I forbindelse med Mund de Carlo netop har droppet sin nye single, der hylder mangfoldigheden på Nørrebro, tænkte jeg at det kunne være interessant at se tilbage på andre danske rappere der har hyldet det sted som de kalder hjem. Dét at hylde sin hjemstavn er et klassisk emne i rap, og på den anden side af Atlanten er der lavet et utal af hyldester fra New York til Los Angeles og alle byer imellem det.
2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.
10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.
9. Parlør – Parlør
Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.
8. Khalazer – Album
Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.
7. Clockwork – 12 timer
LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.
6. Keis Khatib – Zone 2
Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.
5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm
2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.
4. Binær – Umage
2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her.
3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr
For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.
2. Torden & Lynild – Sky Til Jord
Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her.
1. Benal – Nu
Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her.
10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen
9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.
8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.
7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.
6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.
5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.
4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.
3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.
2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.
Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.
1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.
Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.
Hvad sker der i 2017?
Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.
Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.
Vi ses i 2017 – Peace fra DGN
Enhver dag bliver lige en hel del bedre, når der dukker et nyt nummer op fra Kasper Spez i indbakken. Ud af ingenting er der nemlig kommet en helt ny single fra den touraktuelle langelænder.
Nummeret hedder “Bunkeren” og bliver gæstet af ingen ringere end Jooks og Pernille Valentin.
|
“Bunkeren” er bygget på en simpel idé;
Kasper Spez og Jooks havde hver især frit spil til at afdække et meget personligt emne – alene ud fra de tanker og følelser musikken gav dem.
I “Bunkeren” flyder tankerne frit og de to rappere griber om eksistentialisme, politik og verden omkring dem – hver med afsæt i deres individuelle form for formidling af ordets kraft. Resultatet er en mørk, fængende fortælling, drevet frem af pianostykker og horn.
Nummeret har den danske sangerinde Pernille Vallentin på omkvæd, og Pernilles vokal binder nummeret sammen som en rapport fra et sted som de fleste kender, men som de færreste ønsker at forsøge at gå i krig med at beskrive.
Det nye nummer er produceret af Es og Kasper Spez med horn af André Jensen.
Jooks formår på en overbevisende måde, at ramme Spez’ univers og de to rappere går smuk i spænd over endnu et mageløst beat fra stormester Es. Vi må endelig ikke glemme Kasper Spez’ bedre halvdel, som giver nummeret det ekstra lille lag skønhed, der gør at nummeret er så fedt som det er.
Du kan høre det nye nummer lige her.
Kasper Spez er i øvrigt på tour for tiden, hvilket blandt andet bringer ham forbi Lille VEGA i morgen. Hvis man har set Spez live, så ved man at man kan forvente en oplevelse der ligger langt fra den gængse rapkoncert, fyldt med sæbebobler, sårbarhed og frem for alt en kærlighed til musikken, der breder sig langt ud over scenekanten. Man kan desuden få fornøjelsen af at opleve en virkelig interessant reunion i form af duoen M-Cnatet, der spiller live for første gang i fem år.
Du kan se resten af tourplanen lige her.
|
2015 er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet.
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!
Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.
Mon ikke at 2016 kommer til at byde på masser af overraskelser fra både nye og gamle ansigter? Jeg er i hvert fald klar til endnu et stærkt år for dansk rap, der uden tvivl lever i bedste velgående for tiden!
Vi ses i 2016 – Peace fra DGN
5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at indfange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen.
4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.
3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.
Læs anmeldelse her.
2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar.
Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd.
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.
1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen.
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere.
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.
10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag
Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.
Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.
Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.
Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.
Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput.
Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.
Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!
Peace – DGN
Yo yaw!
Efter en travl start på måneden med blandt andet Vanguard Festival og ferie, kommer månedens playliste lidt senere end den plejer, men den er fresh som altid!
Playlisten kan findes lige her
NehruvianDoom – Om
MF Doom er endnu engang ved at være aktuel med en ny kollaboration, denne gang med rapperen Bishop Nehru. Det oser langt væk af Doom og det tyder rigtig godt for deres fælles album, der gerne skulle droppe den 22. september.
Jakk Frost – Beards R Us (ft. Freeway, Malik B & Tana da Beast)
Over et dope beat fra Mr. Green, dropper de fire skæggede rappere linjer i en lind strøm. Super fedt track med en god bangerstemning.
Action Bronson – Not Enough Words
Nu varer det ikke så længe før Bronsolino rammer DK, så det må være på sin plads med et nummer fra rapperens efterhånden store diskografi. Nummeret er fra det Statik Selektah-producerede mixtape “Well Done”.
Freeway – Flipside (ft. Peedi Crack)
Jeg havde glemt alt om det her nummer, men pludselig dukkede det op i mit hoved, og selvom det var lang tid siden at jeg havde hørt det, så holdt det stadig. Freeway over et klassisk Just Blaze beat, som det skulle lyde, tilbage i de tidlige 00’ere.
Cam’ron – Oh Boy (ft. Juelz Santana)
Vi tager lige endnu en Just Blaze banger fra samme periode. Cam’ron siger mig normalt ikke det store, men lige det her nummer er en klasssiker i min bog.
Jurassic 5 – A Day at the Races (ft. Percee P & Big Daddy Kane)
På det sidste har jeg hørt en del del Jurassic 5, og det er svært at vælge ét bestemt nummer til månedens liste, men valget faldt altså på det her, fordi det er sindsygt fedt, og så er det et super vers fra legenden Big Daddy Kane.
Pharaoahe Monch & Styles P – The Life
Efter et par numre med lidt gang i, er det tid til at sætte tempoet lidt ned, og i første omgang er det i selskab med Styles P og Pharoahe Monch på lææækkert omkvæd. En klassiker fra den sidste udgave af Soundbombing trilogien.
Method Man – Say
Endnu et stille nummer, med en sjældent så reflekterende Method Man. Et af de få lyspunkter på en ellers ret så middelmådig skive. Lauryn Hill samplingerne af vokalen og guitaren, skaber et super chillet beat der ligger godt til Mr. Mef.
Mos Def – Sunshine
Yasiin Bey aka. Mos Def leverede en lidt ujævn koncert på årets Vanguard Festival, og jeg havde personligt håbet på at dette nummer blev spillet, hvilket det desværre ikke gjorde. Mos Def og Kanye er en god kombination på det her nummer.
DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince – Summertime ’98 (Soul Power Remix)
Der er stadig lidt sommer tilbage, så derfor er denne klassiker naturligvis ikke til at komme udenom. Jeg er helt klart mest til 1998 remixet, der i øvrigt sampler Gang Stars fantastiske “You Know My Steez”.
Mobb Deep – Outta Control (ft. 50 Cent)
Vi runder den amerikanske afdeling af, med G-Unit vennerne fra Mobb Deep og Fiddy. Det her nummer har bare en vanvittig god vibe.
Jokeren – Livet i Krybesporet
Vi slutter af med en håndfuld danske numre. Jeg fik for lidt tid siden, lyttet til Jokerens første soloalbum “Alfahan” og havde faktisk glemt hvor dope en plade det rent faktisk er. Det her nummer er et af de mange højdepunkter.
Jøden, Niarn, Jooks, Troo.l.s. & Orgi-E – Baby Baby Din So
Et af de allerbedste possecuts der er lavet på dansk. Mere er der vist ikke at sige om det.
Benal – Prøv At Fang Mig
Det her nummer var gået totalt forbi mig, men faldt tilfældigvis over det på Spotify. Det er Benal når de er i absolut topform. Benjamin og Lukas flower tight over et fantastisk beat fra Albert. Endnu engang viser Benal hvorfor de er én af de allermest interessante kunstnere på den danske hiphopscene for tiden.
Young – Ordet På Gaden (Intro)
Vi runder af med åbningsnummeret fra den tredie og indtil videre sidste plade fra Ordet På Gaden. En plade, der desværre ikke sagde mig det store, men Young leverer her 5.27 minutters uafbrudt rap, som kun Young kan gøre det. Hold da op, hvor er den mand dygtig.
Jeg har tidligere lavet et indlæg med minimalistisk design af danske filmplakater, og nu er turen så kommet til danske rap albums.
Ikke så meget snak i denne omgang. Her er ni styks minimalistiske fortolkninger.
(Klik på billederne for at se dem i større versioner)
original
original
original
original
original
original
original
original
original
