Sidst vi for alvor hørte noget til Kasper Spez, var i 2009 hvor debutalbummet “Fantasten” udkom. Siden da er det ikke meget vi har hørt fra langelænderen. Kun et par enkelte selvstændige numre og et par features hist og her er det blevet til. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der var begyndt at tvivle på om, jeg nogensinde ville stå med et nyt album fra Kasper Spez i hånden igen. Men nu, seks år efter “Fantasten” og snart 10 år (!) siden “Love Junkie”, er Spez endelig klar med sit andet album, der har fået titlen “Logi”.
I dag annoncerede Kasper Spez at han skal spille en lille intimkoncert den 26/2 på Huset-KBH i indre by. De stærkt begrænsede billetter blev sat til salg tidligere i dag, men blev som ventet, blev de hurtigt udsolgt, så man skulle være hurtigt ude hvis man ville sikre sig en billet.
Kasper Spez har været mere eller mindre væk fra den danske musikscene siden 2010, men begyndte så småt at røre på sig sidste år. I december kunne han så annoncere at han går og brygger på efterfølgeren til 2009-albummet “Fantasten” og at det gerne skal udkomme i løbet af 2015.
Til den forestående koncert, kan man få den udsøgte fornøjelse af at opleve Kasper og et til lejligheden, håndplukket band, der sammen vil give en forsmag på netop den kommende plade.
Jeg er overbevist om, at det bliver en rigtig fin aften og det bliver spændende at høre hvad Kasper har gået og arbejdet på det sidste stykke tid.
Spez har tidligere rocket scener fra Skippers Bodega på Istedegade til Cosmopol-scenen på Roskilde og er kendetegnet ved altid at give publikum en nærværende og følelsesladet koncert, der ikke er præget af fortærskede hiphopklicheer, men derimod byder på en rapper med noget på hjerte, der ikke efterlader dig i feststemning, men derimod sender dig direkte til tømmermændende dagen derpå.
Skulle du være en af dem der ikke nåede at sikre dig en plads til koncerten, så frygt ikke. Jeg har nemlig den store fornøjelse af at kunne udlodde 2 stk. billetter til koncerten.
For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder det projekt der gik ud på at 10 forskellige danske rappere skulle fortolke ældre digte, hvor Kasper Spez bidrog med nummeret “Angst”?
Send det rigtige svar plus dit navn til dgn@detgodtnok.dk senest mandag den 23. februar kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 1×2 billetter til den udsolgte koncert.
Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen.
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år.
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
—Udgivelser top 5—
5. Aesthetic – Stratosfære Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at indfange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 4. Pede B – Vi ❤ Alberte Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album. 3. Benal – Baby EP I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene. Læs anmeldelse her. 2. Marwan – Marwan Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken. Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer. Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan. 1. Suspekt – V Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet. Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule. Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.
—Tracks top 10—
Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen.
Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til. Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet. Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt. Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts. Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015? Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput. Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat. Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014! Peace – DGN
Så er det blevet tid til en seriøs omgang top 10.
Denne gang er det intet mindre end de 10 bedste danske rapnumre nogensinde overhovedet. Noget af en mundfuld. Grunden til at jeg har valgt dét, skyldes at der i de sidste par dage er poppet lister op på Facebook fra blandt andet Tyde T, Henning Winther og senest fra PTA, der i øvrigt har været så god at samle det hele lige her, og skrevet sin egen top 10 lige her.
De har alle fremhævet nogle rigtig gode numre, men jeg tænkte at jeg ville prøve at give mit besyv med.
Det er altid sjovt med top 10 lister, men det er også en virkelig krævende opgave når det kommer til udvælge sine 10 absolutte favoritter af alle danske rapnumre der er lavet. Det er nærmest umuligt, og denne liste her, er baseret på mine umiddelbart første indskydelser og mavefornemmelsen.
Jeg synes at jeg er kommet frem til en rigtig god liste som jeg til enhver tid kan stå inde for, men der er dog rigtig mange numre der desværre har måtte vige pladsen til fordel for disse 10 numre, men sådan er det jo desværre.
OBS: Numrene er ikke i prioriteret rækkefølge, for det er jeg simpelthen ikke i stand til.
Clemens – Uanset Hvad I Siger (Den Anden Verden, 1999)
På Den Anden Verden er Clemens clemens lidt mere velovervejet og knap så sur som det var tilfældet på debuten. Her giver han svar på tiltale på folks mening og forventninger om ham. Super velskrevet og virkelig tight leveret. Måske ikke Clemens’ mest eksplosive nummer, men jeg har altid været super meget nede med det.
Den Gale Pose – Dommedag Nu (Bleeder Soundtrack, 1999)
Dystert, hudløst ærligt og temmelig skræmmende. Jokeren tegner her et uhyggeligt billede af hvad stoffer har gjort ved ham. Alle rappere kan tale om hvor gode de er eller om hvor mange damer de laver, men at tale åbentlyst som sit eget stofmisbrug kræver noget helt andet. Det her nummer er som sagt noget dysteret shit, men hold nu kæft hvor er det godt og det beviser hvorfor Jokeren hører til i toppen af dansk rap.
Dette er sikkert en favorit for mange, og det er med god grund. Det her nummer var noget helt andet end hvad man før havde hørt fra Hvid Sjokolade og det klædte dem virkelig. Tommy og Lasse tager os med på en tur igennem Københavns gader og man bliver med det samme opslugt af stemningen og fortællingen, der skaber et rigtig godt billede af 90’ernes Danmark.
Isbjerg – Lad mig være (Hip Hop Til Folket, 1996)
Det her nummer er slet ikke til at komme udenom og det er en kæmpe klassiker i min bog.
Isbjerg er ufuckbar på det her nummer og er seriøst træt af pis: Wacke MC’er, wannabees, musikindustrien og politiet bliver ramt af Isens runder af rim.
Joe True – Gadeplan (Gadeplan, 2004)
Når en af landets allerbedste rimsmede rapper røven ud af bukserne, over et beat der er lavet af en af landets bedste producere (Tue Track) så kan det ikke gå helt galt! Jeg ELSKER det her nummer og Joe har aldrig været mere on fire end han er her. Der er ordspil over det hele, og et mega blæret flow.
Da det her nummer kom ud, blev Joe True lynhurtigt min nye yndlingsrapper og det var uden tvivl det bedste nummer på Gadeplan cd’en, der ellers var proppet med fantastiske numre.
Kasper Spez – Trøstepræmier (Fantasten, 2008)
Det her nummer er det indbegrebet af Spez version 2.0. Ingen punchlines og ingen diss til wacke rappere, men derimod masser af velskrevet poetisk rap. Over et smukt beat fra Es (måske et af hans bedste) bliver der droppet lyrik der kan gøre de fleste digtere misundelige. Kasper Spez er klart én af mine yndlingsrappere nogensinde og det her nummer er uden tvivl hans aller smukkeste. Kan huske da jeg så ham på Roskilde i 2010 og det her nummer blev spillet. Seriøse myrekryb på den virkelig gode måde.
L.O.C. – Absinthe (Dominologi, 2001)
Det er virkelig svært, kun at fremhæve ét nummer fra 8210 bangeren, men i det her tilfælde er valget faldet på Absinthe. Det var egentlig et ret svært valg, da manden har lavet så mange vilde numre, men alt går bare op i en højere enhed på det her nummer.
Hele metaforkonceptet i nummeret fungerer fantastisk og det et generelt bare en banger og et genialt beat. Og hvor mange har egentlig ikke stået og skrålet med på omkvædet i en massiv brandert?
M-Cnatet – Kapitler Til Glemmebogen (Kapitler Til Glemmebogen, 2008)
Kærlighed er noget der har fyldt meget i Kværn og Trepacs alternative tekstunivers og det er også tilfældet her. Nummeret er fyldt med sindsygt velskrevet lyirk og bare titlen “Kapitler til glemmebogen” er jeg helt vild med. Selvom de har lavet mange rigtig gode numre efter det her, så står dette nummer stadig som deres bedste, og der er et af de bedste danske rapnumre overhovedet. Dette fantastisk smukke nummer er perfekt akkompagneret af DixOnes minimalistiske pianodrevne beat.
Pede B – Løb Mens Du kan (Skarpe Skud pt. 3, 2011)
Det er tydeligt, at ulykkelig kærlighed er en ernorm katalysator når det kommer til musik.
Pede B får her det bedste ud af det. Han er en rapper, der gang på gang bliver med ved med at imponere mig. På det her nummer udleverer han virkelig sig selv og fortæller om sin usikkerhed og fortvivlelse. Der er noget utroligt fascinerende ved at høre en person blotte sig på den her måde og det giver, i hvert fald i dette tilfælde, et ualmindelig godt nummer.
Per Vers – Hav Det Godt (Ego, 2011)
Per V er en af de rappere der har været i gamet i en hel del år efterhånden. Han har stået og battlet andre rappere, men han er for længst komme videre og rapper om langt vigtigere ting, såsom sin egen familie.
Endnu engang er det den sårbare side der bliver blottet, men her er det dog kærligheden til ens børn der er i fokus. Per har her lavet et nummer der, på en virkelig velskrevet måde, beskriver de tanker der utvivlsomt må gå igennem hovedet på en, når man ikke længere kun har sig selv at tænke på.
Fantastisk nummer, der endnu en gang viser, at dansk rap er andet end hurtige damer og alt det fis der.
BOBLERE:
Ufo Yepha – Vi 2 Amigo (U vs. Y, 2003)
Haven Morgan – Alle Alene I Verden (Et Lille Eventyr, 2006)
Strøm – Følg Strømmen (DM i Dansk Rap, 1998)
Sphaeren ft. Joe True – Rådvild (Kugleregn, 2001)
Rent Mel – La’ Det Ligg’ (Ingen Stress, 2004)
Malk de Koijn – Kosmisk Kaos (Smashhit i Aberdeen, 1998)
Jøden – Hva’ Nu Hvis (Monkeyjuice, 2007)
MC Einar – Den Nye Stil (Den Nye Stil, 1989)
Suspekt ft. Tina Dickow – Helt Alene (Elektra, 2011)
Essensen – Vandsikker (2003)
Storytelling inden for rap, er kunsten at kunne fortælle en historie (sand eller opdigtet) og formå at gøre den interessant, skræmmende eller humoristisk.
På den amerikanske scene har rappere som Slick Rick, Big L, Atmosphere, Nas, Eminem, Aesop Rock og Immortal Technique alle lavet klassiske historiefortællinger.
På den danske scene er der bestemt også folk der er dygtige til at fortælle historier.
Her må man især fremhæve Østkyst Hustlers’ albumdebut kaldet Verdens Længste Rap, fra 1995, der med en imponerende spilletid på 78 minutter tager lytteren med en tur fra Vesterbro til Randers der bestemt ikke er kedelig. Da pladen skal ses som en lang sammenhængende historie synes jeg ikke at det er til at udvælge specifikke numre til listen, så hele pladen får i stedet en “honorable mention” for selvom den er temmelig gammel efterhånden, så er det sgu stadig en klassiker, der varmt kan anbefales.
De numre som jeg har udvalgt til min personlige top 10, kredser om emner om alt fra drukture og stalkere over ulykkelig kærlighed til kriminelle løbebaner.
1. L.O.C. – I Kender Det
Klassisk nummer fra L.O.C.s debutalbum. Her bliver der fortalt en røverhistorie om en scoring der tager en sjov drejning.
Kasper Spez – Ham og Hende
Kasper Spez viser her sine evner som historiefortæller. Spez fortæller her om utroskab og hvad det i værste fald kan føre til. Et dybt sørgeligt nummer, som altid giver mig gåsehud.
2. MC Clemens – Strandvasker
Endnu et fantatisk nummer fra Clemens. En klassisk historie om en mands fald.
Es og Lex-L – Lurern
Es og Lex-L giver den her som et par perverterede, vamle, gamle og klamme drankere der har det lidt svært med det der med damerne.
Hvid Sjokolade – Lidt For Smart
Lasse fra Hvid Sjokolade sætter her fokus på konsekvenserne ved at være lidt for smart.
MC Clemens – Skaden
Så er det sgu blevet historietime igen. Endnu en lille fortælling fra det virkelige liv. Klassisk nummer fra et klassisk album, fra dengang Clemens lyrisk var på toppen.
Ataf – 3 Små Perkere
Ataf fortæller her en klassisk historie om hvordan det sjældent er nemt at tjene nogle hurtige penge.
MC Einar – En Af De Slags Dage
Ét af de første eksempler på storytelling i dansk rap.
8. Ufo Yepha – Rige Svin
Yepha dropper her linjer om en tur derhen hvor græsset er lidt grønnere end hvad man er vant til.
Så er 2011 ved at lakke mod enden og det er endnu engang blevet tid til at samle op på hvad jeg rykket mest på i det forgangne år.
Så i løbet af de næste dage vil der komme et par indlæg der indeholder mine musikalske favoritter fra 2011.
Her kommer min top 10 over de bedste danske rap numre for 2011.
10. Suspekt – Elektra
Suspekts fjerde album var lidt af en fuser i min bog, men der var dog en lille håndfuld af gode tracks, og her står titelnummeret som det bedste.
Det er dystert, mørkt og fandens ondt og det er netop der, at Suspekt lyder allerbedst.
9. Kasper Spez – Så Fint
Efter et godt stykke tid hvor Spez var forsvundet fra den danske rapscene, dukker han så endelig op igen med dette fantastiske “comeback” track. Punchlines og lækkert tilbagelænet flow pryder nummeret hvor Spez forsikrer sine lyttere om at det går så fint, så fint, så fint.
8. Specktors – BOSS
Et fantastisk dumt track fra drengene i Specktors. Old school trommemaskiner og et helt genialt sample fra “Han får for lidt” af Østkyst Hustlers gør dette track til af mine favoritter fra 2011.
7. Pato Siebenhaar – Fladt Land ft. Dani Toma
I sommers droppede Pato den første smagsprøve på hvordan hans kommende dansksprogede album kommer til at lyde. De tre numre som der indtil videre er droppet, lyder alle sammen virkelig fede, så jeg er spændt på at høre det færdige album.
Nummeret her er et billede på danskheden anno 2011. Det er laidback, rammende og dansk på den bedste måde.
6. Knox – Ik’ Igen
Knox har altid rappet på engelsk, og han har aldrig rigtig sagt mig det helt store. Så begyndte han at rappe på dansk, og så skal jeg love for at tingene ændrede sig. Med sine dybt personlige tekster har jeg fået et helt nyt syn på den tidligere Funk Flush rapper, og jeg glæder mig til at høre mere fra ham.
5. Pede B – Løb Mens Du Kan
Pede B har haft et fantastisk 2011. Han bliver simpelthen bare bedre og bedre med årene, og hans EP “Skarpe Skud kap. 3” havde fire rigtig solide tracks på.
“Løb Mens Du Kan” er én af Pede B’s bedste numre. Et yderst kompetent beat af Femmar danner grundlaget for Pedes tekst hvor sårbarhed og usikkerhed er nøgleordene.
4. Jonny Hefty & Jøden – Gamle Dreng
2011 bød på rigtig mange rappere der blottede deres følelser og udstillede deres sårbarhed, men der var også nogle gamle drenge der formåede at levere en banger af dimensioner.
“Gamle Dreng” er det første udspil fra Hefty og Jødens fælles album, der (måske) udkommer til næste år.
Hylende morsom tekst og en super sjov video gør dette track til én af de bedste i år.
3. Trepac – Jeres Søn
Trepac fra M-Cnatet har leveret ét af årets mest helstøbte albums med en perlerække af numre der blotter rapperen fuldstændig. Dette nummer er et af mine favoritter på grund af Trepacs tighte flow og den rammende tekst.
2. Per Vers – Englefjæs
Over et fantastisk banging beat fra DJ Large, der gør det meget svært, ikke at nikke med nakken, erklærer Per V sin kærlighed til sin eneste ene. Teksten oser af positivitet og kærlighed og det er en fornøjelse at høre en rapper erklære sin kærlighed til én kvinde i stedet for den sædvanlige snak om bitches n’ hoes.
1. Malk de Koijn – En Gang
“En Gang” står som det ypperste nummer i 2011.
Alt her går op i en højere enhed: beat, samplingen af “Wichita Lineman” stemingen og teksten.
Det er rap som kun Malk de Koijn kan lave det og det er fandeme smukt!
Så er det ved at være den tid på året, hvor alle de små og store musikmagasiner, blogs og websites kommer med deres bud på hvilket musik der har været det bedste i det forgange år.
Det er meget forskelligt, om man er enig med disse lister, og det er da også svært, da musiksmag er subjektivt.
Jeg vil her prøve at komme med min ydmyge mening og hvilket musik jeg vil huske 2010 for. Det er tracks som jeg har grovhørt til hudløshed, albums som jeg ikke har kunnet løsrive mig fra og koncerter der har givet kuldegysninger.
Jeg har valgt fem kategorier, og de er som følger:
Årets udenlandske track – Top 5
Årets danske track – Top 5
Årets udenlandske album – Top 5
Årets danske album – Top 5
Årets koncerter – Top 5
Årets udenlandske track – Top 5
5. Aloe Blacc – I Need A Dollar
Dette finanskrise anthem er allerede en klassiker, og teksten kunne ikke være mere relevant. Det er, udover det, et virkelig lækkert soulnummer og det viser Aloe Blaccs kvaliteter som musiker. Det er helt klart et track der har fået en del rotation herhjemme i år.
4. Nas & Damian Marley – As We Enter
Blaaaw!! Så er Nas tilbage i allerfineste form. Han er teamet op med rastaen Damian Marley og de er en fantastisk combo. Beatet er super funky og det er virkelig en banger, men det der virkelig gør dette track specielt, er den måde at Nas og Damian fletter deres tekst ind mellem hinanden. Det fungerer bare!
3. Sage Francis – The Best of Times
Sæt dig ned og lyt til teksten. Dette track er virkelig genialt og Sage Francis er en fantastisk lyriker og rapper. Beatet, der starter stille og langsomt folder det sig ud til et smukt lydbillede der understøtter teksten, er helt perfekt.
Dette nummer giver mig virkelig kuldegysninger!
2. Cee Lo Green – Fuck You
Dette track har jeg har oppe og vende i et tidligere indlæg, og det holder stadig! Jeg tror ikke, at der findes noget menneske der er mere funky end den kære Cee Lo. For dælen hvor er det et fedt nummer!
1. Kanye West – Dark Fantasy
Meget er sagt om Kanye West. Men en ting er sikkert: Manden ved hvordan man laver musik.
Dette nummer åbner MBDTF albummet, og derfra kører det bare. Nummeret er smukt, og det er vist allerede et af de numre som jeg har hørt mest i år.
Årets danske track – Top 5
5. Panamah – Et sted at stå
Det her nummer ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg hørte det på P3 en dag, og jeg anede ikke hvem eller hvad det var. Men en ting var sikkert. For pokker hvor var det godt. Jeg ved simpelthen ikke hvad der gør det her nummer så fantastisk, men jeg kan blive ved med at høre det, og glæder mig til at høre mere fra Panamah.
4. Peder – Daylight (ft. Signe Marie Schmidt-Jacobsen)
Vidunderdrengen Peder, er i mine øjne, en af Danmarks mest talentfulde musikere, hvilket kunstnere som bla.a. Beastie Boys allerede har nydt godt af. Dette nummer er bestemt ikke nogen undtagelse. Det er virkelig stemningsfuldt og meget melankolsk. Helt perfekt til en kold decemberdag.
3. M-Cnatet – Rejsen til Utopia
M-Cnatet og hele Echo Out crewet har virkelig givet den gas i år og de har sat sig godt og grundigt på undergrunden i dansk rap.
Dette nummer er helt fantastisk og de to rappere leverer filosofisk hippierap på højt niveau.
2. Mikkel Mund – Mr. Anonym (ft. Khalern)
Denne er desværre ikke til at finde på youtube 🙁
Mikkel Mund er fra den hedengange gruppe, Rent Mel (i posen) og er klart en af mine favoritrappere. Han har efterhånden vist mange gange, at hans lyriske niveau kan måle sig med de bedste i genren. Dette track er klart det bedste fra Mikkels debutalbum og bliver gæstet af en Khalern i topform.
1. Agnes Obel – Riverside
Riverside er et fantastisk smukt nummer. Agnes’ stemme og klaveret går i smukt samspil med hinanden og dette resulterer, efter min mening, i årets bedste danske nummer. Jeg kan høre dette nummer hele tiden og det er lige godt hver gang.
Årets udenlandske album – Top 5 5. DJ Muggs vs. Ill Bill – Kill Devil Hills
Dette er det fjerde album i “DJ Muggs vs.” serien. Det står som et rigtigt stærkt album med rigtig mange gode numre. DJ Muggs’ dystre beats klæder den aggressive Ill Bill rigtig godt. Glæder mig allerede til næste udspil i serien.
4. Aloe Blacc – Good Things
Aloe Blacc var en kunstner som jeg først stiftede bekendtskab med i år, selvom han har lavet musik i nogle år, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Dette album indeholder, udover hittet “I need a dollar” rigtig mange andre gode numre. Blandt andet, det smukke “Momma hold my hand” og det fabelagtige “Femme Fatale”
3. Sage Francis – Li(f)e
Sage Francis er endnu en kunstner som jeg først lærte at kende i år, og sikke da et bekendtskab! Sage er en fantastisk rapper og er dejligt langt væk fra den mainstream rapscene der forpester MTV. Li(f)e er hans fjerde album, og der bliver trukket ligeså meget fra den amerikanske indierock scene som fra rappen. Alt i alt, et virkelig stærk album.
2. Cee Lo Green – The Ladykiller
Cee Lo Green har lavet intet mindre end en fantastisk plade. Sådan skal moderne soul lyde. Der er så mange fantastiske numre på denne plade. Lige fra monsterhittet “Fuck You” over “Bright lights bigger city” til et covernummer af Band of Horses’ “No One’s Gonna Love You” Denne plade er et must i kapløbet om den bedste udenlandske plade i år.
1. Kanye West – My Beautiful Dark Twisted Fantasy … Men der er ingen tvivl om, at Kanye West tager førstepladsen på min liste også. Der er rigtig mange der har dette album som nummer 1, og det er med god grund. Dette album er uden tvivl et mesterværk og uden tvivl Kanyes’ Magnum opus, da jeg tvivler på, at han kan toppe dette album. Alle numrene er innovative, kreative og ikke mindst, hamrende iørefaldende. Højdepunkterne er dog intronummeret “Dark Fantasy”, den monstrøse “Monster” og det smukke “Runaway”
Denne plade bliver ved med at give noget nyt af sig, og den bliver derfor aldrig kedelig eller ensformig. Årets danske album – Top 5
5. Per Vers – 10-20-30
Dette er jo egentlig lidt af en blandet landhandel. Der er en slags opsamlings cd med forskellige “hemmelige” numre med Per Vers, der er en DVD med en tidsrejse gennem hiphoppens historie der bliver fortalt af mere end 500 af de vigtigste numre i amerikansk hiphop, og så er der cd’en Danish Operation, hvor Per har inviteret sine favorit MC’s forbi til at rappe over nye og gamle DJ Premier beats, hvilket helt klart er en oplevelse, og det er fedt at høre mange af ens yndlingsrappere rappe over klassiske Premo beats. Dette bokssæt er derfor et must i enhver danskrapfans samling.
4. M-Cnatet – Om Nogen
Hippiehopperne fra Echo Out har begået en rigtig solid debutplade, der har været mere end 10 år undervejs. Det her er ikke bling bling rap, men derimod eftertænksom, klog og følsom rap der rammer lige hvor det skal. Numre som “Den kreative klasse”, “Rejsen til Utopia” og “Under himlen i din opgang” har været med til at gøre mit 2010 meget bedre!
3. Peder – Dirt & Gold
Peder er, som jeg har nævnt tidligere, en fantastisk musiker, og han rammer plet med sin anden plade. Der er skruet ekstra op og melankolien og den filmiske stemning sidder lige i skabet. Pladen er gennemarbejdet og er gæstet af nogle virkelig dygtige kunstnere, og det kan man virkelig høre.
2. Mikkel Mund – Udsigten Fra Den Usle Side
Mikkel Mund er én af mine favoritrappere, og han skuffer bestemt ikke på hans solodebut. Der er dog et par missere på pladen, men helhedsindtrykket er rigtig højt. Det er dejligt at høre mere skarp lyrik fra Mikkels mund. Nummeret “Velkommen” er én stor stikpille til det danske samfund og alle de smålige ting som mange helt sikkert kan nikke genkendende til, og “Mr. Anonym” har været i meget heftig rotation her.
Og så er det iøvrigt HELT FANATISK at høre Tegnedrengen rappe igen!!
Kom så med den plade, T!
1. Agnes Obel – Philharmonics
Agnes Obel kom ud af den blå luft, og slog en stor del af Danmark omkuld med hendes melankolske album. Med en håndfuld udsolgte koncerter, en nominering til P3 Guld næste år og en solid plads i top 10 på iTunes, har hun sikret sig en masse omtale, og det kunne ikke være mere fortjent! Jeg glæder mig allerede til februar hvor jeg (endelig) får mulighed for at opleve hende live.
Årets koncerter – Top 5
5. Kasper Spez – Cosmopol @ Roskilde festival
Jeg har set Kasper Spez live, et utal af gange. Fra bittesmå spillesteder hvor der mangler både backup rapper og publikum til stort anlagte koncerter med visuals, lir og gæsteoptrædende.
Roskilde koncerten havner i sidstnævnte kasse, og jeg har kun rosende ord om den koncert. Alt fungerede bare. Lige fra Pernille Valentin på storskærm til “Dagen Derpå” til mit personlige højdepunkt: Den fantastisk smukke “Trøstepræmier”
Sådan skal en dansk rap koncert udføres!
4. Sage Francis – Lille Vega
Sage Francis er, som sagt, en rapper som jeg først for nyligt har stiftet bekendtskab til, og jeg tog til hans koncert uden stort set nogen forventninger, og hold da op hvor jeg blev positivt overrasket. Hans fremtræden med paryk, kappe og manglende sko, skiller han sig ud fra mængden af rappere, og når man samtidig besidder et skarpt flow, fede tekster og samtidig har overskud til at komme med sjove kommentarer om den igangværende tour, viser det tydeligt, at Sage Francis er en rapper der elsker det han laver. Og det er bestemt noget som de fremmødte i lille Vega fik at føle.
3. Joss Stone – Store Vega
Joss Stone har længe været én af mine yndlings sangerinder, og denne koncert gjorde mig bare endnu mere fascineret af hende. Det er fantastisk at se en kunstner så nede på jorden, som Joss Stone er. Hendes efterhånden mellemstore bagkatalog og hendes hamrende smukke stemme, gjorde klart denne koncert til en af 2010’s bedste i min bog.
2. Muse – Orange Scene @ Roskilde festival
Det er først indenfor det sidste par år, at jeg rigtig har fået øjnene op for det engelske rockband. Det kom først rigtigt, da de udgav deres fantastiske “The Resistance” fra 2009. Efter det, havde jeg hørt dem en del, så jeg havde efterhånden ret store forventninger til koncerten på Orange Scene.
Det var en fantastisk koncert. Muse forstår virkelig at spille r***en ud af bukserne, og især forsanger og guitarist Matthew Bellamy er en utrolig på en scene. Alt i alt, så havde jeg en fantastisk oplevelse, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal se dem live.
