Som afslutning på årets Vanguard Festival, var det tid til at se det nok mest live hiphop-band i verden, nemlig The Legendary Roots Crew, anført af trommeslageren Questlove og rapperen Black Thought. 

Der var lagt op til et brag af en afslutning, men publikum fik lige pludselig meget mere end de havde regnet med, da Yasiin Bey pludselig dukkede op på den store scene. Han havde åbentbart ikke fået nok af at optræde, så han brugte således det meste af tiden på scenen under koncerten, hvor han rappede et par numre og ellers bare dansede og stod og rockede med.
Det var en unik oplevelse og en oplevelse som de færreste har haft fornøjelsen af at opleve. Det var netop den slags ting som jeg savnede ved sidste års festival. Der manglende simpelthen en interaktion, kunstnerne imellem, så det var en ren fornøjelse at se Yasiin på samme scene som The Roots.

Det fantastiske ved The Roots er at alle i bandet er hamrende dygtige musikere, lige fra guitaristen “Captain” Kirk Douglas til Tuba Gooding, Jr. der gav den gas på sousafonen. Deres sammenspil er virkelig imponerende og de formåede at lade hele koncerten fungere som ét langt nummer, uden en eneste pause. Virkelig imponerende og samtidig medvirkende til, at det aldrig blev en kedelig oplevelse. Når det er sagt, så var der dog passager der var mere interessante end andre, og der var visse jam-passager, der var lige i overkanten.

Jeg vil bestemt ikke kalde mig selv for en hardcore Roots fan, så jeg kendte langt fra alle numrene, men det gjorde heller ikke noget. Der skete altid noget og musikken var svingende som bare pokker.
Jeg fik dog fornøjelsen af klassikere som “Break You Off”, “Mellow My man”, “Thought @ Work” og naturligvis også deres første store gennembrudshit “You Got Me” der blev leveret så den sad lige i skabet.
Ligesom Yasiin Bey koncerten, blev der her plads til et par covernumre, og her fungerede det væsentligt bedre. The Roots var ikke for fine til at bevæge sig ud i en herlig version af Guns N Roses-klassikeren “Sweet Child og Mine” og vi fik også Kool and the Gangs “Jungle Boogie”.
Koncerten blev rundet af med deres største hit, i form af “The Seed 2.0” der blev serveret i en lidt mere chillet udgave end hvad man kender, hvilket fungerede rigtig godt. Bedst som man troede koncerten var slut, blev The Roots bare ved og ved. De gav alt hvad de havde i sig og det skinnede virkelig igennem, således at de sørgede for at lukke årets Vanguard Festival på den bedste måde man kunne forestille sig.

Så er årets Vanguard Festival overstået, og jeg kan afsløre at det endnu engang var en stor succes! I kan forventer anmeldelser af lørdagens koncerter, i løbet af de næste par dage.

Vi starter dog ud, med en billedreportage med de skarpeste skud fra Søndermarken.

OBS: Klik på billederne for at se større versioner.

Unge PTA fungerede endnu engang som veloplagt konferencier

Kidd var klar med flabet rap til de formiddagsfriske

Dâm-FunK sørgede for chillout-stemning tidligt på eftermiddagen

Lord Finesse & Large Professor gav en lektion i klassisk 90’er hiphop

50% af The Pharcyde skabte højt humør i Søndermarken

The Coup slyngede politiske paroler ud til publikum

Der var ingen tvivl blandt publikum, at Method Man & Redman var én af dagens topnavne

Mos Def stod for ganske alternativ hiphopkoncert

The Roots lukkede årets Vanguard med et brag

Så er der ikke længe til, at hiphoppernes svar på juleaften er her, i form af årets Vanguard Music Festival der løber af staben den 1-2. august i Søndermarken mellem Vesterbro og Valby.

Sidste år var en rigtig flot debut på festivalen og jeg håber at vejret endnu engang er med os, så vi kan få de optimale rammer for et par gode dage med masser af sol og dope musik. 

Jeg vil, ligesom sidste år, dække lørdagens program så godt jeg kan så i enten kan læse om hvad i missede eller se om i havde samme oplevelse som jeg havde.
Her følger lidt omtaler af lørdagens navne og hvad jeg forventer mig af dem.

Husk at du kan høre min playliste med det bedste hiphop fra lørdagens program på Spotify lige her.

Er jeg den eneste, der ikke rigtig forstår denne booking? Kidd er sat sammen med legender og gamle drenge inden for amerikansk hiphop, så jeg kan slet ikke se hvordan han følger samme tråd som resten af programmet. 
Klogt nok har Vanguard valgt at sætte Kidd på som den første optrædende på lørdagens program. Det er nok et ganske klogt valg, og jeg er ret overbevist om at der er mange der vælger at skippe hans show. Det skal dog lige nævnes, at Kidd er backet af et yderst kompetent liveband der blandt andet består af StunnGunn og Abdullah S.

– 12.00 @ Fat Cat Stage

R.A. The Rugged Man w/ DJ Noize
Rugged Man indtager søndermarken bevæbnet med det forholdsvis nye album “Legends Never Die”, som jeg stadig hører en del, da der er en hel del virkelig fede skæringer på. På trods af at manden har lavet musik siden de tidlige 90’ere, er dette album blot hans anden udgivelse.  
Jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at opleve Rugged Man live, men han skulle efter sigende være noget at en oplevelse. Med et af de allervildeste flows i hiphop og super meget energi, indtager Rugged man scenen i et ret interessant setup. Bag de to hjul af stål, står ingen ringere end DJ Noize nemlig. Deres venskab går over 15 år tilbage, men det er første gang  at de to skal optræde sammen. 
Rugged Man er kendt for at være ret eksplicit under sine koncerter, så hvis man vil have et hardcore hiphopshow med en række undergrundsklassikere kombineret med DJ Noizes fantastiske evner bag to pladespillere,  så skal man 100% se frem til denne koncert. Det gør jeg i hvert fald!

– 13.00 @ Sun Ra Stage

DâM-FunK
Efter en forhåbentlig hefttig oplevelse med Rugged Man, er det tid til at sætte tempoet lidt ned og det er jeg overbevist om at DāM-FunK nok skal sørge for.
Bag aliaset gemmer der sig sanger, DJ og producer Damon Riddick. Den Californiske musiker hører under det amerikanske pladeselskab Stones Throw, men har samarbejdet med så forskellige folk som Snoop Dogg, funk-musikeren Steve Arrington og indiebandet Animal Collective. Hans musik er inspireret af funk og boogie som det lød i 70’er og 80’erne, som han også selv er eksponent for, når han DJ’er rundt omkring på klubber i hjembyen Los Angeles. 


– 13.45 @ Fat Cat Stage

Lord Finesse og Large Professor
Hvis der er nogen der virkelig repræsenterer den klassiske newyorker hiphop-lyd fra 90’erne, så må det være disse to herrer. Large Professor stod for en stor del af produktionerne på det som mange betegner som værende det bedste rap-album nogensinde, nemlig Nas’ Illmatic. Udover at være en af bagmændene bag dette mesterværk, var han også frontrapper i gruppen Main Source der havde sin storhedstid i de tidlige 90’ere. 
Lord Finesse er nok mest kendt som medlem i gruppen D.I.T.C. der blandt andet også talte medlemmer som den afdøde Big L, O.C. og Fat Joe. Som producer har han stået for en hel del 90’er eastcoast klassikere.
Large Pro og Lord Finesse vil garanteret sørge for at alle 90’er hovederne kommer til at nikke i en god times tid.

– 14.45 @ Sun Ra Stage

Seun Kuti & Egypt 80
Seun Kuti & Egypt 80 er, for mig, et totalt ukendt navn på årets festival. Rollen som frontmand for Egypt 80 er gået i arv fra Seuns far, afrobeat pioneren Fela Kuti, og bandet tæller stadig mange originale bandmedlemmer. Bandet leverer en blanding af jazz, funk og psykedelisk rock, som skaber lidt variation i det ellers så hiphop-tunge program. 

– 16.00 @ Fat Cat Stage

The Pharcyde
Lørdag eftermiddag byder på en gruppe der om nogen forstod at skabe et alternativ til den hårde wescoast-lyd der prægede de tidlige 90’ere. Selvom The Pharcyde var fra Los Angeles, var det noget helt andet end hvad man ellers kunne høre fra rappere som Dr. Dre og Snoop Dogg. Lyden var mere alternativ, mere laid back og teksterne var næsten så langt fra at være seriøse som man kan komme. Der var mange der tog godt imod denne alternative vinkel på westcoast-rap, hvilket gjorde at gruppens debutalbum “Bizarre Ride II the Pharcyde” i dag anses af mange hiphopheads, som at være en af de helt store hiphopklassikere. 
Jeg ser i hvert fald frem til at stå og nikke med nakken til numre som Drop, Oh Shit og Ya Mama. 

– 17.00 @ Sun Ra Stage

The Coup 
Californiske the Coup har i mere end 20 år leveret politiske budskaber på et bagtæppe af funk- soul- og punkinflueret hiphop. Gruppen er erklærede kommunister, men i the Coups revolution, skal vi imidlertid ikke op ad muren, men ud på dansegulvet. Musikken er uptempo, og basdrevet, mens omdrejningspunktet i frontmanden Boots Riley’s tekster er politiske, sociale og økonomiske udfordringer i USA. 
Gruppen minder på mange måder om The Roots, så The Coup er en rigtig god opvarmning til aftenens hovednavn. 

– 18.15 @ Fat Cat Stage

Method Man & Redman
Jeg er ret overbevist om at udtrykket “dynamisk duo” er opfundet for at beskrive Meth & Red. Du får simpelthen ikke et federe show, end det de to rappere er kendt for at levere. Energien plejer at være helt i top, og med med et massivt bagkatalog af både solo og fælles numre og en helt utrolig energi på scenen, er jeg overbevist om at de vil gøre alt hvad de kan, for at skabe en fest.
Method Man var jo også på Vanguard sidste år sammen med resten af Wu-Tang og de gav en af de bedste hiphop-koncerter som jeg længe har set. Så derfor er jeg sikker på at Method Man endnu engang er klar til at få Søndermarken helt op i gear og gå amok.  

– 19.30 @ Sun Ra Stage

Yasiin Bey
The artist formerly known as Mos Def, er den næstsidste kunstner der skal optræde på årets Vanguard Festival. Mos Def har været en undergrundsdarling siden han debuterede i sluthalvfemserne sammen med Talib Kweli i gruppen Black Star. Han har efterfølgende udgivet en række soloalbum af lidt svingende kvalitet. Men der er ingen tvivl om at Mos Def er en interessant kunstner og hvis han bringer sit a-game, så skal det nok blive en koncert proppet med hiphop-klassikere og masser af positive vibes. 

– 20.30 @ Fat Cat Stage

The Roots
Årets absolutte topnavn er det legendariske Philly-crew The Roots. 
Sidst de besøgte landet, var i 2012 hvor de spillede på Roskildes Orange scene, til hvad der efter sigende skulle være et brag af en koncert.
Det bliver ikke meget mere live end når det otte mand store orkester endnu engang vil give danskerne en opvisning i hvor meget federe hiphop lyder, når det hele er håndspillet. 
Med den karismatiske trommeslager Questlove og rapperen Black Thought i front, kommer vi forhåbentlig til at opleve et veloplagt band der udover deres efterhånden ernorme bagkatalog, er kendt for at spille en del lækre covernumre. 
Så der er helt sikkert grobund for en fantastisk afslutning på årets festival, hvor spilleglæden og den gode musik går op i en højere enhed.     

– 21.45 @ Sun Ra Stage

—

Det var hele lørdagens program. Jeg glæder mig helt vildt til at få hørt en masse god musik.
Jeg håber vi ses i Søndermarken!

Yo yaw,
Bedre sent end aldrig! Her er her maj måneds playliste med numre som jeg synes fortjener din opmærksomhed. Jeg håber at du digger det. 

Playlisten kan høres på Spotify lige her
Dilated Peoples – Back Again

Jeg er ret stor fan af Dilated Peoples, der gæster årets Roskilde Festival, men på en eller anden måde var det her nummer fuldstændig gået forbi min næse. Anyways så er det Dilated som man kender dem bedst, over et hella dope beat fra Alchemist.

Professor P & DJ Akilles – Down For Mines (ft. DJ Static)

Det her nummer var totalt gået forbi min næse. Svenske Professsor P og DJ Akilles får besøg af DJ Static og sammen dropper de et klassisk hiphop nummer, der kunne lyde som Premo i topform. Nok det nummer jeg har hørt mest i løbet af sidste måned, det er så fedt! 

Atmosphere – Southsiders

Titelnummeret fra Atmospheres helt nye album. Har kun lige fået hørt det sporadisk igennem, men hvis man har hørt The Family Sign, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente. Det her nummer stak lidt ud, da jeg lyttede pladen igennem, specielt på grund af det markante beat med den distortede guitar og de hårde trommer. Slug og Ant er tilbage!

Action Bronson – Alligator

I går blev det annonceret at Action Bronson rammer VEGA til sommer. Det skal naturligvis fejres med en af skæringerne fra EP’en Saaab Stories. Jeg havde det lidt svært med ham i starten, men da jeg først kunne se ud over at han lød sindsygt meget som Ghostface Killah, begyndte han at vokse ret megetpå mig.
  
L’Orange – Eventually

L’orange har begået endnu en fantastisk plade med albummet The Orchid Days. Han formår at skabe hele universe ud fra hans instrumentaler, der bliver krydret med støvede, gamle filmcitater. Det holder 100% og jeg kan varmt anbefale at man tjekker op for hele albummet!

The Left – Gas Mask

The Left består af producerern Apollo Brown, rapperen Journalist 103 og DJ Soko og sammen laver Detroit gruppen hiphop som det lød i 90’erne. Det er tilbageskuende på den fede måde.  

Public Enemy – Harder Than You Think

I de seneste uger har de to drenge fra DRs Monte Carlo cruiset rundt i USA til tonerne af Shirley Bassey nummeret Jezahel. Dette nummer danner grundlag for dette nummer. Sindsyg lækker sample af hornet gør dette nummer til en klassisk PE banger. 

Nubian Crackers – Do You Wanna Hear It? ft. Artifacts

Det her nummer ved jeg ikke rigtig noget om. Faldt over det ved en tilfældighed, da jeg scrollede rundt i Spotify. Men det er vist en gammel sag fra 1993, men ret meget smæk på. Jeg digger det i hvert fald. 

The Roots – The Next Movement

Vi får fornøjelsen af at opleve the Roots til årets Vanguard Festival. Jeg har aldrig set dem før, så jeg glæder mig sindsygt meget. Dette nummer er sindsygt chillet og indeholder alt det der gør det Roots fede: Lækkert beat, gode cuts, Black Thoughts rå vokal og en fandens masse funkyness! 

Large Professor – Key to the City

Endnu en kunstner der er blevet annonceret til Vanguard. Large Professor er kendt fra gruppen Main Source, der kom frem i de tidlige 90’ere i New York. Han har dog også fået en 

Naughty By Nature – Feel Me Flow

Endnu et ældre nummer. Denne gang fra Naughty by Nature. Det er sgu en klassiker og man kan kun blive i godt humør af at høre den. 

Will Smith – So Fresh ft. Biz Markie & Slick Rick

Vi holder det lidt mere old school og derfor byder jeg nu på Will Smith der får besøg af Biz Markie og Slick Rick på det her dejlige nummer der er en hyldest til de gode gamle dage i hiphop. Et kriminelt overset nummer fra en temmelig poppet plade. Ja det er fra Willennium.. Den med Will2K og Wild Wild West.

Nas – One Time 4 Your Mind

Illmatic har næsten lige haft 20 års jubilæum og i den forbindelse har den fået ekstra meget rotation herhjeme. Det er nærmest en umulighed kun at vælge ét nummer, men valget faldt på denne her. Mest fordi det bare er fantastisk, men også fordi det er det nummer der har givet inspiration til navnet på denne playliste og desuden er det førnævnte Large Professor der har produceret nummeret.  

Anders Mattehesen – Superstars ft. Østkyst Hustlers & MC Einar

Vi holder det lidt mere old school. Disse fire drenge lavede i 2010 en hyldest til de klassiske Adidas Superstars på samme måde som Nas, Kanye, Rakim og KRS-One lavede en til Nikes Air Force 1’s. Samtidig bliver der plads til at se lidt tilbage til de gode gamle dage, hvor det hele bare var lidt federe. I øvrigt har de begået den genistreg at sample rådhusklokkerne. Det holder fandeme!

Tudsegammelt – Genopstandelsen

April blev også måneden hvor Tudsegammelt droppede deres 10” vinyl med seks nye numre. På åbningsnummeret fortæller tudserne lidt om hvad de har lavet mens de har været væk fra den danske hiphopscene. Smid lige et dope beat fra Lars da Fari og cuts fra DJ Jux oveni, så har man endnu et dope nummer fra Tudsegammelt.  

Intensiv MC – Et Længe Ventet Drama

April bød også på den længe ventede EP fra ForsvundenSammenhæng rapperen Intensiv MC. Jeg digger det sindsygt meget og jeg er vild med at han kører den hardcore østkyst 90’er stil fuldt ud. Hvis du digger der her nummer, skal du virkelig tjekke op for resten af EP’en. Den er sindsygt velproduceret og unge Intensiv har potententiale til at blive en rigtig vild rapper.

Så fik Vanguard endelig åbnet op for godteposen, og de har nu afsløret de 8 første navne til årets program der, ligesom sidste år, kommer til at foregå i Søndermarken i København.

De har gjort noget af et scoop allerede, og kunne derfor tidligere i dag annoncere at de har booket The Roots, Method Man & Redman og The Pharcyde (de resterende 5 navne er ikke hiphop relatede, så dem kommer jeg ikke ind på her)
Det er allerede nu, et rigtigt imponerende line-up og det er tydeligt at se, at Vanguard kører stilen videre fra sidste år, ved at booke navne der falder i kategorien klassisk hip-hop. Det er bestemt noget som jeg sætter stor pris på.

Jeg er specielt rigtig glad for at The Roots er booket. Dem har jeg aldrig fået set, men jeg har kun hørt positive ting om deres liveoptrædender. De passer helt perfekt til Vanguard, så det kunne simpelthen ikke være bedre.

Method Man & Redman spillede sidst i landet tilbage i 2008. Det var en sindsyg vild koncert og når de to rammer scenen, er man garanteret at man får en underholdende show med masser af bangers og feststemning.

Jeg har aldrig haft det tætteste forhold til The Pharcydes musik, men det jeg har hørt har været rigtig fedt, så det at de kommer til Vanguard, er en perfekt mulighed for at få tjekket lidt mere op for dem.

Alt i alt, en rigtig god start for årets Vanguard. Jeg glæder mig til at se hvilke navne de yderligere disker op med.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt Vanguard er noget for dig, så tjek mine reportager og anmeldelser fra sidste år, lige her, det skulle gerne give en god fornemmelse af hvad du kan forvente dig.

Læs mere på Vanguards officielle site.

Hep! Så er det endnu engang blevet søndag, så her kommer ugens Soul Sunday indlæg 🙂

I dag hopper vi frem til noget lidt mere moderne soul. Helt præcist skal vi tilbage til 2002.

Kunstneren hedder Cody ChesnuTT, og han er vel hvad man kan betegne som en soveværelses musiker. Hans debutalbum (og pt. det eneste) “The Headphone Masterpiece” er nemlig indspillet i hans soveværelse på en gammeldags fire spors båndoptager. Hvilket giver lyden på pladen en meget oldschool og upoleret lyd. Derudover, så blander han generøst flere genrer som rock, blues, hiphop, funk og soul, hvilket også giver hans musik en rigtig lækker lyd.
Det er et dobbeltalbum hvilket også vil sige at der er en del skrammel, og meget korte numre på, men generelt er der rigtig mange fede tracks, og det er klart en plade jeg kan anbefale 🙂

Nummeret som jeg har valgt at fremhæve i dag, er et nummer som der sikkert er en del der kender i den såkaldte “version 2.0” Den kan ses lige nedenunder 🙂

The Roots opdagede nemlig Cody ChesnuTTs lille perle af et nummer, der hedder “The Seed” og de besluttede sig at genindspille tracket et år efter originalen udkom. Så de inviterede Cody med i studiet, hvor han indspillede omkvædet og guitaren, og the Roots tilføjede så lidt rap og lidt af deres magiske touch, der gør deres musik så fantastisk. Og BUM! så har man lige pludselig et hit der blandt andet endte som #2 på den danske single hitliste i marts ’03.

Den super funky original version kan du høre lige her: