Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Artikler

Vanguard Music Festival 2014 – Billedreportage

august 3, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Så er årets Vanguard Festival overstået, og jeg kan afsløre at det endnu engang var en stor succes! I kan forventer anmeldelser af lørdagens koncerter, i løbet af de næste par dage.

Vi starter dog ud, med en billedreportage med de skarpeste skud fra Søndermarken.

OBS: Klik på billederne for at se større versioner.

Unge PTA fungerede endnu engang som veloplagt konferencier

Kidd var klar med flabet rap til de formiddagsfriske

R.A. The Rugged Man var kaos og vildhed, manifesteret som rapper

 

 

 

 

 

Dâm-FunK sørgede for chillout-stemning tidligt på eftermiddagen

 

Lord Finesse & Large Professor gav en lektion i klassisk 90’er hiphop

 

 

50% af The Pharcyde skabte højt humør i Søndermarken

 

 

 

The Coup slyngede politiske paroler ud til publikum

 

 

 

Der var ingen tvivl blandt publikum, at Method Man & Redman var én af dagens topnavne

 

 

 

 

 

 

Mos Def stod for ganske alternativ hiphopkoncert

 

 

 

 

 

 

The Roots lukkede årets Vanguard med et brag

 

 

 

 

 

Læsningstid:1 min
Artikler

Vanguard Music Festival 2014 – Foromtaler

juli 29, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

 

Så er der ikke længe til, at hiphoppernes svar på juleaften er her, i form af årets Vanguard Music Festival der løber af staben den 1-2. august i Søndermarken mellem Vesterbro og Valby.

Sidste år var en rigtig flot debut på festivalen og jeg håber at vejret endnu engang er med os, så vi kan få de optimale rammer for et par gode dage med masser af sol og dope musik. 

Jeg vil, ligesom sidste år, dække lørdagens program så godt jeg kan så i enten kan læse om hvad i missede eller se om i havde samme oplevelse som jeg havde.
Her følger lidt omtaler af lørdagens navne og hvad jeg forventer mig af dem.

Husk at du kan høre min playliste med det bedste hiphop fra lørdagens program på Spotify lige her.

Kidd

Er jeg den eneste, der ikke rigtig forstår denne booking? Kidd er sat sammen med legender og gamle drenge inden for amerikansk hiphop, så jeg kan slet ikke se hvordan han følger samme tråd som resten af programmet. 
Klogt nok har Vanguard valgt at sætte Kidd på som den første optrædende på lørdagens program. Det er nok et ganske klogt valg, og jeg er ret overbevist om at der er mange der vælger at skippe hans show. Det skal dog lige nævnes, at Kidd er backet af et yderst kompetent liveband der blandt andet består af StunnGunn og Abdullah S.

– 12.00 @ Fat Cat Stage

 
 

R.A. The Rugged Man w/ DJ Noize
Rugged Man indtager søndermarken bevæbnet med det forholdsvis nye album “Legends Never Die”, som jeg stadig hører en del, da der er en hel del virkelig fede skæringer på. På trods af at manden har lavet musik siden de tidlige 90’ere, er dette album blot hans anden udgivelse.  
Jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at opleve Rugged Man live, men han skulle efter sigende være noget at en oplevelse. Med et af de allervildeste flows i hiphop og super meget energi, indtager Rugged man scenen i et ret interessant setup. Bag de to hjul af stål, står ingen ringere end DJ Noize nemlig. Deres venskab går over 15 år tilbage, men det er første gang  at de to skal optræde sammen. 
Rugged Man er kendt for at være ret eksplicit under sine koncerter, så hvis man vil have et hardcore hiphopshow med en række undergrundsklassikere kombineret med DJ Noizes fantastiske evner bag to pladespillere,  så skal man 100% se frem til denne koncert. Det gør jeg i hvert fald!

– 13.00 @ Sun Ra Stage


DâM-FunK
Efter en forhåbentlig hefttig oplevelse med Rugged Man, er det tid til at sætte tempoet lidt ned og det er jeg overbevist om at DāM-FunK nok skal sørge for.
Bag aliaset gemmer der sig sanger, DJ og producer Damon Riddick. Den Californiske musiker hører under det amerikanske pladeselskab Stones Throw, men har samarbejdet med så forskellige folk som Snoop Dogg, funk-musikeren Steve Arrington og indiebandet Animal Collective. Hans musik er inspireret af funk og boogie som det lød i 70’er og 80’erne, som han også selv er eksponent for, når han DJ’er rundt omkring på klubber i hjembyen Los Angeles. 


– 13.45 @ Fat Cat Stage


Lord Finesse og Large Professor
Hvis der er nogen der virkelig repræsenterer den klassiske newyorker hiphop-lyd fra 90’erne, så må det være disse to herrer. Large Professor stod for en stor del af produktionerne på det som mange betegner som værende det bedste rap-album nogensinde, nemlig Nas’ Illmatic. Udover at være en af bagmændene bag dette mesterværk, var han også frontrapper i gruppen Main Source der havde sin storhedstid i de tidlige 90’ere. 
Lord Finesse er nok mest kendt som medlem i gruppen D.I.T.C. der blandt andet også talte medlemmer som den afdøde Big L, O.C. og Fat Joe. Som producer har han stået for en hel del 90’er eastcoast klassikere.
Large Pro og Lord Finesse vil garanteret sørge for at alle 90’er hovederne kommer til at nikke i en god times tid.

– 14.45 @ Sun Ra Stage


Seun Kuti & Egypt 80
Seun Kuti & Egypt 80 er, for mig, et totalt ukendt navn på årets festival. Rollen som frontmand for Egypt 80 er gået i arv fra Seuns far, afrobeat pioneren Fela Kuti, og bandet tæller stadig mange originale bandmedlemmer. Bandet leverer en blanding af jazz, funk og psykedelisk rock, som skaber lidt variation i det ellers så hiphop-tunge program. 

– 16.00 @ Fat Cat Stage



The Pharcyde
Lørdag eftermiddag byder på en gruppe der om nogen forstod at skabe et alternativ til den hårde wescoast-lyd der prægede de tidlige 90’ere. Selvom The Pharcyde var fra Los Angeles, var det noget helt andet end hvad man ellers kunne høre fra rappere som Dr. Dre og Snoop Dogg. Lyden var mere alternativ, mere laid back og teksterne var næsten så langt fra at være seriøse som man kan komme. Der var mange der tog godt imod denne alternative vinkel på westcoast-rap, hvilket gjorde at gruppens debutalbum “Bizarre Ride II the Pharcyde” i dag anses af mange hiphopheads, som at være en af de helt store hiphopklassikere. 
Jeg ser i hvert fald frem til at stå og nikke med nakken til numre som Drop, Oh Shit og Ya Mama. 

– 17.00 @ Sun Ra Stage

The Coup 
Californiske the Coup har i mere end 20 år leveret politiske budskaber på et bagtæppe af funk- soul- og punkinflueret hiphop. Gruppen er erklærede kommunister, men i the Coups revolution, skal vi imidlertid ikke op ad muren, men ud på dansegulvet. Musikken er uptempo, og basdrevet, mens omdrejningspunktet i frontmanden Boots Riley’s tekster er politiske, sociale og økonomiske udfordringer i USA. 
Gruppen minder på mange måder om The Roots, så The Coup er en rigtig god opvarmning til aftenens hovednavn. 

– 18.15 @ Fat Cat Stage

Method Man & Redman
Jeg er ret overbevist om at udtrykket “dynamisk duo” er opfundet for at beskrive Meth & Red. Du får simpelthen ikke et federe show, end det de to rappere er kendt for at levere. Energien plejer at være helt i top, og med med et massivt bagkatalog af både solo og fælles numre og en helt utrolig energi på scenen, er jeg overbevist om at de vil gøre alt hvad de kan, for at skabe en fest.
Method Man var jo også på Vanguard sidste år sammen med resten af Wu-Tang og de gav en af de bedste hiphop-koncerter som jeg længe har set. Så derfor er jeg sikker på at Method Man endnu engang er klar til at få Søndermarken helt op i gear og gå amok.  

– 19.30 @ Sun Ra Stage

Yasiin Bey
The artist formerly known as Mos Def, er den næstsidste kunstner der skal optræde på årets Vanguard Festival. Mos Def har været en undergrundsdarling siden han debuterede i sluthalvfemserne sammen med Talib Kweli i gruppen Black Star. Han har efterfølgende udgivet en række soloalbum af lidt svingende kvalitet. Men der er ingen tvivl om at Mos Def er en interessant kunstner og hvis han bringer sit a-game, så skal det nok blive en koncert proppet med hiphop-klassikere og masser af positive vibes. 

– 20.30 @ Fat Cat Stage

The Roots
Årets absolutte topnavn er det legendariske Philly-crew The Roots. 
Sidst de besøgte landet, var i 2012 hvor de spillede på Roskildes Orange scene, til hvad der efter sigende skulle være et brag af en koncert.
Det bliver ikke meget mere live end når det otte mand store orkester endnu engang vil give danskerne en opvisning i hvor meget federe hiphop lyder, når det hele er håndspillet. 
Med den karismatiske trommeslager Questlove og rapperen Black Thought i front, kommer vi forhåbentlig til at opleve et veloplagt band der udover deres efterhånden ernorme bagkatalog, er kendt for at spille en del lækre covernumre. 
Så der er helt sikkert grobund for en fantastisk afslutning på årets festival, hvor spilleglæden og den gode musik går op i en højere enhed.     

– 21.45 @ Sun Ra Stage

—

Det var hele lørdagens program. Jeg glæder mig helt vildt til at få hørt en masse god musik.
Jeg håber vi ses i Søndermarken!


Læsningstid:7 min
Nyheder

Så er de første navne annonceret til årets Vanguard festival!

april 8, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Så fik Vanguard endelig åbnet op for godteposen, og de har nu afsløret de 8 første navne til årets program der, ligesom sidste år, kommer til at foregå i Søndermarken i København.

De har gjort noget af et scoop allerede, og kunne derfor tidligere i dag annoncere at de har booket The Roots, Method Man & Redman og The Pharcyde (de resterende 5 navne er ikke hiphop relatede, så dem kommer jeg ikke ind på her)
Det er allerede nu, et rigtigt imponerende line-up og det er tydeligt at se, at Vanguard kører stilen videre fra sidste år, ved at booke navne der falder i kategorien klassisk hip-hop. Det er bestemt noget som jeg sætter stor pris på.

Jeg er specielt rigtig glad for at The Roots er booket. Dem har jeg aldrig fået set, men jeg har kun hørt positive ting om deres liveoptrædender. De passer helt perfekt til Vanguard, så det kunne simpelthen ikke være bedre.

Method Man & Redman spillede sidst i landet tilbage i 2008. Det var en sindsyg vild koncert og når de to rammer scenen, er man garanteret at man får en underholdende show med masser af bangers og feststemning.

Jeg har aldrig haft det tætteste forhold til The Pharcydes musik, men det jeg har hørt har været rigtig fedt, så det at de kommer til Vanguard, er en perfekt mulighed for at få tjekket lidt mere op for dem.

Alt i alt, en rigtig god start for årets Vanguard. Jeg glæder mig til at se hvilke navne de yderligere disker op med.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt Vanguard er noget for dig, så tjek mine reportager og anmeldelser fra sidste år, lige her, det skulle gerne give en god fornemmelse af hvad du kan forvente dig.

Læs mere på Vanguards officielle site.

Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Wu-Tang Clan

august 7, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Så blev det endelig tid til dagens ubestridte hovednavn. Jeg var ret meget i tvivl om hvorvidt denne koncert ville blive en succes eller en total fuser, da Wu drengene er kendt for at være ret upålidelige og svingende i deres optrædener. Det skulle dog vise sig at mine bange anelser blev gjort fuldstændig til skamme, for hold da helt kæft hvor var det en magtdemonstation som Wu-Tang leverede lørdag aften på den store Sun Ra scene.
For det første, så var HELE klanen representeret og det var fedt at se, at de rent faktisk så ud til at enes og hygge sig i hinandens selskab og de i fællesskab ville gøre alt for at skabe en fest og en mindeværdig koncert.
Og hvordan gør man så det? Ja man kan jo starte med at spille størstedelen af debuten fra 1993, der i de fleste rapkredse bliver betegnet som ét af de vigtigste hiphop albums nogensinde. De spillede intet mindre end ni (!) numre fra Enter the Wu-Tang. Det var simpelthen for godt til at være sandt. Alle rapperne var tændte, men selvfølgelig var det Method Man der stjal showet. Han har simpelthen så meget karisma og stage presence, at man ikke kan andet end at elske ham. Det giver god mening, at han for 20 år siden blev valgt til at være gruppens frontmand.
Mit personlige højdepunkt var da de spillede hele Triumph, der nok er i min personlige top 5 over bedste rapnumre nogensinde. Det var simpelthen så vildt at høre den fra start til slut.
Derudover fik vi et par numre mere fra Wu-Tang Forever, et par solonumre fra GZAs, Method Mans og Ghostface Killahs debutalbums og et andet højdepunkt var Ice Cream fra Raekwons, Only Built 4 Cuban Linx.
Der var naturligvis også den obligatoriske hyldest til den afdøde Ol’ Dirty Bastard, bestående af Shimmy Shimmy Ya og Got Your Money. De skal simpelthen bare være der. Hold kæft hvor er jeg egentlig ked af at jeg aldrig nåede at se ham live.
Vi fik også den lidt nyere Gravel Pit, der altid er en crowd pleaser.
De eneste minus jeg lige kan komme i tanke om, var den ret unødvendige coverversion af Beatles’ Come Together. Jeg forstod ikke helt hvad den skulle gøre godt for og den var med til at tage momentummet lidt ud af koncerten.
Afslutningsnummeret var desuden Da Rockwilder. Ingen tvivl om at det er et vildt nummer, men lidt underligt at spille det, nu hvor Redman ikke var med, for så bare at lade hans vers spille over højtalerne. Så kunne man snildt have fundet en federe måde at afslutte koncerten på.
Jeg kan konkludere, at Wu-Tang ikke alene levede op til de forventninger jeg ikke turde have. De overgik dem også. Næsten alt gik op i en højere enhed og Wu har sat sig solidt i hukommelsen på de mange fans i lang tid fremover og det var et rigtig stort og flot punktum for Vanguard Festivalen.
5
Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Doom

august 7, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er en kæmpestor Doom fan. Jeg har bestemt ikke noget imod ham, han er bare ikke en af de kunstnere som jeg virkelig er gået i dybden med. Jeg har dog hørt Dangerdoom pladen sindsygt meget og en håndfuld andre numre fra blandt andet Mm.. Food, men udover det, er jeg ikke super meget inde i hele hans univers. Så blandt andet på grund af det, samt brugen for en pause i det travle program og at jeg gerne ville have en god plads til Wu-Tang, så jeg ikke hele koncerten og kan derfor ikke give en 100% fair vurdering af den.
Jeg kan dog sige at det jeg så af koncerten faktisk var udmærket. Det virkede til at Doom havde styr på showet og rappen sad hvor den skulle. Jeg har hørt forskellige meninger om koncerten, så opfattelsen af den, afhænger nok lidt af hvor stor fan man er.
Hvis du har læst min anmeldelse af De La Soul koncerten, så ved du også hvor skuffet jeg var over at Rock Co.Kane Flow ikke blev spillet i sin fulde længde med både De La og Doom og jeg håbede så på, at de ville råde bod på det under Dooms koncert, men her blev jeg endnu en gang skuffet. Doom spillede sit eget vers og så var det hurtigt videre til næste nummer. Øv, endnu en mulighed for at skabe noget unikt blev misset.
Jeg må springe karakteren over på den her desværre.
Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Malk de Koijn

august 7, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Klokken var blevet 19.45 og det var nu blevet tid til det sidste danske navn på programmet, men hvilket navn! Vanguard havde gjort det scoop at få booket Malk de Koijn til at spille deres eneste koncert i år. Der er ingen tvivl om at Malk er et meget sikkert kort at spille. Siden deres comeback i 2009 har de spillet en masse koncerter og jeg havde selv fornøjelsen af at se dem omkring fem gange i den periode. De er meget populære og skuffer næsten aldrig når de spiller live.

Det var bestemt heller ikke tilfældet da de spillede på den store scene. De havde dog kun fem kvarter at spille i, hvilket er en del mindre end hvad de normalt plejer at spille, så der var desværre en del numre som der ikke var blevet plads til i det korte sæt.
Det gjorde dog ikke det store, da det næsten er umuligt at sammensætte et dårligt sæt når man sammensætter numre fra deres tre albums.
Vi fik derfor en god blanding af nye og gamle numre og alle blev leveret lige som de skulle. Dog med en overvægt af numre fra Toback to the Fromtime. Vi fik blandt andet fornøjelsen af Sneglzilla, Nalk, 5 Øres Ting, BAB Melkon, Klap Din Hoddok, Weekend Kriger, Kosmisk Kaos, Rocstar i den specielle vinylversion og koncerten blev afsluttet med Å Åå Mæoi.
Jeg fik desværre ikke noteret så meget mere fra koncerten, da jeg egentlig hellere bare ville nyde showet og leve mig ind i Langestrandsuniverset sammen med de  9.000 andre mennesker der var tilstede i Søndermarken. Men jeg kan konstatere at det forløb som en Malk koncert nu plejer, så hvis du har set dem bare én gang i løbet af de sidste par år, så ved du nogenlunde hvad der er sket. Og det er bestemt ikke negativt ment. Hvis det ikke er gået i stykker, så er der ikke nogen grund til at fikse det.
Malk de Koijn er altid værd at se. Det er ligemeget om det er første eller 10. gang man ser dem. De er en unik gruppe på den danske rapscene og har en usædvanlig stærk og stor fanskare og jeg er helt klart én af de mange dedikerede fans.
Jeg kan i hvert fald se dem igen og igen, og selvom deres shows ikke ændrer sig synderligt meget, så er numrene og leveringen af dem af så højt niveau, at man ikke kan andet end en at overgive sig til Blæs, Geolo og Tue.
5
Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Looptroop Rockers

august 7, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
,
Efter koncerten med Pharoahe Monch var det blevet tid til besøg fra svensken. Looptroop Rockers gik på scenen og lagde ud med åbningsnummeret Flimmer fra deres helt nye, svenske album: Mitt hjärta er en bomb.
De er nogle erfarne herrer og de har spillet et utal af koncerter i Danmark. Jeg ville nok bare ønske at jeg havde set dem dengang de bare hed Looptroop. Udover navneskiftet er lyden nemlig også blevet gevaldigt mere poppet og det er vildt ærgerligt, når man tænker på at de virkelig var undergrundsdarlings før i tiden.
Den “nye” lyd betød derfor også at vi fik gamle numre som Don’t Hate the Player og Promoes graffitihyldest These Walls Don’t Lie i nye “Rockers” versioner, hvilket jeg personligt synes er vildt ærgerligt. Jeg vil sgu hellere høre originalversionerne.
Vi fik således en god håndfuld numre fra Rockers æraen og det er ikke noget jeg føler helt vildt meget, lige bortset fra On Repeat der blev leveret med et skud ud af den absolut negative art, til vores alle sammens Pia Kjærsgaard. Der var dog også plads til nogle af de ældre numre i originalversionerne og især Fort Europa er et sikkert hit blandt publikum.
Promoe, Supreme, Embee og CosM.I.C. kan dog stadig rocke scener og det var også tilfældet under Fat Cats teltdug. Der blev danset synkrodans i bedste boyband stil, de har en god energi og god kontakt med publikum og det et tydeligt at de har et stærkt tilhørsforhold til Danmark.
Om det var en god koncert, afhænger nok lidt af om man bedst kan lide Looptroop eller Looptroop Rockers. Jeg hører helt klart til i den første kategori, så derfor var jeg ikke helt oppe at ringe over vores svenske naboer.
Dette var min første Looptroop Rockers koncert, men jeg ville bare ønske at den havde fundet sted for seks år siden.
3
Læsningstid:1 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – De La Soul

august 6, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre De La Soul, men jeg må desværre indrømme at jeg blev ret skuffet over deres optræden og det er der flere grunde til.
Jeg synes efterhånden at den gamle hiphop-leg Call and response er ved at være temmelig ligegyldig. Det skaber godt nok noget kontakt mellem kunstneren og tilskuerne og det fungerer udmærket i små doser, men når man flere gange vælger at stoppe midt i et nummer, for lige at høre om festen er vildest i højre eller venstre side, så bliver jeg hurtigt meget træt. Og når man så tilmed bruger en stor del af den begrænsede spilletid på den slags, så bliver det hele en smule intetsigende. Det blev dog gjort med en oprigtighed og et godt humør og jeg tror bare at det er en del af dem. De er jo nogle old School typer, men det havde dog været alletiders hvis de havde modereret det en hel del.
Der var dog flere gode ting ved koncerten som bestemt er værd at nævne.
De tre gutter har en virkelig god tilstedeværelse på scenen, et højt humør hvor der tydeligvis er plads til fis og ballade, som da Posdnous, med et smil, bad alle fotograferne i fotograven om at tage en lille pause så de kunne nyde koncerten eller da Dave flashede sin runde mave og begyndte at klaske den med et stort veltilfreds smil på læben.
En anden vigtig faktor er, at når man har udgivet albums siden 1989, så er man, i hvert fald i De Las tilfælde, i besiddelse af et utroligt potent bagkatalog. Derfor fik vi en god håndfuld dope klassikere og der blev åbnet med The Grind Date og allerede som andet nummer bragede Oooh ud af højtalerne, til publikums store glæde. Vi fik også gamle numre som Potholes In My Lawn, Me, A rollerskating Jam Named Saturdays og Me Myself and I og nyere numre som All Good? der altid er et sikkert hit, både blandt de hardcore fans og de mere almindelige lyttere.
 
Og appropos nyere numre, så kommer vi til mit største problem ved koncerten og noget som virkelig pissede mig af.
Efter det regulære sæt, gik De La af scenen og var væk i en fem minutters tid.
Da de kom tilbage, spillede de old School klassikeren Ring Ring (Ha Ha Hey) indtil videre rigtig rigtig fedt. Så bragede den Jake One producerede, fuldstændig hjernedøde produktion til Rock Co.Kane Flow ud over Søndermarken og jeg tænker “Nu sker det. Lige om lidt kommer Doom på scenen og folk går amok” Det var det øjeblik jeg havde ventet på. Første vers bliver fremført og alt er godt. Beatet stopper og det samme gør Dave og Posdnous. Folk ved godt hvad der skal ske nu. Nogle begynder at råbe “DOOOOM” og forventningen blandt de folk der godt ved hvad der nu skal ske, stiger.
Beatet starter igen, første vers bliver rappet igen og bliver stoppet igen. Det er lidt underligt. De starter så forfra én gang til og jeg tænker at nu sker det. Jeg er rykket så tæt på scenen som jeg kan, for nu bliver det vildt. Beatet og rappen stopper dog igen lige efter første vers og De La Soul takker af og forlader scenen til instrumentalen af Gorillaz nummeret Feel Good Inc. (Der i øvrigt også ville have været fedt at høre)
Hvad skete der lige?
Dét er nok den mest ærgerlige måde at slutte en koncert på, jeg længe har oplevet. At tease så meget med et nummer og muligheden for at se noget unikt for så at smutte af scenen er virkelig latterligt.
Jeg kan forstå hvis der var et eller andet praktisk problem i at få de to acts til at optræde sammen, men jeg kan virkelig ikke se hvad det skulle være.
Og hvis De La Soul vidste at Doom ikke ville komme på scenen, hvorfor så gøre så meget ud af at opbygge folks forventninger og skabe en stemning, for så at takke af og smutte?
Det er virkelig noget der trækker seriøst ned i en koncert der i forvejen var en noget blandet affære.
Jeg er lidt i tvivl om den endelige karakter, men synes den er fair. Den ligger dog med en stor pil nedad og havde det ikke været for de mange gode numre der trods alt var, og det smittende humør fra De La Soul, så havde den endt en karakter lavere.
3
Læsningstid:4 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Pharoahe Monch

august 6, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Pharoahe Monch var første amerikanske rapper på den store Sun Ra scene. Han havde medbragt DJ Boogie Blind, kendt fra blandt andet the X-ecutioners og sin faste backupsangerinde Mela Machinko der dog først kom ind på scenen, et par numre inde i sættet.
Pharoahe er en hamrende dygtig rapper, både når det kommer til tekster, flow og publikumskontakt og alt dette var også gældende til denne koncert.
Han har et solidt bagkatalog og der blev spillet en god blanding af nye, gamle, album- og opsamlingsnumre. Det var især en fornøjelse at høre Agent Orange og Fuck You fremført live og det blev endnu bedre da My Life fra Rawkus albummet Soundbombing III blev spillet. Især fordi Mela Machinko her virkelig kom til sin ret. Alle der har set Pharoahe live før, ved at hun er en virkelig dygtig sangerinde og på dette nummer leverede hun omkvædet med så meget energi og karisma, at det virkelig tog showet op til et nyt niveau. Vi fik heldigvis også fornøjelsen af et af mine All-time favoritnumre Oh No og også her var Mela med til at gøre det endnu federe, nu hvor hverken Yasiin Bey eller Nate Dogg (RIP) kunne være med. Push og Desire fra 2007 albummet Desire var også med til at øge stemningen blandt de mere hardcore fans blandt publikum. 

DJ’en er stadig en vigtig del af en rapkoncert, og det fik DJ Boogie Blind lov til at vise hvorfor. Da han viste hvad han kunne på et par pladespillere og han leverede en god gammeldags scratchrutine, der tilmed var rigtig fed, hvilket er noget som jeg er en totalt sucker for. Det er altid godt at blive bakket op af en dygtig DJ og sådan en scratchrutine skaber, efter min mening, rigtig god variation under en koncert.
Pharoahe er desuden kendt for at være en politisk rapper og det kom blandt andet til udtryk inden nummeret Clap (One Day) som han dedikerede til Trayvon Martin, den 17 årige dreng der blev myrdet, hvilket igen har gjort at debatten om raceulighed er blusset op i USA.
Der blev også spillet et nyt nummer fra Pharoahes nye album, kaldet P.T.S.D (Post Traumatic Stress Disorder) der gerne skulle komme ud senere på året. Det lød til at være klassisk Pharoahe Monch og det er fedt at se at hans udgivelsesfrekvens er begyndt at stige lidt.
Koncerten blev naturligvis rundet af med überbangeren Simon Says og jeg tror at det var det som mange var kommet for at høre. Det var i hvert fald noget der kunne få folk til live lidt op, da der ellers ikke havde været vildt gang i crowden indtil da. Men jeg tror mere at det skyldes at størstedelen af publikum måske ikke kender hans materiale, for Pharoahe gjorde det virkelig godt.
Det var et rutineret show uden de store overraskelser men det er altid en fornøjelse at se Pharoahe Monch live, også selvom man har set ham et par gange.

4

Læsningstid:2 min
Anmeldelser

Live at Vanguard – Marvelous Mosell

august 6, 2013 af Det Godt Nok Ingen kommentarer
Som en forlængelse af Ponyblod koncerten var det blevet tid til at, den nok mest hypede danske rapper længe, Marvelous Mosell skulle optræde.
Der er ingen tvivl om at denne koncert, måske bortset lige fra Wu-Tang Clan, var en af mest ventede koncerter på lørdagens program. Både Politiken og Information havde dagen inden, bragt artikler om ham og de andre kunstnere blev blot nævnt i en sidebemærkning. Det viser tydeligt hvor vigtigt det er at have P3 i ryggen, hvis man gerne vil nå ud til et bredt publikum.
Det var desuden første gang at et større publikum fik muligheden for at opleve Mosell live, da han indtil da, primært havde spillet på små spillesteder som Rust på Nørrebro.
Det store spørgsmål var så om hvorvidt Mr. Marvelous kunne leve op til denne kolosale hype og om de diskosamplede beats og nostalgiske og humoristiske tekster kunne nå ud over scenekanten.
Lidt efter Ponyblod var gået af scenen, hoppede Tue Track endnu engang op bag pladespillerne, da han også skulle fungere som DJ for Mosell. Det er ikke den værste DJ at have i ryggen.
Derefter entrerede Marvelous Mosell scenen iført omvendt sixpence, lige dele åbenstående og farverig skjorte, der ville gøre de fleste mandlige grækere misundelige, satinbukser, souvenir plastiksolbriller lige ud af New York City og naturligvis den obligatoriske kæde der selvfølgelig er et kasettebånd med Mosell skrevet i graffiti på.
Der blev lagt ud med et helt nyt nummer, nemlig Marvelous Mosell Radio til at varme folk op med og det virkede til at folk var nede med det.
Efter det nye nummer var det tid til Dansk Ninja Turtle Rap hvor Mosell fortæller os at Turtles var en hel del mere hiphop end hvad man lige gik og troede. Derefter var det tid til Catastrofical Ravage der er storytelling på højeste plan og selvom det er et langt nummer, havde man ingen problemer med at fastholde interessen.
Teltet var totalt proppet og folk stod i en stor ring uden for teltet. Der er ingen tvivl om Mosell har en helt særlig tiltrækningskraft på Vanguard publikummet og det var sikkert en god blanding af fans og folk der lige skulle se hvem ham 80’er dude fra P3 var.
Vi fik også det ret nye nummer Jeg Tænker På Dig der sampler den nyligt afdøde George Duke og crack fortællingen Robin Rubin Solgte Crack-kokain.
Nu var det så blevet tid til endnu et nyt nummer: Den Bedste Danser, med et helt oplagt sample fra klassikeren He’s the Greatest Dancer af Sister Sledge, som tidligere blandt andet også er samplet af Will Smith og Tony Touch. Her var der tale om et helt genialt sample at bruge. Lyden var i fin tråd med Mosells tidligere numre og minsandten om han ikke lever op til originalens navn. Manden har de vildeste moves og det er virkelig noget der smitter af på publikum, der ikke holdt sig tilbage for at danse med.
Koncerten blev rundet af med Mosells største hit Jeg Var Blevet Syg og så var der dømt fællessang under teltdugen.
Det er meget tydeligt at publikum er begejstrede for Mosells stil og der er ingen tvivl om at han har bestået sin første store koncert. Jeg kunne dog godt lige have brugt at høre Fernet Inferno og Stopmotion, men taget den korte spilletid i betragtning, er det i orden.
Mosells unikke stil og fremtræden er en fornøjelse at opleve live og hans humør og udstråling på scenen er mere smittende end den crack-kokain som Robin Rubin pushede på Frederiksberg tilbage i 1983.
Der har været meget snak om hvorvidt Mosell var et gimmick og om det holdt i længden. Jeg synes at Mosell her har bevist at han er en solid og dygtig rapper, der bestemt har en stor og unik plads på den danske scene.
5
Læsningstid:3 min
Page 2 of 3«123»

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Den Gale Pose Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Joe True Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved