”Min scorereplik er idiotsikker / hej jeg er en kæmpeidiot, skal vi kneppe, jeg er musiker”.

Den ovenstående linje stammer fra nummeret Idioterne Kommer og ophavsmanden er Ham den Lange. Linjen hang ved og dannede grundlag for navnet til et af de mest interessante hiphoppladeselskaber her i landet. I perioden 2006-2016 var Idiotsikker Records nemlig kendt for at at udgive dope dansk hiphop. Kompromisløsheden var i højsædet for bagmanden Jesper Nyboe. I perioden på de 10 år, nåede selskabet at udgive intet mindre end 21 vinyler med blandt andet Supardejen, Manus Nigra, Jøden, Kejser A, Ham den Lange og Bumsestilen. Jeg har altid været imponeret over ambitionerne for udgivelserne og man har virkelig kunnet fornemme, at alle udgivelser er blevet taget seriøst.

Nyboe har valgt at tage afsked med titlen som pladeselskabsboss med stil og udgiver den 21. april (Record Store Day) opsamlingsalbummet Force Majeure, der indeholder intet mindre end tre vinylskiver i hver sin farve, proppet til randen med uudgivne numre fra de sidste 10 år. Vinylen er et flot afsked med en forholdsvis lang karriere, og derfor har jeg taget en snak med ham, for at høre lidt om det omfattende projekt.

Her forleden sad jeg – som så mange gange før – og scrollede igennem mit Twitter-feed. Der så jeg, at en af mine helt store hiphophelte Sage Francis, sammen med sin BFF, B. Dolan netop havde udgivet en EP som duoen Epic Beard Men. Jeg tjekker tracklisten, og blandt dygtige folk som Cecil Otter og Buck 65 på producerlisten, dukker danske Swab op. Det blev jeg simpelthen nødt til at høre mere om, så jeg tog fat i Swab, for at få en snak med ham om det transatlantiske samarbejde, samt for at høre lidt om hans kommende projekter.

2015  er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet. 
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!

Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er  langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

1. Mund de Carlo – Flyver

Efter fire imponerende singleudspil plus et enkelt bidrag til Ordet På Gadens “Stærkt” udgivelse, er den Aarhus-baserede trio, Manus Nigra endelig klar med debutalbummet “Blind Vej”, som jeg personligt har set utroligt meget frem til.

Manus Nigra består af rapperen Ham den Lange, sangerinden Fönix og produceren Swab. Sammen har de formået at skabe et unikt og interessant univers, der ikke minder om noget man tidligere har hørt her i landet. Der er ikke tale om hverken fest- eller feelgood musik, og der er langt fra Langes tidligere projekt, Klub Dovensmart til Manus Nigra.
Men er man til reflekterende tekster der kredser om temaer som kærlighed og samfundet, kombineret med et dystert og mørkt lydbillede, så skal man gøre sig selv den tjeneste at tage Manus Nigra i hånden og dykke ned i deres univers.

Mic Check podcast

Run For Cover podcast

Masser af vinyl

Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.

Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.

Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.

Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.

Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.

En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.

Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.

Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.

Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.

Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.

Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.

Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for. Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader  i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s “Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.

Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.

Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni

Som jeg meldte ud for et par dage siden, så gik det desværre ikke længere med radioen, så nu prøver vi lige noget andet i stedet for.

Jeg havde allerede forberedt en del af de kommende programmer, så jeg syntes at det var synd hvis de slet ikke skulle blive delt med omverden. Derfor har jeg gået og bakset med hvad man så kunne gøre, og det er endt op med en løsning som jeg egentlig synes er meget cool.

Så fra i dag af, kan Det Godt Nok derfor findes på Spotify.
Jeg er godt klar over at det ikke er alle der bruger det, men sådan er det. Det koster ikke noget at bruge det, og alle kan joine, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at tjekke op 😉

Planen med denne konto er, at der løbende vil komme playlister op med forskellige temaer med en masse nyt og gammelt rap fra in- og udland, lidt ligesom det var meningen med radioen. De her lister vil som regel blive suppleret med et indlæg der går lidt i dybden med numrene. 

For at finde playlisterne, skal man bare hoppe ind på Spotify, klikke på søgefeltet og skrive følgende:

spotify:user:det_godt_nok 

så burde man gerne kunne finde profilen. Det er lidt kringlet, men jeg tænker at det er til at klare. Følg gerne profilen derinde og tjek de playlister der allerede nu er oppe.

Der bliver startet ud med tre playlister. Der kan blandt andet findes tracklisterne til de to radioprogrammer (minus en håndfuld numre der ikke er på spotify) plus et nyt tiltag der hedder “1 time til dit sind” der kort og godt går ud på, at der hver måned kommer en liste med blandet hiphop som jeg har digget i perioden op til.

1 time til dit sind – april ’14 

Den allerførste playliste består af 15 tracks som jeg har haft optur over, i løbet af den sidste måned.

Marwan – Vænner mig ikk’ til det (ft. Just)

Marwan har uden tvivl lavet årets bedste album indtil videre og det her nummer er en af grundene. Med en banger af et beat og et besøg fra Just (tidligere kendt som HR) og Troo.l.s. på hook, er der lagt op til et af de stærkeste numre på albummet.


Mund de Carlo – En smilende motherfucker (ft. Trepac)

Mund de Carlo har lige udgivet et rigtig stærkt album, der dog af præget af en lidt for lang spilletid og mindre gode numre. Der er dog heldigvis en masse stærke numre på pladen, og dette her er en tilbagelænet en af slagsen, der gæstes af en af mine yndlingsrappere for tiden.


Tudsegammelt – Sovet for lidt (ft. Stig Møller)

Tudsen kvækker igen og varmer med det her nummer, op til deres kommende EP der udkommer den 19. april. 
Nummeret er super catchy og har en flabet sampling fra Shaun of the Dead, børnekor og gæstes desuden af Stig Møller fra hippiegruppen Steppeulvene.


Trepac – Maskinpistoler

Endnu en Echo Out makker er endt på listen. Xeren har næsten lige udgivet en dope EP, hvor det her nummer klart er favoritten. Jagten er gået ind på sjollerne og Trepac har i dén grad ladt maskinpistolerne.


Manus Nigra – Bag Dig

Endnu et helt nyt nummer fra en helt ny gruppe, der består af rapperen Ham Den Lange, produceren Swab (bl.a. kendt fra Bumsestilen) og sangerinden Lea Harder. Lyden er ret trip-hoppet og har et melankolsk udtryk. Det er et rigtig flot nummer og gruppen har lovet et helt album. Hvis det lyder sådan her, så ser jeg virkelig frem til det. 


Petter – Längesen (ft. Veronica Maggio)

Her på det sidste er jeg begyndt at høre en del Petter igen. Dét her nummer havde jeg aldrig hørt før, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det. Det er et klassisk hjerte/smerte nummer, men for fanden hvor er det smukt! Når Veronica kommer ind på nummeret, er det instant kuldegysninger. 

Timbuktu – Spring

Endnu en svensker på listen. Timbuktu er ude med et nyt nummer og jeg skal love for at der er smæk på. Det har en hvis ligehed med Kanyes “New Slaves” og det er bestemt ikke en dårlig ting. Har aldrig været kæmpe fan af MC’en fra Skåne, men det her nummer holder 100%


Dark Time Sunshine – Never Cry Wolf (ft. Reva DeVito)

En af mine venner gjorde mig opmærksom på det her nummer og det er jeg glad for at han gjorde. Duoen fra Seattle er undergundsrap når det er rigtig godt. Det her nummer har en sindsyg god vibe.


Oddisee – Killin’ Time

Endnu en undergrundsrapper fra the US. Her er det Oddisee der her får sit dobbelttempo flow på. Han har et super tight flow og kører generelt rigtig godt stil. Hele albummet kan varmt anbefales. 


Dag Savage – For Oldtimes Sakes 

Undergrundshoveder vil hurtigt høre at det produceren Exile der står bag dette nummer (og resten af pladen i øvrigt) Sindsygt fedt nummer og en temmelig seriøs tekst fra Dag Savage, der i øvrigt snart rammer DK, til hvad der godt kunne gå hen og blive en rigtig fed aften.


Sage Francis – Blue

Sage Francis har hurtigt fået en stor plads i mit hip-hop hjerte. Med sin originale tilgang til lyrikken og musikken, har han skabt et hudløst ærligt og dybt univers. Det her nummer er fra hans nyeste mixtape, der er en opvarmning til hans nye album “Copper Gone” der rammer gaden den 3. juni


Atmosphere – Bitter

Atmosphere er ligeledes snart klar med deres nye album, der har fået titlen “Southsiders” Første single er nummeret Bitter, der bestemt lover godt for det nye album. 


Grieves – Astronauts (ft. Slug)

Endnu en Rhymesayers ting. Grives har lige udgivet sit nye album, som jeg kun har fået hørt igennem et par gange, men umiddelbart virker det til at være en rigtig solid plade. På det her nummer er Slug fra Atmosphere med som gæst.


ONYX – Wakedafucup (ft. Dope D.O.D.) 

ONYX er tilbage, og de er ikke blevet mindre vrede med årene. Det er god hidsig rapmusik, som der bestemt også skal være plads til. Nummeret er desuden produceret af Snowgoons der jo som bekendt tæller den danske rapper/producer Sicknature.


DMX – Bring Your Whole Crew

Månedens liste bliver rundet af med et gammelt nummer fra DMXs første album. DMX er ude på ballade og deler gerne øretæver og det der er værre, ud til dem der lyster.