Syv år er der gået siden Struglaz-rapperen Balthasar sidst var aktuel med en udgivelse: debut-EP’en “Produktet”. Siden da har der været forholdsvis stille fra den københavnske rapper. Det er primært i Rap Slam Battles, at han har gjort sig bemærket, hvor han i skrivende stund stadig er i besiddelse af den eftertragtede Champ-titel. Sideløbende med RSB-titlen, er kun blevet til et par enkelte udegivede numre her og der. Det skyldes, at de sidste syv år af rapperens liv samtidig har været de hårdeste at komme igennem. Arbejdet med debutalbummet har efter sigende været færdigt fire-fem gange, men har så skiftet form og retning. Overordnet er der dog tale om et dybt personligt album, der kredser om seriøse emner og fortæller historien om hvordan frustration førte til stress, som første til misbrug, som førte til angst og slutteligt udmundede sig i en dyb depression.
Sidste gang vi så en udgivelse fra den Struglaz-baserede rapper Balthasar, var i 2010 på EP’en “Produktet”. Siden da har der været forholdsvis stille på musikfronten, og det er primært i Rap Slam Battles, at han har gjort sig bemærket. Han tog den eftertragtede Champ-titel i 2013 og forsvarede den med succes, igen i 2016.
Nu er rapperen så endelig klar til at udgive sit debutalbum, der har fået titlen “Dysfunktion og Klarsyn”. Om det nye album udtaler Balthasar:
“Dysfunktion og klarsyn” har været en erkendelsesrejse, lige så meget som det har været et musik-projekt. I løbet af de seneste år har albummet været “færdigt” fire-fem gange, men for hver gang det har skiftet form, er det gået mere og mere i én retning og i ét med den overordnede tematik – den personlige fortælling om psykisk sygdom og sorg. “Dysfunktion og klarsyn” er et selvportræt, der tager udgangspunkt i perioden 2010-2017, hvor frustration førte til stress, som første til misbrug, som førte til angst og slutteligt udmundede sig i en dyb depression. Jeg har forsøgt at beskrive alt hvad jeg har følt og gennemgået med størst mulig ærlighed og i et sprog, hvor pointerne bliver pakket ud og ikke ind”.
Der er altså tale om en dybt personlig plade, og det fornemmer man hurtigt på førstesinglen “Misbrug”, der kredser omkring en svigtende far, alkoholmisbrug og angst. Det er stærke sager, og den barske baggrund har skabt et stærkt og hudløst ærligt nummer, hvor Balthasar åbner en smule op for hvad han har gennemgået siden 2010. Jeg har smuglyttet lidt til resten af pladen og hvis man finder det her nummer interessant, så kan man allerede nu begynde at glæde sig til albummet, der kredser om svigt, depression og det at miste.
Nummeret er produceret af Milad Genius, der også står for størstedelen af produktionerne på den kommende plade, der er ude den 17. april. Pladen bliver udgivet af Struglaz i samarbejde med Run For Cover, og udkommer både digitalt og på vinyl.
Lyt til den første single herunder og albummet kan allerede nu forudbestilles hos Run For Cover.
Annelise har i dag udgivet sin fjerde single, i form af nummeret “Kvinde”. Rapperen beskriver selv nummeret således:
“Sangen er et opråb, og handler om, at vi på trods af hinandens forskelligheder skal holde sammen og kæmpe for en bedre verden med lige rettigheder for os alle – uanset køn! Netop nu i denne tid med alt det som sker, føler jeg, at det er enormt vigtigt at sætte fokus på dette og jeg føler sangens budskab er ekstremt relevant.”
Tracket er, som sædvanlig, produceret af Genius, men denne gang også co-produceret af engelske Less Jazz Productions. Personligt finder jeg dog ikke dette nummer helt ligeså interessant som de foregående, men budskabet er super relevant og timingen kunne næsten ikke være bedre, i disse tider hvor feminisme er det helt store debatemne. Det er desuden værd at bide mærke i, at Annelise stadig rapper virkelig solidt, og formår at flette sang og rap sammen på en virkelig fed måde.
Hverken Trepac eller Mund De Carlo behøver nogen større introduktion for læsere af denne blog, da jeg utallige gange har rost begge rappere til skyerne. Trepac er unik på grund af sine eminente lyriske evner, der omfatter alt fra melankoli og numre der kredser om angst og depression til straight up battlerap. Mund De Carlo har i løbet af de sidste par år udviklet sig til at være den mest teknisk overlegne rapper på den danske scene, blandt andet takket være hans eminente ordspil. Et sådan ordspil teasede faktisk allerede for samarbejdet i december sidste år, på nummeret ”Rap Godt”:
” …Og det går D.A.U.D.A så længe at du gør D.A.U.M.A , D.A.U.M.A Nyt år, jeg har brug for at der sker noget nyt nu tror
Jeg har brugt tid på at skrive så mange mig-ord, at det var på tide at blive en del af nogle du-oer”