Her forleden sad jeg –som så mange gange før –og scrollede igennem mit Twitter-feed. Der så jeg, at en af mine helt store hiphophelte Sage Francis, sammen med sin BFF, B. Dolan netop havde udgivet en EP som duoen Epic Beard Men. Jeg tjekker tracklisten, og blandt dygtige folk som Cecil Otter og Buck 65 på producerlisten, dukker danske Swab op. Det blev jeg simpelthen nødt til at høre mere om, så jeg tog fat i Swab, for at få en snak med ham om det transatlantiske samarbejde, samt for at høre lidt om hans kommende projekter.
På onsdag den 5. november får Danmark besøg af én af de mest interessante rappere fra den amerikanske undergrundsscene.
Sage Francis har tidligere besøgt Danmark, senest i 2012, hvor han rockede Cosmopol-scenen på årets Roskilde Festival. Han var også forbi Vega tilbage i 2010, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve ham til en helt fantastisk koncert.
Jeg kan kun sige, at han er en ren fornøjelse at opleve live. Da jeg så ham, kom han ind på scenen i strømpesokker, Harry Potter-paryk og med kappe på. Det viser bare hvor tosset han er, men man kan ikke sætte en finger på hans optræden eller levering. Selvom han er alene på scenen under hele showet, klarer han både levering og indlevelse til topkarakter. Når Sage Francis optræder, får man en en kunstner der giver et så godt show som han overhovedet kan, hvilket står i stærk kontrast til en del af de rappere man ellers kan opleve live.
Han er en unik rapper, der skiller sig ud fra sine kollegaer. Han har meget på hjerte og har mange facetter af sin rap-stil: fra hårdtslående battlerap over samfundkritiske slagsange til reflekterende tekster om sin egen opvækst, sin usikkerhed og introverthed.
I juni i år udgav han, efter en albumpause på på fire år, sit 5. album “Copper Gone” I perioden mellem de to albums har han haft en depression, hvilket man godt kan høre på den nye plade. Det kommer blandt andet til udtryk i nummeret “Make Em Purr” der i øvrigt har en helt fantastisk video, der kan ses nedenunder.
Men nu skulle manden gerne være ovenpå og klar til give københavnerne en fantastisk oplevelse med rap i verdensklasse, og du har mulighed for at vinde 2×2 billetter koncerten i Lille VEGA. For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder Sage Francis’ debutalbum fra 2002?
Send det rigtige svar plus dit fulde navn til dgn@detgodtnok.dk senest mandag den 3. november kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 2×2 billetter til koncerten. Vinderne får direkte besked via mail. Skulle man ikke vinde, kan der købes billetter lige her.
Yo yaw! Juni betyder ny playliste, så her følger 1 times musik som jeg synes du skal tjekke ud. Du kan finde playlisten på Spotify lige her.
Benal – Arrested Development
Benal har udgivet at af årets mest interessante udgivelser med “Hiphop” og åbningsnummeret er så sindsygt velproduceret og stemningfuld at jeg faldt fuldstændigt for det, da jeg første gang hørte det.
Amro – Korrupt (ft. Gilli)
Amro er uden tvivl en af de rappere som jeg holder rigtig godt øje med for tiden. Han bliver ved med at smide dope numre ud og det nyeste er bestemt ikke en undtagelse. Han formår at kombinere gaderappen med et dybere tekstunivers, et solidt flow og en rimstruktur der er en ren fornøjelse at høre på.
Censur – Sort & Kontant (ft. Ataf Kawaja)
Jeg var egentlig ikke så vild med Censur i starten, men efter at have lyttet til hans nummer på “Ordet På Gaden” kunne jeg godt se at han havde visse kvaliter som rapper, så da hans album “Sort & Kontant” udkom, gav jeg det en chance, og det er faktisk slet ikke helt skidt. Specielt titelnummeret hvor Ataf kigger forbi og ligger et dope vers.
Vakili – Omvendt lom’tyv-teknik
Vakili er også aktuel med sit debutalbum der byder på tight og velskrevet rap med en tydelig politisk dagsorden. Hele pladen er produceret af Exampler og den var varmt anbefales.
Suspekt – Søn af en pistol
Efter en albumpause på tre år og en solodebut for Orgi-E, er Suspekt nu endelig tilbage i vante rammer. Det er hårdt, råt og beskidt og Suspekt som vi kender dem. Det her nummer fra jeg banget på repeat siden det kom ud, for det er et seriøst godt nummer med det ondeste beat jeg længe har hørt.
Troo.l.s. & Orgi-E – Forklædt som voksen
Efter Suspekt droppede deres nye single, fik jeg lyst til endnu engang at dykke ned i medlemmernes efterhånden ret omfattende diskografi. Albummet “Forklædt som Voksen” fra 2005 viste Orig-E og Troo.l.s en ny og mere tilbagelænet side af de to Albertslund-drenge og titelnummeret er en klassiker i min bog og står i stærk kontrast til det foregående nummer.
Timbuktu – A till A (ft. ADL, Adam Kanyama & DJ Large)
Svenske Timbuktu er ligeledes albumaktuel med albummet “För livet till döden” som jeg har hørt uforskammet meget siden det kom ud. Jeg har faktisk aldrig rigtig digget ham ret meget, men det her album har virkelig fået mine øjne op for ham. På det her nummer bliver der tænkt tilbage til den gang hvor Sverige kun havde to tv-kanaler. Rigtig god old school vibe!
Sage Francis – Pressure Cooker
I dag har Sage Francis droppet sit 5. studiealbum, som jeg virkelig har set frem til. Det er efterhånden fire år siden at han smed sit sidste album “Li(f)e” på gaden og noget tyder på, at det har været ventetiden værd. Jeg har kun lige hørt albummet igennem én enkelt gang, men allerede efter den gennemlytning kan jeg godt fornemme at han har lavet en virkelig god plade som jeg virkelig glæder mig til at dykke ned i.
R.A. the Rugged Man – Definition of a rap flow (Albee 3000) (ft. Amalie Bruun)
Rugged Man har for nyligt droppet en helt igennem fantastisk video til dette nummer, hvor han viser hvordan et skudsikkert flow skal leveres. Det er så vanvittigt tight, at man skal være vågen for at følge med i hans snørklede og afsindigt hurtige tekstlevering. Bonusinfo: Det er den danske sangerinde Amalie Bruun der synger på omkvædet.
Jay Z – Lucifer
Det her er én af de allerbedste numre fra Jay Z. Kanye leverer et fantastisk beat hvor han flipper det klassiske Max Romeo nummer “I chase the devil” og sød musik opstår. Nummeret kan findes på Jay Z’s “The Black Album” som jeg har hørt en del på det sidste, for hold da op hvor er det egentlig et vanvittig godt album!
Planet Asia – Fresno state of mind
Planet Asia over et lækkert piano-drevet beat gjorde at det her nummer blev en undergrundklassiker i min bog og det er et nummer som jeg altid kan høre. Det hele bliver krydret med skarpe cuts af Mista Sinista fra legendariske The X-ecutioners
Warren G – I want it all (ft. Mack 10)
Det her nummer var jeg ret vild med, da jeg hørte det første gang, for maange år siden, men derefter havde jeg glemt alt om det. For et par uger siden falder jeg så helt tilfældigt over det og fik endnu engang vild optur på, over det. Det er klassisk g-funk fra sluthalvfemserne, så hvis man er nede med det, så digger man 100% det her nummer.
Mack 10 – From Tha Streetz
Mack 10 havde et gæstevers på førnævnte nummer, og selvom jeg tvivler på, at der er nogen der har haft ham som favoritrapper, så har han bestemt lavet et par solde skæringer, hvor “From Tha Streetz” uden tvivl er min favorit.
Low Profile – Funky Song
Mack 10 var som bekendt medlem af gruppen Westside Connection sammen med Ice Cube og WC. Netop WC har altid været en rapper som jeg har digget rigtig meget, især på grund af hans flow og levering som er ulig alle andre rappere. Tilbage i 1989 lød han dog langt fra som han gør i dag, men ikke desto mindre er hans og DJ Aladdins album “We’re in the together” en rigtig funky sag.
Beastie Boys – Root Down
I dag kom nyheden ud om, at Beastie Boys ikke vil turnere eller lave mere musik under navnet Beastie Boys, siden de mistede MCA til kræften, tilbage i 2012. Om man så synes at det er en fin eller skidt idé, er der ikke så meget at gøre ved. Man må bare acceptere, at det nu er en æra der er slut. Så kan man heldigvis glæde sig over alt det gode musik som de har lavet, som dette nummer der stammer fra albummet “Ill Communication” der i år kan fejre 20 års jubilæum.
Cypress Hill – Boom Biddy Bye Bye (Remix ft. The Fugees)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er rigtig stor fan af Cypress Hill. Jeg har derfor længe været på jagt efter vinyl versionen af deres EP “Unreleased & Revamped” der har nogle ganske fantastiske numre på. Det lykkedes mig så at skaffe den, og derfor skal i også have glæden af at høre et af de bedste remix der er lavet i hiphop-regi. Her får Cypress HIll besøg af The Fugees og resultatet er et ubeskriveligt nummer. Alle rapperne er on point, og beatet sidder lige i skabet.
Som jeg meldte ud for et par dage siden, så gik det desværre ikke længere med radioen, så nu prøver vi lige noget andet i stedet for. Jeg havde allerede forberedt en del af de kommende programmer, så jeg syntes at det var synd hvis de slet ikke skulle blive delt med omverden. Derfor har jeg gået og bakset med hvad man så kunne gøre, og det er endt op med en løsning som jeg egentlig synes er meget cool. Så fra i dag af, kan Det Godt Nok derfor findes på Spotify. Jeg er godt klar over at det ikke er alle der bruger det, men sådan er det. Det koster ikke noget at bruge det, og alle kan joine, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at tjekke op 😉 Planen med denne konto er, at der løbende vil komme playlister op med forskellige temaer med en masse nyt og gammelt rap fra in- og udland, lidt ligesom det var meningen med radioen. De her lister vil som regel blive suppleret med et indlæg der går lidt i dybden med numrene.
For at finde playlisterne, skal man bare hoppe ind på Spotify, klikke på søgefeltet og skrive følgende: spotify:user:det_godt_nok så burde man gerne kunne finde profilen. Det er lidt kringlet, men jeg tænker at det er til at klare. Følg gerne profilen derinde og tjek de playlister der allerede nu er oppe. Der bliver startet ud med tre playlister. Der kan blandt andet findes tracklisterne til de to radioprogrammer (minus en håndfuld numre der ikke er på spotify) plus et nyt tiltag der hedder “1 time til dit sind” der kort og godt går ud på, at der hver måned kommer en liste med blandet hiphop som jeg har digget i perioden op til.
1 time til dit sind – april ’14
Den allerførste playliste består af 15 tracks som jeg har haft optur over, i løbet af den sidste måned. Marwan – Vænner mig ikk’ til det (ft. Just) Marwan har uden tvivl lavet årets bedste album indtil videre og det her nummer er en af grundene. Med en banger af et beat og et besøg fra Just (tidligere kendt som HR) og Troo.l.s. på hook, er der lagt op til et af de stærkeste numre på albummet. Mund de Carlo – En smilende motherfucker (ft. Trepac) Mund de Carlo har lige udgivet et rigtig stærkt album, der dog af præget af en lidt for lang spilletid og mindre gode numre. Der er dog heldigvis en masse stærke numre på pladen, og dette her er en tilbagelænet en af slagsen, der gæstes af en af mine yndlingsrappere for tiden. Tudsegammelt – Sovet for lidt (ft. Stig Møller) Tudsen kvækker igen og varmer med det her nummer, op til deres kommende EP der udkommer den 19. april. Nummeret er super catchy og har en flabet sampling fra Shaun of the Dead, børnekor og gæstes desuden af Stig Møller fra hippiegruppen Steppeulvene. Trepac – Maskinpistoler Endnu en Echo Out makker er endt på listen. Xeren har næsten lige udgivet en dope EP, hvor det her nummer klart er favoritten. Jagten er gået ind på sjollerne og Trepac har i dén grad ladt maskinpistolerne. Manus Nigra – Bag Dig Endnu et helt nyt nummer fra en helt ny gruppe, der består af rapperen Ham Den Lange, produceren Swab (bl.a. kendt fra Bumsestilen) og sangerinden Lea Harder. Lyden er ret trip-hoppet og har et melankolsk udtryk. Det er et rigtig flot nummer og gruppen har lovet et helt album. Hvis det lyder sådan her, så ser jeg virkelig frem til det. Petter – Längesen (ft. Veronica Maggio) Her på det sidste er jeg begyndt at høre en del Petter igen. Dét her nummer havde jeg aldrig hørt før, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det. Det er et klassisk hjerte/smerte nummer, men for fanden hvor er det smukt! Når Veronica kommer ind på nummeret, er det instant kuldegysninger. Timbuktu – Spring Endnu en svensker på listen. Timbuktu er ude med et nyt nummer og jeg skal love for at der er smæk på. Det har en hvis ligehed med Kanyes “New Slaves” og det er bestemt ikke en dårlig ting. Har aldrig været kæmpe fan af MC’en fra Skåne, men det her nummer holder 100% Dark Time Sunshine – Never Cry Wolf (ft. Reva DeVito) En af mine venner gjorde mig opmærksom på det her nummer og det er jeg glad for at han gjorde. Duoen fra Seattle er undergundsrap når det er rigtig godt. Det her nummer har en sindsyg god vibe. Oddisee – Killin’ Time Endnu en undergrundsrapper fra the US. Her er det Oddisee der her får sit dobbelttempo flow på. Han har et super tight flow og kører generelt rigtig godt stil. Hele albummet kan varmt anbefales. Dag Savage – For Oldtimes Sakes Undergrundshoveder vil hurtigt høre at det produceren Exile der står bag dette nummer (og resten af pladen i øvrigt) Sindsygt fedt nummer og en temmelig seriøs tekst fra Dag Savage, der i øvrigt snart rammer DK, til hvad der godt kunne gå hen og blive en rigtig fed aften. Sage Francis – Blue Sage Francis har hurtigt fået en stor plads i mit hip-hop hjerte. Med sin originale tilgang til lyrikken og musikken, har han skabt et hudløst ærligt og dybt univers. Det her nummer er fra hans nyeste mixtape, der er en opvarmning til hans nye album “Copper Gone” der rammer gaden den 3. juni Atmosphere – Bitter Atmosphere er ligeledes snart klar med deres nye album, der har fået titlen “Southsiders” Første single er nummeret Bitter, der bestemt lover godt for det nye album. Grieves – Astronauts (ft. Slug) Endnu en Rhymesayers ting. Grives har lige udgivet sit nye album, som jeg kun har fået hørt igennem et par gange, men umiddelbart virker det til at være en rigtig solid plade. På det her nummer er Slug fra Atmosphere med som gæst. ONYX – Wakedafucup (ft. Dope D.O.D.) ONYX er tilbage, og de er ikke blevet mindre vrede med årene. Det er god hidsig rapmusik, som der bestemt også skal være plads til. Nummeret er desuden produceret af Snowgoons der jo som bekendt tæller den danske rapper/producer Sicknature. DMX – Bring Your Whole Crew Månedens liste bliver rundet af med et gammelt nummer fra DMXs første album. DMX er ude på ballade og deler gerne øretæver og det der er værre, ud til dem der lyster.
Så er det ved at være den tid på året, hvor alle de små og store musikmagasiner, blogs og websites kommer med deres bud på hvilket musik der har været det bedste i det forgange år.
Det er meget forskelligt, om man er enig med disse lister, og det er da også svært, da musiksmag er subjektivt.
Jeg vil her prøve at komme med min ydmyge mening og hvilket musik jeg vil huske 2010 for. Det er tracks som jeg har grovhørt til hudløshed, albums som jeg ikke har kunnet løsrive mig fra og koncerter der har givet kuldegysninger.
Jeg har valgt fem kategorier, og de er som følger:
Årets udenlandske track – Top 5
Årets danske track – Top 5
Årets udenlandske album – Top 5
Årets danske album – Top 5
Årets koncerter – Top 5
Årets udenlandske track – Top 5
5. Aloe Blacc – I Need A Dollar
Dette finanskrise anthem er allerede en klassiker, og teksten kunne ikke være mere relevant. Det er, udover det, et virkelig lækkert soulnummer og det viser Aloe Blaccs kvaliteter som musiker. Det er helt klart et track der har fået en del rotation herhjemme i år.
4. Nas & Damian Marley – As We Enter
Blaaaw!! Så er Nas tilbage i allerfineste form. Han er teamet op med rastaen Damian Marley og de er en fantastisk combo. Beatet er super funky og det er virkelig en banger, men det der virkelig gør dette track specielt, er den måde at Nas og Damian fletter deres tekst ind mellem hinanden. Det fungerer bare!
3. Sage Francis – The Best of Times
Sæt dig ned og lyt til teksten. Dette track er virkelig genialt og Sage Francis er en fantastisk lyriker og rapper. Beatet, der starter stille og langsomt folder det sig ud til et smukt lydbillede der understøtter teksten, er helt perfekt.
Dette nummer giver mig virkelig kuldegysninger!
2. Cee Lo Green – Fuck You
Dette track har jeg har oppe og vende i et tidligere indlæg, og det holder stadig! Jeg tror ikke, at der findes noget menneske der er mere funky end den kære Cee Lo. For dælen hvor er det et fedt nummer!
1. Kanye West – Dark Fantasy
Meget er sagt om Kanye West. Men en ting er sikkert: Manden ved hvordan man laver musik.
Dette nummer åbner MBDTF albummet, og derfra kører det bare. Nummeret er smukt, og det er vist allerede et af de numre som jeg har hørt mest i år.
Årets danske track – Top 5
5. Panamah – Et sted at stå
Det her nummer ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg hørte det på P3 en dag, og jeg anede ikke hvem eller hvad det var. Men en ting var sikkert. For pokker hvor var det godt. Jeg ved simpelthen ikke hvad der gør det her nummer så fantastisk, men jeg kan blive ved med at høre det, og glæder mig til at høre mere fra Panamah.
4. Peder – Daylight (ft. Signe Marie Schmidt-Jacobsen)
Vidunderdrengen Peder, er i mine øjne, en af Danmarks mest talentfulde musikere, hvilket kunstnere som bla.a. Beastie Boys allerede har nydt godt af. Dette nummer er bestemt ikke nogen undtagelse. Det er virkelig stemningsfuldt og meget melankolsk. Helt perfekt til en kold decemberdag.
3. M-Cnatet – Rejsen til Utopia
M-Cnatet og hele Echo Out crewet har virkelig givet den gas i år og de har sat sig godt og grundigt på undergrunden i dansk rap.
Dette nummer er helt fantastisk og de to rappere leverer filosofisk hippierap på højt niveau.
2. Mikkel Mund – Mr. Anonym (ft. Khalern)
Denne er desværre ikke til at finde på youtube 🙁
Mikkel Mund er fra den hedengange gruppe, Rent Mel (i posen) og er klart en af mine favoritrappere. Han har efterhånden vist mange gange, at hans lyriske niveau kan måle sig med de bedste i genren. Dette track er klart det bedste fra Mikkels debutalbum og bliver gæstet af en Khalern i topform.
1. Agnes Obel – Riverside
Riverside er et fantastisk smukt nummer. Agnes’ stemme og klaveret går i smukt samspil med hinanden og dette resulterer, efter min mening, i årets bedste danske nummer. Jeg kan høre dette nummer hele tiden og det er lige godt hver gang.
Årets udenlandske album – Top 5 5. DJ Muggs vs. Ill Bill – Kill Devil Hills
Dette er det fjerde album i “DJ Muggs vs.” serien. Det står som et rigtigt stærkt album med rigtig mange gode numre. DJ Muggs’ dystre beats klæder den aggressive Ill Bill rigtig godt. Glæder mig allerede til næste udspil i serien.
4. Aloe Blacc – Good Things
Aloe Blacc var en kunstner som jeg først stiftede bekendtskab med i år, selvom han har lavet musik i nogle år, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Dette album indeholder, udover hittet “I need a dollar” rigtig mange andre gode numre. Blandt andet, det smukke “Momma hold my hand” og det fabelagtige “Femme Fatale”
3. Sage Francis – Li(f)e
Sage Francis er endnu en kunstner som jeg først lærte at kende i år, og sikke da et bekendtskab! Sage er en fantastisk rapper og er dejligt langt væk fra den mainstream rapscene der forpester MTV. Li(f)e er hans fjerde album, og der bliver trukket ligeså meget fra den amerikanske indierock scene som fra rappen. Alt i alt, et virkelig stærk album.
2. Cee Lo Green – The Ladykiller
Cee Lo Green har lavet intet mindre end en fantastisk plade. Sådan skal moderne soul lyde. Der er så mange fantastiske numre på denne plade. Lige fra monsterhittet “Fuck You” over “Bright lights bigger city” til et covernummer af Band of Horses’ “No One’s Gonna Love You” Denne plade er et must i kapløbet om den bedste udenlandske plade i år.
1. Kanye West – My Beautiful Dark Twisted Fantasy … Men der er ingen tvivl om, at Kanye West tager førstepladsen på min liste også. Der er rigtig mange der har dette album som nummer 1, og det er med god grund. Dette album er uden tvivl et mesterværk og uden tvivl Kanyes’ Magnum opus, da jeg tvivler på, at han kan toppe dette album. Alle numrene er innovative, kreative og ikke mindst, hamrende iørefaldende. Højdepunkterne er dog intronummeret “Dark Fantasy”, den monstrøse “Monster” og det smukke “Runaway”
Denne plade bliver ved med at give noget nyt af sig, og den bliver derfor aldrig kedelig eller ensformig. Årets danske album – Top 5
5. Per Vers – 10-20-30
Dette er jo egentlig lidt af en blandet landhandel. Der er en slags opsamlings cd med forskellige “hemmelige” numre med Per Vers, der er en DVD med en tidsrejse gennem hiphoppens historie der bliver fortalt af mere end 500 af de vigtigste numre i amerikansk hiphop, og så er der cd’en Danish Operation, hvor Per har inviteret sine favorit MC’s forbi til at rappe over nye og gamle DJ Premier beats, hvilket helt klart er en oplevelse, og det er fedt at høre mange af ens yndlingsrappere rappe over klassiske Premo beats. Dette bokssæt er derfor et must i enhver danskrapfans samling.
4. M-Cnatet – Om Nogen
Hippiehopperne fra Echo Out har begået en rigtig solid debutplade, der har været mere end 10 år undervejs. Det her er ikke bling bling rap, men derimod eftertænksom, klog og følsom rap der rammer lige hvor det skal. Numre som “Den kreative klasse”, “Rejsen til Utopia” og “Under himlen i din opgang” har været med til at gøre mit 2010 meget bedre!
3. Peder – Dirt & Gold
Peder er, som jeg har nævnt tidligere, en fantastisk musiker, og han rammer plet med sin anden plade. Der er skruet ekstra op og melankolien og den filmiske stemning sidder lige i skabet. Pladen er gennemarbejdet og er gæstet af nogle virkelig dygtige kunstnere, og det kan man virkelig høre.
2. Mikkel Mund – Udsigten Fra Den Usle Side
Mikkel Mund er én af mine favoritrappere, og han skuffer bestemt ikke på hans solodebut. Der er dog et par missere på pladen, men helhedsindtrykket er rigtig højt. Det er dejligt at høre mere skarp lyrik fra Mikkels mund. Nummeret “Velkommen” er én stor stikpille til det danske samfund og alle de smålige ting som mange helt sikkert kan nikke genkendende til, og “Mr. Anonym” har været i meget heftig rotation her.
Og så er det iøvrigt HELT FANATISK at høre Tegnedrengen rappe igen!!
Kom så med den plade, T!
1. Agnes Obel – Philharmonics
Agnes Obel kom ud af den blå luft, og slog en stor del af Danmark omkuld med hendes melankolske album. Med en håndfuld udsolgte koncerter, en nominering til P3 Guld næste år og en solid plads i top 10 på iTunes, har hun sikret sig en masse omtale, og det kunne ikke være mere fortjent! Jeg glæder mig allerede til februar hvor jeg (endelig) får mulighed for at opleve hende live.
Årets koncerter – Top 5
5. Kasper Spez – Cosmopol @ Roskilde festival
Jeg har set Kasper Spez live, et utal af gange. Fra bittesmå spillesteder hvor der mangler både backup rapper og publikum til stort anlagte koncerter med visuals, lir og gæsteoptrædende.
Roskilde koncerten havner i sidstnævnte kasse, og jeg har kun rosende ord om den koncert. Alt fungerede bare. Lige fra Pernille Valentin på storskærm til “Dagen Derpå” til mit personlige højdepunkt: Den fantastisk smukke “Trøstepræmier”
Sådan skal en dansk rap koncert udføres!
4. Sage Francis – Lille Vega
Sage Francis er, som sagt, en rapper som jeg først for nyligt har stiftet bekendtskab til, og jeg tog til hans koncert uden stort set nogen forventninger, og hold da op hvor jeg blev positivt overrasket. Hans fremtræden med paryk, kappe og manglende sko, skiller han sig ud fra mængden af rappere, og når man samtidig besidder et skarpt flow, fede tekster og samtidig har overskud til at komme med sjove kommentarer om den igangværende tour, viser det tydeligt, at Sage Francis er en rapper der elsker det han laver. Og det er bestemt noget som de fremmødte i lille Vega fik at føle.
3. Joss Stone – Store Vega
Joss Stone har længe været én af mine yndlings sangerinder, og denne koncert gjorde mig bare endnu mere fascineret af hende. Det er fantastisk at se en kunstner så nede på jorden, som Joss Stone er. Hendes efterhånden mellemstore bagkatalog og hendes hamrende smukke stemme, gjorde klart denne koncert til en af 2010’s bedste i min bog.
2. Muse – Orange Scene @ Roskilde festival
Det er først indenfor det sidste par år, at jeg rigtig har fået øjnene op for det engelske rockband. Det kom først rigtigt, da de udgav deres fantastiske “The Resistance” fra 2009. Efter det, havde jeg hørt dem en del, så jeg havde efterhånden ret store forventninger til koncerten på Orange Scene.
Det var en fantastisk koncert. Muse forstår virkelig at spille r***en ud af bukserne, og især forsanger og guitarist Matthew Bellamy er en utrolig på en scene. Alt i alt, så havde jeg en fantastisk oplevelse, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal se dem live.
1. Dansk Rapkavalkade 1988-2010 – Århus Took It @ Voxhall Årets bedste koncertoplevelse kom i form af en 2.5 times gennemgang af dansk raps historie fra 1988-2010.
Af de mange optrædende kan jeg nævne: MC Einar, RBC, Østkyst Hustlers, Den Gale Pose, Kongehuset, Rent Mel i Posen og Majors.
Det var fantastisk, at se alle disse kunstnere på bare én aften, hvor specielt Rent Mel i Posen fik mig helt op at ringe! Der var rigtig god stemning i salen og det virkede som om, at alle de optrædende kunstnere nød at være tilstede til dette enestående arrangement. Alle disse faktorer gjorde, at jeg netop denne aften, havde den bedste koncertoplevelse i år.