1. Dansk Rapkavalkade 1988-2010 – Århus Took It @ Voxhall Årets bedste koncertoplevelse kom i form af en 2.5 times gennemgang af dansk raps historie fra 1988-2010.
Af de mange optrædende kan jeg nævne: MC Einar, RBC, Østkyst Hustlers, Den Gale Pose, Kongehuset, Rent Mel i Posen og Majors.
Det var fantastisk, at se alle disse kunstnere på bare én aften, hvor specielt Rent Mel i Posen fik mig helt op at ringe! Der var rigtig god stemning i salen og det virkede som om, at alle de optrædende kunstnere nød at være tilstede til dette enestående arrangement. Alle disse faktorer gjorde, at jeg netop denne aften, havde den bedste koncertoplevelse i år.
Så er det endelig blevet tid til årets Roskilde festival!
Jeg tager derned i morgen og håber på dejligt vejr, fantastiske mennesker og skøn musik.
Jeg tænkte, at jeg ville give et par bud på hvad jeg skal se dernede.
Gorillaz
Allerede i morgen spiller det band som jeg nok har størst forventninger til og som jeg aldrig har set live, nemlig Gorillaz.
Det må være et syn i sig selv, at se et band der kun består af animerede figurer, så jeg er ret spændt på hvordan det forløber, og se hvilke gæster de har valgt at tage med.
Gorillaz – Feel Good Inc. (ft. De La Soul)
Kasper Spez
puha.. Man skal være frisk kl. 13.30 på lørdag. Der går DK’s pt. bedste rapper nemlig på. Så du kan roligt regne med at finde mig på forreste række på Cosmopol der.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set denne langelænder, men der er altid garanti for et nærværende show med en fantastisk stemning som man ikke finder andre steder end til en Kasper Spez koncert. Nå ja.. og sæbebobler.. masser af sæbebobler!!!
Kan desværre ikke finde en liveoptagelse i god kvalitet, så i får lige mit favoritnummer fra hans nyeste plade, Fantasten istedet 🙂
Kasper Spez – Trøstepræmier
Brother Ali
Den amerikanske rapper, Brother Ali, er virkelig en fantastisk mc og en dygtig entertainer. Jeg har oplevet ham én gang før på Lille Vega, hvor han havde puplikum i sin hule hånd – specielt da han lagde salen ned med en virkelig potent acapella rap.
Kort sagt er han alt hvad en mc skal være: teknisk dygtig, en god performer og hans tekster er fantastiske.
Brother Ali – Tight Rope
Jack Johnson
Du kan roligt regne med, at jeg, søndag eftermiddag sidder ved Orange scene med en kold bajser og hører surferboy #1 – Jack Johnson. Mere laidback musik skal man lede længe efter. Solen har bare at skinne 🙂
Glæder mig virkelig til at se ham, og jeg håber på at han giver et godt show.
Jack Johnson – Banana Pancakes
The Prodigy
Åh shit!! Lørdag nat bliver der for alvor varmt foran Orange! Der står den på raverpunk fra de britiske The Prodigy. Det er 5. gang at jeg skal se dem, og jeg glæder mig ligeså meget som jeg har gjort de andre 4 gange. De er nok mit favorit liveband, og de er helt klart ét af de bands som man skal se live, da de virklig giver den 110% plus at der også plejer at være godt smadder på lysshowet. Eejjjjj jeg glæder mig så meget til at se dem igen, på trods af at det er 6 mrd. siden jeg så dem sidst.
The Prodigy – Take me to the Hospital
Udover det, så ser jeg også virkelig frem til at se Muse, Den sorte skole, the floor is made of lava, Möterhead og Julian Marley.
Det var det for i dag – jeg må hellere komme i gang med at pakke. Go’ festival til dem der skal derned og i andre må også have det rart 🙂
P.S. pga. Roskilde bliver der desværre ikke noget Soul Sunday indlæg i denne uge.
