“Jeg var i tvivl om det overhovedet ville betyde noget for nogen” afslører Kasper et stykke inde i vores samtale. Mens regnen siler ned udenfor, har vi fundet tørvejr på en af de mange brune beværtninger, som Christianshavn har at byde på. På vores bord står der to store boblende fadøl og bag os, ved poolbordet, er der godt gang i snakken og smøgerne. Det er en baggrundskulisse, som jeg fornemmer på Kasper, passer ham glimrende.

Grunden til at vi sidder her, skyldes at Kasper i år kan han fejre 10 års jubilæum for sit debutalbum. Det blev til en interessant aften med en lang snak om den tumultariske tid dengang, der lagde fundamentet til hvad der skulle gå hen og blive til Fantasten.

I år har Dansk rap kunne fejre sit 30 års jubilæum. Imponerende klaret af en genre, der ganske tidligt blev dømt ude og kaldt for en døgnflue.

Siden da, har genren haft sine op- og nedture. 2018 blev året hvor genren nåede nye højder, og den har nærmest aldrig været større end den er nu. Mainstreamlyden er dog en type rap, som ikke lige falder i min smag, men sådan har det altid været med hiphop. Der er tendenser der kommer og går, og den nye stil ligger ofte og venter, lige rundt om hjørne. Hvis man er fast læser herinde, så ved man, at heldigvis står den danske hiphopundergrund stadig stærkt, og består af en masse mennesker der ikke hopper på tidens trends. Det er dem der skal hyldes i dag.

Den 16. november udkommer Jokerens femte soloalbum, Glædesbringeren. Jokeren har beskrevet albummet som latintrap, og har man hørt nogle af de foregående singler, så er det meget tydeligt, at der er en meget tydelig inspiration fra latinamerikansk musik.

Hiphop startede som en samplekultur. I New Yorks ghettoer var der ikke mange der kunne spille guitar eller trommer, så alt man havde, var ens stemme. Og pladerne. Alle de der plader som deres forældre spillede til langt ud på natten. Soul, jazz og funk. De skulle vise sig, at være den perfekte underlægning til ordene. Det er det, som hiphop i den grad handler om. At skabe nyt af gammelt. At få det til at fungere med de midler man har. Derfor kom de gamle plader til at danne grundlag for den den amerikanske, og senere den danske rap.

Men dansk rap er ikke bygget på dansk musik. For de danske rappere og producere har ikke dyrket den danske sangskat på samme måde, som de i USA dyrkede den amerikanske musik. Der blev i steder skævet til idolerne i New York, for man ville gerne være ligesom dem. Dansk musik var ubeskriveligt kikset, ufunky og umoderne, og der var langt fra John Mogensen til James Brown.

I dag er Per Vers aktuel med fjerde single i rækken fra sit kommende album Knust Kunst. Den nye single er bygget på Marie Key Bands nummer Per fra 2006. Per Vers hørte for mange år siden Marie Key synge nummeret i en kirke på Nørrebro, og måtte simpelthen spørge om lov til at sample sangen, da han hørte omkvædet om Per der gerne vil gå til dans.

I dag er der kommet to ganske interessante numre fra to yderst dygtige kunstnere. Lad os lige kigge lidt nærmere på dem.

Der er sket sindsygt meget på den danske hiphopscene i løbet af de sidste par uger. Så meget, at jeg synes det ville være synd, hvis de ikke lige bliver nævnt herfra. Så her kommer der en ordentlig stak næsten nye ting, som jeg synes at man ikke må snyde sig selv for.

Tilbage i midtnullerne husede Graven Records et væld af dygtige rappere, der alle var med til at bringe nye toner i dansk rap. Heriblandt var rapperen Supajan, der med sin tilbagelænede levering, ofte humoristiske tekster samt en solid levering, var en rapper som jeg konstant blev imponeret over. Han albumdebuterede i 2009 med Ditidol og i 2011 kom opfølgeren Det Nye Sort. Siden da har der været forholdsvis stille om den karismatiske rapper. Sidst vi hørte fra ham på Clockwork, hvor han var en af de 12 udvalgte rappere. Med den optræden kom også et navneskift, så nu går han bare under aliaset Supa.

I perioden 2012-2014 betød 1. januar to ting: Tømmermænd og en ny EP fra gruppen Koldfront. Trioen der bestod af Pede B, Stik Op og Marco, tog udgangspunkt i mytologien omkring Fimbulvinter, der er en tre år lang vinter, der efter sigende varslede ragnarok. Konceptet var gennemført og de tre EP’er bød på i alt 15 skæringer med melankolsk og dyster rap over tunge beats, skærende vokaler og eftertænksomme tekster der blandt andet omhandlede angst, stress, familieskæbner og naturkatastrofer.

Pede B og Stik Op gik ekstremt godt i spænd og udgjorde et potent makkerpar på mikrofonen. Dét kombineret med Marcos vokal på omkvæd, skabte et unikt udtryk i dansk rap. Især den første EP havde et virkelig højt niveau, og de gode toner fortsatte på de to efterfølgende EP’er. Men hvorfor er det aktuelt at nævne gruppen, her fire år efter den sidste EP ramte nettet? Det er simpelthen fordi gruppen har besluttet at samle alle tre EP’er og udgive dem på diverse streamingtjenester og på en kærkommen vinyludgivelse. Datoen er lige rundt om hjørnet, da udgivelsen dropper den 12. januar.

I den forbindelse har jeg fået en snak med drengene om projektet.

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.