Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Lister

Årets bedste danske rap 2018

december 19, 2018 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

I år har Dansk rap kunne fejre sit 30 års jubilæum. Imponerende klaret af en genre, der ganske tidligt blev dømt ude og kaldt for en døgnflue.

Siden da, har genren haft sine op- og nedture. 2018 blev året hvor genren nåede nye højder, og den har nærmest aldrig været større end den er nu. Mainstreamlyden er dog en type rap, som ikke lige falder i min smag, men sådan har det altid været med hiphop. Der er tendenser der kommer og går, og den nye stil ligger ofte og venter, lige rundt om hjørne. Hvis man er fast læser herinde, så ved man, at heldigvis står den danske hiphopundergrund stadig stærkt, og består af en masse mennesker der ikke hopper på tidens trends. Det er dem der skal hyldes i dag.

Læs mere
Læsningstid:10 min
Lister

Årets bedste danske rap 2017

december 27, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

bestof2017

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2016

december 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

2016header

 

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

 

ginogcocio

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

parloer

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

khalazer

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

clockwork

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

keiskhatib

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

belugamalstroem

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

umage

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

dagbogfraenflygtningelejr

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

skytiljord

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

nu

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

 

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

Læsningstid:5 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Benal – Nu

januar 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Benal startede deres karriere med en en lille håndfuld numre på Soundcloud tilbage i 2012, der tog mig med storm. Aldrig før havde jeg hørt dansk rap der lød sådan. Det var energifuldt og havde på det tidspunkt en god snert grime over sig. Allerede dengang stod det klart for mig, at Benal var en ener i genren og meget mere end en døgnflue, som det meste af den danske grimebølge endte med at være.
I 2013 kom deres første EP til verden, i form af “Baby”. Året efter kom de to små søskende: “Hiphop” og “Hvad Med Nu”. Alle EP’er blev godt modtaget af både anmeldere og fans, og Benal blev hyldet for Alberts futuristiske beats og Benjamins unikke tilgang til rap.
Sidste år var der dog relativt stille omkring duoen, der dog udgav EP-trilogien i en samlet udgivelse i form af “Opstigning”. I kulissen blev der dog arbejdet hårdt på det uundgåelige debutalbum.
I oktober sidste år kunne Benal så endelig præsentere deres debutalbum live, til en intet mindre en formidabel koncert i Lille Vega på Vesterbro. De nye numre lød helt fantastiske, og noget tydede på at Benal bestemt ikke havde tænkt sig at sætte tempoet ned på det kommende album.
Nu skriver vi så 2016, og debutalbummet “Nu” er endelig klar.
Læs mere
Læsningstid:6 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2015

december 28, 2015 af Det Godt Nok Ingen kommentarer



2015  er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet. 
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!



 

10. Fede Poul – I Centeret 
Fede Poul aka. Khal Allan har alle dage stået for det mere hemmelige og skæve hiphop i Danmark, og det er bestemt ikke en undtagelse på denne udgivelse. der kun er fysisk udgivet på kassettebånd. Udgivelsen emmer af kreativitet, skæve produktioner, legesyge og indeholder features fra en lang række rappere, hvor jeg simpelthen er nødt til at fremhæve Tegnedrengen fra Rent Mel. Det er alt for lidt man hører fra ham i disse dage.
Har du ikke hørt Fede Pouls tur i centeret, kan du gøre det lige her.

9. Xtra Naan – Xtra Naan
Efter flere års rumstering på Soundcloud, blev 2015 endelig året hvor Peder og Simon fra Gramsespektrum samt Tue Track havde samlet numre nok til en decideret udgivelse. Det resulterede i et lækkert naanbrød med en håndfuld stærke skæringer hvor man blandt andet møder fantastiske anti-hiphopstereotyper som Bøssemanden på “Smuglerne” og får Xtra Naans svenske fortolkning af det klassiske “nummer-til-homie-i-spjældet” på “Kære Kalle”.
Pladen er både uhyre velproduceret og proppet med geniale tekster og selvopfundne karakterer som kun de kan gøre det.

8. Jooks – Dyr
Der skulle gå fem år fra debuten til efterfølgeren “Dyr” fra Jooks. Et album der var tæt på aldrig at se dagens lys, da Jooks rent faktisk havde lagt musikken på hylden. Han kom heldigvis på bedre tanker, og det kom der dette album ud af, for selvom “Dyr” til tider er et lidt for overproduceret album, med et par overflødige og mindre interessante numre, så indholder det også et par genistreger der viser at Jooks stadigvæk er én af de mest markante og interessante rappere på den danske scene.

7. Echo Out – Spytbakken 6
Efter at Echo Out udgav de fem første Spytbakken compilations blev der stille omkring de ellers så populære udgivelser. I al hemmelighed gik bagmændende og bryggede på vol. 6, der nu står som den mest helstøbte udgivelse i serien. Skiven er proppet med stærke numre fra både Echo Out medlemmer og rappere fra andre crews. Højdepunkterne står blandt andet Nota Bene (Hva’ sker der med solopladen?), Marki Snøre, Natkat og Lars Virkli & Loke Deph for.

6. Boone & Trepac – De Forkerte Spor
Trepac har længe været en af mine favoritrappere i Danmark. Efter to soloalbum slog han sig sammen med produceren Boone fra Kaput og det kom der albummet “De forkerte Spor” ud af. Her leverer både Trepac og Boone A-game og pladen emmer af tunge beats og skarpe rim der burde kunne tilfredsstille enhver backpacker.

5. Kejser A – Færdig
2015 blev også året hvor Kejser A endelig debuterede som solokunstner med en EP på fem tracks. Der er tale om en håndfuld gamle numre der alle er indspillet i perioden 2011-2012. Man kan mærke at numrene er gennemarbejdede og som lytter fornemmer man Kejser A’s perfektionisme i sine tekster. EP’ens højdepunkt er uden tvivl den meget omtalte “Lukas” – et 13 minutters langt nummer der tager storytelling til nye højder.

4. Mund de Carlo – Ordene Først
Hvis jeg skulle nævne én rapper der for alvor har gjort indtryk på mig i det forgangne år, må det uden tvivl være Mund de Carlo. I forlængelse af nummeret “Hit Med Den“, besluttede rapperen sig for at lave et helt album hvor han lod ordene stå først. Det resulterede i en mesterlig udgivelse pakket til randen med ordspil, vanvittigt originale rim samt danmarks bedste flow og rimstruktur. Pladen bliver enddog rundet af med den meget rørende “Fra ord til handling”, der endnu engang viser at Mund de Carlo, udover at være en rapper med et meget teknisk højt niveau, samtidig er en person der tager stilling til sin omverden.

3. Manus Nigra – Blind Vej
For mig står Manus Nigras debut som en af de mest nyskabende debuter i nyere tid. Produceren Swab formår via sine produktioner at skabe et unikt og helstøbt triphop-inspireret univers som danner rammen for Ham Den Langes samfundskritiske rap og Föniks’ smukke vokal. Det er derfor den største fornøjelse, at forsvinde ind i Manus Nigras dybt originale og unikke debut.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

2. Pede B – Byggesten
Hvad kan jeg snart sige om Pede B, som jeg ikke allerede har sagt? Han spytter plader ud i et respektindgydende tempo, samtidig med at han formår at holde et imponerende højt niveau. På “Byggesten” har han således formået at lave karrierens bedste album, der indeholder tunge bangers, dybt personlige numre og nok det tætteste Pede B er kommet på et decideret hit, i form af “Danser Ikk“. Pladen giver indblik i en af dansk raps mest interessante rappere, der bliver ved med at være vedkommende. Det skyldes at han ikke er til fals for tidens tendenser, men derimod holder fast i sit eget udtryk og forstår at forfine det, for hver udgivelse han sender på gaden.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

1. Kasper Spez – Logi

Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er  langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.



10. Asbetose ft. Kværn og Carl Knast – Du Må Se På
Super tungt beat og fængende vers har givet et virkelig originalt nummer, som jeg ikke har kunnet slippe igen.

9. Sphaeren – Dansk Rap
Jeg er vild med den her slags retrospektive tracks. Sphaeren ser tilbage på deres karriere på fornem vis over et lækkert beat fra Dejen.

8. Xtra Naan – Malk Mig
Tungt beat af Peder og Rune Rask samt fantastisk morsom tekst. Videoen er i øvrigt årets bedste!

7. Boone & Trepac – Ubalanceret
Pac svinger skalpellen for at komme ud af balance, fordi folk med styr på deres liv laver kedelig musik.

6. Manus Nigra ft. Marki Snøre – Den Anden Vej 
Et helt fantstisk samfundskritisk nummer der desuden viser hvorfor Marki Snøre er en rapper man virkelig skal holde øje med.

5. Pede B – Kunstpause
Selvom “Byggesten” er proppet med stærke numre personlige historier, blev det alligevel den her banger der står tilbage som det bedste fra Pede B i år.

4. Benal ft. Katinka – Sprog
Et næsten helt nyt nummer fra Benal, der allerede nu står som et af duoens allerbedste. Jeg kan ikke vente til debutalbummet udkommer i starten af det nye år.

3. Kejser A – Lukas
Et af de mest omtalte numre i år. Jeg kan kun sige én ting: få fat i vinylen og forbered dig på en fantastisk rørende rejse.

2. Kasper Spez – Drivtømmer
Kasper Spez og Peder er en ualmindelig smuk kombination. Åbningsnummret fra “Logi” viser at Spez stadigvæk er den mest originale rapper i landet.

1. Mund de Carlo – Flyver

Hvis du ikke taber kæben over det her nummer, så bliver jeg overrasket. Jeg har aldrig hørt så veludført rap på dansk før. Jeg er hamrende imponeret over alt på det er nummer. Først og fremmest flowet, der måske er det bedst indspillede jeg har hørt på dansk, samt tekst og ordspil er så imponerende at det tangerer Per V når han er skarpest. 2015 har i den grad været Mund de Carlos år, og jeg er meget spændt på at se hvad det nye år vil bringe for ham.


Hvad med 2016?
 
Indtil videre kan man allerede glæde sig til den 29. januar, hvor Benal (endelig!) udgiver deres debutalbum, kaldet “Nu”. Jeg har på fornemmelsen, at det allerede bliver en tidlig contender til årets udgivelse 2016.
Pede B udgiver ligeledes sit nye konceptalbum kaldet “Gin & Cocio” der byder på én sammenhængende historie. Den ser jeg virkelig frem til!

Mon ikke at 2016 kommer til at byde på masser af overraskelser fra både nye og gamle ansigter? Jeg er i hvert fald klar til endnu et stærkt år for dansk rap, der uden tvivl lever i bedste velgående for tiden!

Vi ses i 2016 – Peace fra DGN

 
Læsningstid:7 min
Nyheder

Benal – Nu med Badesalt og releasedato

december 4, 2015 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Tilbage i oktober var jeg til en af de bedste koncerter jeg længe har været til. Scenen var lille VEGA på Vesterbro. En forholdsvis lille scene, som uden tvivl er den slags som Benal gør sig allerbedst på.

Koncerten fungerede som en optakt til duoens debutalbum “Nu”, som ingen helt vidste hvornår udkom. Nogen sagde “det kommer om et par dage” og vi andre håbede det var sandt. Især efter koncertens afslutning, hvor det stod yderst klart, at man virkelig havde noget at se frem til. De nye numre fra “Nu” var af den højeste kaliber man havde hørt fra Benal, og det siger ikke så lidt, når man ser tilbage på de tre EP’er de indtil videre havde udgivet.

Efter koncerten blev der dog stille omkring duoen, og jeg har været mere end usandsynligt utålmodig omkring releasedagen for albummet.

Indtil nu, for i dag er der blevet løftet sløret for første single samt en releasedato for albummet.
Singlen hedder “Badesalt” og kan høres nederst i indlægget. Har man fulgt Benal fra før deres første EP, vil man højst sandsynligt kendkende flere elementer fra nummeret “Elvis”, der er blevet genbrugt på det nye nummer. Om nummeret er er lige så sindsygt som badesalt? Det er der vist ikke nogen tvivl om!

Albummet udkommer den 29. januar og indeholder 14 helt nye skæringer der tager os dybere ned i Benals facinerende univers af voksen elektronisk hiphop.
Denne gang får man desuden den udsøgte fornøjelse af at opleve en håndfuld gæster, der blandt andet tæller Suspekt, Loke Deph, Semphis og Nixen.

Så er der kun tilbage at vente på at nu bliver den 29. januar, så man endelig kan høre albummet i sin fulde længde.

Albummet kan desuden forudbestilles hos Run For Cover.

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2014

december 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen. 
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år. 
 
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
 
 
—Udgivelser top 5—


 

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at ind
fange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  


3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  

Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 

Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

—Tracks top 10—

Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen. 
 

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag


—Hvad med 2015?—
 

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Læsningstid:5 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – august 2014

august 10, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Yo yaw!
Efter en travl start på måneden med blandt andet Vanguard Festival og ferie, kommer månedens playliste lidt senere end den plejer, men den er fresh som altid!

Playlisten kan findes lige her

NehruvianDoom – Om
MF Doom er endnu engang ved at være aktuel med en ny kollaboration, denne gang med rapperen Bishop Nehru. Det oser langt væk af Doom og det tyder rigtig godt for deres fælles album, der gerne skulle droppe den 22. september.

Jakk Frost – Beards R Us (ft. Freeway, Malik B & Tana da Beast)
Over et dope beat fra Mr. Green, dropper de fire skæggede rappere linjer i en lind strøm. Super fedt track med en god bangerstemning.

Action Bronson – Not Enough Words
Nu varer det ikke så længe før Bronsolino rammer DK, så det må være på sin plads med et nummer fra rapperens efterhånden store diskografi. Nummeret er fra det Statik Selektah-producerede mixtape “Well Done”.

Freeway – Flipside (ft. Peedi Crack)
Jeg havde glemt alt om det her nummer, men pludselig dukkede det op i mit hoved, og selvom det var lang tid siden at jeg havde hørt det, så holdt det stadig. Freeway over et klassisk Just Blaze beat, som det skulle lyde, tilbage i de tidlige 00’ere.

Cam’ron – Oh Boy (ft. Juelz Santana)
Vi tager lige endnu en Just Blaze banger fra samme periode. Cam’ron siger mig normalt ikke det store, men lige det her nummer er en klasssiker i min bog.

Jurassic 5 – A Day at the Races (ft. Percee P & Big Daddy Kane)
På det sidste har jeg hørt en del del Jurassic 5, og det er svært at vælge ét bestemt nummer til månedens liste, men valget faldt altså på det her, fordi det er sindsygt fedt, og så er det et super vers fra legenden Big Daddy Kane.

Pharaoahe Monch & Styles P – The Life
Efter et par numre med lidt gang i, er det tid til at sætte tempoet lidt ned, og i første omgang er det i selskab med Styles P og Pharoahe Monch på lææækkert omkvæd. En klassiker fra den sidste udgave af Soundbombing trilogien.

Method Man – Say
Endnu et stille nummer, med en sjældent så reflekterende Method Man. Et af de få lyspunkter på en ellers ret så middelmådig skive. Lauryn Hill samplingerne af vokalen og guitaren, skaber et super chillet beat der ligger godt til Mr. Mef.

Mos Def – Sunshine
Yasiin Bey aka. Mos Def leverede en lidt ujævn koncert på årets Vanguard Festival, og jeg havde personligt håbet på at dette nummer blev spillet, hvilket det desværre ikke gjorde. Mos Def og Kanye er en god kombination på det her nummer.

DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince – Summertime ’98 (Soul Power Remix)
Der er stadig lidt sommer tilbage, så derfor er denne klassiker naturligvis ikke til at komme udenom. Jeg er helt klart mest til 1998 remixet, der i øvrigt sampler Gang Stars fantastiske “You Know My Steez”.

Mobb Deep – Outta Control (ft. 50 Cent)
Vi runder den amerikanske afdeling af, med G-Unit vennerne fra Mobb Deep og Fiddy. Det her nummer har bare en vanvittig god vibe.

Jokeren – Livet i Krybesporet
Vi slutter af med en håndfuld danske numre. Jeg fik for lidt tid siden, lyttet til Jokerens første soloalbum “Alfahan” og havde faktisk glemt hvor dope en plade det rent faktisk er. Det her nummer er et af de mange højdepunkter.

Jøden, Niarn, Jooks, Troo.l.s. & Orgi-E – Baby Baby Din So
Et af de allerbedste possecuts der er lavet på dansk. Mere er der vist ikke at sige om det.

Benal – Prøv At Fang Mig
Det her nummer var gået totalt forbi mig, men faldt tilfældigvis over det på Spotify. Det er Benal når de er i absolut topform. Benjamin og Lukas flower tight over et fantastisk beat fra Albert. Endnu engang viser Benal hvorfor de er én af de allermest interessante kunstnere på den danske hiphopscene for tiden.

Young – Ordet På Gaden (Intro)
Vi runder af med åbningsnummeret fra den tredie og indtil videre sidste plade fra Ordet På Gaden. En plade, der desværre ikke sagde mig det store, men Young leverer her 5.27 minutters uafbrudt rap, som kun Young kan gøre det. Hold da op, hvor er den mand dygtig.

Læsningstid:3 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – juni 2014

juni 3, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Yo yaw! Juni betyder ny playliste, så her følger 1 times musik som jeg synes du skal tjekke ud. Du kan finde playlisten på Spotify lige her.
 
 
Benal – Arrested Development

Benal har udgivet at af årets mest interessante udgivelser med “Hiphop” og åbningsnummeret er så sindsygt velproduceret og stemningfuld at jeg faldt fuldstændigt for det, da jeg første gang hørte det. 

Amro – Korrupt (ft. Gilli)

Amro er uden tvivl en af de rappere som jeg holder rigtig godt øje med for tiden. Han bliver ved med at smide dope numre ud og det nyeste er bestemt ikke en undtagelse. Han formår at kombinere gaderappen med et dybere tekstunivers, et solidt flow og en rimstruktur der er en ren fornøjelse at høre på.

Censur – Sort & Kontant (ft. Ataf Kawaja)

Jeg var egentlig ikke så vild med Censur i starten, men efter at have lyttet til hans nummer på “Ordet På Gaden” kunne jeg godt se at han havde visse kvaliter som rapper, så da hans album “Sort & Kontant” udkom, gav jeg det en chance, og det er faktisk slet ikke helt skidt. Specielt titelnummeret hvor Ataf kigger forbi og ligger et dope vers.

Vakili – Omvendt lom’tyv-teknik

Vakili er også aktuel med sit debutalbum der byder på tight og velskrevet rap med en tydelig politisk dagsorden. Hele pladen er produceret af Exampler og den var varmt anbefales.

Suspekt – Søn af en pistol

Efter en albumpause på tre år og en solodebut for Orgi-E, er Suspekt nu endelig tilbage i vante rammer. Det er hårdt, råt og beskidt og Suspekt som vi kender dem. Det her nummer fra jeg banget på repeat siden det kom ud, for det er et seriøst godt nummer med det ondeste beat jeg længe har hørt.

Troo.l.s. & Orgi-E – Forklædt som voksen

Efter Suspekt droppede deres nye single, fik jeg lyst til endnu engang at dykke ned i medlemmernes efterhånden ret omfattende diskografi. Albummet “Forklædt som Voksen” fra 2005 viste Orig-E og Troo.l.s en ny og mere tilbagelænet side af de to Albertslund-drenge og titelnummeret er en klassiker i min bog og står i stærk kontrast til det foregående nummer. 

Timbuktu – A till A (ft. ADL, Adam Kanyama & DJ Large)

Svenske Timbuktu er ligeledes albumaktuel med albummet “För livet till döden” som jeg har hørt uforskammet meget siden det kom ud. Jeg har faktisk aldrig rigtig digget ham ret meget, men det her album har virkelig fået mine øjne op for ham. På det her nummer bliver der tænkt tilbage til den gang hvor Sverige kun havde to tv-kanaler. Rigtig god old school vibe!

Sage Francis – Pressure Cooker

I dag har Sage Francis droppet sit 5. studiealbum, som jeg virkelig har set frem til. Det er efterhånden fire år siden at han smed sit sidste album “Li(f)e” på gaden og noget tyder på, at det har været ventetiden værd. Jeg har kun lige hørt albummet igennem én enkelt gang, men allerede efter den gennemlytning kan jeg godt fornemme at han har lavet en virkelig god plade som jeg virkelig glæder mig til at dykke ned i.

R.A. the Rugged Man – Definition of a rap flow (Albee 3000) (ft. Amalie Bruun)

Rugged Man har for nyligt droppet en helt igennem fantastisk video til dette nummer, hvor han viser hvordan et skudsikkert flow skal leveres. Det er så vanvittigt tight, at man skal være vågen for at følge med i hans snørklede og afsindigt hurtige tekstlevering. 
Bonusinfo: Det er den danske sangerinde Amalie Bruun der synger på omkvædet.  

Jay Z – Lucifer

Det her er én af de allerbedste numre fra Jay Z. Kanye leverer et fantastisk beat hvor han flipper det klassiske Max Romeo nummer “I chase the devil” og sød musik opstår. Nummeret kan findes på Jay Z’s “The Black Album” som jeg har hørt en del på det sidste, for hold da op hvor er det egentlig et vanvittig godt album!

Planet Asia – Fresno state of mind

Planet Asia over et lækkert piano-drevet beat gjorde at det her nummer blev en undergrundklassiker i min bog og det er et nummer som jeg altid kan høre.
Det hele bliver krydret med skarpe cuts af Mista Sinista fra legendariske The X-ecutioners

Warren G – I want it all (ft. Mack 10)

Det her nummer var jeg ret vild med, da jeg hørte det første gang, for maange år siden, men derefter havde jeg glemt alt om det. For et par uger siden falder jeg så helt tilfældigt over det og fik endnu engang vild optur på, over det. Det er klassisk g-funk fra sluthalvfemserne, så hvis man er nede med det, så digger man 100% det her nummer. 

Mack 10 – From Tha Streetz

Mack 10 havde et gæstevers på førnævnte nummer, og selvom jeg tvivler på, at der er nogen der har haft ham som favoritrapper, så har han bestemt lavet et par solde skæringer, hvor “From Tha Streetz” uden tvivl er min favorit. 

Low Profile – Funky Song

Mack 10 var som bekendt medlem af gruppen Westside Connection sammen med Ice Cube og WC. Netop WC har altid været en rapper som jeg har digget rigtig meget, især på grund af hans flow og levering som er ulig alle andre rappere. Tilbage i 1989 lød han dog langt fra som han gør i dag, men ikke desto mindre er hans og DJ Aladdins album “We’re in the together” en rigtig funky sag. 

Beastie Boys – Root Down

I dag kom nyheden ud om, at Beastie Boys ikke vil turnere eller lave mere musik under navnet Beastie Boys, siden de mistede MCA til kræften, tilbage i 2012. Om man så synes at det er en fin eller skidt idé, er der ikke så meget at gøre ved. Man må bare acceptere, at det nu er en æra der er slut. Så kan man heldigvis glæde sig over alt det gode musik som de har lavet, som dette nummer der stammer fra albummet “Ill Communication” der i år kan fejre 20 års jubilæum. 

Cypress Hill – Boom Biddy Bye Bye (Remix ft. The Fugees)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er rigtig stor fan af Cypress Hill. Jeg har derfor længe været på jagt efter vinyl versionen af deres EP “Unreleased & Revamped” der har nogle ganske fantastiske numre på. Det lykkedes mig så at skaffe den, og derfor skal i også have glæden af at høre et af de bedste remix der er lavet i hiphop-regi. Her får Cypress HIll besøg af The Fugees og resultatet er et ubeskriveligt nummer. Alle rapperne er on point, og beatet sidder lige i skabet.

 

Læsningstid:5 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Benal – Hiphop (EP)

maj 19, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Tilbage I september sidste år udgav trioen Benal, der består af Benjamin (rap), Albert (beats) og Lukas (altmuligmand), deres første EP “Baby” der bestod af fire ualmindeligt velskabte numre. 
Overordnet kan man sige, at hvis man foretrækker den lidt hårdere up-tempo lyd der indtil videre har været kendetegnet hos Benal, så kan man risikere at blive skuffet, for tempoet er blevet skruet gevaldigt ned på den nye EP og faktisk er førstesinglen “Tæt” det tætteste man kommer på den “gamle” lyd.

Nu er de så endelig klar med opfølgeren, der har fået navnet “Hiphop.” Denne gang står den på syv nye skæringer der endnu engang viser hvorfor Benal er vigtige for dansk rap og hvor tiltrængt deres alternative indgangsvinkel til genren er. Det er forfriskende med en gruppe der ikke er bange for at gå nye veje, samtidig med at de beholder deres kunstneriske integritet og ikke falder for tidens nyeste trends.

I Benals univers er alting under evig forandring, hvilket var tydeligt at høre på den udvikling de gik fra deres første grime-inspirerede numre som “Tung Mand Tid” og “Elvis” til den mere raffinerede elektroniske lyd der kendetegner “Baby” EP’en. På den nye EP er der blevet skruet ned for tempoet og det første der overrasker en, er at lyden er mere afdæmpet end hvad der var tilfældet på forgængeren.

Åbningsnummeret “Arrested Development” lukker ligeså stille lytteren ind i Benals univers. Først bliver man mødt med blide piano-toner og et stemningsfuldt vokalsample der danner rammen for Benjamins varme vokal, og stille og roligt åbner Alberts produktion op for diverse elektroniske elementer.
Der går ikke ret længe før man sidder og nikker med nakken og man har pludselig aldrig været i tvivl om at det er sådan her Benal skal lyde. Et smukt og sindsygt stemningfuldt åbningsnummer, der samtidig er med til at give et godt indblik i hvad der venter i løbet af den halve time som EP’en varer. 

Albert er stadig manden bag knapperne og utroligt nok er han blevet endnu dygtigere siden sidst. Vokalsamples og elektroniske effekter er stykket sammen til beats i særklasse og han formår endnu engang, sammen med Benjamins tekster og vokal, at skabe ikke bare musik, men et helt unikt lydunivers. Især er det numre som det førnævnte åbningsnummer, det tunge DGP-inspirede “Hiphop”, det mørke og dystre “Benalgorytmen” og førstesinglen “Tæt” der fremstår stærkest. Det sidste nummer er i øvrigt det tætteste man kommer på den “gamle” lyd. Stilen er lidt mere aggressiv og det har et hårdt skåret beat der sætter et solidt punktum for EP’en.  

Benjamins tekster kredser igen omkring en helt anden akse end hvad man ellers kender fra den danske rapscene. Teksterne bliver stadig leveret i en form for tankestrøm og de består af en blanding mellem filosofiske overvejelser, dagligdags betragtninger og små finurlige punchlines. Som nævnt tidligere er tempoet skruet ned, hvilket også er tydeligt at høre på hans flow, der er mindre aggressivt og mere tilbagelænet, hvilket han også mestrer. Det er fedt med en rapper der kan spille på begge facetter af leveringen, med både en aggressiv og tilbagelænet stil.  
Lukas har også fået en mere tydelig rolle på EP’en, så nu kan han høres på hooket på to af numrene, hvilket er med til at give numrene lidt mere dynamik. 
Men hvis man er nede med den mere afdæmpede side af Benal, er ingen tvivl om at de, ikke bare har gjort det igen, men at de rent faktisk har formået at overgå sig selv på denne EP. En kraftpræstation når man tænker på de numre de indtil videre har udgivet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad Benal har til os på deres næste udspil, der kommer til at afslutte denne EP trilogi, men jeg er ret overbevist om at de endnu engang vil tage os til et sted som vi ikke anede, at vi altid havde drømt om at besøge.

5

Læsningstid:3 min
Page 1 of 212»

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved