Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Lister

Årets bedste danske rap 2019

december 27, 2019 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Endnu et år er gået, og det er endnu engang blevet tid til at se tilbage på hvad jeg har haft mest optur over i år.

Det har været endnu et godt år for dansk undergrundshiphop. Der har været en en stor gode udgivelser, men måske nok manglet flere album, der virkelig har overrasket mig positivt og sparket benene væk under mig.

Men hvad så med næste år? Det lader til at blive endnu et spændende år for dansk undergrundsshiphop, og personligt ser jeg blandt andet frem til Strøms album Heldig Kartoffel. I slutningen af januar udgiver Funch sit debutalbum Flytilstand, som jeg har ret høje forventninger til. Mon ikke at Suspekt også udgiver et nyt album i 2020? Selvom jeg langt fra har været nede med de to første singler, så er det altid interessant når de udgiver nyt.
Udover det, så håber jeg også på ny musik fra navne som F L E M M I N G, Tomrum og Vigsø, der alle har imponeret med stærke enkeltstående tracks i år.

I sommeren 2020 kan Det Godt Nok i øvrigt fejre sit 10-års jubilæum, så det skal jo nok fejres på den ene eller anden måde. Mere om det, senere på året. Personligt er jeg ret stolt af at jeg snart har dækket den danske scene i 10 år, især nu hvor vi ikke er ret mange der dækker den.

Det er på trods af at dansk rap pt. er den største genre i dansk musik, men kigger man mod store musikmedier, så er det tydeligt, at medmindre du er gaderapper med masser af spansk-klingende omkvæd, har sindssygt mange followers på Instagram, eller er et af helt store klassiske hiphopnavne som Pede B eller Suspekt, så er der ikke meget omtale at komme efter. Det synes jeg er en skam, da der er masser af kvalitet at finde i den danske hiphop, der ikke lige følger trenden.

Lad os komme videre til listerne! Tak for at i læser med – Vi ses i 2020.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Nyheder

Esben klar med solodebut

september 13, 2019 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

På trods af at Esben har udgivet en lang række af mixtapes og EP’er, et album med Kaput samt medvirket på blandt andet Clockwork og Spytbakken, er han klart en af dansk raps bedst bevarede hemmeligheder.

Læs mere
Læsningstid:2 min
Nyheder

En ordentlig omgang forholdvis friske nyheder pt. 4

september 2, 2019 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Efter en veloverstået sommerferie, er det blevet tid en håndfuld nyheder i form fem videoer, som jeg synes er værd at tjekke ud.

Binær – Dig

Til oktober er Binær, der består af Trepac og Mund de Carlo, klar med efterfølgeren til deres debutalbum Umage fra 2016. Der er lidt tid til, så indtil videre må vi nøjes med førstessinglen Dig, der netop har haft premiere. Nummeret er en hyldest til de to rapperes bedre halvdele, så der er lagt op til en kærlighedshymne på den helt store klinge.
Nummeret er i øvrigt flot produceret af deres hovedproducer Xeren, der endnu engang viser høj klasse.

Læs mere
Læsningstid:2 min
Nyheder

Antik aktuel med nyt album

august 4, 2018 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Antik (kendt fra blandt andet Tandsmoer) er i dag klar med en ny udgivelse, i form af albummet Kronik.Vand.

Første single er allerede blevet nævnt her på bloggen, og kan man lide det nummer, så er jeg sikker på at resten af albummet også vil falde i ens smag. Det nye album er blevet til på en periode på omkring et halvt år, og Antik er naturligvis manden bag knapperne. Han fungerer desuden som hovedrapperen på de 13 numre der udgør pladen. Kender man Antik, så ved man at han har usandsynligt god smag i rappere, hvorfor man blandt andet kan møde gode folk som Loke Deph, Esben, Ham den Lange, Jørgen Ryge, Strudsigallop, Dialekten og Trepac på albummet. På trods af de mange gæster, er albummet stadig umiskendeligt Antik, og hans lyd hører uden tvivl til en af de mest interessante på den danske scene pt.

Læs mere
Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Tandsmoer – Op Efter Luft

juni 16, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Tandsmoer_anmeldelse

Tandsmoer er en duo bestående af  Jacob Valbjørn og Antik. Hver for sig, har de slået deres folder i den danske undergrund i et godt stykke tid, men nu har de slået sig sammen og dannet gruppen Tandsmoer. I september sidste år kom det første udspil fra dem, i form af debutsinglen Påvirket, der lovede godt for det kommende album, der nu er udkommet.

Læs mere
Læsningstid:4 min
Nyheder

Кдрцт udgiver debutalbum

januar 1, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

kaput-sputnik

 

Tilbage i 2012 udgav gruppen Kaput nummeret “Tupak”, der blev modtaget med overvældende positiv respons. Gruppen bestod af Loke Deph, Esben og Boone, og var på det tidspunkt en af de mest interessante konstellationer i dansk rap, da de tre herrer i ekstrem høj grad, formåede at skabe et unikt univers med deres musik.

Efterfølgende er der kommet en håndfuld numre fra gruppen, og de har udgivet musik i et utal af konstellationer, men det har altid været Kaput-konstellationen der har været den ramme der tog musikken til et højere niveau.

Det skulle vise sig at årets sidste dag i 2016, skulle blive dagen hvor gruppen så endelig udkom med deres første deciderede udgivelse. Albummet har fået titlen “Sputnik”, og gruppen forklarer selv titlen således

“Rumkapløbet mellem USA og Rusland sluttede sin første fase da russerne lykkedes med at opsende satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Nu kunne amerikanerne høre satellittens mekaniske bip på deres radio hver gang den passerede over kontinentet. Derfor er titlen på Kaputs album Sputnik. Alle ved, når de hører Sputnik, at kampen er intensiveret. Sputnik markerer indgangen til den næste fase.”

Albummets 10 skæringer byder på skæv og kompromisløs hiphop, som man kender det fra den lejr, og selvom albummet kun har været igennem mine hovedtelefoner et par gange, så lader det allerede til, at det har været et album der har været værd at vente på.

Indtil videre er albummet kun tilgængeligt på Youtube, men jeg håber at den dukker op på diverse streaming-tjenester og at en vinyl-version er på vej.

Kort sagt: Det nye album fra Kaput er den perfekte start på 2017, der forhåbentlig bliver endnu et stærkt år for dansk rap. Det starter i hvert fald godt.

Godt nytår!

Læsningstid:1 min
Nyheder

Loke Deph & Esben ude med Weekendmixtape vol. 4

september 30, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Weekenden står for døren og hvilken bedre måde at fejre det på, end udgivelsen af “Weekendmixtape vol. 4: Ydmyg”. Det nyeste skud på stammen i Loke Deph og Esbens mixtapeserie. Serien er en fælles legeplads, hvor de to rappere giver deres bud på rap anno 2016, med krøllet undergrundshiphop i deres eget unikke univers.
Mixtapet er ni numre dyb og bliver blandt andet gæstet af Just, Boone og DJ FMD på pladespillerne. Der er kort sagt tale om knap 24 minutters rendyrket rapmusik fra to af de mest interessante rappere vi har her i landet.

Vol. 4 har netop ramt nettet og kan høres på Soundcloud eller lige herunder:

Har du ikke hørt de foregående, højst anbefalelsesværdige udgivelser, kan de høres her:

Vol. 1: Fuglealderen
Vol. 2: Hotdogs
Vol. 3: Parnasset

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Clockwork – 12 timer

august 25, 2016 af Det Godt Nok 1 kommentar

 

”Den 28. februar 2016 mødtes 12 rappere for at indspille en plade i løbet af 12 timer. Hver rapper havde én time til at lægge sine vers. Ikke et sekund mere.”
Sådan bliver Clockwork-konceptet introduceret på bagsiden af vinyludgaven. Manden bag projektet er rapper/producer LarsEFx, der nok er bedst kendt fra sin tid i gruppen Organiseret Riminalitet.
Jeg har tidligere haft en snak med Lars om projektet, så hvis du vil vide mere om det og dets tilblivelse, så kan du læse hele interviewet her.
Læs mere
Læsningstid:5 min
Nyheder

Esben & Boone ude med ny EP

februar 18, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Det er lidt over et år siden, at duoen Esben & Boone udgav deres første EP, der fik titlen “Skoerbug”
Nu er de to klar med en opfølger i form af “Skub Roeg”.

Har man før stiftet bekendtskab til de to herrer, der blandt andet også slår deres folder i Kaput, ved man godt hvad man kan forvente: Seriøs og til tider snørklet undergrundsrap med velproducerede og skramlede beats.
DJ FMD remixede hele den første plade, og denne gang har vi fornøjelsen af at han lægger cuts på to af numrene.

Du kan lytte til EP’en på Soundcloud eller downloade den her.

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2014

december 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen. 
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år. 
 
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
 
 
—Udgivelser top 5—


 

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at ind
fange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  


3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  

Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 

Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

—Tracks top 10—

Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen. 
 

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag


—Hvad med 2015?—
 

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Læsningstid:5 min
Page 1 of 212»

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved