Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder

Seks danske rappere danner bro på nyt remix

september 16, 2018 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Tilbage i marts udgav Mund de Carlo albummet Hovedet på Blokken, der er inspireret af Nørrebro. Førstesinglen var den hårdtslående Stenbroen, som jeg var rigtig glad for. I dag er han så aktuel med et remix af nummeret, der bliver gæstet af fem dygtige MCs, der hver især repræsenterer deres del af landet. De medvirkende er USO, der repræsenterer Århus, Censur fra Odense, Kaka fra Allerød, Intensiv MC fra Aalborg og Thomas T fra Esbjerg. Desuden leverer DJ Noize, der i øvrigt repræsenterer Lille Skensved, et lækkert omkvæd med scratch.

Læs mere
Læsningstid:1 min
Nyheder

Stormløb fra Blodsport

maj 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Billede fra Idiotsikker.dk

Her på bloggen, er posse cuts som regel altid noget der vækker opsigt. Tilbage i 2011 lavede jeg faktisk en top 10 over de bedste danske posse cuts der var ude på det tidspunkt.

Der er noget helt unikt over at samle en ordentlig røvfuld rappere, som derefter får lov til at spytte over det samme beat. Her kan mindre og mere profilerede rappere få lov til at levere deres A game, for at lytterne efterfølgende kan diskutere om hvem der tog den.
Nu ser det ud til at denne klassiske hiphopdiskussion kan startes op igen. Idiotsikker-gruppen “Blodsport” har nemlig lige udgivet nummeret “Stormløb”, der dog ikke overgår “Gaffatape” i antal af rappende undersvende, men alligvel kan byde på intet mindre end 19 rimspyttere.
Skimmer man ned over listen af rappere, finder man blandt andet undergrundsfavoritter som Loke Deph, Ham den Lange og Intensiv MC, Ordekvilibristerne Superdejen og Mund de Carlo, samt en lille håndfuld Echo Out-MC’s i form af Nota Bene, Illusionisten og Trepac. Af andre nævneværdige MC’s kan nævnes Svend Spyt, Vero, samt Blodsports egne Makaber og Architech (sidstnævnte kalder sig Poltergeist når han rapper).
Nummeret er taget fra Blodsports kommende album “Pandemonium” der gerne skulle udkomme senere i år. Beatet er smækket sammen af gruppens producer Architech, der blandt andet også har produceret for Mund de Carlo og Ham den Lange.

Tjek nummeret herunder:

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2014

december 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen. 
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år. 
 
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
 
 
—Udgivelser top 5—


 

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at ind
fange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  


3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  

Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 

Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

—Tracks top 10—

Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen. 
 

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag


—Hvad med 2015?—
 

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Læsningstid:5 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Ordet På Gaden: Stærkt

juni 15, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.

Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.

Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.

Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.

Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.

En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.

Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.

Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.

Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.

Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.

Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.

Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for. Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader  i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s “Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.

Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.

Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni

3

Læsningstid:8 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – maj 2014

maj 6, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer



Yo yaw,
Bedre sent end aldrig! Her er her maj måneds playliste med numre som jeg synes fortjener din opmærksomhed. Jeg håber at du digger det. 

Playlisten kan høres på Spotify lige her
Dilated Peoples – Back Again

Jeg er ret stor fan af Dilated Peoples, der gæster årets Roskilde Festival, men på en eller anden måde var det her nummer fuldstændig gået forbi min næse. Anyways så er det Dilated som man kender dem bedst, over et hella dope beat fra Alchemist.

Professor P & DJ Akilles – Down For Mines (ft. DJ Static)

Det her nummer var totalt gået forbi min næse. Svenske Professsor P og DJ Akilles får besøg af DJ Static og sammen dropper de et klassisk hiphop nummer, der kunne lyde som Premo i topform. Nok det nummer jeg har hørt mest i løbet af sidste måned, det er så fedt! 

Atmosphere – Southsiders

Titelnummeret fra Atmospheres helt nye album. Har kun lige fået hørt det sporadisk igennem, men hvis man har hørt The Family Sign, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente. Det her nummer stak lidt ud, da jeg lyttede pladen igennem, specielt på grund af det markante beat med den distortede guitar og de hårde trommer. Slug og Ant er tilbage!

Action Bronson – Alligator

I går blev det annonceret at Action Bronson rammer VEGA til sommer. Det skal naturligvis fejres med en af skæringerne fra EP’en Saaab Stories. Jeg havde det lidt svært med ham i starten, men da jeg først kunne se ud over at han lød sindsygt meget som Ghostface Killah, begyndte han at vokse ret megetpå mig.
  
L’Orange – Eventually

L’orange har begået endnu en fantastisk plade med albummet The Orchid Days. Han formår at skabe hele universe ud fra hans instrumentaler, der bliver krydret med støvede, gamle filmcitater. Det holder 100% og jeg kan varmt anbefale at man tjekker op for hele albummet!

The Left – Gas Mask

The Left består af producerern Apollo Brown, rapperen Journalist 103 og DJ Soko og sammen laver Detroit gruppen hiphop som det lød i 90’erne. Det er tilbageskuende på den fede måde.  

Public Enemy – Harder Than You Think

I de seneste uger har de to drenge fra DRs Monte Carlo cruiset rundt i USA til tonerne af Shirley Bassey nummeret Jezahel. Dette nummer danner grundlag for dette nummer. Sindsyg lækker sample af hornet gør dette nummer til en klassisk PE banger. 

Nubian Crackers – Do You Wanna Hear It? ft. Artifacts

Det her nummer ved jeg ikke rigtig noget om. Faldt over det ved en tilfældighed, da jeg scrollede rundt i Spotify. Men det er vist en gammel sag fra 1993, men ret meget smæk på. Jeg digger det i hvert fald. 

The Roots – The Next Movement

Vi får fornøjelsen af at opleve the Roots til årets Vanguard Festival. Jeg har aldrig set dem før, så jeg glæder mig sindsygt meget. Dette nummer er sindsygt chillet og indeholder alt det der gør det Roots fede: Lækkert beat, gode cuts, Black Thoughts rå vokal og en fandens masse funkyness! 

Large Professor – Key to the City

Endnu en kunstner der er blevet annonceret til Vanguard. Large Professor er kendt fra gruppen Main Source, der kom frem i de tidlige 90’ere i New York. Han har dog også fået en 

Naughty By Nature – Feel Me Flow

Endnu et ældre nummer. Denne gang fra Naughty by Nature. Det er sgu en klassiker og man kan kun blive i godt humør af at høre den. 

Will Smith – So Fresh ft. Biz Markie & Slick Rick

Vi holder det lidt mere old school og derfor byder jeg nu på Will Smith der får besøg af Biz Markie og Slick Rick på det her dejlige nummer der er en hyldest til de gode gamle dage i hiphop. Et kriminelt overset nummer fra en temmelig poppet plade. Ja det er fra Willennium.. Den med Will2K og Wild Wild West.

Nas – One Time 4 Your Mind

Illmatic har næsten lige haft 20 års jubilæum og i den forbindelse har den fået ekstra meget rotation herhjeme. Det er nærmest en umulighed kun at vælge ét nummer, men valget faldt på denne her. Mest fordi det bare er fantastisk, men også fordi det er det nummer der har givet inspiration til navnet på denne playliste og desuden er det førnævnte Large Professor der har produceret nummeret.  

Anders Mattehesen – Superstars ft. Østkyst Hustlers & MC Einar

Vi holder det lidt mere old school. Disse fire drenge lavede i 2010 en hyldest til de klassiske Adidas Superstars på samme måde som Nas, Kanye, Rakim og KRS-One lavede en til Nikes Air Force 1’s. Samtidig bliver der plads til at se lidt tilbage til de gode gamle dage, hvor det hele bare var lidt federe. I øvrigt har de begået den genistreg at sample rådhusklokkerne. Det holder fandeme!

Tudsegammelt – Genopstandelsen

April blev også måneden hvor Tudsegammelt droppede deres 10” vinyl med seks nye numre. På åbningsnummeret fortæller tudserne lidt om hvad de har lavet mens de har været væk fra den danske hiphopscene. Smid lige et dope beat fra Lars da Fari og cuts fra DJ Jux oveni, så har man endnu et dope nummer fra Tudsegammelt.  

Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama

April bød også på den længe ventede EP fra ForsvundenSammenhæng rapperen Intensiv MC. Jeg digger det sindsygt meget og jeg er vild med at han kører den hardcore østkyst 90’er stil fuldt ud. Hvis du digger der her nummer, skal du virkelig tjekke op for resten af EP’en. Den er sindsygt velproduceret og unge Intensiv har potententiale til at blive en rigtig vild rapper.

Læsningstid:5 min
Nyheder

Januar kommer til at byde på Et Længe Ventet Drama

januar 8, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Jeg har så uendeligt meget optur over at den hårdere eastcoast 90’er inspirerede lyd er begyndt at komme tilbage på den danske rapscene.

Rappere som Aestetic og Ergo og grupperne Sigma og ForsvundenSammenhæng er blandt bannerførerne i denne nye gamle bevægelse og jeg er så vild med det!

Nu er Intensiv MC fra ForsvundenSammenhæng direkte ud af Aalborg C, ude med en video til nummeret “Et Længe Ventet Drama” fra EP’en af samme navn, der gerne skulle droppe i slutningen af januar.

Det er et helt bims nummer med en super lækker produktion af DJ Eazy.
Så hvis du er nede med beskidt hiphop som det lød i 90’erne, så er jeg sikker på at du digger det her!

Læsningstid:1 min

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved