I dag skal vi igen tilbage til nutiden for en stund. Vi skal stifte nærmere bekendtskab med den amerikanske kunstner, Raphael Saadiq.
Raphael Saadiq er indbegrebet af old school coolness og er samtidig en gudsbenådet musiker.
Han har lavet musik siden 80’erne og har blandt andet været en del af grupperne Tony! Toni! Toné! og Lucy Pearl.
Udover dette, har han også samarbejdet med prominente kunstnere som Joss Stone, D’Angelo, TLC, Mary J. Blige, John Legend og Q-Tip.
Han har desuden udgivet tre album i eget navn. Senest i 2008 hvor pladen The Way I See It udkom. Og det er lige præcis fra det album at jeg har valgt et track at fremhæve.
Albummet er old school på alle måder. Alt lige fra artworket til indspilningen er lavet efter de gamle dyder. Det vil blandt andet sige, at hele albummet er indspillet analogt. Det vil sige, at der slet ikke er brugt noget digitalt udstyr som computere og synthesizere, men i stedet er der kun brugt rigtige musikere. Dette gør, at hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at sangene var fra 60’erne og ikke fra 2008.
Mange af numrene leder ens tanker hen på legender som Marvin Gaye og Sam Cooke.
Hele albummet oser af kærlighed til den klassiske soullyd og det er virkelig albummets helt store styrke.
Dette album har en meget stor plads i mit hjerte, da det viser, at der stadig kan laves musik med hjertet, dedikation og respekt for fortiden.
Derfor er det også utroligt svært, at vælge et specifikt nummer ud, da størstedelen af de 13 skæringer er af rigtig høj kvalitet. Men jeg har valgt tracket, 100 yard dash. Det er et godt gammeldags kærlighedsnummer med masser af funk.
Videoen er i øvrigt også rigtig flot og passer virkelig godt til musikken.
Bonusinfo: Albummet blev nomineret til 3 amerikanske Grammys, men vandt desværre ikke nogen 🙁