Tilbage i midten af 00’erne var Cab én af de rappere der bestemt var værd at holde øje med. Hans solide flow, skarpe balancering mellem den aggressive og mere reflekterende rapstil og hans evne til at vælge de helt rigtige beats, gjorde ham til en dygtig rapper som jeg diggede rigtig meget.
I 2005 udgav Cab så sin første og indtil nu, eneste udgivelse i form af EP’en Lydbilleder. Jeg kan virkelig anbefale at man får i fat i den, da den klart hører til blandt de bedste danske rap EP’er der er udgivet.
Derefter hørte man desværre ikke super meget fra Cab. Han medvirkede på en lille håndfuld numre, blandt andet sammen med Royal Mudd og sin gamle partner in rhyme, Pede B som han også var backuprapper for, og så har han desuden stået for denne version af det klassiske Big L’s nummer “Ebonics”. Det er rigtig vildt og en super god fortolkning af originalen.
Det er efterhånden den del år siden at vi skrev 2005, og jeg har længe gået og håbet på, at der ville komme ny musik fra Cab.
Nu har han så brudt tavsheden og udgivet en lille samling på 5 skæringer der er lavet i perioden 2007-2010. De fleste af numrene er klassisk Cab med solide produktioner fra de gamle samarbejdspartnere Es og Luxxx.
Tjek det på Soundcloud lige her:
Kommenter