“All my friends drive a low rider” – Året er 1975. Vi er i Californien, nærmere bestemt Los Angeles. Gruppen hedder War og dagens nummer hedder Low Rider.
War er, som sagt, et band fra Los Angeles, hvilket man også godt kan høre på deres lyd. Musikken og stilen er laid back og L.A. funky, så det er nok mere funk end soul, men jeg synes stadig at den hører til her på bloggen.
Første gang jeg hørte nummeret, var i filmen Gone in 60 seconds. – En klassisk scene som kan ses lige her:
Nummeret er en klassiker, og det er blevet brugt i en masse film, og der er blevet lavet et utal af covernumre af den, blandt andet af Korn og Barry White, og det er blevet samplet af grupper som Beastie Boys og The Offspring.
Nummeret handler egentlig bare om, som titlen antyder, low riders – altså biler der er sænket mest muligt og har fået tilføjet hydralik og generelt bare liret godt op. Denne stil ses særligt i LA, så det må have være oplagt af War, at lave et nummer om denne kultur.
Det er super funky, og man kan ikke undgå at sidde og rocke med til nummret. Det fanger stilen fra lowriderkulturen rigtig godt, så der er ikke noget at sige til, at det er blevet en klassiker.
Dette lille indlæg kommer ikke til at handle om musik, men derimod grafisk design/fotografi.
Jeg kan varmt anbefale, at i smutter ind forbi www.wabwot.com
Der holder grafikeren Tomace til. Han er, efter min mening, blandt landets ypperligste grafikere, og han har bl.a. samarbejdet med L.O.C., Nik & Jay, Suspekt, Niarn, Medina, Oh land & Jooks.
Nu er han så er i gang med at lave en bog, der viser hvordan 40 kendte danskeres liv kunne have set ud, hvis de ikke var blevet det de er i dag. Det tegner til at blive et utroligt spændende projekt med en masse twistede idéer og fantastiske billeder. Inde på bloggen bliver der lagt små teasere op, så man får et indblik i processen omkring skabelsen af billederne til bogen.
Derfor: Hop ind på siden, kig dig lidt omkring, og se om det ikke skulle være noget for dig.
Jeg kan i hvertfald ikke vente til bogen udkommer 🙂
Gruppen vi skal høre fra, hedder the O’Jays og blev grundlagt i slutningen af 50’erne, men det var først i 70’erne at de blev rigtig store, og begyndte at lave hits der blev solgt flere millioner kopier af.
I dag er de bl.a. i Vocal Group Hall of Fame og i The Rock and Roll Hall of Fame.
Nummeret hedder “For the Love of Money” og er fra albummet “Ship Ahoy”
Dette nummer er så fedt – basgangen i starten er super lækker, og så kører det bare derfra.
Det er virkelig et nummer som jeg sætter stor pris på, så jeg håber at i også kan lide det 🙂
Det fine ved det her nummer, er at O’jays formår at have en sang der er anti-materialistisk, men stadig er super funky. Det kan jo ikke handle om kærlighed alt sammen…
Videoen er en live optræden fra det legendariske Soul Train program fra 1974 – enjoy 🙂
Bonusinfo: L:Ron:Harald har brugt basgangen til sit gennembrudshit: Mæ Å Min Kadet.
Damn det er varmt i dag! Jeg er rykket indenfor for en kort bemærkning, for at køle lidt ned og for at få skrevet dette indlæg.
Året er 1977. Kunstneren er Bill Withers og nummeret hedder Lovely Day.
Der er ikke så meget at sige om nummeret, udover at det er ganske fantastisk, og at jeg altid kommer i godt humør når det bliver spillet 🙂
Nogle gange skal man bare lade musikken tale for sig selv, så det har jeg tænkt mig (kan desuden ikke koncentrere mig om noget som helst i denne varme!)
Så nyd omkring 30 grader og nyd Bill Withers fantastiske nummer.
Bonusinfo: Det er Ray Parker jr. (i ved, ham med Ghostbusters sangen) der spiller guitar på nummeret.
Så er det endelig blevet tid til årets Roskilde festival!
Jeg tager derned i morgen og håber på dejligt vejr, fantastiske mennesker og skøn musik.
Jeg tænkte, at jeg ville give et par bud på hvad jeg skal se dernede.
Gorillaz
Allerede i morgen spiller det band som jeg nok har størst forventninger til og som jeg aldrig har set live, nemlig Gorillaz.
Det må være et syn i sig selv, at se et band der kun består af animerede figurer, så jeg er ret spændt på hvordan det forløber, og se hvilke gæster de har valgt at tage med.
Gorillaz – Feel Good Inc. (ft. De La Soul)
Kasper Spez
puha.. Man skal være frisk kl. 13.30 på lørdag. Der går DK’s pt. bedste rapper nemlig på. Så du kan roligt regne med at finde mig på forreste række på Cosmopol der.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set denne langelænder, men der er altid garanti for et nærværende show med en fantastisk stemning som man ikke finder andre steder end til en Kasper Spez koncert. Nå ja.. og sæbebobler.. masser af sæbebobler!!!
Kan desværre ikke finde en liveoptagelse i god kvalitet, så i får lige mit favoritnummer fra hans nyeste plade, Fantasten istedet 🙂
Kasper Spez – Trøstepræmier
Brother Ali
Den amerikanske rapper, Brother Ali, er virkelig en fantastisk mc og en dygtig entertainer. Jeg har oplevet ham én gang før på Lille Vega, hvor han havde puplikum i sin hule hånd – specielt da han lagde salen ned med en virkelig potent acapella rap.
Kort sagt er han alt hvad en mc skal være: teknisk dygtig, en god performer og hans tekster er fantastiske.
Brother Ali – Tight Rope
Jack Johnson
Du kan roligt regne med, at jeg, søndag eftermiddag sidder ved Orange scene med en kold bajser og hører surferboy #1 – Jack Johnson. Mere laidback musik skal man lede længe efter. Solen har bare at skinne 🙂
Glæder mig virkelig til at se ham, og jeg håber på at han giver et godt show.
Jack Johnson – Banana Pancakes
The Prodigy
Åh shit!! Lørdag nat bliver der for alvor varmt foran Orange! Der står den på raverpunk fra de britiske The Prodigy. Det er 5. gang at jeg skal se dem, og jeg glæder mig ligeså meget som jeg har gjort de andre 4 gange. De er nok mit favorit liveband, og de er helt klart ét af de bands som man skal se live, da de virklig giver den 110% plus at der også plejer at være godt smadder på lysshowet. Eejjjjj jeg glæder mig så meget til at se dem igen, på trods af at det er 6 mrd. siden jeg så dem sidst.
The Prodigy – Take me to the Hospital
Udover det, så ser jeg også virkelig frem til at se Muse, Den sorte skole, the floor is made of lava, Möterhead og Julian Marley.
Det var det for i dag – jeg må hellere komme i gang med at pakke. Go’ festival til dem der skal derned og i andre må også have det rart 🙂
P.S. pga. Roskilde bliver der desværre ikke noget Soul Sunday indlæg i denne uge.
Så kom dagens blog endelig op. Har været et smut forbi Roskilde, for at sætte telt op og gøre klar til en lille uge i solen med masser af god musik og det der følger med – men det skal der nok komme mere om.
Vejret har været, og er stadig super i dag, så derfor bliver dagens track, funky med ekstra funk på.
Vi skal tilbage til 1979 og Bandet er det Chicago-baserede, 6 x grammy vindende, Earth, Wind & Fire. Herhjemme er de nok mest kendt for nummeret “September” men det er ikke det nummer som i skal høre. Nummeret hedder “In the Stone” og det er faktisk endnu et nummer som jeg ikke har kendt i ret lang tid, men fik øjnene op for det, da en kollega spillede det for mig for noget tid siden, og det var kærlighed ved første lyt 🙂
Bare introen giver næsten kuldegysninger, og da beatet først går rigtig i gang, er der funk ud over det hele 🙂
Videoen er en liveoptræden fra 2004, hvor de gamle drenge viser at de, efter at have spillet i over 40 år, stadig har det der skal til 🙂 Jeg er egentlig pænt smadret efter en hård weekend med skateboarding og grillmad @ CPH Pro og Roskilde, så derfor bliver der ikke så meget mere fra mig i dag 🙂
Så derfor – dette nummer er en dejlig afslutning på en rar og solfyldt søndag.
Så er det blevet Soul Sunday igen, og dagens kunstner er faktisk én som jeg ikke kender ret meget til, men jeg faldt tilfældigvis over nummeret på en opsamlings cd med en masse blandet soul.
Nummeret er, ligesom i sidste uge, fra 1976 og det hedder Memphis Soul Stew. Det er med en funky fyr der hedder King Curtis, og hans band: The Kingpins.
Nummeret er super funky, og idéen er, at det er opbygget lidt som en madopskrift – bare med musik, hvilket vil sige at de forskellige instrumenter bliver tilføjet løbende – yay!
Det starter med man tager en lækker basgang. Derefter tilsætter man lidt trommer og lader dem simre lidt. Så tilføjer man lidt guitar, en lille portion orgel og til sidst skal der bruges en rigtig stor mængde saxofon. Efter cirka 6 minutter har man så en rigtig lækker Memphis soul stew, der lyder helt fantastisk. Velbekomme 🙂
Bonusinfo: King Curtis har spillet saxofon på John Lennons album “Imagine”
Der findes rigtig, rigtig mange røvsyge musikvideoer…
Men der findes heldigvis også nogle rigtig fine eksempler, der nogle gange er hylende morsomme, eftertænksomme og sommetider, bare hamrende flotte eller super originale.
Jeg har tænkt mig at vise en god håndfuld af mine favorit musikvideoer, der netop indeholder nogle af de ovenstående elementer.
Jeg håber at du ser noget som du ikke har set før, eller noget som du måske havde glemt alt om.
Dagens video er fra Mobys 2002 album “18” Udover, at det er et rigtig flot og mellow nummer, som kun Moby kan lave det, så er videoen virkelig sød, men også lidt trist.
Kort fortalt, så handler den om en flok aliens der kommer til jorden for at møde dens befolkning, men det er sværere end de lige havde regnet med 🙁
Videoen er en god blanding af animation og rigtig film, og man kommer virkelig til at føle med de små væsner.
Jeg håber at i kan lide den, og kom endelig med bud på jeres favorit videoer.
Bonusinfo: Moby spiller selv en lille rolle i videoen
Så er det blevet søndag, og i den anledning vil jeg gerne starte én af de temadage der højst sandsynligt kommer til at være på denne blog.
Hvad er søndag? Se, det er nemt!
Søndag er chill, afslapning og laid back stemning, så derfor har jeg valgt at kalde søndagstemaet for:
Soul Sunday.
Jeg vil bestræbe mig på, at lave et nyt indlæg hver uge, men ingen dødstrusler og grimme ord, hvis det skulle smutte en enkelt gang, vel? 🙂
Soul musikken opstod blandt de sorte i USA i slutningen af 50’erne gennem traditionel gospel og blues, men der skulle gå et halvt århundrede før jeg fik øjenene op for det, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det nu.
Grunden til, at jeg holder så meget af soul, er at der stort set ikke bliver lavet den slags musik mere. Her er det vigtigste, at musikken er tight og at teksterne betyder noget for den der synger dem, og så er det ofte de store følelser der er i spil, og man kan ikke komme udenom, at det ofte handler om kærlighed, men mange andre emner bliver også berørt.
Ergo, så er det virkelig musik for sjælen, og den slags er der desværre ikke så meget tilbage af.
Der er rigtig mange sangere, sangerinder og grupper som jeg synes er helt fantastiske, og i løbet af de næste mange søndage, skal i få lov til at stifte bekendtskab med dem.
I dag kommer det til at handle om, den nok mest populære soulduo nogensinde, nemlig Sam & Dave. De huserede de amerikanske R&B og pop hitlister i 60’erne og 70’erne. I perioden 1965-1986 havde de blandt andet 10 singler i træk, der røg ind på den amerikanske R&B top 20 liste. De var kun overgået af Aretha Franklin på det punkt.
Ud over det, så var de også kendt som nogle fandes karle når det galdt liveshows, og de fik derfor tilnavnet “The Sultans of Sweat”. De bliver betegnet som noget af det bedste som 60’erne havde at byde på, når det kom til live optrædender.
Det nummer som jeg har valgt at fremhæve, er deres største hit “Soul Man” fra 1976. Simpelthen fordi det er et fantastisk nummer!
Videoen viser en liveoptræden, hvor Sam & Dave varme op under de ellers så kolde finner, helt tilbage i 1967. Nummeret er lige en tak hurtigere end studieversionen, og det giver den lige det ekstra spark, der bare gør at den bliver endnu mere funky!
Håber at du nyder det, for det gør jeg 🙂
Bonusinfo: Isaac Hayes har været med til at skive dette nummer, men ham skal vi nok vende tilbage til en anden gang 🙂
Go’ lytter og nyd resten af denne første Soul Sunday.
5-4-3-2-1…BUM!!! Så ser endnu en blog dagens lys. Hvad adskiller så denne blog fra andre blogs tænker du? (måske) ja…. hmm… blog-amok… bum bum.. Det kan jeg sgu ikke lige svare på, men jeg lover dig, at denne blog vil forbedre din livskvalitet med 12-14% i løbet af en årrække på lang tid.
Ej spøg til side.. Denne blog har pt. ikke nogen faste indlæg.. ska’ lige finde en vinkel på det hele. Men jeg kan garantere, at den primært kommer til at handle om mit syn på musik, koncerter og anbefalinger.. og lidt om film.. og grafisk design.. hmm.. og ja, nok også zombier. Måske lidt om livet og alt der følger med.
Jeg tror egentlig, at jeg vil starte med en musik anbefaling.. ja, det er egentlig en god ide´.. tak for det.
Well.. For et par uger siden var jeg på Jazzhouse for at høre Per Vers spille sammen med jazzbandet Six City Stompers. Der fik den gode Per besøg af en ung dame ved navn, Hannah Schneider. Jeg havde hørt lidt om hende, men havde egentlig aldrig rigtig lyttet til hendes musik.. nå, men hende og Per Vers spiller så det her Massive Attack covernummer, som var helt fantastisk. Hun har en smuk stemme, tænkte jeg.. Så dagen efter besluttede jeg mig for at få fat i hendes album, og jeg skal love for, at det har fået god rotation!
En smuk og behagelig stemme blandet med en lidt elektronisk lyd = guf!
Nogen kender måske singlen Raindrops, så jeg vil i stedet vise tracket “This is goodbye:
Bonusinfo: Det var Hannah Schneider der sang omkvædet på Johnsons “Kig Forbi”
Det var vist det for denne første blog post. God lytter, og køb så den plade 🙂
“All my friends drive a low rider” – Året er 1975. Vi er i Californien, nærmere bestemt Los Angeles. Gruppen hedder War og dagens nummer hedder Low Rider. 
