, men det er jo hvad man kan forvente.

Koncerterne startede (for det meste) til tiden, lyden var overraskende god, men dog ikke ligeså god som den stemning der var på pladsen. Folk var i højt humør og det var super fedt at se at de fleste aldersgrupper var repræsenteret på pladsen. Jeg oplevede blandt en cypher med fire små børn der stod og dansede og råbte med, under De La Soul koncerten. Den var sgu ikke gået på Roskilde.

Der var dog ét punkt som jeg var ret utilfreds med når det kommer til samspillet (eller manglen på samme) mellem kunstnerne, men det kommer jeg nærmere ind på i de individuelle anmeldelser, der gerne skal komme op i løbet af de næste par dage.

Med hensyn til bookingerne, så synes jeg at de har været velvalgte. Der er lagt vægt på, at alle de optrædene (med undtagelse af Mosell) er erfarne kunstnere der har optrådt et utal af gange. Det gør at musikprofilen kan virke lidt tilbageskuende, men sålænge det er den her slags kunstnere der bliver booket, ser jeg absolut ikke noget problem med det.

Men dermed ikke sagt at det ville være en skandale hvis Vanguard til næste år, bookede nogle lidt mere alternative navne. Her tænker jeg blandt andet at kunstnere som Tudsegammelt, Pede B, Atmosphere, Brother Ali, Doomtree, IAM og Run the Jewels kunne være rigtig spændende at se.

Tak for denne gang, Vanguard.

Jeg håber vi ses til næste år.

Og som den gode konferencier, PTA sagde det:

“Tillykke med festivalen. Ses til hiphop!”

 

Her kommer et par billeder fra lørdagens koncerter.

Og som sagt så kommer der anmeldelser op af alle hiphop koncerterne, i løbet af de næste par dage.

Den amerikanske rapgruppe Jedi Mind Tricks er primært kendt for to ting: Vinnie Paz’ agressive og voldelige tekster og i særdeleshed for produceren Stoupe the Enemy of Mankinds storladne og gennemarbejdede beats der kan få selv den mest stivnakkede rapfan til at nikke nakken af led.
Hans tilgang til det, at producere beats, minder lidt om DJ Premiers. Altså klassisk samplebaseret hiphop hvor der ofte bliver brugt diverse vokalcuts til omkvædet.
Hvor DJ Premier dog oftest bruger brudstykker fra gamle jazz og soulplader er Stoupes tilgang lidt anderledes, da der her er favnet bredere og der bliver samplet alt fra folkemusik fra Latinamerika til de klassiske værker.

Og det er jo netop de klassiske værker, der er interessante i denne sammenhæng. Derfor har jeg her udvalg 5 tracks og hvilke klassiske værker der er blevet samplet fra.

Jedi Mind Tricks ft. Ill Bill – “Heavy Metal Kings”
(2006 – fra albummet “Servants In Heaven, Kings In Hell”)

Originalen er fra Carl Orffs “Carmina Burana” Stykket hedder “In Taberna – Estuans Interius” og den er fra 1935.

Brugen af dette stykke, har virkelig gjort Heavy Metal Kings til en banger af karat og det er et nummer der er højt på min liste over vildeste rapnumre nogensinde.
Stoupe formår her, især ved brug af strygerne, af gøre dette nummer til noget der fænger lige med det samme. Når man første gang hører introen, er man ikke i tvivl om, at dette her ikke kommer til at gå stille af sig.

Jedi Mind Tricks ft. Sean Price “Outlive the War”
(2006 – fra albummet “Servants In Heaven, Kings In Hell”)

Originalen er skrevet af Giuseppe Verdi.
Den stammer fra operaen “Traviata” og hedder “Noi Siamo Zingarelle” som er fra omkring 1853.
Du skal cirka 17 sekunder ind i klippet før der sker noget.

Endnu et pragteksempel på hvordan Stoupe formår, at skabe et helt fantastisk beat ud fra et klassisk stykke og et smukt eksempel på hvad klassiske strygere kan tilføre et hiphop beat.

Jedi Mind Tricks – And So It Burns
(2004 – fra albummet “Legacy of Blood”)

Det er samplet fra Robert Schumann – Symphony No. 4 in D Minor fra 1841.
Her skal du ind til 2:05 i klippet før samplet kommer.

Endnu en banger fra Stoupe. Når man hører originalen kan man virkelig fornemme storheden i stykket, og det bliver brugt til at skabe et storladent og smukt beat.

Jedi Mind Tricks – Heavenly Divine
(2000 – fra albummet “Violent by Design”)

Her er der samplet fra et lidt (meget) nyere nummer. Det stammer fra Yo-Yo Ma & Bobby McFerrins – Andante fra 1992.

Jedi Mind Tricks ft. GZA – On the Eve of War
(2004 – fra albummet “Legacy of Blood”)

Karl Jenkins – Allegretto from Palladio fra 1996.

Vi slutter af med en af mine favoritnumre fra Jedi Mind Tricks.
Endnu engang er det strygerne der her skaber et utroligt stemningsfuldt og virkelig gennemført beat. Der er et eller andet med klassiske strygere, de gør bare det hele lidt mere episk og storladent, og det fungere perfekt til Vinnie Paz’ aggressive rapstil.

Det sidste indlæg i denne lille serie kommer til at omhandle dansk rap hvor der er brugt klassiske stykker.

Samples er en af grundstenene i rapmusik. Men når det kommer til amerikansk rap, så er det primært gammel soul og jazz der bliver samplet. Men af og til sker det, at producerne bliver inspireret af den klassiske musik.
Nu skal jeg med det samme sige, at jeg bestemt ikke er den store ekspert i klassisk musik, og det er meget sjældent (læs: aldrig) at jeg kommer forbi P2 på radioen, men derfor betyder det ikke at jeg ikke kan nyde den klassiske musik når den bliver brugt til at skabe ny musik i form af rapmusik.
De klassiske samples tilføjer en helt ny dimension, og når der bruges klassiske virkemidler som f.eks. stygersektioner, kan det virkelig løfte en produktion op på et højere niveau.

Jeg har derfor valgt, at samle en håndfuld eksempler på tracks hvor der er blevet samplet fra den klassiske musik.

Nas ft. Puff Daddy – Hate Me Now
(1999 – produceret af Trackmasters)

Her er der samplet og taget inspiration fra Carl Orffs “Carmina Burana”
Det er intronummeret (det hedder det sikkert ikke i klassiske termer, men det er altså det første nummer) “O, Fortuna”
Dette stykke musik, er et af de mest brugte stykker klassisk musik i nyere tid. Det er blevet brugt i et utal af film, reklamer, tv serier og sports arrangementer.
Når man hører den bombastiske intro og den episke fornemmelse der er over det, er man ikke i tvivl om hvorfor. Det er virkelig storladent og er med til at gøre “Hate Me Now” til en banger af karat.

Coolio ft. 40 Thevz – C U When U Get There
(1997 – produceret af Coolio)

Coolio har her haft fat i komponisten Johan Pachelbels “Pachelbel’s Canon”
Du skal omkring 1:52 ind før det rigtigt er til at høre, men der bliver det også meget tydeligt.
Det er rigtig godt gjort, og det giver nummeret en let og opløftende lyd, der virkelig gør det til et smukt og velproduceret nummer.

Ludacris – Coming 2 America
(2001 – produceret af Bangladesh)

Dette fantastiske track er baseret på to klassiske stykker musik.
Til introen er der brugt Mozarts “Requiem” (du skal cirka 1 minut ind)

Og til selve grundbeatet har Bangladesh lånt fra Antonín Dvořák – Symphony No. 9, “From the New World” (her skal du cirka 24 sekunder ind i klippet)
Begge samples giver en storladen produktion der virkelig fanger. Dét kombineret med Ludacris’ humoristiske rap gør dette track til en af mine absolutte favorittracks med sydstatsrapperen.

Nas – I Can
(2002 – produceret af Salaam Remi)

De fleste kender nok originalen til denne. Det stammer naturligvis fra Beetovens “Für Elise”
Der er ikke så meget at sige om dette track, udover at det er en god sample der fungerer som grundspor igennem hele nummeret.

A+ – Enjoy Yourself
(1999 – produceret af Tyrone Fyffe)

Det er egentlig lidt snyd, at dette nummer er med her, da den er ikke direkte baseret på et klassisk stykke, men derimod på et nummer der er baseret på Beetovens 5. symfoni.
Men da der egentlig er brudstykker, såsom introen der ligeså godt kunne være fra Beetoven, har jeg valgt, at tage den med alligevel.
Nummeret er super poppet og jeg syntes faktisk ikke at det er ret godt, men det giver en vis genkendelsesglæde med sådan et kendt stykke som grundlag for nummeret.

Det var det for denne gang.
Det næste indlæg i denne lille serie, kommer udelukkende til at handle om Jedi Mind Tricks, da de har brugt rigeligt med klassiske samples til at kunne fylde et helt indlæg.
Så hvis du er til storladne produktioner og rap om død og ødelæggelse, skal du helt sikkert se frem til næste indlæg 😉