Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Anmeldelser

Anmeldelse: NØX – Walk of Shame

oktober 30, 2021 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Det var helt tilbage i 2010, at den dengang kun 16-årige Vigsø trådte ind på den danske hiphopscene, via sin deltagelse i MC’s Fight Night. Efterfølgende blev freestylen skiftet ud med skrevne battles i Rap Slam Battles. Vigsø blev hurtigt kendt som en dygtig battlerapper og trods den unge alder, var der der ingen tvivl at om talentet for rim og flow, samt attituden var der.

Det er dog først i 2016, at man stifter bekendtskab med den mere melankolske, introspektive og konceptuelle side af Vigsø som rapper. Det gør man på den drømmebaserede EP Under Overfladen og den tvetydigt navngivne Brud fra 2017. Begge EP’er blev til i samarbejde med DJ Noize, og især sidstnævnte gjorde at jeg virkelig fik øjne og ører op for den unge rapper.

Efter udgivelsen af Brud begyndte Vigsø at samarbejde med Echo Out-produceren Xeren, hvilket udmundede i en lille håndfuld solide singler der bebudede en ny lyd for rapperen. Efterfølgende blev det til et navneskift, og Vigsø blev til Nøx. Med blot to numre under det nye alias lykkedes det hende at blive en af de 10 finalister i DR’s Karrierekanonen, dog uden at gå derfra med en sejr. Det har dog ikke stoppet Nøx, og nu er hun endelig klar med sit debutalbum Walk of Shame.

Læs mere
Læsningstid:5 min
Lister

De 20 bedste numre fra Suspekt

februar 13, 2020 af Det Godt Nok 4 kommentarer

I anledning af at Suspekt surprise-udgiver deres syvende album Sindsyge Ting fredag den 14. februar, så synes jeg at det oplagt at se tilbage på hvad der indtil videre er gruppens bedste numre. At skære deres store og virkelig stærke bagkatalog ned til kun 20 numre skulle vise sig at være noget af en udfordring, og der var mange favoritter der lige præcis ikke nåede med på listen. Så her kommer hvad jeg synes er de mest vulgære og klamme, lumre, barske og banging numre fra trioen fra Albertslund.

Læs mere
Læsningstid:5 min
Artikler

Hvor’ du fra?

januar 27, 2018 af Det Godt Nok 1 kommentar

 

I forbindelse med Mund de Carlo netop har droppet sin nye single, der hylder mangfoldigheden på Nørrebro, tænkte jeg at det kunne være interessant at se tilbage på andre danske rappere der har hyldet det sted som de kalder hjem. Dét at hylde sin hjemstavn er et klassisk emne i rap, og på den anden side af Atlanten er der lavet et utal af hyldester fra New York til Los Angeles og alle byer imellem det.

Læs mere
Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Anmeldelse: Marwan – Partisaner

marts 3, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

Marwan_Partisaner_header

I år kan Marwan fejre 10-års jubilæet for debuten “P.E.R.K.E.R.”, der skulle vise sig at være et album, der satte den dengang 26-årige dansk-palæstinensiske rapper på danmarkskortet. Albummet blev godt modtaget, og rapperen blev især hyldet for sit brutalt ærlige billede af livet som indvandrer i Aarhus V. Her var en rapper, hvor troværdigheden var i højsædet, og når Marwan proklamerede, at han “sælger det hvide”, så troede man på ham. Siden debuten har Marwan udvidet sit tekstunivers, fået et bredere perspektiv, og blevet et væsentligt dygtigere rapper.

I 2014 kom tredje album “Marwan”, der viste nye sider af rapperen. Albummet var en af mine favoritter fra det år og uden tivl Marwans bedste album indtil da. Nu er Marwan endelig klar med opfølgeren, der har fået titlen “Partisaner”. Har Marwan overgået sig selv? – lad os hoppe ned i albummet og finde ud af det.

Læs mere
Læsningstid:5 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – august 2014

august 10, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Yo yaw!
Efter en travl start på måneden med blandt andet Vanguard Festival og ferie, kommer månedens playliste lidt senere end den plejer, men den er fresh som altid!

Playlisten kan findes lige her

NehruvianDoom – Om
MF Doom er endnu engang ved at være aktuel med en ny kollaboration, denne gang med rapperen Bishop Nehru. Det oser langt væk af Doom og det tyder rigtig godt for deres fælles album, der gerne skulle droppe den 22. september.

Jakk Frost – Beards R Us (ft. Freeway, Malik B & Tana da Beast)
Over et dope beat fra Mr. Green, dropper de fire skæggede rappere linjer i en lind strøm. Super fedt track med en god bangerstemning.

Action Bronson – Not Enough Words
Nu varer det ikke så længe før Bronsolino rammer DK, så det må være på sin plads med et nummer fra rapperens efterhånden store diskografi. Nummeret er fra det Statik Selektah-producerede mixtape “Well Done”.

Freeway – Flipside (ft. Peedi Crack)
Jeg havde glemt alt om det her nummer, men pludselig dukkede det op i mit hoved, og selvom det var lang tid siden at jeg havde hørt det, så holdt det stadig. Freeway over et klassisk Just Blaze beat, som det skulle lyde, tilbage i de tidlige 00’ere.

Cam’ron – Oh Boy (ft. Juelz Santana)
Vi tager lige endnu en Just Blaze banger fra samme periode. Cam’ron siger mig normalt ikke det store, men lige det her nummer er en klasssiker i min bog.

Jurassic 5 – A Day at the Races (ft. Percee P & Big Daddy Kane)
På det sidste har jeg hørt en del del Jurassic 5, og det er svært at vælge ét bestemt nummer til månedens liste, men valget faldt altså på det her, fordi det er sindsygt fedt, og så er det et super vers fra legenden Big Daddy Kane.

Pharaoahe Monch & Styles P – The Life
Efter et par numre med lidt gang i, er det tid til at sætte tempoet lidt ned, og i første omgang er det i selskab med Styles P og Pharoahe Monch på lææækkert omkvæd. En klassiker fra den sidste udgave af Soundbombing trilogien.

Method Man – Say
Endnu et stille nummer, med en sjældent så reflekterende Method Man. Et af de få lyspunkter på en ellers ret så middelmådig skive. Lauryn Hill samplingerne af vokalen og guitaren, skaber et super chillet beat der ligger godt til Mr. Mef.

Mos Def – Sunshine
Yasiin Bey aka. Mos Def leverede en lidt ujævn koncert på årets Vanguard Festival, og jeg havde personligt håbet på at dette nummer blev spillet, hvilket det desværre ikke gjorde. Mos Def og Kanye er en god kombination på det her nummer.

DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince – Summertime ’98 (Soul Power Remix)
Der er stadig lidt sommer tilbage, så derfor er denne klassiker naturligvis ikke til at komme udenom. Jeg er helt klart mest til 1998 remixet, der i øvrigt sampler Gang Stars fantastiske “You Know My Steez”.

Mobb Deep – Outta Control (ft. 50 Cent)
Vi runder den amerikanske afdeling af, med G-Unit vennerne fra Mobb Deep og Fiddy. Det her nummer har bare en vanvittig god vibe.

Jokeren – Livet i Krybesporet
Vi slutter af med en håndfuld danske numre. Jeg fik for lidt tid siden, lyttet til Jokerens første soloalbum “Alfahan” og havde faktisk glemt hvor dope en plade det rent faktisk er. Det her nummer er et af de mange højdepunkter.

Jøden, Niarn, Jooks, Troo.l.s. & Orgi-E – Baby Baby Din So
Et af de allerbedste possecuts der er lavet på dansk. Mere er der vist ikke at sige om det.

Benal – Prøv At Fang Mig
Det her nummer var gået totalt forbi mig, men faldt tilfældigvis over det på Spotify. Det er Benal når de er i absolut topform. Benjamin og Lukas flower tight over et fantastisk beat fra Albert. Endnu engang viser Benal hvorfor de er én af de allermest interessante kunstnere på den danske hiphopscene for tiden.

Young – Ordet På Gaden (Intro)
Vi runder af med åbningsnummeret fra den tredie og indtil videre sidste plade fra Ordet På Gaden. En plade, der desværre ikke sagde mig det store, men Young leverer her 5.27 minutters uafbrudt rap, som kun Young kan gøre det. Hold da op, hvor er den mand dygtig.

Læsningstid:3 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – juni 2014

juni 3, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Yo yaw! Juni betyder ny playliste, så her følger 1 times musik som jeg synes du skal tjekke ud. Du kan finde playlisten på Spotify lige her.
 
 
Benal – Arrested Development

Benal har udgivet at af årets mest interessante udgivelser med “Hiphop” og åbningsnummeret er så sindsygt velproduceret og stemningfuld at jeg faldt fuldstændigt for det, da jeg første gang hørte det. 

Amro – Korrupt (ft. Gilli)

Amro er uden tvivl en af de rappere som jeg holder rigtig godt øje med for tiden. Han bliver ved med at smide dope numre ud og det nyeste er bestemt ikke en undtagelse. Han formår at kombinere gaderappen med et dybere tekstunivers, et solidt flow og en rimstruktur der er en ren fornøjelse at høre på.

Censur – Sort & Kontant (ft. Ataf Kawaja)

Jeg var egentlig ikke så vild med Censur i starten, men efter at have lyttet til hans nummer på “Ordet På Gaden” kunne jeg godt se at han havde visse kvaliter som rapper, så da hans album “Sort & Kontant” udkom, gav jeg det en chance, og det er faktisk slet ikke helt skidt. Specielt titelnummeret hvor Ataf kigger forbi og ligger et dope vers.

Vakili – Omvendt lom’tyv-teknik

Vakili er også aktuel med sit debutalbum der byder på tight og velskrevet rap med en tydelig politisk dagsorden. Hele pladen er produceret af Exampler og den var varmt anbefales.

Suspekt – Søn af en pistol

Efter en albumpause på tre år og en solodebut for Orgi-E, er Suspekt nu endelig tilbage i vante rammer. Det er hårdt, råt og beskidt og Suspekt som vi kender dem. Det her nummer fra jeg banget på repeat siden det kom ud, for det er et seriøst godt nummer med det ondeste beat jeg længe har hørt.

Troo.l.s. & Orgi-E – Forklædt som voksen

Efter Suspekt droppede deres nye single, fik jeg lyst til endnu engang at dykke ned i medlemmernes efterhånden ret omfattende diskografi. Albummet “Forklædt som Voksen” fra 2005 viste Orig-E og Troo.l.s en ny og mere tilbagelænet side af de to Albertslund-drenge og titelnummeret er en klassiker i min bog og står i stærk kontrast til det foregående nummer. 

Timbuktu – A till A (ft. ADL, Adam Kanyama & DJ Large)

Svenske Timbuktu er ligeledes albumaktuel med albummet “För livet till döden” som jeg har hørt uforskammet meget siden det kom ud. Jeg har faktisk aldrig rigtig digget ham ret meget, men det her album har virkelig fået mine øjne op for ham. På det her nummer bliver der tænkt tilbage til den gang hvor Sverige kun havde to tv-kanaler. Rigtig god old school vibe!

Sage Francis – Pressure Cooker

I dag har Sage Francis droppet sit 5. studiealbum, som jeg virkelig har set frem til. Det er efterhånden fire år siden at han smed sit sidste album “Li(f)e” på gaden og noget tyder på, at det har været ventetiden værd. Jeg har kun lige hørt albummet igennem én enkelt gang, men allerede efter den gennemlytning kan jeg godt fornemme at han har lavet en virkelig god plade som jeg virkelig glæder mig til at dykke ned i.

R.A. the Rugged Man – Definition of a rap flow (Albee 3000) (ft. Amalie Bruun)

Rugged Man har for nyligt droppet en helt igennem fantastisk video til dette nummer, hvor han viser hvordan et skudsikkert flow skal leveres. Det er så vanvittigt tight, at man skal være vågen for at følge med i hans snørklede og afsindigt hurtige tekstlevering. 
Bonusinfo: Det er den danske sangerinde Amalie Bruun der synger på omkvædet.  

Jay Z – Lucifer

Det her er én af de allerbedste numre fra Jay Z. Kanye leverer et fantastisk beat hvor han flipper det klassiske Max Romeo nummer “I chase the devil” og sød musik opstår. Nummeret kan findes på Jay Z’s “The Black Album” som jeg har hørt en del på det sidste, for hold da op hvor er det egentlig et vanvittig godt album!

Planet Asia – Fresno state of mind

Planet Asia over et lækkert piano-drevet beat gjorde at det her nummer blev en undergrundklassiker i min bog og det er et nummer som jeg altid kan høre.
Det hele bliver krydret med skarpe cuts af Mista Sinista fra legendariske The X-ecutioners

Warren G – I want it all (ft. Mack 10)

Det her nummer var jeg ret vild med, da jeg hørte det første gang, for maange år siden, men derefter havde jeg glemt alt om det. For et par uger siden falder jeg så helt tilfældigt over det og fik endnu engang vild optur på, over det. Det er klassisk g-funk fra sluthalvfemserne, så hvis man er nede med det, så digger man 100% det her nummer. 

Mack 10 – From Tha Streetz

Mack 10 havde et gæstevers på førnævnte nummer, og selvom jeg tvivler på, at der er nogen der har haft ham som favoritrapper, så har han bestemt lavet et par solde skæringer, hvor “From Tha Streetz” uden tvivl er min favorit. 

Low Profile – Funky Song

Mack 10 var som bekendt medlem af gruppen Westside Connection sammen med Ice Cube og WC. Netop WC har altid været en rapper som jeg har digget rigtig meget, især på grund af hans flow og levering som er ulig alle andre rappere. Tilbage i 1989 lød han dog langt fra som han gør i dag, men ikke desto mindre er hans og DJ Aladdins album “We’re in the together” en rigtig funky sag. 

Beastie Boys – Root Down

I dag kom nyheden ud om, at Beastie Boys ikke vil turnere eller lave mere musik under navnet Beastie Boys, siden de mistede MCA til kræften, tilbage i 2012. Om man så synes at det er en fin eller skidt idé, er der ikke så meget at gøre ved. Man må bare acceptere, at det nu er en æra der er slut. Så kan man heldigvis glæde sig over alt det gode musik som de har lavet, som dette nummer der stammer fra albummet “Ill Communication” der i år kan fejre 20 års jubilæum. 

Cypress Hill – Boom Biddy Bye Bye (Remix ft. The Fugees)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er rigtig stor fan af Cypress Hill. Jeg har derfor længe været på jagt efter vinyl versionen af deres EP “Unreleased & Revamped” der har nogle ganske fantastiske numre på. Det lykkedes mig så at skaffe den, og derfor skal i også have glæden af at høre et af de bedste remix der er lavet i hiphop-regi. Her får Cypress HIll besøg af The Fugees og resultatet er et ubeskriveligt nummer. Alle rapperne er on point, og beatet sidder lige i skabet.

 

Læsningstid:5 min
Lister

Det bedste dansk rap fra 2012

december 27, 2012 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Så er 2012 ved at være slut og det betyder naturligvis, at det er tid til at se tilbage på det bedste den danske rapscene har haft at byde på i det forgangne år.

2012 har ikke været ligeså interessant som 2011 var og det har generelt været præget af, at der ikke har været ret mange stærke albumudgivelser, men derimod en del rigtig gode enkeltstående numre fra både nye og gamle kunstnere.

Derfor vil der være en top 5 der består af de bedste danske hiphop udgivelser, hvadenten det er albums, EP’er eller mixtapes og vi slutter af med en top 10 over de bedste enkeltstående numre.

TOP 5: DANSK RAP UDGIVELSER

5. DJ Static – Rolig Under Pres (ALBUM)

Er det bare mig, eller var det kun mainstream medierne der gik fuldstændig apeshit over det her album?
Bevars, der er bestemt en del rigtig gode numre på dobbeltalbummet, men jeg kan personligt skære albummet ned fra 28 til 10 skæringer som jeg gider at høre. Men de 10 skæringer er til gengæld også af det høje niveau som man kan forvente af en veteran som DJ Static.
Så hvis albummet var holdt til en 10-12 skæringer, så var det helt klart et virkelig stærkt album, men alle de numre som bare er fyld, trækker desværre en hel del ned.

 

4. Orgi-E – Klamfyr (ALBUM)

2012 blev året hvor Orgi-E fra Suspekt endelig droppede sit første soloalbum. Det er rap som vi kender det fra ham: Teksterne er klamme og ærlige og rappen er tight som bare fanden. Albummet indeholder både klassiske lumre historier men åbner også op for en mere eftertænksom side af rapperen.

 

3. Tudsegammelt – Tudsegammelt (ALBUM)

Tudsegammelt var i 2012 med til at give et godt alternativt bud på hvordan dansk rap kan lyde, med deres old school jazz og swing-inspirerede lyd. Dette debutalbum indeholder solide beats og rap og det er bestemt et lyt værd. Hvis du har mulighed for at fange de her gutter live, så må du bestemt ikke snyde dig selv for det, for her skinner de virkelig.

 

2. Koldfront – Fimbul: 1. vinter (EP)

Koldfront, der består af Stik Op Jakob, Pede B og Marco lagde hårdt ud den 1. januar, hvor de udgav første del af deres fimbul trilogi. 7 dystre tracks med emner som vinterdepressioner, angst og ulykkelig kærlighed passede perfekt til de kolde vintermåneder og det holder hele vejen igennem.
I øvrigt, så udkommer 2. del den 1.1.2013 og vil kunne hentes lige her, hvor du også kan hente den første EP.

1. Dialekten – Spis rester II (MIXTAPE)

Når årets udgivelse er et mixtape med “kaserede” numre, så siger det lidt om hvad der ellers er udkommet i år, men det viser også, at Dialekten har et ernormt potentiale til deres debut fuldlænge album, kaldet “Stiplede linjer” der gerne skulle udkomme i 2013. Alt går op i en højere enhed på den her udgivelse, lige fra de virkelig velproducerede og støvede beats til den lyrisk og teknisk veludførte rap fra begge rappere.
Mixtapet er i øvrigt ganske gratis og kan hentes lige her, så der er absolut ikke nogen undskyldning for ikke at hente det. Det er jeg sikker på at du ikke vil fortryde.

TOP 10: DANSK RAP TRACKS

10.   Tudsegammelt – Ingen Som Tudse

Tudsegammelt åbner deres debutalbum med det her nummer, der straks sætter nakkemusklerne på overarbejde. De har helt ret i at man ikke finder nogen som dem, for deres unikke lyd er en kærkommen tilføjelse til den danske rapscene.

(Findes desværre ikke på youtube)

9. Koldfront – Kan Du Mærke Det?!

Dette nummer er ret atypisk i forhold til resten af numrene på Koldfronts første EP, da det generelle koncept ligger langt fra punchlinefokuseret rap. Men når man nu har med to af rappere der netop er så gode til netop den slags rap, så ville det da være en skam hvis man ikke skulle udnytte det, og det er jeg glad for at der også var plads til.

8. DJ Static ft. Peter Sommer, Shaka Loveless & Tue Track – Fucker Rundt Alene

Et af de bedste numre fra DJ Statics album. Sommer, Loveless og Track lyder på papiret som en underlig cocktail, men det er ekstremt velfungerende og så er Tue Tracks vers intet mindre end genialt.

7. Benal ft. Nixen og Pede B – Tung Mand Tid

Nixen er dope på det her. Benjamin er endnu dopere. Bum! Så kommer Pede B med et flow i verdensklasse og river hele tracket midt over. Det er fuldstændig sindsygt.

6. DJ Static ft. Joe True – Ram Gulvet

Joe True er tilbage som vi kender ham: med sublime ordspil og en overlegen levering som ikke ret mange kan hamle op med og når man tilmed har fornøjelsen af at høre ham over et bombastisk og klassisk beat fra DJ Static, så kan man ikke andet end at elske det.

5. Orgi-e – City2Musik #HvaGlorDuPå

Jeg er så vild med det her track! Det er et vestegnsanthem og en solid banger og det får mig næsten til at ønske at jeg var fra vestegnen. Beatet er vildt tungt og flowet kan man naturligvis ikke sætte en finger på.
Og så er omkvædet så tilpas dumt, at man ikke kan gøre andet end at elske det og skråle med.

4. L.O.C. ft. Jokeren – Jeg Er Judas

Jeg er kæmpe Cypress Hill fan og det er der vist noget der tyder på, at Es også er. Han er i hvert fald bagmanden bag dette monster af et track. L.O.C. lyder næsten som han gjorde i de gode gamle westcoast dage og det er en sand fornøjelse at høre. Det er uden tvivl sådan jeg bedst kan lide ham. Jokeren leverer desuden et rigtig lækkert spoken word vers der giver nummeret en ekstra dimension.

3. Dialekten – Grobund

Det her track er det perfekte åbningsnummer og det er nok det smukkeste og mest stemningsmættede danskproducerede beat jeg længe har hørt. Det er forbandet smukt og sætter virkelig stemningen for resten af mixtapet. Har du husket at hente det?

 2. Nemo – Tre Om Natten

Det her nummer er så sindsygt fedt, at lidt over 2 minutter slet ikke er nok. Det er dystert, intenst og sindsygt fængende. Nemos nye stil er noget der i dén grad klæder ham og jeg har efterhånden ret store forventninger til hans kommende album, for hvis de tre numre der indtil videre er offentliggjort, er en indikation for hvordan albummet kommer til at lyde, så er der rigtig gode ting i vente.

1. Mund de Carlo – Kan De Forstå Os?

Mund de Carlo er, på grund af både nye numre og hans deltagelse i Rap Slam Battles, gået hen og blevet en rapper som jeg finder virkelig interessant, hvilket er blevet yderligere forstærket af dette fantastiske nummer. Det her er nemlig godt. Virkelig godt! Over et smooth pianodrevet beat går Mund de Carlo til kamp for mangfoldigheden i samfundet.
Nummeret stammer fra opsamlingsalbummet “Spredehagl” der udkommer i morgen på både iTunes og Spotify.

Hva’ med 2013?

Det bliver spændende at se hvad 2013 kommer til at byde på. På albumfronten ser jeg specielt frem til Nemos andet album “Nocturne”, Dialektens “Stiplede Linjer”og Trepacs nye album. Desuden kan man  håbe på at der kommer nyt fra Pudekamp og så er det vist noget om, at Sphaeren dropper et mixtape med uudgivede gamle numre.
Rap Slam Battle er efterhånden vokset til en betydelig størrelse og 2012 har budt på en masse gode battles, så jeg er spændt på at se hvad der kommer til at ske med det koncept i det nye år.
Tue Track kører videre med programmet “På de 2 fladhjul af stål” og i år har han haft en masse interessante gæster inde for at nørde hiphop, og det har været en ren fornøjelse at lytte til. Mere af det tak!

Og nu hvor vi er ved radio, så glæder jeg mig ekstremt meget til at tjekke op for Radiosyndikatet, som er et nyt internetradiokoncept som Spol Op er en af bagmændende bag. De sender første gang i januar og jeg sidder i hvert fald klar til at lytte når de går i luften.

Tak for i år – vi ses i 2013.
/Det Godt Nok
Læsningstid:7 min

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved