Hverken Trepac eller Mund De Carlo behøver nogen større introduktion for læsere af denne blog, da jeg utallige gange har rost begge rappere til skyerne. Trepac er unik på grund af sine eminente lyriske evner, der omfatter alt fra melankoli og numre der kredser om angst og depression til straight up battlerap. Mund De Carlo har i løbet af de sidste par år udviklet sig til at være den mest teknisk overlegne rapper på den danske scene, blandt andet takket være hans eminente ordspil. Et sådan ordspil teasede faktisk allerede for samarbejdet i december sidste år, på nummeret ”Rap Godt”:

” …Og det går D.A.U.D.A så længe at du gør D.A.U.M.A ,
D.A.U.M.A
Nyt år, jeg har brug for at der sker noget nyt nu tror
Jeg har brugt tid på at skrive så mange mig-ord,
at det var på tide at blive en del af nogle du-oer”

I 1993 udgav A Tribe Called Quest klassikeren “Midnight Marauders”. Albummet var både en kritisk og kommerciel succes og indeholdt blandt andet singlerne “Award Tour”, “Oh My God” og “Electric Relaxation”. Gruppens bagkatalog og især de tre første albums er alle obligatoriske, når det kommer til opdragelsen af enhver rask fan af 90’er-hiphop.

Efter fire imponerende singleudspil plus et enkelt bidrag til Ordet På Gadens “Stærkt” udgivelse, er den Aarhus-baserede trio, Manus Nigra endelig klar med debutalbummet “Blind Vej”, som jeg personligt har set utroligt meget frem til.

Manus Nigra består af rapperen Ham den Lange, sangerinden Fönix og produceren Swab. Sammen har de formået at skabe et unikt og interessant univers, der ikke minder om noget man tidligere har hørt her i landet. Der er ikke tale om hverken fest- eller feelgood musik, og der er langt fra Langes tidligere projekt, Klub Dovensmart til Manus Nigra.
Men er man til reflekterende tekster der kredser om temaer som kærlighed og samfundet, kombineret med et dystert og mørkt lydbillede, så skal man gøre sig selv den tjeneste at tage Manus Nigra i hånden og dykke ned i deres univers.