Efter en ganske lunken koncert med Kidd, var det blevet tid til én af de koncerter som jeg glædede mig mest til.
R.A. the Rugged Man er en legendarisk rapper i min bog. Han er blevet blåstemplet af ingen ringere end The Notorious B.I.G., kendt, han er kendt for at være totalt ustyrlig, både på scenen, i studiet og generelt være ret utilregnelig. Det skulle også vise sig, at Rugged Man show blev kaotisk, men på den allerbedste måde man overhovedet kan forestille sig.

Rapperen har tilsyneladende en ganske solid fanbase i Danmark, og da koncerten gik i gang, var pladsen foran scenen fyldt pænt op. Nu var publikum klar til at gå amok.
Fra det øjeblik Rugged Man trådte ind på scenen til tonerne af Michael Jacksons “Little Susie” (der danner baggrund for beatet fra Rugged Mans nummer “Lessongs”), havde han publikum i sin hule hånd. Kort inde i koncerten proklamerede rapperen, at han ville skabe den eksakt modsatte energi af The Roots, og kommanderede publikum til at smadre alt, hvorefter publikum naturligvis gik amok.
Der var ingen tvivl om at kaos var temaet for eftermiddagens koncert. R.A. fik revet et kamera ud af hånden på en stakkels kameramand der filmede showet fra scenen, hvorefter Rugged Man træk ham rundt, indtil han til sidst gav ham kameraet tilbage.
Senere i showet, spurgte han om der var nogen breakdancere blandt publikum, men det kom der dog ikke den store respons på, så i stedet spottede rapperen en velpolstret fyr i bar overkrop, kaldte ham for Brian Nielsen (Rugged Man er stor fan af boksning) og bad derefter den temmeligt berusede fyr om at komme op på scenen, hvilket han gjorde i en fart, og så stod den på fællesdans mellem det umage par.

Alle disse ting kunne lyde som et gimmick for at skjule mangel på talent eller manglen på gode numre, men det var bestemt ikke tilfældet her.
De halsbrækkkende flows der ligger så tight på plade, lå millimeterpræcist og var med til at sætte en fed streg under, hvor formidabel en liverapper, Rugged Man er.
Han kom rigtig godt rundt i sit efterhånden brede udvalg af numre. Derfor fik den hiphop-hungrende crowd, undergrundsklassikere som “Every Record Label Suck Dick” og “Stanley Kubrick” over til numre fra sine to soloalbum som “The Definiton of a Rap Flow”, “Lessons”, “Casanova” og “The People’s Champ”. Der blev naturligvis også plads til mesterværket “Uncommon Valor” fra Jedi Mind Tricks, hvor Rugged Man levererer et af de aller vildeste flows der er hørt i rap, samtidig med at han fortæller den tragiske historie om sin fars oplevelser under Vietnamkrigen
Alle numrene blev sendt ud over højtalerne af vores egen DJ Noize, der har været venner med Rugged Man i over 10 år, så derfor var det et oplagt og fedt syn, at se de to på scenen sammen. Udover DJ Noize, var Rugged Man også backet op af den danske rapper J-Spliff, der dog primært fugerede som hype man og bidrog ikke med det store under showet.

Hen mod slutningen af koncerten, hoppede Rugged Man ned på plænen blandt publikum, hvor han gav et enkelt nummer, der fik folk til at hive deres smartphones frem, så de kunne fange et closeup af den vanvittige rapper. Koncerten blev rundet af med en af mine favoritnumre fra den nye plade, nemlig “Holla-Loo-Yuh”, der med til bragende og storladne beat kombineret med R.A.s vanvittige flow, satte et kæmpestort punktum på en koncert med en rapper der tydeligvis besidder så meget energi og elsker at optræde på sin helt egen provokerende måde.

Så er årets Vanguard Festival overstået, og jeg kan afsløre at det endnu engang var en stor succes! I kan forventer anmeldelser af lørdagens koncerter, i løbet af de næste par dage.

Vi starter dog ud, med en billedreportage med de skarpeste skud fra Søndermarken.

OBS: Klik på billederne for at se større versioner.

Unge PTA fungerede endnu engang som veloplagt konferencier

Kidd var klar med flabet rap til de formiddagsfriske

Dâm-FunK sørgede for chillout-stemning tidligt på eftermiddagen

Lord Finesse & Large Professor gav en lektion i klassisk 90’er hiphop

50% af The Pharcyde skabte højt humør i Søndermarken

The Coup slyngede politiske paroler ud til publikum

Der var ingen tvivl blandt publikum, at Method Man & Redman var én af dagens topnavne

Mos Def stod for ganske alternativ hiphopkoncert

The Roots lukkede årets Vanguard med et brag

Så er der ikke længe til, at hiphoppernes svar på juleaften er her, i form af årets Vanguard Music Festival der løber af staben den 1-2. august i Søndermarken mellem Vesterbro og Valby.

Sidste år var en rigtig flot debut på festivalen og jeg håber at vejret endnu engang er med os, så vi kan få de optimale rammer for et par gode dage med masser af sol og dope musik. 

Jeg vil, ligesom sidste år, dække lørdagens program så godt jeg kan så i enten kan læse om hvad i missede eller se om i havde samme oplevelse som jeg havde.
Her følger lidt omtaler af lørdagens navne og hvad jeg forventer mig af dem.

Husk at du kan høre min playliste med det bedste hiphop fra lørdagens program på Spotify lige her.

Er jeg den eneste, der ikke rigtig forstår denne booking? Kidd er sat sammen med legender og gamle drenge inden for amerikansk hiphop, så jeg kan slet ikke se hvordan han følger samme tråd som resten af programmet. 
Klogt nok har Vanguard valgt at sætte Kidd på som den første optrædende på lørdagens program. Det er nok et ganske klogt valg, og jeg er ret overbevist om at der er mange der vælger at skippe hans show. Det skal dog lige nævnes, at Kidd er backet af et yderst kompetent liveband der blandt andet består af StunnGunn og Abdullah S.

– 12.00 @ Fat Cat Stage

R.A. The Rugged Man w/ DJ Noize
Rugged Man indtager søndermarken bevæbnet med det forholdsvis nye album “Legends Never Die”, som jeg stadig hører en del, da der er en hel del virkelig fede skæringer på. På trods af at manden har lavet musik siden de tidlige 90’ere, er dette album blot hans anden udgivelse.  
Jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at opleve Rugged Man live, men han skulle efter sigende være noget at en oplevelse. Med et af de allervildeste flows i hiphop og super meget energi, indtager Rugged man scenen i et ret interessant setup. Bag de to hjul af stål, står ingen ringere end DJ Noize nemlig. Deres venskab går over 15 år tilbage, men det er første gang  at de to skal optræde sammen. 
Rugged Man er kendt for at være ret eksplicit under sine koncerter, så hvis man vil have et hardcore hiphopshow med en række undergrundsklassikere kombineret med DJ Noizes fantastiske evner bag to pladespillere,  så skal man 100% se frem til denne koncert. Det gør jeg i hvert fald!

– 13.00 @ Sun Ra Stage

DâM-FunK
Efter en forhåbentlig hefttig oplevelse med Rugged Man, er det tid til at sætte tempoet lidt ned og det er jeg overbevist om at DāM-FunK nok skal sørge for.
Bag aliaset gemmer der sig sanger, DJ og producer Damon Riddick. Den Californiske musiker hører under det amerikanske pladeselskab Stones Throw, men har samarbejdet med så forskellige folk som Snoop Dogg, funk-musikeren Steve Arrington og indiebandet Animal Collective. Hans musik er inspireret af funk og boogie som det lød i 70’er og 80’erne, som han også selv er eksponent for, når han DJ’er rundt omkring på klubber i hjembyen Los Angeles. 


– 13.45 @ Fat Cat Stage

Lord Finesse og Large Professor
Hvis der er nogen der virkelig repræsenterer den klassiske newyorker hiphop-lyd fra 90’erne, så må det være disse to herrer. Large Professor stod for en stor del af produktionerne på det som mange betegner som værende det bedste rap-album nogensinde, nemlig Nas’ Illmatic. Udover at være en af bagmændene bag dette mesterværk, var han også frontrapper i gruppen Main Source der havde sin storhedstid i de tidlige 90’ere. 
Lord Finesse er nok mest kendt som medlem i gruppen D.I.T.C. der blandt andet også talte medlemmer som den afdøde Big L, O.C. og Fat Joe. Som producer har han stået for en hel del 90’er eastcoast klassikere.
Large Pro og Lord Finesse vil garanteret sørge for at alle 90’er hovederne kommer til at nikke i en god times tid.

– 14.45 @ Sun Ra Stage

Seun Kuti & Egypt 80
Seun Kuti & Egypt 80 er, for mig, et totalt ukendt navn på årets festival. Rollen som frontmand for Egypt 80 er gået i arv fra Seuns far, afrobeat pioneren Fela Kuti, og bandet tæller stadig mange originale bandmedlemmer. Bandet leverer en blanding af jazz, funk og psykedelisk rock, som skaber lidt variation i det ellers så hiphop-tunge program. 

– 16.00 @ Fat Cat Stage

The Pharcyde
Lørdag eftermiddag byder på en gruppe der om nogen forstod at skabe et alternativ til den hårde wescoast-lyd der prægede de tidlige 90’ere. Selvom The Pharcyde var fra Los Angeles, var det noget helt andet end hvad man ellers kunne høre fra rappere som Dr. Dre og Snoop Dogg. Lyden var mere alternativ, mere laid back og teksterne var næsten så langt fra at være seriøse som man kan komme. Der var mange der tog godt imod denne alternative vinkel på westcoast-rap, hvilket gjorde at gruppens debutalbum “Bizarre Ride II the Pharcyde” i dag anses af mange hiphopheads, som at være en af de helt store hiphopklassikere. 
Jeg ser i hvert fald frem til at stå og nikke med nakken til numre som Drop, Oh Shit og Ya Mama. 

– 17.00 @ Sun Ra Stage

The Coup 
Californiske the Coup har i mere end 20 år leveret politiske budskaber på et bagtæppe af funk- soul- og punkinflueret hiphop. Gruppen er erklærede kommunister, men i the Coups revolution, skal vi imidlertid ikke op ad muren, men ud på dansegulvet. Musikken er uptempo, og basdrevet, mens omdrejningspunktet i frontmanden Boots Riley’s tekster er politiske, sociale og økonomiske udfordringer i USA. 
Gruppen minder på mange måder om The Roots, så The Coup er en rigtig god opvarmning til aftenens hovednavn. 

– 18.15 @ Fat Cat Stage

Method Man & Redman
Jeg er ret overbevist om at udtrykket “dynamisk duo” er opfundet for at beskrive Meth & Red. Du får simpelthen ikke et federe show, end det de to rappere er kendt for at levere. Energien plejer at være helt i top, og med med et massivt bagkatalog af både solo og fælles numre og en helt utrolig energi på scenen, er jeg overbevist om at de vil gøre alt hvad de kan, for at skabe en fest.
Method Man var jo også på Vanguard sidste år sammen med resten af Wu-Tang og de gav en af de bedste hiphop-koncerter som jeg længe har set. Så derfor er jeg sikker på at Method Man endnu engang er klar til at få Søndermarken helt op i gear og gå amok.  

– 19.30 @ Sun Ra Stage

Yasiin Bey
The artist formerly known as Mos Def, er den næstsidste kunstner der skal optræde på årets Vanguard Festival. Mos Def har været en undergrundsdarling siden han debuterede i sluthalvfemserne sammen med Talib Kweli i gruppen Black Star. Han har efterfølgende udgivet en række soloalbum af lidt svingende kvalitet. Men der er ingen tvivl om at Mos Def er en interessant kunstner og hvis han bringer sit a-game, så skal det nok blive en koncert proppet med hiphop-klassikere og masser af positive vibes. 

– 20.30 @ Fat Cat Stage

The Roots
Årets absolutte topnavn er det legendariske Philly-crew The Roots. 
Sidst de besøgte landet, var i 2012 hvor de spillede på Roskildes Orange scene, til hvad der efter sigende skulle være et brag af en koncert.
Det bliver ikke meget mere live end når det otte mand store orkester endnu engang vil give danskerne en opvisning i hvor meget federe hiphop lyder, når det hele er håndspillet. 
Med den karismatiske trommeslager Questlove og rapperen Black Thought i front, kommer vi forhåbentlig til at opleve et veloplagt band der udover deres efterhånden ernorme bagkatalog, er kendt for at spille en del lækre covernumre. 
Så der er helt sikkert grobund for en fantastisk afslutning på årets festival, hvor spilleglæden og den gode musik går op i en højere enhed.     

– 21.45 @ Sun Ra Stage

—

Det var hele lørdagens program. Jeg glæder mig helt vildt til at få hørt en masse god musik.
Jeg håber vi ses i Søndermarken!

Vi starter månedens playliste med lidt hiphop fra rundt omkring i verden, der er en god håndfuld nye danske og lidt blandet fra the US. Håber i er nede med det.
Du kan som sædvanlig finde playlisten lige her på Spotify.
Husk i øvrigt at du kan subscribe til Det Godt Nok på Spotify, så er du altid sikret dig de nyeste playlister.

Juli måneds liste byder på følgende numre:

Control Machete – Pesada (ft. Maigaz)
Du må virkelig ikke spørge mig om hvad dette nummer handler om, men der er ingen tvivl om at mexicanske Control Machete mener det de rapper og jeg har på fornemmelsen at det er noget temmelig hardcore noget. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale de her gutter, for det er virkelig fedt og en klassiske hiphopbanger i min bog. 

Akhenathon – AKH (Version Hostile) ft. Lino, Pit Baccardi & Rohff
Vi tager en tur videre til Frankrig, der har den næststørste hiphopscene i verden, naturligvis kun overgået af USA. Der er så mange kunstnere der er værd at fremhæve, men lige denne gang er valget faldet på Akhenathon fra gruppen IAM. Her er han på et possecut med tre andre franske MC’s, der blandt andet har gang i nogle vilde linjer hvor der beskriver hvad deres navne står for osv. Virkelig dope.

Emmsjé Gauti – Nýju Fötin Keisarans
Island er meget andet end følsomme indiedudes. De kan også rappe deroppe, og her er den unge MC Gauti, en af de nye upcomming kunstnere i islandsk hiphop. Med en moderne elektronisk lyd og et frækt sample af Alicia Keys, rapper Gauti om Kejserens nye klæder og hvordan folk er dobbeltmoralske overfor kendte mennesker.  

Redrama – This is what it sounds like
Så tager vi en tur til Finland og møder rapperen Redrama. Tilbage i ’03 udgav han en super fed plade, der hedder “Everyday Soundtrack” der varmt kan anbefales. Her på listen er en af de bedste numre fra netop den plade.

Snook – Kommer Ifrån
Vi slutter denne lille tur hos vores naboer fra Sverige. De har været godt repræsenteret her på listen, og selvfølgelig skal der være plads til dem i denne måned. Snook var en forholdsvis poppet hiphop duo, men hvis man er til den lidt blødere lyd, så er jeg sikker på at man finder det her rigtig fedt.

Pede B – Hvordan (ft. Nixen)
Efter at have været ude i nogle måneder, kom Pede B og DJ Noizes EP “Vi ❤ Alberte” endelig på Spotify. Den er spækket med superfede numre, men jeg har valgt at fremhæve “Hvordan” hvor Nixen som sædvanlig skinner med et dope vers. 

Just – ManKanLæreFolkMeget
Sidste måned bød på den anden udgivelse fra Ordet På Gaden, der bød på en godt håndfuld rigtig stærke numre. Et af dem kom fra Just der fortsætter de gode takter fra den første Ordet På Gaden. Denne gang har han dog fået et helt solonummer og det klarer han uden nogen slinger i valsen.

Marwan – Tæt På (ft. Jeppe Rapp)
Dette nummer er også taget på den nyeste Ordet På Gaden udgivelse, og er ligesom det foregående, produceret af Trool.l.s. Hold da op hvor er det fedt at høre nye beats fra ham igen! 
Hvis du ikke fik læst min anmeldelse af pladen, kan den læses lige her.

Suspekt – Bollede Hende i Går
Suspekt er så småt ved at være klar med deres femte studiealbum, der kommer til september. 2. singlen er lige droppet, og byder på et solonummer fra Bai-D. Titlen taler vist for sig selv.

F L E M M I N G – Gennemsigtig
Debut EP’en fra københavnske F L E M M I N G var forbi til anmeldelse her på bloggen og det var en udgivelse som jeg rigtig godt kunne lide. Her er vi i en helt anden boldgade end det foregående nummer med Suspekt. Læs eventuelt anmeldelsen her.

Humme & Solo Solito – Amagerpige i Lårkort
Sommeren er efterhånden over os, og det betyder at Amagerpigerne i lårkort er begyndt at dukke op. Det har Humme og Solo Solito lavet et herligt nummer over. Med en super funky sample af Birgit Lysagers “Lone i lårkort”, produceret af ES, er der helt sikkert tale om en sommerklassiker!

Dilated Peoples – Good as Gone 
Vi runder månedens liste af, med en håndfuld numre fra USA. Det første er den nye single fra Dilated Peoples nye album der dropper på Rhymesayers i løbet af sommeren. Det er egentlig ikke det bedste nummer de har lavet, men Dilated over et DJ Premier beat er altid interssant. Jeg tror det er sådan et nummer der stille og roligt vokser på mig. 

Bubba Sparxxx – Made On McCosh Mill Road (ft. Danny Boone)
Jeg havde egentlig givet totalt op på hillbily-rapperen Bubba Sparxxx. For en god del år siden hoppede han på crunkbølgen, hvilket var synd, da jeg virkelig synes at han havde en original stil. Men nu er han så tilbage med et nyt album og noget tyder på at han har fundet tilbage sin sin gamle stil, hvilket virkelig klæder ham. Så hvis man er til god hiphop med et godt stænk bluegrass og countyfeel, så vil man helt sikkert kunne lide det her.

Talib Kweli – Ghetto Show (ft. Common & Anthony Hamilton)
Den 17. Juli kommer Kweli til DK og giver en koncert i Store Vega (du kan i øvrigt vinde billetter til koncerten lige her) Jeg har aldrig set ham før, så det er klart at jeg ser frem til at opleve ham og hans store bagkatalog. Dette nummer er klassisk Kweli og er i øvrigt hjemsted for de her klassiske linjer:

“If lyrics sold, then truth be told/
I’d probably be just as rich and famous as Jay Z/
Truthfully I wanna rhyme like common sense/
Next best thing I do a record with Common Sense”

Common – (Kingdom) ft. Vince Staples
Vi tager lige endnu en med Common. Han er nemlig også snart aktuel med sit nye album “Nobody’s Smiling” der udkommer den 22. juli. Albummet er, ligesom Commons sidste, udelukkende produceret af Commons gamle partner in crime, No I.D. Den plade var intet mindre end fantastisk, så jeg har høje forventninger til det nye album. 

Torsdag den 17. juli kommer den amerikanske rapper Talib Kweli til København, nærmere bestemt Store VEGA, for at give koncert. Sidst han besøgte landet, var i 2012 hvor han optrådte sammen med Yasiin Bey (Mos Def) der udgør den andel halvdel af duoen Black Star.

Talib Kweli er en højt respekteret MC og kendt for at være en skarp lyriker, der ikke er bange for at være politisk og samfundskritisk i sine tekster.
Personligt synes jeg, at han stået for én af de vildeste album der udkom i 00’erne: Quality fra 2002, der er en tour de force udi hvordan man laver et gennemført album, uden at gå på kompromis med hverken tekst eller produktioner.
Nu har han efterhånden udgivet en del album siden, og sidste år bød på intet mindre end hele to styks, så der er masser af både nye og gamle numre der er klar til at blive delt med danskerne.  

Der er desuden sørget rigtig godt for opvarmningen til denne koncert. Den bliver nemlig leveret af Tudsegammelt, der er om nogen ved hvordan man skruer et liveshow sammen. De  er uden tvivl en af de bedste danske liveacts for tiden og jeg er sikker på at de vil gøre alt hvad der står i deres magt, for at sørge for at skabe en rigtig god stemning, inden hovednavnet går på.

Her hos Det Godt Nok har du nu muligheden for at vinde 2×2 billetter til Kwelis koncert i Store VEGA.
For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilken bydel i New York er Talib Kweli fra?

Send det rigtige svar plus dit fulde navn til dgn@detgodtnok.dk senest fredag d. 11. juli kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 2×2 billetter til koncerten.
Vinderne får direkte besked.

Skulle man ikke vinde, kan der købes billetter lige her.

Der er ganske få grupper i dansk rap, der kan få mig ligeså meget op at støde, som drengene fra Kaput kan. Loke Deph, Esben og Boone har en fantastisk tilgang til det at lave hiphop, og de går deres helt egne veje for at skabe original og ikke mindst, sindsygt dope musik, der ikke lyder som noget andet i dansk rap.

De har blandt andet stået for to af de bedste numre på Ordet På Gaden kompilationerne i form af “Nok Ik’ I Dag” fra Genfødt og “Reality” fra Stærkt. Tjek dem ud, hvis du ikke allerede har hørt dem.

Mens vi stadig venter på en regulær udgivelse fra gruppen, har Esben lagt et gratis mixtape op til download. Det består af 19 numre der er en god blanding af dugfriske numre, numre der har et par år på bagen samt et par numre der er genindspilninger af ældre numre.
Alt er skrevet og produceret af Esben himself og co-produceret af Kaput-kammaraten Boone.
Mixtapet bliver desuden gæstet af Loke Deph, Just og neo-punkgruppen Druknedød

Hvis man kender Kaputs lyd, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente af dette mixtape: Rap med skæve vinkler, der undgår alle klicheer og nægter at blive konformt.
Det kan jeg rigtig godt lide, så derfor synes jeg at du skal tjekke Esben og Politika Projektet ud!

Mixtapet kan downloades lige her og videoen til nummeret Prins Valium kan ses lige her:

Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.

Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.

Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.

Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.

Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.

En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.

Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.

Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.

Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.

Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.

Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.

Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for. Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader  i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s “Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.

Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.

Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni

Endelig er der nyt fra den tidligere Sleng-rapper Aesthetic. Det har været en alt for lang ventetid siden 2012 albummet “Atmosfære” som jeg diggede sindsygt meget, men nu er han aktuel med en ny udgivelse, der har fået navnet “Stratosfære”

Aesthetic tilhører den nye skole af rappere der tager afsæt i 90’ernes eastcoast lyd, der udover Aesthetic tæller rappere som Ergo, Nixen, Sigma og ForsvundenSammenhæng.
Jeg har usandsynligt stor optur over de her drenge og jeg glæder mig til at høre hvad Aesthetic denne gang har begået. Ud fra hvad jeg indtil videre har hørt, kan jeg allerede sige, at niveauet endnu engang er højt.

Hele pladen er både skrevet og produceret af Aesthetic selv og det er imponerende hvordan kan formår at være yderst potent til både tekst og produktion.
Den her kommer til at køre i rotation det næste lange stykke tid!

Og hey… så er Det Godt Nok, fan af at der er et nummer der hedder “Er Det Godt Nok?”

Tjek første nummer fra pladen herunder og download pladen ganske gratis lige her.

Siden da har der været forholdsvis stille fra Bjarke, mens Lord Akton blandt andet har udgivet det overvejende instrumentale album “Days” i 2012. 
Nu er de ikke længere i Kridthuset men de har endnu engang slået sig sammen i et musikalsk projekt, hvilket har resulteret i en gratis EP, kaldet “På gensyn med gåsehud”, der byder på følelsesladet og reflekterende rap over drømmende og melankolske beats.