Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder
Anmeldelser
Interviews
Artikler
Lister
Om bloggen
Det Godt Nok - Dansk hiphop blog
  • Nyheder
  • Anmeldelser
  • Interviews
  • Artikler
  • Lister
  • Om bloggen
Nyheder

Loke Deph ude med ny single – Abus

februar 28, 2020 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Hvad kan jeg efterhånden sige om Loke Deph, som jeg ikke allerede har sagt en million gange? Han er en af de mest originale og kompromisløse rappere herhjemme. Hans gæstevers er legendariske og som regel et højdepunkt på det pågældendende nummer. Hans lange rejse kulminerer lige om lidt, da Loke Deph endelig er klar med sit første soloalbum.

Læs mere
Læsningstid:2 min
Lister

Årets bedste danske rap 2017

december 27, 2017 af Det Godt Nok 1 kommentar

bestof2017

2017 synger på sidste vers. Det har på mange måder været et stort år for dansk hiphop, da vi har nået nogle ganske imponerende milepæle.

Suspekt spillede for et totalt udsolgt Forum. Benal vandt den prestigefyldte P3 Pris. L.O.C.s tekster er blevet til et teaterstykke. Gilli vandt tre af de helt store priser ved DMA og Den Sorte Skole vandt Kronprinseparets kulturpris.

Når det så er sagt, så er der også sket rigtig meget på udgivelsesfronten og niveauet har været ganske højt. Der er derfor ingen tvivl om at dansk rap lever i bedste velgående. Nu er det, traditionen tro, blevet tid til at se tilbage på året og se på hvad der har været det vildeste, mest interessante og bare det bedste der er kommet af dansk rap i år.

Læs mere
Læsningstid:9 min
Nyheder

Кдрцт udgiver debutalbum

januar 1, 2017 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

kaput-sputnik

 

Tilbage i 2012 udgav gruppen Kaput nummeret “Tupak”, der blev modtaget med overvældende positiv respons. Gruppen bestod af Loke Deph, Esben og Boone, og var på det tidspunkt en af de mest interessante konstellationer i dansk rap, da de tre herrer i ekstrem høj grad, formåede at skabe et unikt univers med deres musik.

Efterfølgende er der kommet en håndfuld numre fra gruppen, og de har udgivet musik i et utal af konstellationer, men det har altid været Kaput-konstellationen der har været den ramme der tog musikken til et højere niveau.

Det skulle vise sig at årets sidste dag i 2016, skulle blive dagen hvor gruppen så endelig udkom med deres første deciderede udgivelse. Albummet har fået titlen “Sputnik”, og gruppen forklarer selv titlen således

“Rumkapløbet mellem USA og Rusland sluttede sin første fase da russerne lykkedes med at opsende satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Nu kunne amerikanerne høre satellittens mekaniske bip på deres radio hver gang den passerede over kontinentet. Derfor er titlen på Kaputs album Sputnik. Alle ved, når de hører Sputnik, at kampen er intensiveret. Sputnik markerer indgangen til den næste fase.”

Albummets 10 skæringer byder på skæv og kompromisløs hiphop, som man kender det fra den lejr, og selvom albummet kun har været igennem mine hovedtelefoner et par gange, så lader det allerede til, at det har været et album der har været værd at vente på.

Indtil videre er albummet kun tilgængeligt på Youtube, men jeg håber at den dukker op på diverse streaming-tjenester og at en vinyl-version er på vej.

Kort sagt: Det nye album fra Kaput er den perfekte start på 2017, der forhåbentlig bliver endnu et stærkt år for dansk rap. Det starter i hvert fald godt.

Godt nytår!

Læsningstid:1 min
Nyheder

Esben & Boone ude med ny EP

februar 18, 2016 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Det er lidt over et år siden, at duoen Esben & Boone udgav deres første EP, der fik titlen “Skoerbug”
Nu er de to klar med en opfølger i form af “Skub Roeg”.

Har man før stiftet bekendtskab til de to herrer, der blandt andet også slår deres folder i Kaput, ved man godt hvad man kan forvente: Seriøs og til tider snørklet undergrundsrap med velproducerede og skramlede beats.
DJ FMD remixede hele den første plade, og denne gang har vi fornøjelsen af at han lægger cuts på to af numrene.

Du kan lytte til EP’en på Soundcloud eller downloade den her.

Læsningstid:1 min
Lister

Det bedste danske rap fra 2015

december 28, 2015 af Det Godt Nok Ingen kommentarer



2015  er efterhånden ved at være et overstået kapitel, og det er som betyder naturligvis at det er tid til at samle op på årets musikalske højdepunkter. 2015 har været præget af mange stærke udgivelser fra allerede etablerede kunstnere, der i år har formået at levere noget af deres stærkeste materiale overhovedet. 
Enough with that intro shit. Let’s get straight to it!



 

10. Fede Poul – I Centeret 
Fede Poul aka. Khal Allan har alle dage stået for det mere hemmelige og skæve hiphop i Danmark, og det er bestemt ikke en undtagelse på denne udgivelse. der kun er fysisk udgivet på kassettebånd. Udgivelsen emmer af kreativitet, skæve produktioner, legesyge og indeholder features fra en lang række rappere, hvor jeg simpelthen er nødt til at fremhæve Tegnedrengen fra Rent Mel. Det er alt for lidt man hører fra ham i disse dage.
Har du ikke hørt Fede Pouls tur i centeret, kan du gøre det lige her.

9. Xtra Naan – Xtra Naan
Efter flere års rumstering på Soundcloud, blev 2015 endelig året hvor Peder og Simon fra Gramsespektrum samt Tue Track havde samlet numre nok til en decideret udgivelse. Det resulterede i et lækkert naanbrød med en håndfuld stærke skæringer hvor man blandt andet møder fantastiske anti-hiphopstereotyper som Bøssemanden på “Smuglerne” og får Xtra Naans svenske fortolkning af det klassiske “nummer-til-homie-i-spjældet” på “Kære Kalle”.
Pladen er både uhyre velproduceret og proppet med geniale tekster og selvopfundne karakterer som kun de kan gøre det.

8. Jooks – Dyr
Der skulle gå fem år fra debuten til efterfølgeren “Dyr” fra Jooks. Et album der var tæt på aldrig at se dagens lys, da Jooks rent faktisk havde lagt musikken på hylden. Han kom heldigvis på bedre tanker, og det kom der dette album ud af, for selvom “Dyr” til tider er et lidt for overproduceret album, med et par overflødige og mindre interessante numre, så indholder det også et par genistreger der viser at Jooks stadigvæk er én af de mest markante og interessante rappere på den danske scene.

7. Echo Out – Spytbakken 6
Efter at Echo Out udgav de fem første Spytbakken compilations blev der stille omkring de ellers så populære udgivelser. I al hemmelighed gik bagmændende og bryggede på vol. 6, der nu står som den mest helstøbte udgivelse i serien. Skiven er proppet med stærke numre fra både Echo Out medlemmer og rappere fra andre crews. Højdepunkterne står blandt andet Nota Bene (Hva’ sker der med solopladen?), Marki Snøre, Natkat og Lars Virkli & Loke Deph for.

6. Boone & Trepac – De Forkerte Spor
Trepac har længe været en af mine favoritrappere i Danmark. Efter to soloalbum slog han sig sammen med produceren Boone fra Kaput og det kom der albummet “De forkerte Spor” ud af. Her leverer både Trepac og Boone A-game og pladen emmer af tunge beats og skarpe rim der burde kunne tilfredsstille enhver backpacker.

5. Kejser A – Færdig
2015 blev også året hvor Kejser A endelig debuterede som solokunstner med en EP på fem tracks. Der er tale om en håndfuld gamle numre der alle er indspillet i perioden 2011-2012. Man kan mærke at numrene er gennemarbejdede og som lytter fornemmer man Kejser A’s perfektionisme i sine tekster. EP’ens højdepunkt er uden tvivl den meget omtalte “Lukas” – et 13 minutters langt nummer der tager storytelling til nye højder.

4. Mund de Carlo – Ordene Først
Hvis jeg skulle nævne én rapper der for alvor har gjort indtryk på mig i det forgangne år, må det uden tvivl være Mund de Carlo. I forlængelse af nummeret “Hit Med Den“, besluttede rapperen sig for at lave et helt album hvor han lod ordene stå først. Det resulterede i en mesterlig udgivelse pakket til randen med ordspil, vanvittigt originale rim samt danmarks bedste flow og rimstruktur. Pladen bliver enddog rundet af med den meget rørende “Fra ord til handling”, der endnu engang viser at Mund de Carlo, udover at være en rapper med et meget teknisk højt niveau, samtidig er en person der tager stilling til sin omverden.

3. Manus Nigra – Blind Vej
For mig står Manus Nigras debut som en af de mest nyskabende debuter i nyere tid. Produceren Swab formår via sine produktioner at skabe et unikt og helstøbt triphop-inspireret univers som danner rammen for Ham Den Langes samfundskritiske rap og Föniks’ smukke vokal. Det er derfor den største fornøjelse, at forsvinde ind i Manus Nigras dybt originale og unikke debut.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

2. Pede B – Byggesten
Hvad kan jeg snart sige om Pede B, som jeg ikke allerede har sagt? Han spytter plader ud i et respektindgydende tempo, samtidig med at han formår at holde et imponerende højt niveau. På “Byggesten” har han således formået at lave karrierens bedste album, der indeholder tunge bangers, dybt personlige numre og nok det tætteste Pede B er kommet på et decideret hit, i form af “Danser Ikk“. Pladen giver indblik i en af dansk raps mest interessante rappere, der bliver ved med at være vedkommende. Det skyldes at han ikke er til fals for tidens tendenser, men derimod holder fast i sit eget udtryk og forstår at forfine det, for hver udgivelse han sender på gaden.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.

1. Kasper Spez – Logi

Efter en periode der har virket som en evighed, udgav Kasper Spez endelig sit andet album i år, og hvilken plade! Mine forventninger til albummet var tårnhøje, men de blev i den grad indfriet. “Logi” viser en unik rapper der går sine egne veje, og afviger fra stort set alle klicheer der er at finde i dansk rap. Albummet kræver uden tvivl en hvis fordybelse fra lytterens side, men giver man det tid til at krybe ind under huden, bliver man belønnet med en meget smukt plade, der lader dig komme med når Kasper fortæller historier, som kun han kan. Produktionerne er desuden aldrig hørt bedre fra Es’ hånd og Peders to bidrag til pladen har skabt nogle af de mest stemningsfulde numre jeg længe har hørt.
Det er  langt fra en plade man sætter på inden man skal i byen, men derimod er den ganske ideel til tømmermændene dagen derpå.
Du kan læse hele anmeldelsen af albummet her.



10. Asbetose ft. Kværn og Carl Knast – Du Må Se På
Super tungt beat og fængende vers har givet et virkelig originalt nummer, som jeg ikke har kunnet slippe igen.

9. Sphaeren – Dansk Rap
Jeg er vild med den her slags retrospektive tracks. Sphaeren ser tilbage på deres karriere på fornem vis over et lækkert beat fra Dejen.

8. Xtra Naan – Malk Mig
Tungt beat af Peder og Rune Rask samt fantastisk morsom tekst. Videoen er i øvrigt årets bedste!

7. Boone & Trepac – Ubalanceret
Pac svinger skalpellen for at komme ud af balance, fordi folk med styr på deres liv laver kedelig musik.

6. Manus Nigra ft. Marki Snøre – Den Anden Vej 
Et helt fantstisk samfundskritisk nummer der desuden viser hvorfor Marki Snøre er en rapper man virkelig skal holde øje med.

5. Pede B – Kunstpause
Selvom “Byggesten” er proppet med stærke numre personlige historier, blev det alligevel den her banger der står tilbage som det bedste fra Pede B i år.

4. Benal ft. Katinka – Sprog
Et næsten helt nyt nummer fra Benal, der allerede nu står som et af duoens allerbedste. Jeg kan ikke vente til debutalbummet udkommer i starten af det nye år.

3. Kejser A – Lukas
Et af de mest omtalte numre i år. Jeg kan kun sige én ting: få fat i vinylen og forbered dig på en fantastisk rørende rejse.

2. Kasper Spez – Drivtømmer
Kasper Spez og Peder er en ualmindelig smuk kombination. Åbningsnummret fra “Logi” viser at Spez stadigvæk er den mest originale rapper i landet.

1. Mund de Carlo – Flyver

Hvis du ikke taber kæben over det her nummer, så bliver jeg overrasket. Jeg har aldrig hørt så veludført rap på dansk før. Jeg er hamrende imponeret over alt på det er nummer. Først og fremmest flowet, der måske er det bedst indspillede jeg har hørt på dansk, samt tekst og ordspil er så imponerende at det tangerer Per V når han er skarpest. 2015 har i den grad været Mund de Carlos år, og jeg er meget spændt på at se hvad det nye år vil bringe for ham.


Hvad med 2016?
 
Indtil videre kan man allerede glæde sig til den 29. januar, hvor Benal (endelig!) udgiver deres debutalbum, kaldet “Nu”. Jeg har på fornemmelsen, at det allerede bliver en tidlig contender til årets udgivelse 2016.
Pede B udgiver ligeledes sit nye konceptalbum kaldet “Gin & Cocio” der byder på én sammenhængende historie. Den ser jeg virkelig frem til!

Mon ikke at 2016 kommer til at byde på masser af overraskelser fra både nye og gamle ansigter? Jeg er i hvert fald klar til endnu et stærkt år for dansk rap, der uden tvivl lever i bedste velgående for tiden!

Vi ses i 2016 – Peace fra DGN

 
Læsningstid:7 min
Nyheder

Esben og Politika Projektet – H(udkrænginger)

juni 17, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

Der er ganske få grupper i dansk rap, der kan få mig ligeså meget op at støde, som drengene fra Kaput kan. Loke Deph, Esben og Boone har en fantastisk tilgang til det at lave hiphop, og de går deres helt egne veje for at skabe original og ikke mindst, sindsygt dope musik, der ikke lyder som noget andet i dansk rap.

De har blandt andet stået for to af de bedste numre på Ordet På Gaden kompilationerne i form af “Nok Ik’ I Dag” fra Genfødt og “Reality” fra Stærkt. Tjek dem ud, hvis du ikke allerede har hørt dem.

Mens vi stadig venter på en regulær udgivelse fra gruppen, har Esben lagt et gratis mixtape op til download. Det består af 19 numre der er en god blanding af dugfriske numre, numre der har et par år på bagen samt et par numre der er genindspilninger af ældre numre.
Alt er skrevet og produceret af Esben himself og co-produceret af Kaput-kammaraten Boone.
Mixtapet bliver desuden gæstet af Loke Deph, Just og neo-punkgruppen Druknedød

Hvis man kender Kaputs lyd, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente af dette mixtape: Rap med skæve vinkler, der undgår alle klicheer og nægter at blive konformt.
Det kan jeg rigtig godt lide, så derfor synes jeg at du skal tjekke Esben og Politika Projektet ud!

Mixtapet kan downloades lige her og videoen til nummeret Prins Valium kan ses lige her:

Læsningstid:1 min
Nyheder

Biljagter! Stoffer! Overskæg! Crime Themes er klar

marts 25, 2014 af Det Godt Nok Ingen kommentarer

To af de mest interessante grupper i undergrunden pt, er uden tvivl Sigma og Kaput. Med deres kærlighed til de gritty 90’ere med alt hvad det indebærer af støvede beats og hårdtslående rap, har begge grupper formået at skabe nogle universer der som sagt tager udgangspunkt i fortiden, men samtidig formår at skabe fornyelse. Jeg digger begge grupper sindsygt meget, så jeg blev glad da jeg hørte at de gik og puslede med et fælles projekt.

Det har nu resulteret i, at de to producerer Boone (Kaput) og Telepa-T (Sigma) har lavet projektet Crime Themes, der kan beskrives som en kortfilm med tilhørende soundtrack der består af 14 skæringer.

Filmen foregår i København i midten af 80’erne og er en krimi der tydeligvis er inspireret af blaxploitation, med alt hvad det indebærer af stoffer, skumle typer, damer og veltrimmede overskæg.

Det er originalt, gennemført og ikke mindst et sindsygt chillet og veproduceret soundtrack med tilhørende billedside og det kan varmt anbefales herfra.

Stream

MP3 Download

Se filmen nedenfor.

Læsningstid:1 min

Hold dig opdateret

Facebook Pagelike Widget

Arkiv

Udvalgte tags

Adam Sampler Annelise Antik Balthasar Benal Binær Boone Clemens Dialekten DJ Noize Es Esben Ham den Lange IngrediJens Intensiv MC Jooks Jøden Kaput Kasper Spez Khal Allan L.O.C. Lars Virkli Loke Deph LuXx Machacha Malk de Koijn Manus Nigra Marwan Milad Genius Mund De Carlo Nota Bene Orgi-E Parlør Pede B Per Vers Soul Sunday Supardejen Suspekt Swab Trepac Tudsegammelt Tue Track Vanguard Festival Vigsø Xeren

Instragram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Homies

BEEFYSAUCE
Hip Hop Anmeldelser
PTA/Peter Trier Aagaard
Rekords
SPOL OP!
Caroline Bohn Foto

© 2017 copyright Det Godt Nok // All rights reserved