Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder

Antik ude med Doven Disko vol. 2

februar 14, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

16427576_220460288419394_6828789933367044548_n

Ude i Københavns Nordvestkvarter holder Beatmaker/Rapper Antik til. I vinterens mulm og mørke har han brygget på udgivelsen “Doven Disko. Vol.2”, der nu er ude.

Kender man Antik, så ved man at der er lagt op til en omgang dyster, skramlet og til tider manisk undergrundshiphop af højt niveau. Antik sampler blandt andet fra mere og mindre obskure ting og skaber et lydunivers der er ret unikt. Inspirationen kommer blandt andet fra den engelske hiphopscene med navne som Trellion og Lee Scott og fra mere klassiske producere som The Alchemist og Madlib samt de mere skæve hiphophoveder

Antik har desuden allieret sig med en yderst potent gruppe af MCs fra den danske undergrund, der gæster udgivelsen. Mange af produktionerne blev til med specifikke rappere i tankerne, og heldigvis var de fleste klar på at spytte over Antiks produktioner. Derfor kan man blandt andet få fornøjelsen af at høre Echo Out-drengene Nota Bene, Lars Virkli, Petta Bo, PsoriaKriz, Illusionisten, Yogi samt Jacob Valbjørn, Loke Deph Kazpa G, Supardejen, Ham Den Lange og mange flere.

Antik siger selv om udgivelsen:

“Jeg føler mig priviligeret som producer, at jeg har muligheden for at lave ting som det her. At der er nok rappere i undergrunden som er nede med hvad jeg laver.”

Jeg kan kun anbefale at man giver “Doven Disko. Vol.2” et lyt. Det er dope dansk undergrundshiphop!

Hele dyngen kan høres på Spotify eller lige her:

Læsningstid:1 min
Nyheder

Кдрцт udgiver debutalbum

januar 1, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

kaput-sputnik

 

Tilbage i 2012 udgav gruppen Kaput nummeret “Tupak”, der blev modtaget med overvældende positiv respons. Gruppen bestod af Loke Deph, Esben og Boone, og var på det tidspunkt en af de mest interessante konstellationer i dansk rap, da de tre herrer i ekstrem høj grad, formåede at skabe et unikt univers med deres musik.

Efterfølgende er der kommet en håndfuld numre fra gruppen, og de har udgivet musik i et utal af konstellationer, men det har altid været Kaput-konstellationen der har været den ramme der tog musikken til et højere niveau.

Det skulle vise sig at årets sidste dag i 2016, skulle blive dagen hvor gruppen så endelig udkom med deres første deciderede udgivelse. Albummet har fået titlen “Sputnik”, og gruppen forklarer selv titlen således

“Rumkapløbet mellem USA og Rusland sluttede sin første fase da russerne lykkedes med at opsende satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Nu kunne amerikanerne høre satellittens mekaniske bip på deres radio hver gang den passerede over kontinentet. Derfor er titlen på Kaputs album Sputnik. Alle ved, når de hører Sputnik, at kampen er intensiveret. Sputnik markerer indgangen til den næste fase.”

Albummets 10 skæringer byder på skæv og kompromisløs hiphop, som man kender det fra den lejr, og selvom albummet kun har været igennem mine hovedtelefoner et par gange, så lader det allerede til, at det har været et album der har været værd at vente på.

Indtil videre er albummet kun tilgængeligt på Youtube, men jeg håber at den dukker op på diverse streaming-tjenester og at en vinyl-version er på vej.

Kort sagt: Det nye album fra Kaput er den perfekte start på 2017, der forhåbentlig bliver endnu et stærkt år for dansk rap. Det starter i hvert fald godt.

Godt nytår!

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2016

december 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

2016header

 

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

 

ginogcocio

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

parloer

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

khalazer

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

clockwork

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

keiskhatib

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

belugamalstroem

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

umage

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

dagbogfraenflygtningelejr

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

skytiljord

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

nu

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

 

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

Læsningstid:5 min
Nyheder

Loke Deph & Esben ude med Weekendmixtape vol. 4

september 30, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Weekenden står for døren og hvilken bedre måde at fejre det på, end udgivelsen af “Weekendmixtape vol. 4: Ydmyg”. Det nyeste skud på stammen i Loke Deph og Esbens mixtapeserie. Serien er en fælles legeplads, hvor de to rappere giver deres bud på rap anno 2016, med krøllet undergrundshiphop i deres eget unikke univers.
Mixtapet er ni numre dyb og bliver blandt andet gæstet af Just, Boone og DJ FMD på pladespillerne. Der er kort sagt tale om knap 24 minutters rendyrket rapmusik fra to af de mest interessante rappere vi har her i landet.

Vol. 4 har netop ramt nettet og kan høres på Soundcloud eller lige herunder:

Har du ikke hørt de foregående, højst anbefalelsesværdige udgivelser, kan de høres her:

Vol. 1: Fuglealderen
Vol. 2: Hotdogs
Vol. 3: Parnasset

Læsningstid:1 min
Nyheder

Stormløb fra Blodsport

maj 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Billede fra Idiotsikker.dk

Her på bloggen, er posse cuts som regel altid noget der vækker opsigt. Tilbage i 2011 lavede jeg faktisk en top 10 over de bedste danske posse cuts der var ude på det tidspunkt.

Der er noget helt unikt over at samle en ordentlig røvfuld rappere, som derefter får lov til at spytte over det samme beat. Her kan mindre og mere profilerede rappere få lov til at levere deres A game, for at lytterne efterfølgende kan diskutere om hvem der tog den.
Nu ser det ud til at denne klassiske hiphopdiskussion kan startes op igen. Idiotsikker-gruppen “Blodsport” har nemlig lige udgivet nummeret “Stormløb”, der dog ikke overgår “Gaffatape” i antal af rappende undersvende, men alligvel kan byde på intet mindre end 19 rimspyttere.
Skimmer man ned over listen af rappere, finder man blandt andet undergrundsfavoritter som Loke Deph, Ham den Lange og Intensiv MC, Ordekvilibristerne Superdejen og Mund de Carlo, samt en lille håndfuld Echo Out-MC’s i form af Nota Bene, Illusionisten og Trepac. Af andre nævneværdige MC’s kan nævnes Svend Spyt, Vero, samt Blodsports egne Makaber og Architech (sidstnævnte kalder sig Poltergeist når han rapper).
Nummeret er taget fra Blodsports kommende album “Pandemonium” der gerne skulle udkomme senere i år. Beatet er smækket sammen af gruppens producer Architech, der blandt andet også har produceret for Mund de Carlo og Ham den Lange.

Tjek nummeret herunder:

Læsningstid:1 min
Nyheder

Loke Deph har god tid

maj 24, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Stilbillede fra Youtube / Jonik
Stilbillede fra Youtube / Jonik

Jeg er næppe den enste der har gået og sukket efter Loke Dephs solodebut. Rapperen der blandt andet har har delt verbale øretæver ud i Rap Slam Battles, blæst undergrunden omkuld i trioen Kaput, haft abstinenser med Sigma, samt lavet et af mine absolutte favoritnumre i nyere tid.

Efter alt for mange års venten, ser det nu endelig ud til at vi får lov til at høre et soloudspil fra ham. Det kommer i form af dobbelt-EP’en “Beluga/Malstrøm”. “Beluga” er produceret af Telepa-T fra Sigma og “Malstrøm” har makkeren Boone fra Kaput stået for.

Nu er Første udspil udkommet. Singlen “God Tid” er produceret af Telepa-T, og der er tale om et chillet nummer, hvor en tilbagelænet Loke Deph dropper linjer som kun han kan det.

I min optik, er Loke Deph en af de mest interessante rappere herhjemme og jeg glæder mig sindsygt meget til endelig at kunne fordybe mig i en hel udgivelse fra ham.

Dobbelt-EP’en “Beluga/Malstrøm” udkommer på vinyl samt diverse streamingtjenester den 20. juni.

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2014

december 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen. 
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år. 
 
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
 
 
—Udgivelser top 5—


 

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at ind
fange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  


3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  

Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 

Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

—Tracks top 10—

Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen. 
 

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag


—Hvad med 2015?—
 

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Læsningstid:5 min
Nyheder

Esben og Politika Projektet – H(udkrænginger)

juni 17, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Der er ganske få grupper i dansk rap, der kan få mig ligeså meget op at støde, som drengene fra Kaput kan. Loke Deph, Esben og Boone har en fantastisk tilgang til det at lave hiphop, og de går deres helt egne veje for at skabe original og ikke mindst, sindsygt dope musik, der ikke lyder som noget andet i dansk rap.

De har blandt andet stået for to af de bedste numre på Ordet På Gaden kompilationerne i form af “Nok Ik’ I Dag” fra Genfødt og “Reality” fra Stærkt. Tjek dem ud, hvis du ikke allerede har hørt dem.

Mens vi stadig venter på en regulær udgivelse fra gruppen, har Esben lagt et gratis mixtape op til download. Det består af 19 numre der er en god blanding af dugfriske numre, numre der har et par år på bagen samt et par numre der er genindspilninger af ældre numre.
Alt er skrevet og produceret af Esben himself og co-produceret af Kaput-kammaraten Boone.
Mixtapet bliver desuden gæstet af Loke Deph, Just og neo-punkgruppen Druknedød

Hvis man kender Kaputs lyd, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente af dette mixtape: Rap med skæve vinkler, der undgår alle klicheer og nægter at blive konformt.
Det kan jeg rigtig godt lide, så derfor synes jeg at du skal tjekke Esben og Politika Projektet ud!

Mixtapet kan downloades lige her og videoen til nummeret Prins Valium kan ses lige her:

Læsningstid:1 min
Nyheder

Du må ikke være med i logen!!!

februar 27, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Jeg bliver sgu lige nødt til at lave lidt larm for det her track.
Jeg var egentlig ikke så hooked, da jeg hørte det her nummer første gang, men det er vokset sindsygt meget på mig over de sidste par dage, og nu kan jeg ikke lade være med at høre det.

Automaton består af Rux og Loke Deph og man kan bedst beskrive lyden som dubstep-rap. Der er smæk på og specielt Loke Deph er rigtig vild.
Jeg glæder mig til at høre mere fra Automaton, for det her er bestemt rigtig interessant!

Nummeret kan i øvrigt downloades for gratis lige her.

Læsningstid:1 min
Page 2 of 2«12

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Den Gale Pose Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved