Der findes rigtig, rigtig mange røvsyge musikvideoer…
Men der findes heldigvis også nogle rigtig fine eksempler, der nogle gange er hylende morsomme, eftertænksomme og sommetider, bare hamrende flotte eller super originale.
Jeg har tænkt mig at vise en god håndfuld af mine favorit musikvideoer, der netop indeholder nogle af de ovenstående elementer.
Jeg håber at du ser noget som du ikke har set før, eller noget som du måske havde glemt alt om.
Dagens video er fra Mobys 2002 album “18” Udover, at det er et rigtig flot og mellow nummer, som kun Moby kan lave det, så er videoen virkelig sød, men også lidt trist.
Kort fortalt, så handler den om en flok aliens der kommer til jorden for at møde dens befolkning, men det er sværere end de lige havde regnet med 🙁
Videoen er en god blanding af animation og rigtig film, og man kommer virkelig til at føle med de små væsner.
Jeg håber at i kan lide den, og kom endelig med bud på jeres favorit videoer.
Bonusinfo: Moby spiller selv en lille rolle i videoen
Så er det blevet søndag, og i den anledning vil jeg gerne starte én af de temadage der højst sandsynligt kommer til at være på denne blog.
Hvad er søndag? Se, det er nemt!
Søndag er chill, afslapning og laid back stemning, så derfor har jeg valgt at kalde søndagstemaet for:
Soul Sunday.
Jeg vil bestræbe mig på, at lave et nyt indlæg hver uge, men ingen dødstrusler og grimme ord, hvis det skulle smutte en enkelt gang, vel? 🙂
Soul musikken opstod blandt de sorte i USA i slutningen af 50’erne gennem traditionel gospel og blues, men der skulle gå et halvt århundrede før jeg fik øjenene op for det, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det nu.
Grunden til, at jeg holder så meget af soul, er at der stort set ikke bliver lavet den slags musik mere. Her er det vigtigste, at musikken er tight og at teksterne betyder noget for den der synger dem, og så er det ofte de store følelser der er i spil, og man kan ikke komme udenom, at det ofte handler om kærlighed, men mange andre emner bliver også berørt.
Ergo, så er det virkelig musik for sjælen, og den slags er der desværre ikke så meget tilbage af.
Der er rigtig mange sangere, sangerinder og grupper som jeg synes er helt fantastiske, og i løbet af de næste mange søndage, skal i få lov til at stifte bekendtskab med dem.
I dag kommer det til at handle om, den nok mest populære soulduo nogensinde, nemlig Sam & Dave. De huserede de amerikanske R&B og pop hitlister i 60’erne og 70’erne. I perioden 1965-1986 havde de blandt andet 10 singler i træk, der røg ind på den amerikanske R&B top 20 liste. De var kun overgået af Aretha Franklin på det punkt.
Ud over det, så var de også kendt som nogle fandes karle når det galdt liveshows, og de fik derfor tilnavnet “The Sultans of Sweat”. De bliver betegnet som noget af det bedste som 60’erne havde at byde på, når det kom til live optrædender.
Det nummer som jeg har valgt at fremhæve, er deres største hit “Soul Man” fra 1976. Simpelthen fordi det er et fantastisk nummer!
Videoen viser en liveoptræden, hvor Sam & Dave varme op under de ellers så kolde finner, helt tilbage i 1967. Nummeret er lige en tak hurtigere end studieversionen, og det giver den lige det ekstra spark, der bare gør at den bliver endnu mere funky!
Håber at du nyder det, for det gør jeg 🙂
Bonusinfo: Isaac Hayes har været med til at skive dette nummer, men ham skal vi nok vende tilbage til en anden gang 🙂
Go’ lytter og nyd resten af denne første Soul Sunday.
5-4-3-2-1…BUM!!! Så ser endnu en blog dagens lys. Hvad adskiller så denne blog fra andre blogs tænker du? (måske) ja…. hmm… blog-amok… bum bum.. Det kan jeg sgu ikke lige svare på, men jeg lover dig, at denne blog vil forbedre din livskvalitet med 12-14% i løbet af en årrække på lang tid.
Ej spøg til side.. Denne blog har pt. ikke nogen faste indlæg.. ska’ lige finde en vinkel på det hele. Men jeg kan garantere, at den primært kommer til at handle om mit syn på musik, koncerter og anbefalinger.. og lidt om film.. og grafisk design.. hmm.. og ja, nok også zombier. Måske lidt om livet og alt der følger med.
Jeg tror egentlig, at jeg vil starte med en musik anbefaling.. ja, det er egentlig en god ide´.. tak for det.
Well.. For et par uger siden var jeg på Jazzhouse for at høre Per Vers spille sammen med jazzbandet Six City Stompers. Der fik den gode Per besøg af en ung dame ved navn, Hannah Schneider. Jeg havde hørt lidt om hende, men havde egentlig aldrig rigtig lyttet til hendes musik.. nå, men hende og Per Vers spiller så det her Massive Attack covernummer, som var helt fantastisk. Hun har en smuk stemme, tænkte jeg.. Så dagen efter besluttede jeg mig for at få fat i hendes album, og jeg skal love for, at det har fået god rotation!
En smuk og behagelig stemme blandet med en lidt elektronisk lyd = guf!
Nogen kender måske singlen Raindrops, så jeg vil i stedet vise tracket “This is goodbye:
Bonusinfo: Det var Hannah Schneider der sang omkvædet på Johnsons “Kig Forbi”
Det var vist det for denne første blog post. God lytter, og køb så den plade 🙂