Endnu et år er gået, og det er endnu engang blevet tid til at se tilbage på hvad jeg har haft mest optur over i år.

Det har været endnu et godt år for dansk undergrundshiphop. Der har været en en stor gode udgivelser, men måske nok manglet flere album, der virkelig har overrasket mig positivt og sparket benene væk under mig.

Men hvad så med næste år? Det lader til at blive endnu et spændende år for dansk undergrundsshiphop, og personligt ser jeg blandt andet frem til Strøms album Heldig Kartoffel. I slutningen af januar udgiver Funch sit debutalbum Flytilstand, som jeg har ret høje forventninger til. Mon ikke at Suspekt også udgiver et nyt album i 2020? Selvom jeg langt fra har været nede med de to første singler, så er det altid interessant når de udgiver nyt.
Udover det, så håber jeg også på ny musik fra navne som F L E M M I N G, Tomrum og Vigsø, der alle har imponeret med stærke enkeltstående tracks i år.

I sommeren 2020 kan Det Godt Nok i øvrigt fejre sit 10-års jubilæum, så det skal jo nok fejres på den ene eller anden måde. Mere om det, senere på året. Personligt er jeg ret stolt af at jeg snart har dækket den danske scene i 10 år, især nu hvor vi ikke er ret mange der dækker den.

Det er på trods af at dansk rap pt. er den største genre i dansk musik, men kigger man mod store musikmedier, så er det tydeligt, at medmindre du er gaderapper med masser af spansk-klingende omkvæd, har sindssygt mange followers på Instagram, eller er et af helt store klassiske hiphopnavne som Pede B eller Suspekt, så er der ikke meget omtale at komme efter. Det synes jeg er en skam, da der er masser af kvalitet at finde i den danske hiphop, der ikke lige følger trenden.

Lad os komme videre til listerne! Tak for at i læser med – Vi ses i 2020.

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Tilbage i 2012 udgav gruppen Kaput nummeret “Tupak”, der blev modtaget med overvældende positiv respons. Gruppen bestod af Loke Deph, Esben og Boone, og var på det tidspunkt en af de mest interessante konstellationer i dansk rap, da de tre herrer i ekstrem høj grad, formåede at skabe et unikt univers med deres musik.

Efterfølgende er der kommet en håndfuld numre fra gruppen, og de har udgivet musik i et utal af konstellationer, men det har altid været Kaput-konstellationen der har været den ramme der tog musikken til et højere niveau.

Det skulle vise sig at årets sidste dag i 2016, skulle blive dagen hvor gruppen så endelig udkom med deres første deciderede udgivelse. Albummet har fået titlen “Sputnik”, og gruppen forklarer selv titlen således

“Rumkapløbet mellem USA og Rusland sluttede sin første fase da russerne lykkedes med at opsende satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Nu kunne amerikanerne høre satellittens mekaniske bip på deres radio hver gang den passerede over kontinentet. Derfor er titlen på Kaputs album Sputnik. Alle ved, når de hører Sputnik, at kampen er intensiveret. Sputnik markerer indgangen til den næste fase.”

Albummets 10 skæringer byder på skæv og kompromisløs hiphop, som man kender det fra den lejr, og selvom albummet kun har været igennem mine hovedtelefoner et par gange, så lader det allerede til, at det har været et album der har været værd at vente på.

Indtil videre er albummet kun tilgængeligt på Youtube, men jeg håber at den dukker op på diverse streaming-tjenester og at en vinyl-version er på vej.

Kort sagt: Det nye album fra Kaput er den perfekte start på 2017, der forhåbentlig bliver endnu et stærkt år for dansk rap. Det starter i hvert fald godt.

Godt nytår!

Der er ganske få grupper i dansk rap, der kan få mig ligeså meget op at støde, som drengene fra Kaput kan. Loke Deph, Esben og Boone har en fantastisk tilgang til det at lave hiphop, og de går deres helt egne veje for at skabe original og ikke mindst, sindsygt dope musik, der ikke lyder som noget andet i dansk rap.

De har blandt andet stået for to af de bedste numre på Ordet På Gaden kompilationerne i form af “Nok Ik’ I Dag” fra Genfødt og “Reality” fra Stærkt. Tjek dem ud, hvis du ikke allerede har hørt dem.

Mens vi stadig venter på en regulær udgivelse fra gruppen, har Esben lagt et gratis mixtape op til download. Det består af 19 numre der er en god blanding af dugfriske numre, numre der har et par år på bagen samt et par numre der er genindspilninger af ældre numre.
Alt er skrevet og produceret af Esben himself og co-produceret af Kaput-kammaraten Boone.
Mixtapet bliver desuden gæstet af Loke Deph, Just og neo-punkgruppen Druknedød

Hvis man kender Kaputs lyd, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente af dette mixtape: Rap med skæve vinkler, der undgår alle klicheer og nægter at blive konformt.
Det kan jeg rigtig godt lide, så derfor synes jeg at du skal tjekke Esben og Politika Projektet ud!

Mixtapet kan downloades lige her og videoen til nummeret Prins Valium kan ses lige her:

Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.

Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.

Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.

Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.

Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.

En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.

Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.

Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.

Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.

Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.

Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.

Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for. Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader  i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s “Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.

Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.

Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni

To af de mest interessante grupper i undergrunden pt, er uden tvivl Sigma og Kaput. Med deres kærlighed til de gritty 90’ere med alt hvad det indebærer af støvede beats og hårdtslående rap, har begge grupper formået at skabe nogle universer der som sagt tager udgangspunkt i fortiden, men samtidig formår at skabe fornyelse. Jeg digger begge grupper sindsygt meget, så jeg blev glad da jeg hørte at de gik og puslede med et fælles projekt.

Det har nu resulteret i, at de to producerer Boone (Kaput) og Telepa-T (Sigma) har lavet projektet Crime Themes, der kan beskrives som en kortfilm med tilhørende soundtrack der består af 14 skæringer.

Filmen foregår i København i midten af 80’erne og er en krimi der tydeligvis er inspireret af blaxploitation, med alt hvad det indebærer af stoffer, skumle typer, damer og veltrimmede overskæg.

Det er originalt, gennemført og ikke mindst et sindsygt chillet og veproduceret soundtrack med tilhørende billedside og det kan varmt anbefales herfra.

Stream

MP3 Download

Se filmen nedenfor.

Så er det vist ved at være det for 2013. 

Det har været et godt år for dansk rap. Nogle af de gamle drenge begyndte at røre på sig igen, og nye talenter har været med til at sende genren i helt nye og interessante retninger. 

Her kommer mine favoritter fra året der snart er slut.

TOP 5: BEDSTE UDGIVELSER

5. Supardejen – King Kong

I 2013 var der mange af de gamle Helt Sikkert drenge der vendte tilbage med fornyet energi og en af dem der endnu engang fik slået sin legendestatus fast, var Supardejen med hans blot andet Soloalbum på 14 år. 
Pladen er blevet til via et crowdfunding projekt på den danske side Booomerang og det er fedt at se at folk gerne vil støtte op omkring den slags projekter.
Pladen bærer tydeligt præg af at Dejen gør lige hvad det passer ham, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Hvad enten det er genistregen Sys hvor unge Sys Bjerre bliver samplet eller hyldesten til Van Damme filmen Bloodsport, er der lagt kærlighed i numrene og de emmer af kreativitet og lysten til at gøre som man vil. 
Det er Dejen som man kender ham, komplet med snørklede rim og stadig med den legesyge og fandenivoldske attitude der karakteriserede ham i Helt Sikkert crewet tilbage i de tidlige 00’ere. 

4. Danni Toma – Kvinde

Danni Toma har sammen med sin faste partner, DJ Noodle lavet en plade der handler om kvinden. Den kvinde der gør dig lykkelig og den kvinde der gør dig sindsyg. Med en utrolig lækker og gennemarbejdet lydside der trækker spor fra 90’ernes triphop og nutidens moderne r&b har vi her med at gøre med en rapper der tør skille sig ud fra normalen på den danske rapscene. 
Man kommer i en helt speciel stemning når man sætter pladen på og man føler sig hurtigt hensat til et stort lokale med rigeligt mængder af mørkerød velour, en afdæmpet bas og en gennemgående tyk røg i lokalet. Det er helt perfekt!
Forresten kommer den ud på vinyl i 2014. Den skal uden tvivl blive tilføjet til samlingen.

3. Benal – Baby EP

Den her EP er, ifølge min statistik på Spotify, den udgivelse som jeg har hørt mest i år og det er der virkelig ikke noget at sige til. På fire numre formår Benal at skabe et unikt univers der er ulig noget jeg nogensinde har hørt før. Der er ingen amerikanske forbilleder og i Benals univers er alt tilladt.

Stilen på EP’en er en naturlig evolution fra de tidligere numre som de har lavet. Alt går op i en højere enhed og efter de fire numre forlader de lytteren med en seriøs trang til at høre mere. Meget mere. 

De har dog allerede annonceret at der kommer endnu en EP i 2014 og jeg tør slet ikke tænke på hvor Benal denne gang tager os hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det!

Der var længe snak i undergrunden om denne kollaboration bestående af Tue Track og Khaleren, og da de lige pludselig var klar til at smide et helt album på gaden, skulle det vise sig at være noget af det bedste der er sket for dansk rap i år. Tue Track har haft et yderst produktivt år og numrene på pladen er alle super velproducerede og nogle af numrene er blandt hans bedst producerede numre nogensinde. 

Jeg har tidligere nævnt hvorfor netop Khaleren er en af de mest interessante rappere pt. og på denne udgivelse beviser han for alvor hvor vild han er, både når det kommer til tekst og levering. Han spytter bedre og mere fokuseret end han nogensinde har gjort, hvilket gør ham til en kæmpe fornøjelse at høre på. 

Ikke nok med det, så smed de et gratis remixalbum på nettet, kaldet Påny, der skulle vise sig at være af virkelig høj standard og nogle af numrene kunne rent faktisk matche de originale produktioner. Jeg synes at det var fedt at man kunne mærke at der var blevet leget mere på remix udgaven og kan varmt anbefale at man går ind og henter det. 


1. Dialekten – Stiplede Linjer

For andet år i træk er det lykkedes for Dialekten at stå for årets bedste udgivelse, i form af deres længe ventede debutalbum.
Albummet er et ualmindeligt gennemført bevis på, at man sagtens kan lave et album der tager udgangspunkt i 90’ernes hiphopdyder og lyd, uden at det bliver bagstræberisk eller nostalgisk på den dårlige måde. 

På de 17 skæringer på albummet bliver der kommet godt rundt i emnerne: Politik, tømmermænd, graffiti, egne (manglende) evner og en hyldest til Nørrebro er blot nogle af der bliver rappet om det brede emnevalg er med til at skabe en varieret plade der sagtens kan lyttes fra start til slut, uden man kommer til at kede sig. 

Nota Bene er uden tvivl en af de allervildeste rappere vi har her i landet og Chewbacca formår at skabe et fuldendt lydunivers der fungerer perfekt sammen med de to rappere. 
Det her er hiphop som jeg allerbedst kan lide det, og derfor har Dialekten endnu engang stået for årets bedste udgivelse.

og hey! Nota Bene har lige udgivet 7 gratis numre på udgivelsen Rutinetjek. 
Ind og hent dem med det samme. 

TOP 10: BEDSTE NUMRE

10. Kaput – #Junkfoodrappers

Loke Deph har det som mange rappere ville ønske de havde. Han lægger sine tekster ned med en sådan autoritet, at man ikke kan gøre andet end at lytte efter når han rapper. Derfor er han klart én af mine favorit MC’er pt. I Kaput har han allieret sig med rapperen Esben og produceren Boonekamf og der udmunder sig i dystre og super stemningsfulde numre, der passer perfekt til en kold tid som nu. 






9. Danni Toma – Ingenting

Det bedste nummer fra en fantastisk plade.
Danni Toma er gået igennem en heftig udvikling fra sin sidste EP til dette års udgivelse. Stilen er taget i en helt ny retning og det klæder ham virkelig.
Nummeret er en del af en samlet fortælling om et forhold der gik i stykker, og på dette nummer er det mandens tur til at fortælle kvinden et par ting.

8. Sivas – D.A.U.D.A.

I 2013 var det her nummer på ingen måde til at komme udenom. Jeg må blankt indrømme at jeg på ingen måde kunne lide det i starten. Men lige pludselig skete der noget. Jeg blev ved med at sætte det på, selvom jeg ikke gad at høre det, og bum, så var jeg solgt. Det er så sindsygt flabet og velproduceret, at man ikke kan gøre andet end at skrue op. Højt op! Rigtig højt op!






7. Marvelous Mosell – Dansk Ninja Turtle Rap

6. Ponyblod – Ornitolog

5. Dialekten – Til

Over et gudesmukt strygersample, dropper Nota og Bacca rim der emmer af lyrisk dopeness og kærlighed til musikken. Det er hiphop som en gammel 90’er dreng som mig elsker og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der digger den lyd.  





4. Benal – 029

3. Pede B – Det ville Være

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Pede B bliver bedre og bedre for hver udgivelse han dropper. Selvom jeg stadig synes at hans albums har for mange mindre interessante fyldnumre, kan han stadig lave de der numre der er af så højt niveau, at man taber pusten totalt. Det her nummer er nok et af hans bedste nogensinde. Lyt lige til det her nummer, og kom ikke og sig, at det ikke giver dig den vildeste gåsehud!






2. Trepac – Beskidt Rådden Rimer

Trepacs andet album var desværre lidt en skuffelse, set i forhold til debuten, der var helt eminent. Der var dog en håndfuld numre der sagtens kan nævnes blandt hans bedste numre, og Beskidt Rådden Rimer ryger direkte i den kategori. 
Over et fuldstændig bims beat fra Lars Da Fari (måske et af hans bedste nogensinde), dropper Trepac linjer der ligger lige i øjet. Han vender tilbage til den mere hårdslående side af sig selv, og selvom jeg elsker Fatamorganas dystre og melankolske stil, så er det her stadig helt fantastisk, og det er fedt med en rapper der mestrer begge sider.  






1. Ståhej – Helvedes Karl

Årets bedste nummer kommer fra gode gamle Strøm og DJ Talkback der har lavet et nummer der er meget inspireret af Ultramagnetic MC’s nummeret “Poppa Large” både når det kommer til beat og flow, og det gør bestemt ikke noget, når Støm nu gør det han er så fandens god til: solid rap med masser af punchlines og et stramt flow. Strøm har længe været stille på scenen, men med det her nummer beviser han, at han stadig hører til i toppen blandt de vildeste rappere vi har her i DK – Strøm R tilbage!

Hva’ med 2014?