Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Lister

Årets bedste danske rap 2020

december 28, 2020 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Puha nu varer det ikke længe før vi kan lukke den bog der hedder 2020. Sikke et år.

Det er dog ikke alt der har været skidt her hos Det Godt Nok. 2020 blev blandt andet året hvor sitet kunne fejre sit 10 års jubilæum. Det havde jeg ikke troet da jeg startede, helt tilbage i 2010. Selvom aktivitetsniveauet til tider svinger på grund af voksenlivets forpligtelser, så er det da alligevel blevet til lidt skriverier herinde, og det fortsætter naturligvis i det nye år.

Årets højdepunkt var dog uden tvivl da jeg annoncerede at Det Godt Nok startede op som label, og dermed også udgav min første vinyl.
Det blev med gruppen Bogstaveligt Talt, der gravede dybt i arkiverne, og sammen fandt vi en håndfuld gamle numre, som vi alle syntes fortjente at blive samlet på en flot vinylskive. Modtagelsen har været god, og det har været en lang men fed proces at få dem ud. Jeg håber at der kan komme flere projekter ud i det nye år.

Bagkatalogisk som pladen endte med at hedde, kan stadig fås hos Rekords og Run For Cover, hvis man skulle være interesseret i lidt god gammel undergrundshiphop.

Lad os komme videre til det i alle sammen venter på, nemlig listerne!
Tak for at i læser med – Vi ses i 2021.
Husk at Det Godt Nok også kan findes på Instagram, Twitter og Facebook.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Lister

De 20 bedste numre fra Suspekt

februar 13, 2020 af Det Godt Nok 4 kommentarer

I anledning af at Suspekt surprise-udgiver deres syvende album Sindsyge Ting fredag den 14. februar, så synes jeg at det oplagt at se tilbage på hvad der indtil videre er gruppens bedste numre. At skære deres store og virkelig stærke bagkatalog ned til kun 20 numre skulle vise sig at være noget af en udfordring, og der var mange favoritter der lige præcis ikke nåede med på listen. Så her kommer hvad jeg synes er de mest vulgære og klamme, lumre, barske og banging numre fra trioen fra Albertslund.

Læs mere
Læsningstid:5 min
Nyheder

Suspekt annoncerer Sindsyge Ting

februar 11, 2020 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Jungletrommerne om et nyt album fra Suspekt har vakt genlyd lige siden de udgav nummeret Gonzo tilbage i maj sidste år. Singlen der endte med at dominere sommerens hitlister og som på under et år er gået hen og blevet ét af gruppens største hits hidtil. Allerede nu på fredag den 14. februar vil alle Suspekts tilhængere endelig få deres forløsning, når Albertslund-trioen udgiver deres syvende studiealbum Sindssyge Ting.

Læs mere
Læsningstid:2 min
Lister

Årets bedste danske rap 2017

december 27, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

bestof2017

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2016

december 28, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

2016header

 

2016 er ved at være et overstået kapitel, og traditionen tro er det blevet tid til at tage et tilbageblik på det, der gjorde året værd at lytte på.

Årets bedste udgivelser

 

ginogcocio

10. Pede B – Gin & Cocio
Selvom Pedes stiløvelse udi historiefortælling, blev modtaget lidt lunkent her på bloggen, så når den lige at snige sig ind i top 10, da den havde et par stærke numre og et interessant koncept, der trods alt fortjener ros.
Læs anmeldelsen her.

parloer

9. Parlør – Parlør

Duoen Parlør leverede en glimrende debut i år. De to karismatiske rappere komplementerer hinanden virkelig godt og skriver numre med lige dele humor og samfundskritik. En duo der uden tvivl bliver spændende at følge fremover.

khalazer

8. Khalazer – Album

Efter to glimrende mixtapes, kom debutalbummet fra Khalazer, der bød på endnu en tur ind i Dr. Lazerlyde og Khal Allans stenede og dybt originale univers, der er fyldt til randen med computere, robotter og retrofuturisme.

clockwork

7. Clockwork – 12 timer

LarsEFX’ konceptalbum, bygget på umiddelbarhed og tidspres, resulterede i en rigtig stærk plade med nogle vilde numre fra nogle af landets bedste rappere.
Læs anmeldelsen her.   

keiskhatib

6. Keis Khatib – Zone 2

Der har været forholdsvis stille omkring Keis Khatib siden de gode gamle Royal Mudd dage. Det blev der dog lavet om på i år med et album med gribende autentiske fortællinger fra Nørrebro. Albummet vil uden tvivl stå tilbage som en af de mest positive overraskelser i 2016.

belugamalstroem

5. Loke Deph – Beluga/Malstrøm

2016 blev langt om længe året, hvor undergrundshelten Loke Deph endelig udgav sin solodebut. Med denne dobbelt-EP formåede han, og mere til, at leve op til den massive hype, der længe har været omkring ham.

umage

4. Binær – Umage

2016 bød også på den vel nok mest interessante konstellation længe. Trepac og Mund De Carlo tilhører begge det øverste luftlag, når det kommer til teknisk og lyrisk funderet rap. Deres fælles album sætter barren for dansk rap højt, og forventningerne endnu højere, til deres forhåbentligt næste album.
Læs anmeldelsen her. 

dagbogfraenflygtningelejr

3. Ham Den Lange – Dagbog fra en Flygtningelejr

For andet år i træk, har Ham Den Lange leveret et af årets bedste albums. Sidste år var det med Manus Nigra, og i år var det med denne dybt rørende udgivelse. Det er et ekstremt vigtigt album, der har noget på hjerte og positionerer Ham Den Lange som en af de vigtigste stemmer i dansk rap.
Læs anmeldelsen her.

skytiljord

2. Torden & Lynild – Sky Til Jord

Et album i ordets reneste forstand. Her oplever man en (som altid) skarp Trepac, men til tider er det dog produceren Melancolia der stjæler lydbilledet, med så meget dybde og stemning, der sjældent er hørt bedre på dansk grund.
Læs anmeldelsen her. 

nu

1. Benal – Nu

Benal startede 2016 med et brag, da de i januar udgav deres længe ventede debutalbum. Det stod hurtigt klart, at der skulle meget til for at vælte albummet af pinden som årets bedste. Albummet er kulmineringen af de sidste par år for gruppen. En kulminering der er nærmest perfekt i sin eksekvering, både når det kommer til tekst og musik.
Læs anmeldelsen her. 

 

Årets bedste tracks

10. Keis Khatib – Væk Herfra (ft. Jens Nørhave)
Højdepunktet på Keis Khatibs stærke debutalbum, er albumlukkeren ”Væk Herfra”. Med sin jazzede lyd og en tydelig inspiration fra mesterværket Illmatic, fornemmer man længslen

9. Kasper Spez – Bunkeren (ft. Jooks & Pernille Valentin)
Det var desværre ikke meget man hørte fra Kasper Spez i 2016, men vi fik heldigvis fornøjelsen af dette nummer, der kan prale af at have årets vel nok bedste gæsteoptræden i form af Jooks, der leverer et helt fantastisk gæstevers.

8. Ham Den Lange – Efcaristo Leros
Det er svært at fremhæve ét nummer fra Ham Den Langes dagbog i albumform, men det stemningsfulde ”Efcaristo Leros”, er nok højdepunktet.

7. Mund De Carlo & Pede B – Tal Ud (ft. Rest In Beats)
Mund de Carlo og Pede B på samme nummer. To forskellige indgangsvinkler, der alligevel ender med et helstøbt nummer, der oser af stemning.

6. Parlør – Google Streetview Ved Hvor Du Bor
Det her er uden tvivl årets store positive overraskelse. Nummeret har en enormt fængende produktion og en interessant tekst, der gør at jeg har hørt det her nummer vildt meget.

5. Loke Deph – God Tid
En sjældent hørt laid back Loke Deph sørger her for et nærmest svævende nummer, der stadig er umiskendeligt ham.

4. Binær – Talegaver
Der var mange højdepunkter fra Binærs debutalbum, men det her er nok min favorit. Tag-team rap på højt lyrisk niveau.

3. Torden & Lynild – Ledte Efter Noget
På ”Sky til Jord” fik Trepac cementeret sin status som én af landets bedste rappere. På Binær fik man den fremadstormende punchline-rapper, men på Torden & Lynild-projektet fik man den mere melankolske og dystre rapper, der virkelig kommer til sin ret på det her smukke nummer.

2. Benal – Fri (ft. Suspekt)
Det er nærmest umuligt kun at fremhæve ét enkelt nummer fra Benals debutalbum, da alle numrene på pladen er fantastiske på hver sin måde.

Valget er dog faldet på dette, da alting går op i en højere enhed her. Hvis du har haft fornøjelsen af at opleve Benal live i år, så er jeg sikker på, at du ved hvad jeg mener. Nummeret har den der anthem-stemning, der bare bliver forstærket af det mesterlige hook fra Orgi-E. Et af mange højdepunkter fra årets bedste udgivelse.

1. Clemens – Regnskabets Time (Runde 2)
I forbindelse med at det næste år er 20 år siden Clemens udgav sit debutalbum, udgav han dette nummer. Her (be)viser veteranen, at han stadig skal anerkendes som en af de vigtigste rappere i landet. Han har en unik tilgang til nummeret, idet første vers skal forstille at være Clemens som ung, kompromisløs rapper, der disser sit fremtidige jeg for alle de ting, som han er blevet skudt i skoen over de sidste mange år. På andet vers tager Clemens anno 2016 til genmæle, og giver svar på tiltale til sit yngre jeg og alle de kritiske røster.

Clemens’ evne til at reflektere over og turde forholde sig kritisk til sin egen karriere kombineret med en super skarp levering, gør nummeret til mit højdepunkt fra i år.

 

Hvad sker der i 2017?

Indtil videre kan vi se frem til Suspekts sjette album, Nota Bene og Daveys fællesalbum, endnu et album fra Fede Poul, og så går der rygter om at Marwan også kommer med nyt.

Der kommer også til at ske lidt på bloggen, i form af et redesign af siden, der gerne skulle gøre den mere overskuelig og lidt mere tidssvarende, samt mange flere interviews med interessante folk i hiphopmiljøet.

Vi ses i 2017 – Peace fra DGN

Læsningstid:5 min
Nyheder

Suspekt annoncerer deres sjette album

december 17, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

15591332_10154259855932428_7450035572451953833_o

 

Suspekt har netop annonceret, at deres nye album udkommer den 17. februar 2017. Albummet har fået titlen “100% Jesus” og er gruppens sjette udgivelse. Sidst vi hørte fra gruppen var i 2014 på “V”.

I forbindelse med annonceringen af det nye album, er der kommet en medfølgende teaservideo, der løfter sløret for en håndfuld af de nye numre på den kommende plade.

Udover førstesinglen “Står Stadig” vil man blandt andet finde numre som “Linen Ud”, “Solfar”, “Hæld Op, “Langt Væk Fra Vestegnen”, “Ingen Slukker 1 Star”.


Videoen, der er instrueret af Martin Skovbjerg (DJ E.D.D.E.H.), er som det altid et tilfældet med Suspekt, super stemningsfuld, meget filmisk og fungerer glimrende som en forsmag på hvad man kan forvente på det kommende album.

Det lader i øvrigt til, at Suspekt endnu engang er dykket ned i en mere dyster visuel stil. I det sidste stykke tid har man kunne finde stencil-malede pentagrammer rundt om i København og Århus, og albumcoveret fortsætter i samme stil.

Suspekt har for første gang benyttet sig af et allerede eksisterende værk som udgangspunkt for coveret. Billedet på coveret er malet af den spanske maler Francisco Goya i 1788 og titlen er “St. Francis Borgia and the dying impenitent”. Kort fortalt viser scenen på billedet Sankt Francis med et krucifiks i hånden. Udfra krucifikset strømmer Jesu blod, der renser den døende mand fra sine synder og derved også frelser ham fra de dæmoner der plager ham.

Det er svært at sige hvor meget symbolik man skal ligge i albumcoveret, men det er under alle omstændigheder et interessant valg.

Albummet kan allerede nu forudbestilles hos Run For Cover.

Se den nye teaservideo herunder:

 

Læsningstid:1 min
Nyheder

Suspekt Står Stadig

oktober 22, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

suspektheader

I går rullede P3 Guld-showet over skærmen på DR3. Her tog Suspekt fusen på alle, og debuterede med deres helt nye single “Står Stadig”. 

Nummeret indeholder en sample fra det califoniske soul-band Monophonics, hvorfor de havde inviteret forsanger/pianist Kelly Finnigan med i Koncertsalen, til at akkompangnere gruppen.
Jeg er langt fra vild med nummeret, men det er altid interessant når Suspekt kommer med nyt, og jeg er da stadig spændt på hvad de har til os på deres næste udspil.

Læs mere
Læsningstid:1 min
Konkurrencer

Konkurrence: Vind billetter til Suspekt på Forbrændingen og Viften

marts 11, 2015 af Det Godt Nok Ingen kommentarer



Tilbage i efteråret ramte Suspekts femte album landet med 120 km/t og siden da, har de turneret hele landet rundt. Nu er det så blevet tid til endnu en tour, og du har mulighed for at vinde billetter til én af koncerterne, i enten Albertslund eller Rødovre. 

 

Har man oplevet Suspekt live, så ved man hvad man går ind til. Der er mange grunde til at Suspekt er landets største rapgruppe, og én af dem, er deres liveshows. Det er mere end en koncert, det er som at være én stor supportklub til en fodboldkamp hvor det meste er tilladt. Der bliver smidt en masse tøj, drukket en fandens masse bajere og skrålet med på alle klassikerne fra deres efterhånden ret store bagkatalog.   
Det er uden tvivl en ren fornøjelse at træde ind i det galehus som Suspekt forvandler ethvert spillested de vælter.

 
Skal du rives rundt af Suspekt, så har du muligheden for at vinde 1×2 stk. billetter til enten koncerten i Viften (d.21/3) og på Forbrændingen (d. 24/4). 
For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:
I hvilket år udkom Suspekt selvtitlede debutalbum?
Send det rigtige svar, hvilken koncert du helst vil til, plus dit navn til dgn@detgodtnok.dk senest torsdag den 19. marts kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 1×2 billetter til hver af koncerterne.
Vinderne får direkte besked via mail.
Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2014

december 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Det har været et spændende år for bloggen. Året startede med store forventninger om et radioprogram som en del af sendefladen hos Radiosyndikatet, men efter kun to udsendelser, blev hele Radiosyndikatet desværre lukket ned. Det var rigtig ærgerligt, men sådan går det nogle gange og man ved aldrig om muligheden dukker op igen. 
Det Godt Nok fik i den forbindelse et helt nyt logo, lavet af den alt for vilde Juse One. Tjek ham ud, han er sindsygt dygtig.
Vanguard Festival blev endnu engang dækket, og det var mindst en ligeså stor fornøjelse som sidste år. 
 
Der er også kommet en masse fantastisk musik i år, og som sædvanlig vil jeg prøve at samle lidt op på, hvad der, efter min mening, er det mest interessante der er udkommet.
 
 
—Udgivelser top 5—


 

5. Aesthetic – Stratosfære
Aesthetic fortsatte stilen fra sidste års “Atmosfære” og udgav i år så efterfølgeren “Stratosfære”, der bød på endnu en håndfuld virkelig solide skæringer fra Vangede-rapperen. Med selvproducerede beats og et flow der sidder lige i skabet, viser Aesthetic at han er en af de rappere der bedst formår at ind
fange den støvede 90’er lyd og gøre den til sin egen. 

4. Pede B – Vi ❤ Alberte
Pede B fortsætter med 120 km/t og udgav i år, i samarbejde med DJ Noize, EP’en “Vi ❤ Alberte”. Det er en konceptplade, hvor alle beats er samplet fra sangerinden Albertes mere jazzede bagkatalog. Resultatet er en gennemført og ualmindelig smuk plade, der, blandt andet grundet EP-formatet formår at fremstå som en helstøbt musikalsk oplevelse, som jeg synes manglede på de to “Over Askeskyen” album.  


3. Benal – Baby EP
I maj måned udgav Benal deres 2. EP, der indtil videre står klart som deres stærkeste udspil. EP’en indeholder syv skæringer, der allesammen er af uhyggelig høj kvalitet, både hvad angår produktion og tekst. Det der gør Benal så interessante er, at de formår at skabe deres helt eget unikke univers som er ulig noget som helst andet på den danske musikscene.  

Læs anmeldelse her.

2. Marwan – Marwan
Marwan har aldrig rigtig sagt mig det store, men det blev der lavet grundigt om på i år, da han udgav album nummer tre, “Marwan” tilbage i februar. 

Albummet er én af de mest gennemførte og sammenhængende produktioner jeg længe har hørt i dansk rap, og pladen oser af kvalitet og kærlighed til musikken.
Det er tydeligt at Marwan har samlet en masse dygtige folk omkring sig: LA-produceren Battlecat samt Troo.l.s. og Jonathan Elkær på produktionssiden skaber en moderne westcoast-lyd, der spænder fra klassisk westcoast til en mere poppet lyd. 
Sivas, Jooks og Just er nogle af de rappere der gæster pladen, og her står især Just frem og leverer et suverænt vers til et i forvejen lækkert nummer.
Alle disse elementer er med til at tage Marwans univers op til et nyt og meget ambitiøst niveau, der gør at jeg nu er stolt af at kalde mig fan af Marwan.

1. Suspekt – V
Nyheden om Suspekts femte album, ramte som en tonstung forhammer i hovedet, med førstesinglen “Søn af en Pistol” der uden tvivl hører til en af de tungeste numre i Suspekts bagkatalog. Lidt efter udkom albummet så, og overraskede mange ved ikke at have et decideret tema eller koncept, som man ellers er vant til. De udtalte selv, at den røde tråd i albummet, var at der ikke var nogen. 
I starten skal man lige vende sig til den løse, nærmest mixtape-agtige opbygning, men når den først er accepteret, åbner der sig en kaskade af lumre, tilbagelænede, hårde, upassende og indignerede numre, hvor man kan høre, at den har stået på fri leg i studiet.
Produktionerne kan man stadig ikke sætte en finger på. Om det er “Vogn Ninerfyrre pt. 49” hvor beatet går i opløsning i takt med hoedpersonen kommer længere og længere ud, eller den konga-bårne hymne “S.U.S.P.E.K.T.” der trækker tydelige spor tilbage til Suspekt anno 2003, er det tydeligt at Rune Rask stadigvæk er én af landets dygtigste producere. 
Bai-D og Orgi-E kredser stadigvæk om de samme emner, men hvis man, ligesom mig, endnu ikke er blevet træt af at høre dem rappe om at “en pik, er en pik, er en pik, er en pik” så er alt stadig godt i den lesbiske hule.
Det klæder Suspekt at bryde de faste rammer, og selvom der er et par missere på albummet, ændrer det ikke ved det faktum, at Suspekt med “V”, endnu engang har cementeret deres titel som førsteholdet i dansk rap.  

—Tracks top 10—

Der har været et hav af virkelig stærke numre, så det har virkelig været svært at komme frem til de 10 bedste af slagsen. 
 

10. Amro ft. Gilli – Korrupt
9. Aesthetic ft. Benjamin – Op
8. Kasper Spez – Angst (“Original” version)
7. EnniOne – Dovne Robot
6. Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama
5. Mund de Carlo – Hit Med Den
4. Marwan ft. Jooks – Vi Vågner Når Vi Dør
3. Benal – Tæt
2. Suspekt – Søn Af En Pistol
1. Loke Deph, Esben og Just – Nok Ik’ I Dag


—Hvad med 2015?—
 

Det er som bekendt svært at gætte på hvad fremtiden kommer til at byde på, men jeg har helt klart et par ting som jeg ser gevaldigt frem til.

Jeg ser uden tvivl mest frem til at Kasper Spez gerne skulle udgive efterfølgeren til “Fantasten” fra 2009. Det er alt for længe siden, sidst og Spez er savnet.

Mund de Carlo udgiver i starten af det nye år, EP’en “Ordene Først” der gerne skulle ligge i forlængelse af “Hit Med Den”, så det lover bestemt rigtig godt.

Pede B og DJ Noize har desuden lagt sidste hånd på deres fjerde fælles projekt, hvilket har resulteret i albummet “Byggesten” der gerne skulle komme til marts.

Sidste år, skrev jeg at jeg så frem til Nota Benes debutalbum. Det har vi ikke set meget til i år, men mon ikke at vi får lov til at høre mere til Echo Outs Nota Bene i 2015?
Appropos Echo Out, så ser jeg også frem til de nye udspil fra Trepac, i form af Torden & Lynild (i samarbejde med Melankolia) og hans nye projekt med Boone fra Kaput. 

Mon ikke også at vi kan forvente flere udskejelser fra drengene fra Kaput.
Ellers håber jeg på at høre lidt fra nogle af de “nye” kunstnere i form af Nixen, Sigma, Intensiv MC, Ergo og Natkat.


Det var vist det. Tak for alle dem der læser bloggen og støtter op omkring den. Det sætter jeg stor pris på, og kom endelig med jeres favoritter fra 2014!

Peace – DGN

Læsningstid:5 min
1 time til dit sind

1 time til dit sind – juli 2014

juli 1, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer



Vi starter månedens playliste med lidt hiphop fra rundt omkring i verden, der er en god håndfuld nye danske og lidt blandet fra the US. Håber i er nede med det.
Du kan som sædvanlig finde playlisten lige her på Spotify.
Husk i øvrigt at du kan subscribe til Det Godt Nok på Spotify, så er du altid sikret dig de nyeste playlister.


Juli måneds liste byder på følgende numre:

Control Machete – Pesada (ft. Maigaz)
Du må virkelig ikke spørge mig om hvad dette nummer handler om, men der er ingen tvivl om at mexicanske Control Machete mener det de rapper og jeg har på fornemmelsen at det er noget temmelig hardcore noget. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale de her gutter, for det er virkelig fedt og en klassiske hiphopbanger i min bog. 

Akhenathon – AKH (Version Hostile) ft. Lino, Pit Baccardi & Rohff
Vi tager en tur videre til Frankrig, der har den næststørste hiphopscene i verden, naturligvis kun overgået af USA. Der er så mange kunstnere der er værd at fremhæve, men lige denne gang er valget faldet på Akhenathon fra gruppen IAM. Her er han på et possecut med tre andre franske MC’s, der blandt andet har gang i nogle vilde linjer hvor der beskriver hvad deres navne står for osv. Virkelig dope.

Emmsjé Gauti – Nýju Fötin Keisarans
Island er meget andet end følsomme indiedudes. De kan også rappe deroppe, og her er den unge MC Gauti, en af de nye upcomming kunstnere i islandsk hiphop. Med en moderne elektronisk lyd og et frækt sample af Alicia Keys, rapper Gauti om Kejserens nye klæder og hvordan folk er dobbeltmoralske overfor kendte mennesker.  

Redrama – This is what it sounds like
Så tager vi en tur til Finland og møder rapperen Redrama. Tilbage i ’03 udgav han en super fed plade, der hedder “Everyday Soundtrack” der varmt kan anbefales. Her på listen er en af de bedste numre fra netop den plade.

Snook – Kommer Ifrån
Vi slutter denne lille tur hos vores naboer fra Sverige. De har været godt repræsenteret her på listen, og selvfølgelig skal der være plads til dem i denne måned. Snook var en forholdsvis poppet hiphop duo, men hvis man er til den lidt blødere lyd, så er jeg sikker på at man finder det her rigtig fedt.

Pede B – Hvordan (ft. Nixen)
Efter at have været ude i nogle måneder, kom Pede B og DJ Noizes EP “Vi ❤ Alberte” endelig på Spotify. Den er spækket med superfede numre, men jeg har valgt at fremhæve “Hvordan” hvor Nixen som sædvanlig skinner med et dope vers. 

Just – ManKanLæreFolkMeget
Sidste måned bød på den anden udgivelse fra Ordet På Gaden, der bød på en godt håndfuld rigtig stærke numre. Et af dem kom fra Just der fortsætter de gode takter fra den første Ordet På Gaden. Denne gang har han dog fået et helt solonummer og det klarer han uden nogen slinger i valsen.

Marwan – Tæt På (ft. Jeppe Rapp)
Dette nummer er også taget på den nyeste Ordet På Gaden udgivelse, og er ligesom det foregående, produceret af Trool.l.s. Hold da op hvor er det fedt at høre nye beats fra ham igen! 
Hvis du ikke fik læst min anmeldelse af pladen, kan den læses lige her.

Suspekt – Bollede Hende i Går
Suspekt er så småt ved at være klar med deres femte studiealbum, der kommer til september. 2. singlen er lige droppet, og byder på et solonummer fra Bai-D. Titlen taler vist for sig selv.

F L E M M I N G – Gennemsigtig
Debut EP’en fra københavnske F L E M M I N G var forbi til anmeldelse her på bloggen og det var en udgivelse som jeg rigtig godt kunne lide. Her er vi i en helt anden boldgade end det foregående nummer med Suspekt. Læs eventuelt anmeldelsen her.

Humme & Solo Solito – Amagerpige i Lårkort
Sommeren er efterhånden over os, og det betyder at Amagerpigerne i lårkort er begyndt at dukke op. Det har Humme og Solo Solito lavet et herligt nummer over. Med en super funky sample af Birgit Lysagers “Lone i lårkort”, produceret af ES, er der helt sikkert tale om en sommerklassiker!

Dilated Peoples – Good as Gone 
Vi runder månedens liste af, med en håndfuld numre fra USA. Det første er den nye single fra Dilated Peoples nye album der dropper på Rhymesayers i løbet af sommeren. Det er egentlig ikke det bedste nummer de har lavet, men Dilated over et DJ Premier beat er altid interssant. Jeg tror det er sådan et nummer der stille og roligt vokser på mig. 

Bubba Sparxxx – Made On McCosh Mill Road (ft. Danny Boone)
Jeg havde egentlig givet totalt op på hillbily-rapperen Bubba Sparxxx. For en god del år siden hoppede han på crunkbølgen, hvilket var synd, da jeg virkelig synes at han havde en original stil. Men nu er han så tilbage med et nyt album og noget tyder på at han har fundet tilbage sin sin gamle stil, hvilket virkelig klæder ham. Så hvis man er til god hiphop med et godt stænk bluegrass og countyfeel, så vil man helt sikkert kunne lide det her.

Talib Kweli – Ghetto Show (ft. Common & Anthony Hamilton)
Den 17. Juli kommer Kweli til DK og giver en koncert i Store Vega (du kan i øvrigt vinde billetter til koncerten lige her) Jeg har aldrig set ham før, så det er klart at jeg ser frem til at opleve ham og hans store bagkatalog. Dette nummer er klassisk Kweli og er i øvrigt hjemsted for de her klassiske linjer:

“If lyrics sold, then truth be told/
I’d probably be just as rich and famous as Jay Z/
Truthfully I wanna rhyme like common sense/
Next best thing I do a record with Common Sense”

Common – (Kingdom) ft. Vince Staples
Vi tager lige endnu en med Common. Han er nemlig også snart aktuel med sit nye album “Nobody’s Smiling” der udkommer den 22. juli. Albummet er, ligesom Commons sidste, udelukkende produceret af Commons gamle partner in crime, No I.D. Den plade var intet mindre end fantastisk, så jeg har høje forventninger til det nye album. 

Læsningstid:5 min
Page 1 of 212»

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved