Der er en stærk trend for tiden på den dansk hiphopscene, i at ikke før udgivne, eller svært tilgængelige album udkommer på vinyl. 
Selvom der er rigtig mange udgivelser der efterhånden er udkommet, så gemmer den danske hiphopdiskografi på en masse skiver, der kun er ude på CD eller digitalt, som i den grad fortjener at komme ud på vinyl.

I den forbindelse har jeg sammensat en liste over hvilke allerede udgivne titler der fortjener en vinyludgivelse. Listen er ikke rangeret, men sat efter hvilket år originalen udkom. Jeg kan også afsløre, at der er mere guld at komme efter, så det her er nok ikke det sidste indlæg om det her emne.

I år kan Marwan fejre 10-års jubilæet for debuten “P.E.R.K.E.R.”, der skulle vise sig at være et album, der satte den dengang 26-årige dansk-palæstinensiske rapper på danmarkskortet. Albummet blev godt modtaget, og rapperen blev især hyldet for sit brutalt ærlige billede af livet som indvandrer i Aarhus V. Her var en rapper, hvor troværdigheden var i højsædet, og når Marwan proklamerede, at han “sælger det hvide”, så troede man på ham. Siden debuten har Marwan udvidet sit tekstunivers, fået et bredere perspektiv, og blevet et væsentligt dygtigere rapper.

I 2014 kom tredje album “Marwan”, der viste nye sider af rapperen. Albummet var en af mine favoritter fra det år og uden tivl Marwans bedste album indtil da. Nu er Marwan endelig klar med opfølgeren, der har fået titlen “Partisaner”. Har Marwan overgået sig selv? – lad os hoppe ned i albummet og finde ud af det.

Århus V-veteranen Marwan har netop annonceret, at han den 3. marts udgiver sit fjerde album, der har fået titlen“Partisaner”.

Det nye album rammer gaden knapt tre år efter “Marwan”, der i min optik er rapperens hidtil stærkeste udspil. Derfor er jeg ekstremt spændt på, hvad det kommende album vil byde på.

På det kommende album vil Marwan endnu engang dykke ned i westcoast-lyden og man kan se frem til gæsteoptrædender fra bl.a. L.O.C., Lord Siva og Bai-D. Albummet er i øvrigt produceret eksklusivt af mesterproducer Es, så man kan vist godt regne med, at produktionerne kommer til at være af tårnhøjt niveau, da Es uden tvivl er en af landets mest talentfulde producere.

Rent tekstmæssigt vil det nye album kredse omkring begrebet “partisaner”. Marwan har en mærkesag for en bedre verden, og derfor tager det kommende album udgangspunkt i netop dét, set fra hans virkelighed som dansk-palæstinenser. Albummet er desuden en hyldest til dem, der uanset religion, hudfarve eller nationalitet står forrest i kampen for en mere retfærdig verden.

Der er altså lagt op til en westcoast-banger af et album, som kun Marwan kan lave det, og jeg håber at det kan leve op til forventningerne der er bygget op fra de foregående albums.

Skulle man i øvrigt have lyst til at fange Marwan live (hvilket varmt kan anbefales) spiller han den 24. og 25. februar to eksklusive releasekoncerter i henholdsvis Aarhus og København, hvor man kan være blandt de første til at høre det nye album før det udkommer.

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at indfange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  

3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  
Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 
Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Vi starter månedens playliste med lidt hiphop fra rundt omkring i verden, der er en god håndfuld nye danske og lidt blandet fra the US. Håber i er nede med det.
Du kan som sædvanlig finde playlisten lige her på Spotify.
Husk i øvrigt at du kan subscribe til Det Godt Nok på Spotify, så er du altid sikret dig de nyeste playlister.

Juli måneds liste byder på følgende numre:

Control Machete – Pesada (ft. Maigaz)
Du må virkelig ikke spørge mig om hvad dette nummer handler om, men der er ingen tvivl om at mexicanske Control Machete mener det de rapper og jeg har på fornemmelsen at det er noget temmelig hardcore noget. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale de her gutter, for det er virkelig fedt og en klassiske hiphopbanger i min bog. 

Akhenathon – AKH (Version Hostile) ft. Lino, Pit Baccardi & Rohff
Vi tager en tur videre til Frankrig, der har den næststørste hiphopscene i verden, naturligvis kun overgået af USA. Der er så mange kunstnere der er værd at fremhæve, men lige denne gang er valget faldet på Akhenathon fra gruppen IAM. Her er han på et possecut med tre andre franske MC’s, der blandt andet har gang i nogle vilde linjer hvor der beskriver hvad deres navne står for osv. Virkelig dope.

Emmsjé Gauti – Nýju Fötin Keisarans
Island er meget andet end følsomme indiedudes. De kan også rappe deroppe, og her er den unge MC Gauti, en af de nye upcomming kunstnere i islandsk hiphop. Med en moderne elektronisk lyd og et frækt sample af Alicia Keys, rapper Gauti om Kejserens nye klæder og hvordan folk er dobbeltmoralske overfor kendte mennesker.  

Redrama – This is what it sounds like
Så tager vi en tur til Finland og møder rapperen Redrama. Tilbage i ’03 udgav han en super fed plade, der hedder “Everyday Soundtrack” der varmt kan anbefales. Her på listen er en af de bedste numre fra netop den plade.

Snook – Kommer Ifrån
Vi slutter denne lille tur hos vores naboer fra Sverige. De har været godt repræsenteret her på listen, og selvfølgelig skal der være plads til dem i denne måned. Snook var en forholdsvis poppet hiphop duo, men hvis man er til den lidt blødere lyd, så er jeg sikker på at man finder det her rigtig fedt.

Pede B – Hvordan (ft. Nixen)
Efter at have været ude i nogle måneder, kom Pede B og DJ Noizes EP “Vi ❤ Alberte” endelig på Spotify. Den er spækket med superfede numre, men jeg har valgt at fremhæve “Hvordan” hvor Nixen som sædvanlig skinner med et dope vers. 

Just – ManKanLæreFolkMeget
Sidste måned bød på den anden udgivelse fra Ordet På Gaden, der bød på en godt håndfuld rigtig stærke numre. Et af dem kom fra Just der fortsætter de gode takter fra den første Ordet På Gaden. Denne gang har han dog fået et helt solonummer og det klarer han uden nogen slinger i valsen.

Marwan – Tæt På (ft. Jeppe Rapp)
Dette nummer er også taget på den nyeste Ordet På Gaden udgivelse, og er ligesom det foregående, produceret af Trool.l.s. Hold da op hvor er det fedt at høre nye beats fra ham igen! 
Hvis du ikke fik læst min anmeldelse af pladen, kan den læses lige her.

Suspekt – Bollede Hende i Går
Suspekt er så småt ved at være klar med deres femte studiealbum, der kommer til september. 2. singlen er lige droppet, og byder på et solonummer fra Bai-D. Titlen taler vist for sig selv.

F L E M M I N G – Gennemsigtig
Debut EP’en fra københavnske F L E M M I N G var forbi til anmeldelse her på bloggen og det var en udgivelse som jeg rigtig godt kunne lide. Her er vi i en helt anden boldgade end det foregående nummer med Suspekt. Læs eventuelt anmeldelsen her.

Humme & Solo Solito – Amagerpige i Lårkort
Sommeren er efterhånden over os, og det betyder at Amagerpigerne i lårkort er begyndt at dukke op. Det har Humme og Solo Solito lavet et herligt nummer over. Med en super funky sample af Birgit Lysagers “Lone i lårkort”, produceret af ES, er der helt sikkert tale om en sommerklassiker!

Dilated Peoples – Good as Gone 
Vi runder månedens liste af, med en håndfuld numre fra USA. Det første er den nye single fra Dilated Peoples nye album der dropper på Rhymesayers i løbet af sommeren. Det er egentlig ikke det bedste nummer de har lavet, men Dilated over et DJ Premier beat er altid interssant. Jeg tror det er sådan et nummer der stille og roligt vokser på mig. 

Bubba Sparxxx – Made On McCosh Mill Road (ft. Danny Boone)
Jeg havde egentlig givet totalt op på hillbily-rapperen Bubba Sparxxx. For en god del år siden hoppede han på crunkbølgen, hvilket var synd, da jeg virkelig synes at han havde en original stil. Men nu er han så tilbage med et nyt album og noget tyder på at han har fundet tilbage sin sin gamle stil, hvilket virkelig klæder ham. Så hvis man er til god hiphop med et godt stænk bluegrass og countyfeel, så vil man helt sikkert kunne lide det her.

Talib Kweli – Ghetto Show (ft. Common & Anthony Hamilton)
Den 17. Juli kommer Kweli til DK og giver en koncert i Store Vega (du kan i øvrigt vinde billetter til koncerten lige her) Jeg har aldrig set ham før, så det er klart at jeg ser frem til at opleve ham og hans store bagkatalog. Dette nummer er klassisk Kweli og er i øvrigt hjemsted for de her klassiske linjer:

“If lyrics sold, then truth be told/
I’d probably be just as rich and famous as Jay Z/
Truthfully I wanna rhyme like common sense/
Next best thing I do a record with Common Sense”

Common – (Kingdom) ft. Vince Staples
Vi tager lige endnu en med Common. Han er nemlig også snart aktuel med sit nye album “Nobody’s Smiling” der udkommer den 22. juli. Albummet er, ligesom Commons sidste, udelukkende produceret af Commons gamle partner in crime, No I.D. Den plade var intet mindre end fantastisk, så jeg har høje forventninger til det nye album. 

Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.

Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.

Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.

Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.

Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.

En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.

Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.

Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.

Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.

Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.

Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.

Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for. Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader  i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s “Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.

Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.

Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni

Som jeg meldte ud for et par dage siden, så gik det desværre ikke længere med radioen, så nu prøver vi lige noget andet i stedet for.

Jeg havde allerede forberedt en del af de kommende programmer, så jeg syntes at det var synd hvis de slet ikke skulle blive delt med omverden. Derfor har jeg gået og bakset med hvad man så kunne gøre, og det er endt op med en løsning som jeg egentlig synes er meget cool.

Så fra i dag af, kan Det Godt Nok derfor findes på Spotify.
Jeg er godt klar over at det ikke er alle der bruger det, men sådan er det. Det koster ikke noget at bruge det, og alle kan joine, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at tjekke op 😉

Planen med denne konto er, at der løbende vil komme playlister op med forskellige temaer med en masse nyt og gammelt rap fra in- og udland, lidt ligesom det var meningen med radioen. De her lister vil som regel blive suppleret med et indlæg der går lidt i dybden med numrene. 

For at finde playlisterne, skal man bare hoppe ind på Spotify, klikke på søgefeltet og skrive følgende:

spotify:user:det_godt_nok 

så burde man gerne kunne finde profilen. Det er lidt kringlet, men jeg tænker at det er til at klare. Følg gerne profilen derinde og tjek de playlister der allerede nu er oppe.

Der bliver startet ud med tre playlister. Der kan blandt andet findes tracklisterne til de to radioprogrammer (minus en håndfuld numre der ikke er på spotify) plus et nyt tiltag der hedder “1 time til dit sind” der kort og godt går ud på, at der hver måned kommer en liste med blandet hiphop som jeg har digget i perioden op til.

1 time til dit sind – april ’14 

Den allerførste playliste består af 15 tracks som jeg har haft optur over, i løbet af den sidste måned.

Marwan – Vænner mig ikk’ til det (ft. Just)

Marwan har uden tvivl lavet årets bedste album indtil videre og det her nummer er en af grundene. Med en banger af et beat og et besøg fra Just (tidligere kendt som HR) og Troo.l.s. på hook, er der lagt op til et af de stærkeste numre på albummet.


Mund de Carlo – En smilende motherfucker (ft. Trepac)

Mund de Carlo har lige udgivet et rigtig stærkt album, der dog af præget af en lidt for lang spilletid og mindre gode numre. Der er dog heldigvis en masse stærke numre på pladen, og dette her er en tilbagelænet en af slagsen, der gæstes af en af mine yndlingsrappere for tiden.


Tudsegammelt – Sovet for lidt (ft. Stig Møller)

Tudsen kvækker igen og varmer med det her nummer, op til deres kommende EP der udkommer den 19. april. 
Nummeret er super catchy og har en flabet sampling fra Shaun of the Dead, børnekor og gæstes desuden af Stig Møller fra hippiegruppen Steppeulvene.


Trepac – Maskinpistoler

Endnu en Echo Out makker er endt på listen. Xeren har næsten lige udgivet en dope EP, hvor det her nummer klart er favoritten. Jagten er gået ind på sjollerne og Trepac har i dén grad ladt maskinpistolerne.


Manus Nigra – Bag Dig

Endnu et helt nyt nummer fra en helt ny gruppe, der består af rapperen Ham Den Lange, produceren Swab (bl.a. kendt fra Bumsestilen) og sangerinden Lea Harder. Lyden er ret trip-hoppet og har et melankolsk udtryk. Det er et rigtig flot nummer og gruppen har lovet et helt album. Hvis det lyder sådan her, så ser jeg virkelig frem til det. 


Petter – Längesen (ft. Veronica Maggio)

Her på det sidste er jeg begyndt at høre en del Petter igen. Dét her nummer havde jeg aldrig hørt før, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det. Det er et klassisk hjerte/smerte nummer, men for fanden hvor er det smukt! Når Veronica kommer ind på nummeret, er det instant kuldegysninger. 

Timbuktu – Spring

Endnu en svensker på listen. Timbuktu er ude med et nyt nummer og jeg skal love for at der er smæk på. Det har en hvis ligehed med Kanyes “New Slaves” og det er bestemt ikke en dårlig ting. Har aldrig været kæmpe fan af MC’en fra Skåne, men det her nummer holder 100%


Dark Time Sunshine – Never Cry Wolf (ft. Reva DeVito)

En af mine venner gjorde mig opmærksom på det her nummer og det er jeg glad for at han gjorde. Duoen fra Seattle er undergundsrap når det er rigtig godt. Det her nummer har en sindsyg god vibe.


Oddisee – Killin’ Time

Endnu en undergrundsrapper fra the US. Her er det Oddisee der her får sit dobbelttempo flow på. Han har et super tight flow og kører generelt rigtig godt stil. Hele albummet kan varmt anbefales. 


Dag Savage – For Oldtimes Sakes 

Undergrundshoveder vil hurtigt høre at det produceren Exile der står bag dette nummer (og resten af pladen i øvrigt) Sindsygt fedt nummer og en temmelig seriøs tekst fra Dag Savage, der i øvrigt snart rammer DK, til hvad der godt kunne gå hen og blive en rigtig fed aften.


Sage Francis – Blue

Sage Francis har hurtigt fået en stor plads i mit hip-hop hjerte. Med sin originale tilgang til lyrikken og musikken, har han skabt et hudløst ærligt og dybt univers. Det her nummer er fra hans nyeste mixtape, der er en opvarmning til hans nye album “Copper Gone” der rammer gaden den 3. juni


Atmosphere – Bitter

Atmosphere er ligeledes snart klar med deres nye album, der har fået titlen “Southsiders” Første single er nummeret Bitter, der bestemt lover godt for det nye album. 


Grieves – Astronauts (ft. Slug)

Endnu en Rhymesayers ting. Grives har lige udgivet sit nye album, som jeg kun har fået hørt igennem et par gange, men umiddelbart virker det til at være en rigtig solid plade. På det her nummer er Slug fra Atmosphere med som gæst.


ONYX – Wakedafucup (ft. Dope D.O.D.) 

ONYX er tilbage, og de er ikke blevet mindre vrede med årene. Det er god hidsig rapmusik, som der bestemt også skal være plads til. Nummeret er desuden produceret af Snowgoons der jo som bekendt tæller den danske rapper/producer Sicknature.


DMX – Bring Your Whole Crew

Månedens liste bliver rundet af med et gammelt nummer fra DMXs første album. DMX er ude på ballade og deler gerne øretæver og det der er værre, ud til dem der lyster.