Hiphop startede som en samplekultur. I New Yorks ghettoer var der ikke mange der kunne spille guitar eller trommer, så alt man havde, var ens stemme. Og pladerne. Alle de der plader som deres forældre spillede til langt ud på natten. Soul, jazz og funk. De skulle vise sig, at være den perfekte underlægning til ordene. Det er det, som hiphop i den grad handler om. At skabe nyt af gammelt. At få det til at fungere med de midler man har. Derfor kom de gamle plader til at danne grundlag for den den amerikanske, og senere den danske rap.
Men dansk rap er ikke bygget på dansk musik. For de danske rappere og producere har ikke dyrket den danske sangskat på samme måde, som de i USA dyrkede den amerikanske musik. Der blev i steder skævet til idolerne i New York, for man ville gerne være ligesom dem. Dansk musik var ubeskriveligt kikset, ufunky og umoderne, og der var langt fra John Mogensen til James Brown.
