Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder

Supajan er tilbage

februar 20, 2018 af Det Godt Nok 2 kommentarer

Tilbage i midtnullerne husede Graven Records et væld af dygtige rappere, der alle var med til at bringe nye toner i dansk rap. Heriblandt var rapperen Supajan, der med sin tilbagelænede levering, ofte humoristiske tekster samt en solid levering, var en rapper som jeg konstant blev imponeret over. Han albumdebuterede i 2009 med Ditidol og i 2011 kom opfølgeren Det Nye Sort. Siden da har der været forholdsvis stille om den karismatiske rapper. Sidst vi hørte fra ham på Clockwork, hvor han var en af de 12 udvalgte rappere. Med den optræden kom også et navneskift, så nu går han bare under aliaset Supa.

Læs mere
Læsningstid:1 min
Interviews

Interview med Koldfront

januar 11, 2018 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Koldfront_header1

 

I perioden 2012-2014 betød 1. januar to ting: Tømmermænd og en ny EP fra gruppen Koldfront. Trioen der bestod af Pede B, Stik Op og Marco, tog udgangspunkt i mytologien omkring Fimbulvinter, der er en tre år lang vinter, der efter sigende varslede ragnarok. Konceptet var gennemført og de tre EP’er bød på i alt 15 skæringer med melankolsk og dyster rap over tunge beats, skærende vokaler og eftertænksomme tekster der blandt andet omhandlede angst, stress, familieskæbner og naturkatastrofer.

Pede B og Stik Op gik ekstremt godt i spænd og udgjorde et potent makkerpar på mikrofonen. Dét kombineret med Marcos vokal på omkvæd, skabte et unikt udtryk i dansk rap. Især den første EP havde et virkelig højt niveau, og de gode toner fortsatte på de to efterfølgende EP’er. Men hvorfor er det aktuelt at nævne gruppen, her fire år efter den sidste EP ramte nettet? Det er simpelthen fordi gruppen har besluttet at samle alle tre EP’er og udgive dem på diverse streamingtjenester og på en kærkommen vinyludgivelse. Datoen er lige rundt om hjørnet, da udgivelsen dropper den 12. januar.

I den forbindelse har jeg fået en snak med drengene om projektet.

Læs mere
Læsningstid:5 min
Lister

Årets bedste danske rap 2017

december 27, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

bestof2017

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Lister

De 20 bedste numre fra Per Vers

juni 8, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

PerV_header

 

I år er det 20 år siden Per Vers albumdebuterede, og i dag bliver netop denne plade genudgivet på vinyl. Der er tale om albummet Så Sundt Som Det Er Sagt, som Per V udgav sammen med sin gamle gruppe Sund Fornuft. Det var startskuddet for hvad der sidenhen er blevet en af landets mest prominente rappere. Hans tilgang til genren og leg med det danske sprog er unik og på et niveau hvor man gang på gang bliver imponeret over de sproglige finurligheder. Samtidig med det, er han i den grad en rapper der ofte går med følelserne udenpå tøjet, og som bestemt ikke er bange for at skrive om skyggesiderne.

For at fejre jubilæet, har jeg valgt at se tilbage på Pers karriere som en af de mest produktive rappere i landet. I skrivende har han udgivet knap 400 numre, så der masser at dykke ned i, når man skal vælge sine favoritter. Der er blevet plads til lidt af det hele på listen: solonumre og numre fra tiden i grupperne Sund Fornuft og Kinski. Der er albumnumre samt numre fra mixtapes og alle mulige andre steder fra. Det har været en sjov proces at gennemgå mange gamle numre igen, og der har uden tvivl været genhørsglæde med numre jeg ikke havde hørt længe.

Som det altid er tilfældet med lister som den her, er der tale om en yderst subjektiv holdning og dette er udelukkende mine egne personlige favoritter. Det skal desuden nævnes, at for at begrænse antallet af mulige numre, er der udelukkende tale om Per Vers’ egne numre, derfor er numre hvor han er med som feature, ikke medtaget. Sådan en liste her, er (som det tit er med den slags lister) altid en god mulighed for en diskussion om hvad der er god hiphop, så jeg opfordrer naturligvis til, at folk kan byde endelig ind med deres favoritter. Det er jo netop en af de fine ting ved musik. Alle får noget forskelligt ud af numrene, og alle har deres egne favoritter.

Værsgo at dykke ned i de 20 bedste numre fra de sidste 20 år, fra en af Danmarks ubestridt dygtigste tekstforfattere.

Læs mere
Læsningstid:11 min
Nyheder

Septemberhveps

maj 16, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

18553862_1941095029453406_665853557_o

Har du hørt om den med Jens, der var bange for månen? Eller måske den om Mona med de døde øjne og de åbne arme? Eller måske den om Kasper, der bare gerne ville leve og ellers ik’ rigtig noget?

Selvsamme Kasper er efter længere tids teaseri på de sociale medier (komplet med hashtags og det hele. Hvem havde troet det?) endelig ved at være klar med sit kommende udspil, der går under titlen Septemberhveps. Der er i første ombæring tale om et nyt nummer. Om det er optakten til et nyt album ved jeg ikke, men man har vel lov at håbe.

Læs mere

Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Marwan – Partisaner

marts 3, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

Marwan_Partisaner_header

I år kan Marwan fejre 10-års jubilæet for debuten “P.E.R.K.E.R.”, der skulle vise sig at være et album, der satte den dengang 26-årige dansk-palæstinensiske rapper på danmarkskortet. Albummet blev godt modtaget, og rapperen blev især hyldet for sit brutalt ærlige billede af livet som indvandrer i Aarhus V. Her var en rapper, hvor troværdigheden var i højsædet, og når Marwan proklamerede, at han “sælger det hvide”, så troede man på ham. Siden debuten har Marwan udvidet sit tekstunivers, fået et bredere perspektiv, og blevet et væsentligt dygtigere rapper.

I 2014 kom tredje album “Marwan”, der viste nye sider af rapperen. Albummet var en af mine favoritter fra det år og uden tivl Marwans bedste album indtil da. Nu er Marwan endelig klar med opfølgeren, der har fået titlen “Partisaner”. Har Marwan overgået sig selv? – lad os hoppe ned i albummet og finde ud af det.

Læs mere
Læsningstid:5 min
Nyheder

Marwan annoncerer nyt album

januar 12, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

marwanHeader2

Århus V-veteranen Marwan har netop annonceret, at han den 3. marts udgiver sit fjerde album, der har fået titlen“Partisaner”.

Det nye album rammer gaden knapt tre år efter “Marwan”, der i min optik er rapperens hidtil stærkeste udspil. Derfor er jeg ekstremt spændt på, hvad det kommende album vil byde på.

På det kommende album vil Marwan endnu engang dykke ned i westcoast-lyden og man kan se frem til gæsteoptrædender fra bl.a. L.O.C., Lord Siva og Bai-D. Albummet er i øvrigt produceret eksklusivt af mesterproducer Es, så man kan vist godt regne med, at produktionerne kommer til at være af tårnhøjt niveau, da Es uden tvivl er en af landets mest talentfulde producere.

Rent tekstmæssigt vil det nye album kredse omkring begrebet “partisaner”. Marwan har en mærkesag for en bedre verden, og derfor tager det kommende album udgangspunkt i netop dét, set fra hans virkelighed som dansk-palæstinenser. Albummet er desuden en hyldest til dem, der uanset religion, hudfarve eller nationalitet står forrest i kampen for en mere retfærdig verden.

Der er altså lagt op til en westcoast-banger af et album, som kun Marwan kan lave det, og jeg håber at det kan leve op til forventningerne der er bygget op fra de foregående albums.

Skulle man i øvrigt have lyst til at fange Marwan live (hvilket varmt kan anbefales) spiller han den 24. og 25. februar to eksklusive releasekoncerter i henholdsvis Aarhus og København, hvor man kan være blandt de første til at høre det nye album før det udkommer.

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Kasper Spez – Logi

september 23, 2015 af Det Godt Nok 1 kommentar

 

Sidst vi for alvor hørte noget til Kasper Spez, var i 2009 hvor debutalbummet “Fantasten” udkom. Siden da er det ikke meget vi har hørt fra langelænderen. Kun et par enkelte selvstændige numre og et par features hist og her er det blevet til. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der var begyndt at tvivle på om, jeg nogensinde ville stå med et nyt album fra Kasper Spez i hånden igen. Men nu, seks år efter “Fantasten” og snart 10 år (!) siden “Love Junkie”, er Spez endelig klar med sit andet album, der har fået titlen “Logi”.
Læs mere
Læsningstid:6 min
Lister

Top 10 – Dansk storytelling

februar 26, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Storytelling inden for rap, er kunsten at kunne fortælle en historie (sand eller opdigtet) og formå at gøre den interessant, skræmmende eller humoristisk.
På den amerikanske scene har rappere som Slick Rick, Big L, Atmosphere, Nas, Eminem, Aesop Rock og Immortal Technique alle lavet klassiske historiefortællinger.

På den danske scene er der bestemt også folk der er dygtige til at fortælle historier.
Her må man især fremhæve Østkyst Hustlers’ albumdebut kaldet Verdens Længste Rap, fra 1995, der med en imponerende spilletid på 78 minutter tager lytteren med en tur fra Vesterbro til Randers der bestemt ikke er kedelig. Da pladen skal ses som en lang sammenhængende historie synes jeg ikke at det er til at udvælge specifikke numre til listen, så hele pladen får i stedet en “honorable mention” for selvom den er temmelig gammel efterhånden, så er det sgu stadig en klassiker, der varmt kan anbefales.

De numre som jeg har udvalgt til min personlige top 10, kredser om emner om alt fra drukture og stalkere over ulykkelig kærlighed til kriminelle løbebaner.

1. L.O.C. – I Kender Det

Klassisk nummer fra L.O.C.s debutalbum. Her bliver der fortalt en røverhistorie om en scoring der tager en sjov drejning.

Kasper Spez – Ham og Hende

Kasper Spez viser her sine evner som historiefortæller. Spez fortæller her om utroskab og hvad det i værste fald kan føre til. Et dybt sørgeligt nummer, som altid giver mig gåsehud.

2. MC Clemens – Strandvasker

Endnu et fantatisk nummer fra Clemens. En klassisk historie om en mands fald.

Es og Lex-L – Lurern

Es og Lex-L giver den her som et par perverterede, vamle, gamle og klamme drankere der har det lidt svært med det der med damerne.

Hvid Sjokolade – Lidt For Smart

Lasse fra Hvid Sjokolade sætter her fokus på konsekvenserne ved at være lidt for smart.

MC Clemens – Skaden

Så er det sgu blevet historietime igen. Endnu en lille fortælling fra det virkelige liv. Klassisk nummer fra et klassisk album, fra dengang Clemens lyrisk var på toppen.

Ataf – 3 Små Perkere

Ataf fortæller her en klassisk historie om hvordan det sjældent er nemt at tjene nogle hurtige penge.

MC Einar – En Af De Slags Dage

Ét af de første eksempler på storytelling i dansk rap.

8. Ufo Yepha – Rige Svin

Yepha dropper her linjer om en tur derhen hvor græsset er lidt grønnere end hvad man er vant til.

Læsningstid:2 min
Page 2 of 2«12

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved