I anledningen af Struglaz’ 20 års jubilæum, er holdet nu klar med det første udspil fra det kommende mixtape, der har fået den meget passende titel 20. Det nye nummer hedder Bare Bedre, og her møder man Annelise, MC Ollie, Balthasar samt det spritnye medlem af holdet – Babette. Med på nummeret er også den seksårige Rosie, der leverer et ørehængende og ikke mindst flabet omkvæd.
I dag er Mund de Carlo aktuel en ny ny video fra albummet Hovedet på Blokken der udkom tilbage i marts. Albummet fik fire stjerner med på vejen herfra. Nu er han sammen med produceren Milad Genius, og MR HYDE FILMS klar med en visuel kulisse til det sommerlige og personskildrende track, Bekendt, der desuden er en af mine favoritter fra albummet.
”Vis mig dit sprog, og jeg skal sige dig hvem du er. Vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvad du er værd. Sådan gør vi ik’ her! Vis mig dit navn, og jeg skal sige dig hvor du er fra. Vis mig din hud og jeg skal sige dig de rettigheder du har. Sådan gør vi ik’ her!”
Det er nu to år siden Struglaz-rapperen udgav albummet Ordene Først. I dag er han så aktuel med det nye track Stenbroen, der er forløberen for det kommende album Hovedet på blokken.
Det er næsten et helt år siden man sidst hørte noget fra Struglaz-rapperen Annelise. Det var det på nummeret Kvinde. Siden da har der været ret stille på udgivelsesfronten.
Indtil i dag, hvor hun netop har udgivet sin helt nye single VI. Det er endnu engang den faste samarbejdspartner, Milad Genius der står bag den virkelig fængende produktion. Inspirationen er denne gang hentet fra orientalsk R&B, og selvom de trækker lyden en smule væk fra den mere klassiske hiphoplyd, der prægede de første singler, er der ingen tvivl om at det stadig er Annelise på mikrofonen.
Noget tyder desuden på, at hun har brugt det sidste år på, at finde ind til sig selv som kunstner, da der er mere på hjerte i teksten. På det nye nummer viser Annelise tilmed sine evner udi sang, mere end hun har gjort på de foregående numre.
Om VI udtaler Annelise: “Tracket er et opråb til fællesskabet. Vi skal mærke, føle og røre hinanden, verden og hverdagen! Jeg synes, at vi mennesker bliver mere og mere jeg-orienterede. Det giver mig lyst til at råbe: “Lad os nu for fanden fokusere på, de ting vi har til fælles frem for hvad vi ikke har”.
Syv år er der gået siden Struglaz-rapperen Balthasar sidst var aktuel med en udgivelse: debut-EP’en “Produktet”. Siden da har der været forholdsvis stille fra den københavnske rapper. Det er primært i Rap Slam Battles, at han har gjort sig bemærket, hvor han i skrivende stund stadig er i besiddelse af den eftertragtede Champ-titel. Sideløbende med RSB-titlen, er kun blevet til et par enkelte udegivede numre her og der. Det skyldes, at de sidste syv år af rapperens liv samtidig har været de hårdeste at komme igennem. Arbejdet med debutalbummet har efter sigende været færdigt fire-fem gange, men har så skiftet form og retning. Overordnet er der dog tale om et dybt personligt album, der kredser om seriøse emner og fortæller historien om hvordan frustration førte til stress, som første til misbrug, som førte til angst og slutteligt udmundede sig i en dyb depression.
Sidste gang vi så en udgivelse fra den Struglaz-baserede rapper Balthasar, var i 2010 på EP’en “Produktet”. Siden da har der været forholdsvis stille på musikfronten, og det er primært i Rap Slam Battles, at han har gjort sig bemærket. Han tog den eftertragtede Champ-titel i 2013 og forsvarede den med succes, igen i 2016.
Nu er rapperen så endelig klar til at udgive sit debutalbum, der har fået titlen “Dysfunktion og Klarsyn”. Om det nye album udtaler Balthasar:
“Dysfunktion og klarsyn” har været en erkendelsesrejse, lige så meget som det har været et musik-projekt. I løbet af de seneste år har albummet været “færdigt” fire-fem gange, men for hver gang det har skiftet form, er det gået mere og mere i én retning og i ét med den overordnede tematik – den personlige fortælling om psykisk sygdom og sorg. “Dysfunktion og klarsyn” er et selvportræt, der tager udgangspunkt i perioden 2010-2017, hvor frustration førte til stress, som første til misbrug, som førte til angst og slutteligt udmundede sig i en dyb depression. Jeg har forsøgt at beskrive alt hvad jeg har følt og gennemgået med størst mulig ærlighed og i et sprog, hvor pointerne bliver pakket ud og ikke ind”.
Der er altså tale om en dybt personlig plade, og det fornemmer man hurtigt på førstesinglen “Misbrug”, der kredser omkring en svigtende far, alkoholmisbrug og angst. Det er stærke sager, og den barske baggrund har skabt et stærkt og hudløst ærligt nummer, hvor Balthasar åbner en smule op for hvad han har gennemgået siden 2010. Jeg har smuglyttet lidt til resten af pladen og hvis man finder det her nummer interessant, så kan man allerede nu begynde at glæde sig til albummet, der kredser om svigt, depression og det at miste.
Nummeret er produceret af Milad Genius, der også står for størstedelen af produktionerne på den kommende plade, der er ude den 17. april. Pladen bliver udgivet af Struglaz i samarbejde med Run For Cover, og udkommer både digitalt og på vinyl.
Lyt til den første single herunder og albummet kan allerede nu forudbestilles hos Run For Cover.