Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Artikler

Tak for i år, Vanguard!

august 5, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Så er Vanguard Festival endnu engang slut og endnu engang var det en overvejende succes.
De forskellige kunstnere gik (næsten alle sammen) på til tiden, der var ingen aflysninger til lørdagens program, som det desværre var tilfældet dagen før og alle kunstnerne lod til at have en god dag/aften.

Vanguard skal også have ros for de interssant konstellationer i form af DJ Noize til at bakke R.A. the Rugged Man op, Lord Finesse & Large Pro var ligeledes en kombination der aldrig var set før, og så den afsluttende koncert med The Roots featuring en meget hyped Yasiin Bey, var en helt fantastisk overraskelse, selvom jeg ikke tror at Vanguard havde en finger med der.
En ting der dog ærgrede mig, var den manglende fokus på danske/skandinaviske navne. Kidd kunne uden problemer være erstattet med et meget mere passende navn i form af Suspekt, Hefty & Jøden, Pede B, Tudsegammelt eller svenske Timbuktu der alle er kendt for at levere virkelig gode liveshows, samtidig med at de passer rigtig fint ind i Vanguard-segmentet.

Man kan altid brokke sig over line-uppet til den her slags festivaler, men jeg er overordnet godt tilfreds, men jeg synes dog også, at det ville klæde festivalen primært at fokusere på hiphoppen, da jeg hørte flere udtale at fredagens program ikke havde været super interessant. Der var dog også klart flere mennesker til lørdagens program, så jeg tænker at det taler sit tydelige sprog.

I fremtiden ville jeg elske at se store kunstnere som Dilated Peoples, Jurassic 5, Cypress Hill, Nas og Common, samt mere fokus på undergrundsnavne, såsom Atmosphere, Brother Ali, Sage Francis eller Run the Jewels.

Men det er jo også ønsketænkning, og så længe Vanguard kører videre i den her stil, så har jeg tænkt mig at dukke op, for jeg synes virkelig at det er værd at støtte op om en hiphopfestival her i København

Så endnu engang skal der lyde et “Tillykke med festivalen – ses til hiphop i 2015” for Vanguard er bestemt kommet for at blive!

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – The Roots

august 5, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Som afslutning på årets Vanguard Festival, var det tid til at se det nok mest live hiphop-band i verden, nemlig The Legendary Roots Crew, anført af trommeslageren Questlove og rapperen Black Thought. 

Der var lagt op til et brag af en afslutning, men publikum fik lige pludselig meget mere end de havde regnet med, da Yasiin Bey pludselig dukkede op på den store scene. Han havde åbentbart ikke fået nok af at optræde, så han brugte således det meste af tiden på scenen under koncerten, hvor han rappede et par numre og ellers bare dansede og stod og rockede med.
Det var en unik oplevelse og en oplevelse som de færreste har haft fornøjelsen af at opleve. Det var netop den slags ting som jeg savnede ved sidste års festival. Der manglende simpelthen en interaktion, kunstnerne imellem, så det var en ren fornøjelse at se Yasiin på samme scene som The Roots.

Det fantastiske ved The Roots er at alle i bandet er hamrende dygtige musikere, lige fra guitaristen “Captain” Kirk Douglas til Tuba Gooding, Jr. der gav den gas på sousafonen. Deres sammenspil er virkelig imponerende og de formåede at lade hele koncerten fungere som ét langt nummer, uden en eneste pause. Virkelig imponerende og samtidig medvirkende til, at det aldrig blev en kedelig oplevelse. Når det er sagt, så var der dog passager der var mere interessante end andre, og der var visse jam-passager, der var lige i overkanten.

Jeg vil bestemt ikke kalde mig selv for en hardcore Roots fan, så jeg kendte langt fra alle numrene, men det gjorde heller ikke noget. Der skete altid noget og musikken var svingende som bare pokker.
Jeg fik dog fornøjelsen af klassikere som “Break You Off”, “Mellow My man”, “Thought @ Work” og naturligvis også deres første store gennembrudshit “You Got Me” der blev leveret så den sad lige i skabet.
Ligesom Yasiin Bey koncerten, blev der her plads til et par covernumre, og her fungerede det væsentligt bedre. The Roots var ikke for fine til at bevæge sig ud i en herlig version af Guns N Roses-klassikeren “Sweet Child og Mine” og vi fik også Kool and the Gangs “Jungle Boogie”.
Koncerten blev rundet af med deres største hit, i form af “The Seed 2.0” der blev serveret i en lidt mere chillet udgave end hvad man kender, hvilket fungerede rigtig godt. Bedst som man troede koncerten var slut, blev The Roots bare ved og ved. De gav alt hvad de havde i sig og det skinnede virkelig igennem, således at de sørgede for at lukke årets Vanguard Festival på den bedste måde man kunne forestille sig.

 

5

Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – Yasiin Bey

august 5, 2014 af Det Godt Nok 3 kommentarer

Efter festen på Sun Ra scenen, var det blevet tid tid at geare lidt ned, i fællesskab med Yasiin Bey aka. the artist formerly known as Mos Def.
Yasiin entrerede scenen med et bundt roser, hvorefter han begyndte at sprede rosenblade ud over scenegulvet. Kontrasten til Rugged Mans kaotiske show tidligere på dagen, kunne ikke have været større.
Yasiin blev kun bakket op af en dj, men mere behøvede han sådan set heller ikke. Igennem den time som koncerten varede, havde han en solid levering og hans evner som MC fejler bestemt ikke noget. Han havde god kontakt med publikum og man fornemmede at han var engageret i sin optræden. Yasiin brød dog flere gange ud i sang, hvilket han bestemt ikke var helt forfærdelig til. Det var bare noget andet end hvad man havde forventet fra den dygtige rapper.

Yasiins valg af numre, var dog ret ujævnt, men publikum fik blandt andet de fremragende “Auditorium” og “UMI Says”, samt numre som “I’m leaving” og “Traveling Man”. Personligt savnede jeg dog nogle numre fra de gamle Black Star dage og den smukke Kanye-producerede “Sunshine” fra The New Danger albummet. Men den største misere var, at hiphopklassikeren “Ms. Fat Booty” totalt blev forbigået. Det havde ellers været en smuk afslutning på koncerten, men den måtte publikum se langt efter. Der blev dog også plads til et par covernumre under koncerten, i form af Biggies “Juicy” og landeplagen “Niggas in Paris”. Biggies gav meget fin mening, idet måde Big og Yasiin er fra Brooklyn, men jeg forstod ikke helt hvad idéen var med den sidstnævnte. Yasiin ændrede dog vistnok teksten hist og her, men jeg fik desværre ikke fat i, om der var en dybere mening med det.

Der er ingen tvivl om at Mos Def er en virkelig dygtig rapper og en yderst sympatisk kunstner der bestemt har noget på hjerte. Det var bare en skam, at de gode intentioner og hans evner bare ikke rakte til at møde de forventninger der var til ham, som én af de absolutte topnavne på årets festival.

 3

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – Method Man & Redman

august 5, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Der var ingen tvivl om at, for rigtig mange var den dynamiske duo Method Man & Redman, dagens højdepunkt. De to karismatiske rappere har en betragtelig fanskare rundt om i verden, og her er Danmark bestemt også med. Da The Coups koncert rundede af, var der allerede en betragtelig skare der havde samlet sig foran Vanguards store scene, så de var garanteret det optimale udsyn til den kommende koncert.
Da duoens faste dj, DJ Dice havde varmet publikum op med en håndfuld hiphopklassikere, kom de to rappere på scenen, hvilket resulterede i at publikum gik amok.

Har man oplevet Meth & Red før, så ved man nogenlunde hvad man får, Iikke at det på nogen måde gør oplevelsen ringere. De er nogle af de mest “live” rappere jeg har oplevet, og om de hopper rundt, pjatter med hinanden eller kaster vand ud over publikum, er det altid med smørede smil på læberne, og der er ingen tvivl om at de virkelig elsker at stå på scenen og jo mere energi publikum giver dem, jo mere energi og spas og løjer får publikum tilbage.
Som man kan forvente fra Meth & Red, så var de super tighte på mikrofonerne og alle rim lå lige som de skulle. De to MC’er komplimenterer hinanden super godt, men det er vel også hvad man kan forvente af to rappere der har optrådt så længe sammen, og som de to herrer har.

På den time som koncerten varede, kom de godt rundt i både fælles- og solonumre og det var en fornøjelse at høre ældre numre som Redmans “Time 4 Sum Aksion”, “Pick It Up” og “Let’s Get Dirty” og Method Mans “Bring the Pain”, “All I Need” og naturligvis kom klassikeren “Method Man” også, til publikums store begejstring.
Der blev dog også plads til en håndfuld af duoens fælles numre. Vi fik naturligvis både part 1 og 2 af “How High” samt den lidt kedelige “A-Yo” Fra Blackout 2 og koncerten blev rundet af med überbangeren “Da Rockwilder”.
Dog savnede jeg lidt flere, som for eksempel “Blackout”, “Checka”, “Y.O.U.” og “Fire Ina Hole”, der er en af mine favoritter fra det første Blackout-album.   

Der er ikke en rigtig “Wu-Tang” koncert, uden en O.D.B.R.I.P. tribute, så det blev der naturligvis også plads til. Publikum fik smidt deres W’er op i luften til tonerne af “Shimmy Shimmy Ya” og det er bare sådan det skal være.

Der er ingen tvivl om Meth & Red ved hvordan man holder en fest, og det fik Søndermarken også at mærke i år. Der er ganske få rappere der er ligeså karismatiske som de to herrer, og det er imponerende at se hvordan de får alle blandt publikum til at gå amok. Det er ikke for sjov, at de har så stor en fanskare, for de gør det virkelig godt!

 

5

Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – The Pharcyde

august 4, 2014 af Det Godt Nok 1 kommentar

Selvom The Roots var aftenens hovednavn, så var der uden tvivl mange der var kommet for at høre The Pharcyde. Gruppen der står bag én af de mest anerkendte alternative hiphopudgivelser i 90’erne “Bizarre Ride II: the Pharcyde”. Der er dog sket meget for gruppen siden debuten i 1992 og interne stridigheder har gjort at gruppen nu ikke længere turnerer sammen, men i stedet optræder som to separate instanser. Den “fede” version bestående af Fatlib og Tre hardson, og så den “lidt mindre fede” version som gæstede Søndermarken, bestående af Imani og Bootie Brown. 

Selvom det ok var de to rappere som publikum mindst havde lyst til at se, så gjorde de to rappere gjorde det dog rigtig godt. De havde super meget overskud, god energi og de var klar på at give publikum alle klassikerne, uden så meget pjat. Der blev lagt ud med den (stadig) herlige “Ya Mama” og efter en lang opbygning kom “Oh Shit”. Vi fik også “Pack Da Pipe” der udviklede sig ud fra Luniz’ klassiker “I Got 5 On It”. Vi fik naturligvis også “Passing Me By” og da det chillede beat der danner rammen om deres vel nok største hit “Runnin’” lød over Søndermarken, var de fleste hiphophoveder i ekstase.
Det var tydeligt, at der var lagt vægt på de to første album, men der var også plads til enkelte afstikkere, som for eksempel Gorillaz’ “Dirty Harry” der bliver gæstet af Bootie Brown. 

På trods af at jeg aldrig rigtig har dyrket The Pharcyde, så synes jeg faktisk, at det var en rigtig god koncert. De havde en god energi på scenen og der var tale om en yderst chillet og laid back affære med The Pharcydes tilbagelænede tilgang til westcoast hiphop, der sørgede for super god stemning blandt dem der var troppet op for at høre deres halvfemserhelte. 

4

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – The Coup

august 4, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

”Er i klar på noget politisk hiphop?” Den velmenende konferencier måtte sande at de politisk bevidste var i undertal, mens flertallet så The Coup, som en god mulighed for at hente bajere og komme på toilettet før publikumsfavoritterne Meth & Red skulle spille. På trods af de hårde odds, fik den Californiske gruppe i løbet af koncerten samlet en dedikeret skare foran scenen, med en energi og et bagkatalog hvis kvalitet rent faktisk oversteg den opmærksomhed som publikum gav gruppen. 
Under koncerten kom de godt rundt i deres over 20 år lange bagkatalog og de naturlige højdepunkter kom i form af numrene “My Favorite Mutiny” (der desværre ikke bød på den ellers oplagte gæsteoptræden fra Black Thought fra the Roots) og “5 Million Ways to Kill a C.E.O.”

Udover frontmanden Boots Riley, fik sangerinden Silk-E vist sig som værende en habil rapper, mens resten af holdet viste god arbejdsmoral og spillede som om pladsen var fyldt med hengivne fans. 

The Coups lyd, ligger ret tæt op ad The Roots’, så man skulle måske tro, at det var lige til højrebenet, men med et så pakket program som det er tilfældet på Vanguard, skal man virkelig vælge hvilke koncerter man vil investere sin tid i, hvis man også skal have tid til at alt det der ikke foregår på scenerne. Selvom det var en ganske fin koncert, så savnede man dog lige det, der skulle tage koncerten til det næste niveau. Om det så skyldes publikum eller bandet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tænker at det var en god blanding af begge.
På trods af det, havde The Coup en imponerende energi og det er altid en fornøjelse at høre hiphop når det bliver leveret af et liveband fremfor af en DJ. 

 

3

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – Large Professor & Lord Finesse

august 4, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Der var lagt op til en god gang klassisk 90’er hiphop, da Large Pro & Lord Finesse trådte ind på scenen, lørdag eftermiddag. 
Der blev da også langet flere klassikere ud over scenekanten. Derfor fik publikum blandt andet Main Source klassikeren “Fakin’ the Funk”, den forholdsvis nye “Key to the City” og “Mad Scientist” fra Large Professor og Lord Finesses “Funky Technician”.
Med sig, havde de to rappere, DJ Boogie Blind fra det ligeså legendariske DJ-crew X-ecutioners. Midtvejs i showet fik han lov til at vise hvad han kunne på de to hjul af stål, hvilket resulterede i en klassisk DJ-rutine hvor blandt andet LL Cool J og andre klassiske rappere fik en omgang kærlig behandling med knivskarpe cuts og juggles. Den slags bliver jeg aldrig træt af.
Large P og Finesse og publikum behandlede koncerten præcis som det den var: et act der sørgede for den nostalgiske steming som lørdagens program bar præg af. Der blev bouncet når legenderne kommanderede det, jublet høfligt på call-and-response rutinerne, men man havde lidt fornemmelsen af det mere var af gensynsglæde og respekt end reel begejstring for musikken.
Man kan dog ikke sætte en finger på de to rapperes levering og engagement. De lod begge til at nyde at stå på scenen og de virkede glade for det taknemmelige publikum. Det er to forholdsvis gamle herrer, der begge har været i gamet siden de sene 80’ere og selvom det var første gang de to legender optrådte sammen, virkede det rutinepræget og jeg fangede flere gange mig selv i at kede mig ret meget under koncerten, der nok også led af at den var en smule for lang.
Det var en koncert, der viser at selvom man har legendestatus, er det ikke ensbetydende med at man er et sikkert hit, når man optræder live. 

3

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – Dâm-FunK

august 4, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 
Eftermiddagssolen havde fået mange til at trække ind under Søndermarkens skyggende trækroner, og herfra kunne de nyde en veloplagt Dâm-FunK. Der var formentlig ikke mange på plænen, der før havde hørt om det funky Stones Throw-medlem, men jeg er overbevist om at han fik inkasseret en del nye fans under lørdagens optræden. 

Under Hele koncerten væltede det ud med funky toner fra den californiske musiker, der blev bakket op ad en dygtig trommeslager og en keyboardspiller. Der blev croonet og fraserede af Dam Funk og musikerne udstrålede musikalsk overskud. Der blev endda plads til en keytar-solo, der ellers hører til sjældenhederne, men i Dâm-FunKs univers, virkede det ganske naturligt og det var med til at skabe en dejlig svingende og chillet stemning. 
Dette var tydeligt blandt publikum, idet der var flere og flere der blev tiltrukket af de funky toner, og musikken var oplagt at danse til, så det var der er stor del af de fremmødte der benyttede sig af.

Nu var jeg primært mødt op for at høre hiphop, og mine kompetencer ligger bestemt ikke i denne her genre, men jeg syntes at det, alt i alt var en ganske glimrende koncert, der fungerede rigtig fint som et lille mellemspil blandt al rapmusikken.

3

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – Kidd

august 4, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Den uge rapper Kidd, der for nogle år siden væltede hele den danske musikbranche, sammen med resten af Cheff-crewet, havde fået den hårde opgave at åbne lørdagens Vanguard Festival allerede kl. 12.00. 
Han vidste dog godt at dette var en svær opgave og han var klart var dagens mest kontroversielle booking, da hans musik ikke ligefrem rammer ned i resten af den retrospektive hiphop der var kendetegnet for størstedelen af lørdagens program. Det var også tydeligt at se blandt crowden, der ikke talte meget mere end en håndfuld mennesker. Det var dog “mere end de fire som jeg havde forventet” sagde Kidd grinene fra scenen.

Kidd gik dog til opgaven med højt humør, positiv indstilling og en god mængde ironisk distance. Rapperen kom godt rundt i diskografien, men det virkede ikke rigtig til at det var noget der rørte den fremmødte publikumsskare. Ikke engang “Ik Lavet Penge”, der vel nok er hans største hit, kunne få folk op i gear.
Men ikke alt var skidt. Kidd havde fornøjelsen af at være omringet af et yderst kompetent liveband, bestående af dygtige folk som StunnGunn (Fra dancehall-duoen EaggerStunn) på trommer, Abdullah S på knapperne og Temu på talkbox. De var med til at give nogle lidt mere funky og livevenlige versioner af Kidds musik, og det pyntede bestemt på helhedsindtrykket.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ikke finder Kidds musik interssant på nogen som helst måde, men jeg kunne have tilgivet det, hvis han i det mindste fik de mennesker med, som rent faktisk gider at høre hans musik. Det var bare ikke tilfældet, så jeg må desværre vurdere at det her var en fejlbooking og lidt for tidligt på dagen, til at Kidds uptempo festmusik var noget som publikum på Vanguard var klar til at høre.

 

1

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard 2014 – R.A. The Rugged Man ft. DJ Noize & J-Spliff

august 4, 2014 af Det Godt Nok 1 kommentar

Efter en ganske lunken koncert med Kidd, var det blevet tid til én af de koncerter som jeg glædede mig mest til.
R.A. the Rugged Man er en legendarisk rapper i min bog. Han er blevet blåstemplet af ingen ringere end The Notorious B.I.G., kendt, han er kendt for at være totalt ustyrlig, både på scenen, i studiet og generelt være ret utilregnelig. Det skulle også vise sig, at Rugged Man show blev kaotisk, men på den allerbedste måde man overhovedet kan forestille sig.

Rapperen har tilsyneladende en ganske solid fanbase i Danmark, og da koncerten gik i gang, var pladsen foran scenen fyldt pænt op. Nu var publikum klar til at gå amok.
Fra det øjeblik Rugged Man trådte ind på scenen til tonerne af Michael Jacksons “Little Susie” (der danner baggrund for beatet fra Rugged Mans nummer “Lessongs”), havde han publikum i sin hule hånd. Kort inde i koncerten proklamerede rapperen, at han ville skabe den eksakt modsatte energi af The Roots, og kommanderede publikum til at smadre alt, hvorefter publikum naturligvis gik amok.
Der var ingen tvivl om at kaos var temaet for eftermiddagens koncert. R.A. fik revet et kamera ud af hånden på en stakkels kameramand der filmede showet fra scenen, hvorefter Rugged Man træk ham rundt, indtil han til sidst gav ham kameraet tilbage.
Senere i showet, spurgte han om der var nogen breakdancere blandt publikum, men det kom der dog ikke den store respons på, så i stedet spottede rapperen en velpolstret fyr i bar overkrop, kaldte ham for Brian Nielsen (Rugged Man er stor fan af boksning) og bad derefter den temmeligt berusede fyr om at komme op på scenen, hvilket han gjorde i en fart, og så stod den på fællesdans mellem det umage par.

Alle disse ting kunne lyde som et gimmick for at skjule mangel på talent eller manglen på gode numre, men det var bestemt ikke tilfældet her.
De halsbrækkkende flows der ligger så tight på plade, lå millimeterpræcist og var med til at sætte en fed streg under, hvor formidabel en liverapper, Rugged Man er.
Han kom rigtig godt rundt i sit efterhånden brede udvalg af numre. Derfor fik den hiphop-hungrende crowd, undergrundsklassikere som “Every Record Label Suck Dick” og “Stanley Kubrick” over til numre fra sine to soloalbum som “The Definiton of a Rap Flow”, “Lessons”, “Casanova” og “The People’s Champ”. Der blev naturligvis også plads til mesterværket “Uncommon Valor” fra Jedi Mind Tricks, hvor Rugged Man levererer et af de aller vildeste flows der er hørt i rap, samtidig med at han fortæller den tragiske historie om sin fars oplevelser under Vietnamkrigen
Alle numrene blev sendt ud over højtalerne af vores egen DJ Noize, der har været venner med Rugged Man i over 10 år, så derfor var det et oplagt og fedt syn, at se de to på scenen sammen. Udover DJ Noize, var Rugged Man også backet op af den danske rapper J-Spliff, der dog primært fugerede som hype man og bidrog ikke med det store under showet.

Hen mod slutningen af koncerten, hoppede Rugged Man ned på plænen blandt publikum, hvor han gav et enkelt nummer, der fik folk til at hive deres smartphones frem, så de kunne fange et closeup af den vanvittige rapper. Koncerten blev rundet af med en af mine favoritnumre fra den nye plade, nemlig “Holla-Loo-Yuh”, der med til bragende og storladne beat kombineret med R.A.s vanvittige flow, satte et kæmpestort punktum på en koncert med en rapper der tydeligvis besidder så meget energi og elsker at optræde på sin helt egen provokerende måde.

5

Læsningstid:3 min
Page 1 of 3123»

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved