I år har Dansk rap kunne fejre sit 30 års jubilæum. Imponerende klaret af en genre, der ganske tidligt blev dømt ude og kaldt for en døgnflue.

Siden da, har genren haft sine op- og nedture. 2018 blev året hvor genren nåede nye højder, og den har nærmest aldrig været større end den er nu. Mainstreamlyden er dog en type rap, som ikke lige falder i min smag, men sådan har det altid været med hiphop. Der er tendenser der kommer og går, og den nye stil ligger ofte og venter, lige rundt om hjørne. Hvis man er fast læser herinde, så ved man, at heldigvis står den danske hiphopundergrund stadig stærkt, og består af en masse mennesker der ikke hopper på tidens trends. Det er dem der skal hyldes i dag.

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

2015  er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet. 
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!

Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er  langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

1. Mund de Carlo – Flyver

Tilbage i oktober var jeg til en af de bedste koncerter jeg længe har været til. Scenen var lille VEGA på Vesterbro. En forholdsvis lille scene, som uden tvivl er den slags som Benal gør sig allerbedst på.

Koncerten fungerede som en optakt til duoens debutalbum “Nu”, som ingen helt vidste hvornår udkom. Nogen sagde “det kommer om et par dage” og vi andre håbede det var sandt. Især efter koncertens afslutning, hvor det stod yderst klart, at man virkelig havde noget at se frem til. De nye numre fra “Nu” var af den højeste kaliber man havde hørt fra Benal, og det siger ikke så lidt, når man ser tilbage på de tre EP’er de indtil videre havde udgivet.

Efter koncerten blev der dog stille omkring duoen, og jeg har været mere end usandsynligt utålmodig omkring releasedagen for albummet.

Indtil nu, for i dag er der blevet løftet sløret for første single samt en releasedato for albummet.
Singlen hedder “Badesalt” og kan høres nederst i indlægget. Har man fulgt Benal fra før deres første EP, vil man højst sandsynligt kendkende flere elementer fra nummeret “Elvis”, der er blevet genbrugt på det nye nummer. Om nummeret er er lige så sindsygt som badesalt? Det er der vist ikke nogen tvivl om!

Albummet udkommer den 29. januar og indeholder 14 helt nye skæringer der tager os dybere ned i Benals facinerende univers af voksen elektronisk hiphop.
Denne gang får man desuden den udsøgte fornøjelse af at opleve en håndfuld gæster, der blandt andet tæller Suspekt, Loke Deph, Semphis og Nixen.

Så er der kun tilbage at vente på at nu bliver den 29. januar, så man endelig kan høre albummet i sin fulde længde.

Albummet kan desuden forudbestilles hos Run For Cover.

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at indfange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  

3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  
Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 
Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Yo yaw!
Efter en travl start på måneden med blandt andet Vanguard Festival og ferie, kommer månedens playliste lidt senere end den plejer, men den er fresh som altid!

Playlisten kan findes lige her

NehruvianDoom – Om
MF Doom er endnu engang ved at være aktuel med en ny kollaboration, denne gang med rapperen Bishop Nehru. Det oser langt væk af Doom og det tyder rigtig godt for deres fælles album, der gerne skulle droppe den 22. september.

Jakk Frost – Beards R Us (ft. Freeway, Malik B & Tana da Beast)
Over et dope beat fra Mr. Green, dropper de fire skæggede rappere linjer i en lind strøm. Super fedt track med en god bangerstemning.

Action Bronson – Not Enough Words
Nu varer det ikke så længe før Bronsolino rammer DK, så det må være på sin plads med et nummer fra rapperens efterhånden store diskografi. Nummeret er fra det Statik Selektah-producerede mixtape “Well Done”.

Freeway – Flipside (ft. Peedi Crack)
Jeg havde glemt alt om det her nummer, men pludselig dukkede det op i mit hoved, og selvom det var lang tid siden at jeg havde hørt det, så holdt det stadig. Freeway over et klassisk Just Blaze beat, som det skulle lyde, tilbage i de tidlige 00’ere.

Cam’ron – Oh Boy (ft. Juelz Santana)
Vi tager lige endnu en Just Blaze banger fra samme periode. Cam’ron siger mig normalt ikke det store, men lige det her nummer er en klasssiker i min bog.

Jurassic 5 – A Day at the Races (ft. Percee P & Big Daddy Kane)
På det sidste har jeg hørt en del del Jurassic 5, og det er svært at vælge ét bestemt nummer til månedens liste, men valget faldt altså på det her, fordi det er sindsygt fedt, og så er det et super vers fra legenden Big Daddy Kane.

Pharaoahe Monch & Styles P – The Life
Efter et par numre med lidt gang i, er det tid til at sætte tempoet lidt ned, og i første omgang er det i selskab med Styles P og Pharoahe Monch på lææækkert omkvæd. En klassiker fra den sidste udgave af Soundbombing trilogien.

Method Man – Say
Endnu et stille nummer, med en sjældent så reflekterende Method Man. Et af de få lyspunkter på en ellers ret så middelmådig skive. Lauryn Hill samplingerne af vokalen og guitaren, skaber et super chillet beat der ligger godt til Mr. Mef.

Mos Def – Sunshine
Yasiin Bey aka. Mos Def leverede en lidt ujævn koncert på årets Vanguard Festival, og jeg havde personligt håbet på at dette nummer blev spillet, hvilket det desværre ikke gjorde. Mos Def og Kanye er en god kombination på det her nummer.

DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince – Summertime ’98 (Soul Power Remix)
Der er stadig lidt sommer tilbage, så derfor er denne klassiker naturligvis ikke til at komme udenom. Jeg er helt klart mest til 1998 remixet, der i øvrigt sampler Gang Stars fantastiske “You Know My Steez”.

Mobb Deep – Outta Control (ft. 50 Cent)
Vi runder den amerikanske afdeling af, med G-Unit vennerne fra Mobb Deep og Fiddy. Det her nummer har bare en vanvittig god vibe.

Jokeren – Livet i Krybesporet
Vi slutter af med en håndfuld danske numre. Jeg fik for lidt tid siden, lyttet til Jokerens første soloalbum “Alfahan” og havde faktisk glemt hvor dope en plade det rent faktisk er. Det her nummer er et af de mange højdepunkter.

Jøden, Niarn, Jooks, Troo.l.s. & Orgi-E – Baby Baby Din So
Et af de allerbedste possecuts der er lavet på dansk. Mere er der vist ikke at sige om det.

Benal – Prøv At Fang Mig
Det her nummer var gået totalt forbi mig, men faldt tilfældigvis over det på Spotify. Det er Benal når de er i absolut topform. Benjamin og Lukas flower tight over et fantastisk beat fra Albert. Endnu engang viser Benal hvorfor de er én af de allermest interessante kunstnere på den danske hiphopscene for tiden.

Young – Ordet På Gaden (Intro)
Vi runder af med åbningsnummeret fra den tredie og indtil videre sidste plade fra Ordet På Gaden. En plade, der desværre ikke sagde mig det store, men Young leverer her 5.27 minutters uafbrudt rap, som kun Young kan gøre det. Hold da op, hvor er den mand dygtig.

Tilbage I september sidste år udgav trioen Benal, der består af Benjamin (rap), Albert (beats) og Lukas (altmuligmand), deres første EP “Baby” der bestod af fire ualmindeligt velskabte numre. 
Overordnet kan man sige, at hvis man foretrækker den lidt hårdere up-tempo lyd der indtil videre har været kendetegnet hos Benal, så kan man risikere at blive skuffet, for tempoet er blevet skruet gevaldigt ned på den nye EP og faktisk er førstesinglen “Tæt” det tætteste man kommer på den “gamle” lyd.

Nu er de så endelig klar med opfølgeren, der har fået navnet “Hiphop.” Denne gang står den på syv nye skæringer der endnu engang viser hvorfor Benal er vigtige for dansk rap og hvor tiltrængt deres alternative indgangsvinkel til genren er. Det er forfriskende med en gruppe der ikke er bange for at gå nye veje, samtidig med at de beholder deres kunstneriske integritet og ikke falder for tidens nyeste trends.

I Benals univers er alting under evig forandring, hvilket var tydeligt at høre på den udvikling de gik fra deres første grime-inspirerede numre som “Tung Mand Tid” og “Elvis” til den mere raffinerede elektroniske lyd der kendetegner “Baby” EP’en. På den nye EP er der blevet skruet ned for tempoet og det første der overrasker en, er at lyden er mere afdæmpet end hvad der var tilfældet på forgængeren.

Åbningsnummeret “Arrested Development” lukker ligeså stille lytteren ind i Benals univers. Først bliver man mødt med blide piano-toner og et stemningsfuldt vokalsample der danner rammen for Benjamins varme vokal, og stille og roligt åbner Alberts produktion op for diverse elektroniske elementer.
Der går ikke ret længe før man sidder og nikker med nakken og man har pludselig aldrig været i tvivl om at det er sådan her Benal skal lyde. Et smukt og sindsygt stemningfuldt åbningsnummer, der samtidig er med til at give et godt indblik i hvad der venter i løbet af den halve time som EP’en varer. 

Albert er stadig manden bag knapperne og utroligt nok er han blevet endnu dygtigere siden sidst. Vokalsamples og elektroniske effekter er stykket sammen til beats i særklasse og han formår endnu engang, sammen med Benjamins tekster og vokal, at skabe ikke bare musik, men et helt unikt lydunivers. Især er det numre som det førnævnte åbningsnummer, det tunge DGP-inspirede “Hiphop”, det mørke og dystre “Benalgorytmen” og førstesinglen “Tæt” der fremstår stærkest. Det sidste nummer er i øvrigt det tætteste man kommer på den “gamle” lyd. Stilen er lidt mere aggressiv og det har et hårdt skåret beat der sætter et solidt punktum for EP’en.  

Benjamins tekster kredser igen omkring en helt anden akse end hvad man ellers kender fra den danske rapscene. Teksterne bliver stadig leveret i en form for tankestrøm og de består af en blanding mellem filosofiske overvejelser, dagligdags betragtninger og små finurlige punchlines. Som nævnt tidligere er tempoet skruet ned, hvilket også er tydeligt at høre på hans flow, der er mindre aggressivt og mere tilbagelænet, hvilket han også mestrer. Det er fedt med en rapper der kan spille på begge facetter af leveringen, med både en aggressiv og tilbagelænet stil.  
Lukas har også fået en mere tydelig rolle på EP’en, så nu kan han høres på hooket på to af numrene, hvilket er med til at give numrene lidt mere dynamik. 
Men hvis man er nede med den mere afdæmpede side af Benal, er ingen tvivl om at de, ikke bare har gjort det igen, men at de rent faktisk har formået at overgå sig selv på denne EP. En kraftpræstation når man tænker på de numre de indtil videre har udgivet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad Benal har til os på deres næste udspil, der kommer til at afslutte denne EP trilogi, men jeg er ret overbevist om at de endnu engang vil tage os til et sted som vi ikke anede, at vi altid havde drømt om at besøge.