Siden vi sidst hørte fra Annelise, tilbage i maj måned, er det gået stærkt for Struglaz-rapperen. Hun er i mellemtiden nemlig blevet signet til Universal, der også har set potentialet i den unge rapper.
En spændende ny rap-duo har set dagens lys. Duoen består af de to rappere Peter Pagh-Schlegel (kendt som Kilo P fra duoen Kammertonen) og Pelle (kendt fra MC’s Fight Night). Duoen beskriver sig selv som den sentyveridiotiske sammensmeltning af Public Enemy og en ung Kim Larsen. En spændende kombination indeed.
Weekenden står for døren og hvilken bedre måde at fejre det på, end udgivelsen af “Weekendmixtape vol. 4: Ydmyg”. Det nyeste skud på stammen i Loke Deph og Esbens mixtapeserie. Serien er en fælles legeplads, hvor de to rappere giver deres bud på rap anno 2016, med krøllet undergrundshiphop i deres eget unikke univers.
Mixtapet er ni numre dyb og bliver blandt andet gæstet af Just, Boone og DJ FMD på pladespillerne. Der er kort sagt tale om knap 24 minutters rendyrket rapmusik fra to af de mest interessante rappere vi har her i landet.
Vol. 4 har netop ramt nettet og kan høres på Soundcloud eller lige herunder:
Har du ikke hørt de foregående, højst anbefalelsesværdige udgivelser, kan de høres her:
Så er det atter blevet tid til en ny udgivelse fra Echo Out-rapperen, Trepac.
Siden sin tid i M-Cnatet, og den efterfølgende solokarriere med adskillige udgivelser under vesten, har Trepac gang på gang demonstrereret, hvorfor han er en af de mest interessante rappere, vi har herhjemme. Han er kendt for at være den følelsesladede mand, der bærer hjertet udenpå tøjet. Samtidig med det, er han en af de skarpeste og mest tekniske punchlinerappere, jeg længe har hørt.
Allerede tilbage i 2013 begyndte det at buldre og brage med rygter i undergrunden, om Trepacs kommende projekt. Et projekt der gik under navnet Torden og Lynild. Det viste sig at der var tale om et samarbejde med produceren Melancolia, der blandt andet stod for en del af produktionerne på Trepacs debutalbum “Fatamorgana” fra 2011.
”Jeg mødte op til den cypher der, og vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Det var voldfedt, at jeg skulle i samme cypher som Pede B og Amro, så jeg vidste også, at det ville blive set. Folk tog vanvittigt godt imod det. Jeg tror, at det var den der underdog-ting: At folk ikke havde forventet noget som helst. Jeg tror ikke, at der havde været halvt så mange folk der kendte til mig, hvis det ikke havde været for de cyphers.”
Efter succesen med Spol Op, kom der endnu et tilbud om at medvirke i en cypher. Denne gang fra bloggen Droz Daily Steezin der også havde optur over Lokes vers. Loke takkede gladelig ja, på trods af, at han ikke selv mente at han passede 100% ind i deres univers. Netop derfor var han ekstra beæret over at medvirke.
”Det som jeg synes er allerfedest ved rap, det er når, jeg kan høre at en eller anden kunstner, at det kun er hos ham jeg kan få det her. Som for eksempel Snoop Dogg – han lyder ikke som nogen andre.”
”Nogle gange er det federe, hvis det ikke rigtig rimer. På DDS-Cypheren rimer jeg neglelak på højdeskræk. Det rimer jo ikke, men det lyder som om. Jeg synes det bliver lidt kedeligt, hvis det hele bare går op i rim. Men selvfølgelig er det lækkert at have et fresh rim. Nogle gange kan jeg godt vælge, at selvom rimet sidder lige i skabet, at sortere det fra fordi det bare lyder bedre at holde en pause for eksempel.”
Derfra gik de fleste aftener med at sidde sammen med Esben i Boones gamle studie på Bolsjefabrikken. Der blev spist, røget og skrevet tekster i et væk. I det gamle studie lærte Loke noget som han efterfølgende har sat en ære i, når det kommer til sin musik.
Loke og Esben
Det var faktisk først i begyndelsen af 2015, at den efterhånden længe ventede solodebut begyndte at trænge sig på. Malstrøm EP’en kom først til verdenen, over en længere periode, hvor Loke indspillede en masse numre over Boones produktioner. Der var dog brug for en modvægt til den melankolske side, og her kom Sigma-produceren Telepa-T ind i billedet.
”Boone og Telepa-T er i mine øjne begge to genier. Telepa-Ts beats har en særlig sindsstemning, som ofte er meget opløftende, hvilket komplimenterer Boones tunge og beskidte lyd. Der er noget yin og yang over dem. Det gør at pladen har et anderledes, mere bipolært udtryk end jeg tidligere har haft.
Da pladen endelig var færdig, opstod der dog det største problem i processen, og pladen blev ramt af god gammeldags hiphoptid. Der var simpelthen ikke den store interesse for nogen i at udgive den. Drengene prøvede at pushe pladen hos forskellige labels, men fik hver gang et skuffende svar. Derfor besluttede gruppen selv at udgive pladen, med lidt hjælp fra deres venner. At udgive sin egen plade skulle vise sig at være mere kompliceret end som så, når man skal holde styr på alt fra tryk til distribution.
”Det er først rigtigt, når den er ude på et fysisk medie. Når ting udkommer på vinyl bliver det skrevet ind i den dansk rap historien. Det er en del af samlingen.”
Det er også sådan Loke har forsøgt at opbygge sin egen karriere. For ham har rappen altid været et maraton og ikke en 100-meter sprint. Derfor kom det også bag på ham, at anmelderne tog så godt imod pladen som de gjorde. Der var stort set topkarakterer over hele linjen.
”Jeg kiggede bare på min kæreste og sagde: Det er jo ikke Illmatic vi har lavet.”
Da Loke for 20 år siden sad på sit drengeværelse og skrev en fødselsdagsgave til sin storebror, kunne han kun drømme og håbe på en dag at udgive sin egen musik. Nu er debuten endelig landet, og det har givet ro i sjælen hos rapperen.
”Nu har jeg endelig lavet den der fucking plade som jeg har snakket om i 15 år og den er blevet taget godt imod. Og det er også bare dejligt. Alle rappere, tror jeg, har det der ernorme pres, de lægger på sig selv for deres første udgivelse. Og nu er det pres på en eller anden måde væk. Det skal heller ikke hastes. Jeg gider ikke lave noget, der kun er halvt så godt som den sidste plade. Alt hvad jeg laver skal være bedre, end det sidste jeg har lavet.”
