Her på årtiets sidste dag, tænker jeg at det er på tide at se tilbage på de 20 allerbedste album som dansk rap havde at byde på, i løbet af dette årti.
Listen er som følger, i kronologisk rækkefølge:

Malk de Koijn – Toback to the Fromtime (2011)
Trepac – Fatamorgana (2011)
Per Vers – Ego (20119
Dialekten – Stiplede Linjer (2013)
Suspekt – V (2013)
Ponyblod – Ponyblod (2013)
Pede B – Vi <3 Alberte (2014)
Marwan – Marwan (2014)
Kasper Spez – Logi (2015)
Manus Nigra – Blind Vej (2015)
Mund de Carlo – Ordene Først (2015)
Marvelous Mosell – Marvelous Mosell (2015)
Benal – Nu (2016)
Keis Khatib – Zone 2 (2016)
Loke Deph – Beluga/Malstrøm (2016)
Balthasar – Dysfunktion & Klarsyn (2017)
Marki Snøre & Swab – Livets Arabesk (2017)
Natkat – Mørket Kalder (2018)
Esben – Autokannibal (2019)
Binær – Gods (2019)

Rigtig godt nytår!

Endnu et år er gået, og det er endnu engang blevet tid til at se tilbage på hvad jeg har haft mest optur over i år.

Det har været endnu et godt år for dansk undergrundshiphop. Der har været en en stor gode udgivelser, men måske nok manglet flere album, der virkelig har overrasket mig positivt og sparket benene væk under mig.

Men hvad så med næste år? Det lader til at blive endnu et spændende år for dansk undergrundsshiphop, og personligt ser jeg blandt andet frem til Strøms album Heldig Kartoffel. I slutningen af januar udgiver Funch sit debutalbum Flytilstand, som jeg har ret høje forventninger til. Mon ikke at Suspekt også udgiver et nyt album i 2020? Selvom jeg langt fra har været nede med de to første singler, så er det altid interessant når de udgiver nyt.
Udover det, så håber jeg også på ny musik fra navne som F L E M M I N G, Tomrum og Vigsø, der alle har imponeret med stærke enkeltstående tracks i år.

I sommeren 2020 kan Det Godt Nok i øvrigt fejre sit 10-års jubilæum, så det skal jo nok fejres på den ene eller anden måde. Mere om det, senere på året. Personligt er jeg ret stolt af at jeg snart har dækket den danske scene i 10 år, især nu hvor vi ikke er ret mange der dækker den.

Det er på trods af at dansk rap pt. er den største genre i dansk musik, men kigger man mod store musikmedier, så er det tydeligt, at medmindre du er gaderapper med masser af spansk-klingende omkvæd, har sindssygt mange followers på Instagram, eller er et af helt store klassiske hiphopnavne som Pede B eller Suspekt, så er der ikke meget omtale at komme efter. Det synes jeg er en skam, da der er masser af kvalitet at finde i den danske hiphop, der ikke lige følger trenden.

Lad os komme videre til listerne! Tak for at i læser med – Vi ses i 2020.

I år har Dansk rap kunne fejre sit 30 års jubilæum. Imponerende klaret af en genre, der ganske tidligt blev dømt ude og kaldt for en døgnflue.

Siden da, har genren haft sine op- og nedture. 2018 blev året hvor genren nåede nye højder, og den har nærmest aldrig været større end den er nu. Mainstreamlyden er dog en type rap, som ikke lige falder i min smag, men sådan har det altid været med hiphop. Der er tendenser der kommer og går, og den nye stil ligger ofte og venter, lige rundt om hjørne. Hvis man er fast læser herinde, så ved man, at heldigvis står den danske hiphopundergrund stadig stærkt, og består af en masse mennesker der ikke hopper på tidens trends. Det er dem der skal hyldes i dag.

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

I år er det 20 år siden Per Vers albumdebuterede, og i dag bliver netop denne plade genudgivet på vinyl. Der er tale om albummet Så Sundt Som Det Er Sagt, som Per V udgav sammen med sin gamle gruppe Sund Fornuft. Det var startskuddet for hvad der sidenhen er blevet en af landets mest prominente rappere. Hans tilgang til genren og leg med det danske sprog er unik og på et niveau hvor man gang på gang bliver imponeret over de sproglige finurligheder. Samtidig med det, er han i den grad en rapper der ofte går med følelserne udenpå tøjet, og som bestemt ikke er bange for at skrive om skyggesiderne.

For at fejre jubilæet, har jeg valgt at se tilbage på Pers karriere som en af de mest produktive rappere i landet. I skrivende har han udgivet knap 400 numre, så der masser at dykke ned i, når man skal vælge sine favoritter. Der er blevet plads til lidt af det hele på listen: solonumre og numre fra tiden i grupperne Sund Fornuft og Kinski. Der er albumnumre samt numre fra mixtapes og alle mulige andre steder fra. Det har været en sjov proces at gennemgå mange gamle numre igen, og der har uden tvivl været genhørsglæde med numre jeg ikke havde hørt længe.

Som det altid er tilfældet med lister som den her, er der tale om en yderst subjektiv holdning og dette er udelukkende mine egne personlige favoritter. Det skal desuden nævnes, at for at begrænse antallet af mulige numre, er der udelukkende tale om Per Vers’ egne numre, derfor er numre hvor han er med som feature, ikke medtaget. Sådan en liste her, er (som det tit er med den slags lister) altid en god mulighed for en diskussion om hvad der er god hiphop, så jeg opfordrer naturligvis til, at folk kan byde endelig ind med deres favoritter. Det er jo netop en af de fine ting ved musik. Alle får noget forskelligt ud af numrene, og alle har deres egne favoritter.

Værsgo at dykke ned i de 20 bedste numre fra de sidste 20 år, fra en af Danmarks ubestridt dygtigste tekstforfattere.

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks &amp; Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

2015  er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet. 
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!

Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er  langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

1. Mund de Carlo – Flyver

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at indfange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  

3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  
Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 
Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Så er det vist ved at være det for 2013. 

Det har været et godt år for dansk rap. Nogle af de gamle drenge begyndte at røre på sig igen, og nye talenter har været med til at sende genren i helt nye og interessante retninger. 

Her kommer mine favoritter fra året der snart er slut.

TOP 5: BEDSTE UDGIVELSER

5. Supardejen – King Kong

I 2013 var der mange af de gamle Helt Sikkert drenge der vendte tilbage med fornyet energi og en af dem der endnu engang fik slået sin legendestatus fast, var Supardejen med hans blot andet Soloalbum på 14 år. 
Pladen er blevet til via et crowdfunding projekt på den danske side Booomerang og det er fedt at se at folk gerne vil støtte op omkring den slags projekter.
Pladen bærer tydeligt præg af at Dejen gør lige hvad det passer ham, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Hvad enten det er genistregen Sys hvor unge Sys Bjerre bliver samplet eller hyldesten til Van Damme filmen Bloodsport, er der lagt kærlighed i numrene og de emmer af kreativitet og lysten til at gøre som man vil. 
Det er Dejen som man kender ham, komplet med snørklede rim og stadig med den legesyge og fandenivoldske attitude der karakteriserede ham i Helt Sikkert crewet tilbage i de tidlige 00’ere. 

4. Danni Toma – Kvinde

Danni Toma har sammen med sin faste partner, DJ Noodle lavet en plade der handler om kvinden. Den kvinde der gør dig lykkelig og den kvinde der gør dig sindsyg. Med en utrolig lækker og gennemarbejdet lydside der trækker spor fra 90’ernes triphop og nutidens moderne r&b har vi her med at gøre med en rapper der tør skille sig ud fra normalen på den danske rapscene. 
Man kommer i en helt speciel stemning når man sætter pladen på og man føler sig hurtigt hensat til et stort lokale med rigeligt mængder af mørkerød velour, en afdæmpet bas og en gennemgående tyk røg i lokalet. Det er helt perfekt!
Forresten kommer den ud på vinyl i 2014. Den skal uden tvivl blive tilføjet til samlingen.

3. Benal – Baby EP

Den her EP er, ifølge min statistik på Spotify, den udgivelse som jeg har hørt mest i år og det er der virkelig ikke noget at sige til. På fire numre formår Benal at skabe et unikt univers der er ulig noget jeg nogensinde har hørt før. Der er ingen amerikanske forbilleder og i Benals univers er alt tilladt.

Stilen på EP’en er en naturlig evolution fra de tidligere numre som de har lavet. Alt går op i en højere enhed og efter de fire numre forlader de lytteren med en seriøs trang til at høre mere. Meget mere. 

De har dog allerede annonceret at der kommer endnu en EP i 2014 og jeg tør slet ikke tænke på hvor Benal denne gang tager os hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det!

Der var længe snak i undergrunden om denne kollaboration bestående af Tue Track og Khaleren, og da de lige pludselig var klar til at smide et helt album på gaden, skulle det vise sig at være noget af det bedste der er sket for dansk rap i år. Tue Track har haft et yderst produktivt år og numrene på pladen er alle super velproducerede og nogle af numrene er blandt hans bedst producerede numre nogensinde. 

Jeg har tidligere nævnt hvorfor netop Khaleren er en af de mest interessante rappere pt. og på denne udgivelse beviser han for alvor hvor vild han er, både når det kommer til tekst og levering. Han spytter bedre og mere fokuseret end han nogensinde har gjort, hvilket gør ham til en kæmpe fornøjelse at høre på. 

Ikke nok med det, så smed de et gratis remixalbum på nettet, kaldet Påny, der skulle vise sig at være af virkelig høj standard og nogle af numrene kunne rent faktisk matche de originale produktioner. Jeg synes at det var fedt at man kunne mærke at der var blevet leget mere på remix udgaven og kan varmt anbefale at man går ind og henter det. 


1. Dialekten – Stiplede Linjer

For andet år i træk er det lykkedes for Dialekten at stå for årets bedste udgivelse, i form af deres længe ventede debutalbum.
Albummet er et ualmindeligt gennemført bevis på, at man sagtens kan lave et album der tager udgangspunkt i 90’ernes hiphopdyder og lyd, uden at det bliver bagstræberisk eller nostalgisk på den dårlige måde. 

På de 17 skæringer på albummet bliver der kommet godt rundt i emnerne: Politik, tømmermænd, graffiti, egne (manglende) evner og en hyldest til Nørrebro er blot nogle af der bliver rappet om det brede emnevalg er med til at skabe en varieret plade der sagtens kan lyttes fra start til slut, uden man kommer til at kede sig. 

Nota Bene er uden tvivl en af de allervildeste rappere vi har her i landet og Chewbacca formår at skabe et fuldendt lydunivers der fungerer perfekt sammen med de to rappere. 
Det her er hiphop som jeg allerbedst kan lide det, og derfor har Dialekten endnu engang stået for årets bedste udgivelse.

og hey! Nota Bene har lige udgivet 7 gratis numre på udgivelsen Rutinetjek. 
Ind og hent dem med det samme. 

TOP 10: BEDSTE NUMRE

10. Kaput – #Junkfoodrappers

Loke Deph har det som mange rappere ville ønske de havde. Han lægger sine tekster ned med en sådan autoritet, at man ikke kan gøre andet end at lytte efter når han rapper. Derfor er han klart én af mine favorit MC’er pt. I Kaput har han allieret sig med rapperen Esben og produceren Boonekamf og der udmunder sig i dystre og super stemningsfulde numre, der passer perfekt til en kold tid som nu. 






9. Danni Toma – Ingenting

Det bedste nummer fra en fantastisk plade.
Danni Toma er gået igennem en heftig udvikling fra sin sidste EP til dette års udgivelse. Stilen er taget i en helt ny retning og det klæder ham virkelig.
Nummeret er en del af en samlet fortælling om et forhold der gik i stykker, og på dette nummer er det mandens tur til at fortælle kvinden et par ting.

8. Sivas – D.A.U.D.A.

I 2013 var det her nummer på ingen måde til at komme udenom. Jeg må blankt indrømme at jeg på ingen måde kunne lide det i starten. Men lige pludselig skete der noget. Jeg blev ved med at sætte det på, selvom jeg ikke gad at høre det, og bum, så var jeg solgt. Det er så sindsygt flabet og velproduceret, at man ikke kan gøre andet end at skrue op. Højt op! Rigtig højt op!






7. Marvelous Mosell – Dansk Ninja Turtle Rap

6. Ponyblod – Ornitolog

5. Dialekten – Til

Over et gudesmukt strygersample, dropper Nota og Bacca rim der emmer af lyrisk dopeness og kærlighed til musikken. Det er hiphop som en gammel 90’er dreng som mig elsker og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der digger den lyd.  





4. Benal – 029

3. Pede B – Det ville Være

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Pede B bliver bedre og bedre for hver udgivelse han dropper. Selvom jeg stadig synes at hans albums har for mange mindre interessante fyldnumre, kan han stadig lave de der numre der er af så højt niveau, at man taber pusten totalt. Det her nummer er nok et af hans bedste nogensinde. Lyt lige til det her nummer, og kom ikke og sig, at det ikke giver dig den vildeste gåsehud!






2. Trepac – Beskidt Rådden Rimer

Trepacs andet album var desværre lidt en skuffelse, set i forhold til debuten, der var helt eminent. Der var dog en håndfuld numre der sagtens kan nævnes blandt hans bedste numre, og Beskidt Rådden Rimer ryger direkte i den kategori. 
Over et fuldstændig bims beat fra Lars Da Fari (måske et af hans bedste nogensinde), dropper Trepac linjer der ligger lige i øjet. Han vender tilbage til den mere hårdslående side af sig selv, og selvom jeg elsker Fatamorganas dystre og melankolske stil, så er det her stadig helt fantastisk, og det er fedt med en rapper der mestrer begge sider.  






1. Ståhej – Helvedes Karl

Årets bedste nummer kommer fra gode gamle Strøm og DJ Talkback der har lavet et nummer der er meget inspireret af Ultramagnetic MC’s nummeret “Poppa Large” både når det kommer til beat og flow, og det gør bestemt ikke noget, når Støm nu gør det han er så fandens god til: solid rap med masser af punchlines og et stramt flow. Strøm har længe været stille på scenen, men med det her nummer beviser han, at han stadig hører til i toppen blandt de vildeste rappere vi har her i DK – Strøm R tilbage!

Hva’ med 2014?